Vanvittigt comeback: Patriots vinder Super Bowl efter overtid

New England Patriots er mestre for femte gang, efter de søndag vandt Super Bowl LI med 34-28 over Atlanta Falcons efter overtid og et historisk stort comeback.

Running back James White scorede det afgørende touchdown i overtid, efter Patriots havde vundet lodtrækningen og marcherede ned ad banen og afgjorde kampen på den første serie.

Patriots’ sejr kom efter et vanvittigt comeback og endnu en MVP-præstation af quarterback Tom Brady (43/62, 466 yards, 2td, 1int), der nu som den eneste quarterback i historien har vundet fem Super Bowls.

Falcons førte med 28-3 – altså 25 point – med godt to minutter tilbage af tredje quarter, inden White fik reduceret på et fem-yard touchdown.

I fjerde quarter scorede Danny Amendola og White begge touchdowns, og begge stod også bag kritiske two point-convertions, der udlignede Falcons’ føring.

I overtiden fik Brady bolden og bevægede sit angreb metodisk ned ad banen, inden White løb ind fra to-yard linjen.

Første quarter endte uden point, men i anden quarter satte Falcons trumf på og udnyttede flere Patriots-fejl.

En fumble fra running back LeGarrette Blount blev omsat til et fem-yard touchdown fra running back Devonta Freeman, og cornerback Robert Alford returnerede en Brady-interception for en 82-yard scoring.

Ind imellem de touchdowns greb tight end Austin Hooper også et touchdown fra quarterback Matt Ryan, der fandt ham for en 19-yard scoring.

Patriots var på hælene i første halvleg men fik reduceret få sekunder før pausen på et Stephen Gostkowski field goal fra 41 yards.

Tredje quarter startede med Falcons i teten, og det hele syntes afgjort, da running back Tevin Coleman hev et seks-yard catch ind og løb i end zone.

Falcons havde mulighed for at udbygge føringen, men dybt på egen banehalvdel blev Ryan sacked og fumblede på en tredje down, og det kickstartede Patriots.

Brady omsatte den turnover til et fem-yard touchdown til White, og fra det punkt så Patriots sig ikke tilbage.

Boston-mandskabet satte yderligere 19 point på tavlen i fjerde quarter og fremtvang overtid, hvor White afgjorde kampen.

White spillede en kæmpe rolle og havde hele 20 boldberøringer for 139 yards og altså tre touchdowns.

Det var dog ikke nok til at give ham MVP-trofæet, som igen gik til Brady.

New England Patriots’ vej til Super Bowl LI

New England Patriots’ vej til Super Bowl i et lyntempo. Her får du en kort gennemgang af holdets 18 kampe på vej til den store finale, der bød på 16 sejre og kun to nederlag.

1. @ Arizona Cardinals: 23-21 (1-0)
Tom Brady er i karantæne i de første fire kampe, og derfor starter Jimmy Garappolo premieren. Garappolo gør det godt og rammer plet på 24 af 33 kast for 264 yards og et tidligt touchdown til nyerhvervelsen, wide receiver Chris Hogan. Reserven fører desuden Patriots til et afgørende field goal med små fire minutter tilbage. Cardinals får en sidste chance, men med kun 41 sekunder tilbage misser kicker Chandler Catanzaro et potentielt vindende field goal fra 47 yards.

2. vs. Miami Dolphins: 31-24 (2-0)
Patriots slår divisionsrivalerne fra Miami med lodder og trisser og med masser af malurt i bægeret. Jimmy Garappolo starter brandvarm og smadrer Dolphins for 232 yards og tre touchdowns i løbet af de første 17 minutter, inden han må udgå med en alvorlig skulderskade. Rookien Jacob Brissett overtager, men Dolphins har ingen problemer med at lukke ham ned. Gæsterne kæmper sig tilbage i kampen, og quarterback Ryan Tannehill kaster to touchdowns i anden halvleg. Dolphins scorer de sidste 21 point, men Patriots lukker kampen med en interception i de sidste sekunder.

3. vs. Houston Texans: 27-0 (3-0)
Bill O’Brien får et forfærdeligt gensyn med Gillette Stadium. Jacoby Brissett vinder sin første kamp som starter i fraværet af skadede Jimmy Garappolo og løber i end zone fra 27 yards. Running back LeGarrettt Blount scorer fra en enkelt yard og på et 41-yard løb. Texans hjælper Patriots ved at lave tre turnovers, ligesom de i tre andre tilfælde ikke formår at konvertere fjerde downs. Patriots går 3-0.

4. vs. Buffalo Bills: 0-16 (3-1)
Ugen efter at have givet Texans et æg, bliver Patriots selv lukket helt ned. Bills sætter tonen under opvarmningen, da de skubber til Jacoby Brissett, og det udløser et større slagsmål. Patriots rammer aldrig dagen og konverterer kun én af 12 tredje downs. Brissett, der starter sin blot anden kamp, fumbler, og kicker Stephen Gostkowski et field goal-forsøg. Nederlaget er et af de værste i Bill Belichicks tid som Patriots-træner.

5. @ Cleveland Browns: 33-13 (4-1)
Tom Brady er tilbage efter endt karantæne og ser ikke ud til at have misset et snap. Brady kaster for 406 yards og tre touchdowns, og wide receiver Chris Hogan og tight end Rob Gronkowski griber begge for flere end 100 yards. Det er dog en anden tight end, Martellus Bennett, der stjæler rampelyset med tre touchdowns. Browns’ quarterback Cody Kessler starter ellers godt og rammer på fem af otte kast for 62 yards og et touchdown, inden han skadet må overlade pladsen til en svag og ineffektiv Charlie Whitehurst.

6. vs. Cincinnati Bengals: 35-17 (5-1)
Brady fortsætter hvor han slap fra Browns-kampen og i sin første hjemmekamp, er han næsten fejlfri. Patriots-quarterbacken rammer på 29 af 35 kast for 376 yards og tre touchdowns, og Rob Gronkowski sender Bengals til tælling med syv catches for 162 yards og et touchdown. Bengals fører ellers med 14-10 i tredje quarter, men så laver linebacker Dont’a Hightower en safety. På under fem minutter har Patriots bragt sig afgørende foran med 25-14. Running back LeGarrette Blount lukker kampen i sidste minut med en et-yard scoring.

7. @ Pittsburgh Steelers: 27-16 (6-1)
Quarterback Landry Jones (29/47, 281 yards, 1td 1int) starter i fraværet af en skadet Ben Roethlisberger. Jones volder Patriots problemer i store dele af kampen, og Steelers er kun bagud med ét point i starten af tredje quarter. I sidste ende trækker Patriots fra takket være en stærk præstation af Blount. Den store running back løber i alt for 127 yards og scorer to gange, ligesom Rob Gronkowski scorer en enkelt gang og griber for 93 yards.

8. @ Buffalo Bills: 41-24 (7-1)
Patriots får revanche for nederlaget tidligere på sæsonen. På Ralph Wilson Stadium har Tom Brady og co. ingen problemer med Bills, der dog sætter quarterbacken under pres og sacker Brady (22/33, 315 yards, 4td) fem gange. Bills tager en tidlig føring, men touchdowns fra wide receivers Danny Amendola og Chris Hogan samt Rob Gronkowski vender kampen inden pausen. I anden halvleg udbygger Patriots takket være scoringer fra Julian Edelman og LeGarrette Blount.

9. vs. Seattle Seahawks: 24-31 (7-2)
For anden gang i sæsonen taber Patriots på hjemmebane, da Seattle Seahawks vinder med 31-24 på Gillette Stadium. Patriots har ellers bolden på Seahawks’ to-yard linje med et halv minut tilbage, men gæsterne holder stand og afviser Patriots på fire forsøg. Uden running back Thomas Rawls stråler rookie running back C.J. Prosise med 153 offensive yards, og wide receiver Doug Baldwin scorer tre touchdowns. Det samme gør LeGarrette Blount, men Tom Brady har en skidt dag og bliver intercepted en enkelt gang.

10. @ San Francisco 49ers: 30-17 (8-2)
For første gang i karrieren spiller Tom Brady i hjembyen San Francisco mod det hold, han holdt med som barn. Patriots-quarterbacken leverer varen og kaster fire touchdowns, men kampen er helt tæt til fjerde quarter. Først her trækker Patriots fra og scorer 17 ubesvarede point og går til 30-10. LeGarrette Blount løber for 124 yards, mens rookie wide receiver Malcolm Mitchell hiver fire bolde ind for 98 yards og et touchdown.

11. @ New York Jets: 22-17 (9-2)
Patriots har det ofte svært ude mod Jets, og denne gang er ingen undtagelse. “Gang Green” har længe gæsterne på krogen og med 10 minutter tilbage, tager Jets føringen 17-13 på et Quincy Enunwa-touchdown. Et field goal fra kicker Stephen Gostkowski og et touchdown fra wide receiver Malcolm Mitchell med små to minutter sender Patriots i front. Jets får en sidste chance, men defensive end Chris Long forcerer en fumble på quarterback Ryan Fitzpatrick. Sejren er Tom Bradys 200. i karrieren, og han tangerer dermed Peyton Mannings rekord. Rob Gronkowski forlader kampen med en alvorlig rygskade, der slutter hans sæson.

12. vs. Los Angeles Rams: 26-10 (10-2)
Rookie quarterback Jared Goff og Rams har ingen chance ude mod Patriots. Gæsterne bliver holdt til sølle 162 yards og laver to turnovers, og Patriots cruiser til en let sejr. LeGarrette Blount løber i end zone fra 43 yards, og Tom Brady gør kun lige det nødvendige med 269 yards og et touchdown til Chris Hogan. Med sin 201. sejr bliver Brady den mest vindende quarterback i NFL’s historie.

13. vs. Baltimore Ravens: 30-23 (11-2)
Patriots starter som lyn og torden og bringer sig hurtigt foran med 16-0 og 23-3 tidligt i anden halvleg. Herefter går hjemmeholdet i stå og laver to special teams-fumbles, der bringer Ravens tilbage i kampen. I fjerde quarter fører Patriots kun med tre point, men så kaster Tom Brady et afgørende 79-yard touchdown til Chris Hogan. Patriots vinder for 11. gang.

14. @ Denver Broncos: 16-3 (12-2)
Broncos’ forsvar holder Patriots til 16 point, og Tom Brady completer kun 16 kast. Alligevel vinder Patriots en sjælden sejr i Denver. Running backs LeGarrette Blount og Dion Lewis løber i alt 35 gange for 126 yards, og Patriots’ forsvar forcerer tre turnovers og holder Broncos ude af end zone. Blounts scoring i anden quarter bliver kampens eneste touchdown i en match, hvor Patriots har bolden i mere end 33 minutter. Sejren sikrer Patriots AFC East-divisionen og en oversidder i første runde af slutspillet.

15. vs. New York Jets: 41-3 (13-2)
Hjemme på Gillette Stadium smadrer Patriots rivalerne fra New York. Patriots fører 41-0, inden kicker Nick Folk sent i kampen fjerner det triste Jets-nul fra scoreboardet. New Englands forsvar forcerer fire turnovers, og quarterback Ryan Fitzpatrick completer sølle otte af 21 kast. Tom Brady kaster tre touchdowns til running back James White og tight ends Martellus Bennett og Matt Lengel, og LeGarrette blount scorer to touchdowns.

16. @ Miami Dolphins: 35-14 (14-2)
Patriots lukker den regulære sæson med en sikker sejr ude over Dolphins. Det er sæsonens ottende udesejr af otte muligt, og Patriots’ vej til Super Bowl bliver en smule lettere. Sejren sikrer nemlig hjemmebanefordel igennem hele slutspillet. Tom Brady kaster tre touchdowns til Martellus Bennett, Michael Floyd og Julian Edelman, og LeGarrette Blount scorer sit 18. touchdown. Patriots fører med 20-0, inden Miami får reduceret, men et Edelman-touchdown for 79 yards afgør kampen i tredje quarter.

Divisional: vs. Houston Texans: 34-16 (15-2)
Patriots’ vej til Super Bowl går over to hjemmekampe i slutspillet. Den første er mod Texans, hvor Patriots hiver sejren i land i sæsonens måske dårligste præstation. Texans’ forsvar lægger enormt pres på Tom Brady, der kaster to interceptions (ligeså mange som i hele den regulære sæson) og kun rammer på 18 af 38 kast. Running back Dion Lewis griber et touchdown, returnerer et punt for et touchdown og løber også i end zone for et touchdown. Texans’ angreb er håbløst dårligt, og quarterback Brock Osweiler kaster tre interceptions, og det gør, at Texans, trods en skidt Patriots-dag, aldrig rigtigt er tæt på at vinde. Sejren sender Patriots i den sjette AFC-finale i træk.

Conference: vs. Pittsburgh Steelers: 36-17 (16-2)
For niende gang i holdets historie vinder Patriots en konferencefinale og avancerer til Super Bowl. På hjemmebane har Bill Belichicks tropper ikke de store problemer med Steelers, der tidligt i kampen mister running back Le’Veon Bell til en lyskeskade. Tom Brady fortsætter sit stærke spil mod Steelers’ forsvar og kaster for en post-season franchise rekord 384 yards og tre touchdowns. Kampens helt store profil er wide receiver Chris Hogan, der griber ni bolde for 180 yards og to touchdowns. Kollegaen Julian Edelman hiver otte bolde ind for 118 yards. Steelers er aldrig inde i kampen, og quarterback Ben Roethlisberger kaster først et touchdown sent i fjerde quarter og bliver også intercepted. Patriots er klar til Super Bowl, hvor Atlanta Falcons venter.

Læs også: Falcons’ vej til Super Bowl LI

Super Bowl LI: 20 stats før finalen

Super Bowl-ugen er i gang, og om seks dage afgøres det, om Atlanta Falcons eller New England Patriots skal hæve “The Vince Lombardi Trophy” som mestre. Draftday.dk giver dig her 20 statistikker, der er værd at bemærke inden NFLs store finale.
 
1. Begge hold har relativt gode special teams-enheder. New England Patriots’ enhed er rangeret som nummer syv hos Football Outsiders, Atlanta Falcons’ som nummer otte.
 
2. Atlanta Falcons scorede i grundspillet i gennemsnit 4,1 touchdowns pr. kamp. Klart flest i NFL (nummer to på listen, New Orleans Saints, scorede 3,4 touchdowns). New England Patriots er nummer fire med 3,3 touchdowns pr. opgør.
 
3. Patriots har tilladt modstanderen en passer rating af 82,3 point. Femtebedst i NFL. Atlanta Falcons er nummer 21 med en tilladt rating af 91,7 point.
 
4. I grundspillet blev Patriots kun straffet 5,6 gange for ulovlige forseelser. Det er fjerdefærrest antal kastede gule flag imod sig i NFL.
 
5. Falcons’ cornerback Robert Alford er i denne sæson blevet straffet for seks defensive pass interference-kendelser. Næstflest i ligaen.
 
6. NFLs førende i sacks er Atlanta Falcons’ outside linebacker Vic Beasley med 15,5 sacks. Til gengæld lavede han “kun” 56 pressures – kun 18. bedst i ligaen.
 
7. Det er langt fra sikkert, at han er aktiv i Super Bowl (han sad over i AFC-finalen), men Patriots’ nyankomne wide receiver, Michael Floyd, har i denne sæson været usædvanligt god til at skaffe en ny første down på sine receptions. Floyd, der i december blev fyret i Arizona, efter at han kørte spirituskørsel, og som blev samlet op af New England, har skaffet fire nye forsøg på 31 af 37 catches. Næstflest i NFL.
 
8. 31-årige Matt Ryan førte NFL i passer rating i den regulære sæson med en rating af 117,1 point. Men det er værd at bemærke, at hans rating falder til 97,0 i 4. quarter, når kampen potentielt bliver afgjort.
 
9. Tom Brady havde NFLs bedste passer rating i 2016 i shotgun-formationer med en rating af 116,5 point.
 
10. Matt Ryan skaffede en første down på 44,6 procent af alle sine 534 kast i grundspillet. Det toppede NFL.
 
11. Takket være især NFL-få turnovers indledte Patriots’ modstandere i grundspillet – i gennemsnit – deres angrebsserie på egen 25,6 yard-linje. Den værste udgangsposition i hele NFL.
 
12. New England Patriots havde i grundspillet det klart letteste turneringsprogram ifølge Football Outsiders. Atlanta Falcons havde det 17. letteste.
 
13. Patriots har i Dion Lewis og James White to running backs, der begge er skarpe på catches. Det er derfor værd at bemærke, at Falcons i grundspillet tillod seks receiving touchdowns til running backs. Flest i NFL.
 
14. New England Patriots’ højre tackle, Marcus Cannon, var stærkt udskældt i 2015-sæsonen. Men i denne sæson har han ikke tilladt et sack siden 1. spillerunde mod Arizona Cardinals, hvor han tillod.
 
15. Når Tom Brady har været under pres, er han kun i 10,6 procent af tilfældene siden blevet nedlagt af et sack. Den laveste andel i ligaen og et bevis for, at han er dygtig til at undgå sacks.
 
16. Ifølge Pro Football Focus’ subjektive vurderinger baseret på samtlige spil i 2016-sæsonen har Atlanta Falcons den sjettebedste angrebslinje i NFL. New England Patriots har den 10. bedste.
 
17. Patriots’ slot-receiver, Julian Edelman, greb i den regulære sæson 98 bolde for 158 yards, 1106 yards og tre touchdowns. Det er tredje gang i karrieren, at han greb mindst 92 bolde. 
 
18. Tom Brady snittede i en alder af 39 år i alt 8,23 yards pr. kast. Hans højeste gennemsnit siden 2011. Hans completion percentage på 67,4 procent er hans bedste siden 2007.
 
19. Atlanta Falcons’ wideout Julio Jones er én af kun tre NFL-spillere, der i to forskellige slutspilskampe har grebet for mindst 180 yards. De to andre er Hall of Famerne Fred Biletnikoff og Jerry Rice.
 
20. Patriots’ Devin McCourty og Falcons’ Keanu Neal var henholdsvis nummer ét og nummer to i coverage blandt safeties – ifølge Pro Football Focus’ rangeringer.
 
KILDER: NFL.com, Pro Football Focus, Pro Football Perspective, ESPN, Stats.

Blog: 10 tanker efter Super Bowl 50

Super Bowl 50 er i bogen. Du får her 10 kommentarer om natten til mandagens finale, hvor Denver slog Carolina.

1. En rodet affære
Det blev aldrig nogen køn Super Bowl. Det var en NFL-finale, der var præget af personlige fejl, 15 punts, 18 gule flag og kun fire, konverterede tredje downs på 29 forsøg (!). Et uhørt lavt tal. Hvis man er til forsvarsfodbold, vil man elske denne kamp, men personligt ærgrede jeg mig over, at ingen af holdene fandt rytmen. Det var alt for ofte to tunge, korte løb på de første downs – og så et sack eller en incompletion på tredje down. Og det var ikke specielt seværdigt. Det var – efter min mening – den dårligste Super Bowl siden Steelers vs Seahawks i 2005, som dengang skuffede mig.

2. Denvers forsvar på højde med Ravens’ anno 2000
Det er nu sikkert: Denvers forsvar vil gå over i historien som ét af de største – på linje med Baltimore Ravens’ anno 2000 og Seattle Seahawks’ anno 2013. Den præstation, som forsvaret leverede gennem sæsonen og siden i slutspillet, hvor det reelt vandt kampene for Broncos mod d’herrer Ben Roethlisberger, Tom Brady og Cam Newton var imponerende. Det lavede i alt seks sacks mod Newton, blev noteret for 16 hurries og slog ham i jorden 12 gange på hits. Og det var en Newton, der kun var blevet nedlagt af sammenlagt tre hits i de to foregående slutspilskampe. Han ramte kun plet på 18 af 41 kast for 265 yards og en interception for en sæsonlav rating af 55,4 point – og tabte to kostbare, touchdown-givende fumbles.

For forsvaret stod reelt bag begge touchdowns, som Denver scorede. På det første forcerede Von Miller en fumble på Cam Newton, hvorefter Malik Jackson var først over bolden i endzonen, og siden forcerede Miller endnu en fumble tæt på Panthers’ endzone, der førte til C.J. Andersons rushing touchdown. Inden kampen vurderede Football Outsiders via deres detaljerede analyser, at Broncos’ forsvar anno 2015 var bedre end Ravens’ ditto anno 2000. Nu bør der ikke være nogen tvivl om, at de to forsvar i hvert fald er på linje med hinanden.

3. Peyton Mannings “Hollywood”-finish
Det var en så udpræget anti-Manning-kamp, som nogen kamp kunne være, og beviset var ikke større, end da Denver med godt fem minutter igen stod med tredje down og ni foran med kun seks point. I stedet for at kaste bolden og jagte en vigtig første down, opgav Manning, “checkede” ud af et spilkald (et kast?) for i stedet at kalde et konservativt løbespil, der kun gav én yard. Det spil symboliserede tydeligt, hvad 39 år- og 320 dage-gamle Manning kan og ikke kan. Sandsynligheden for, at han ville finde en receiver var ikke stor – slet ikke på en dag, hvor Broncos kun konverterede én af 14 tredje downs til fire nye forsøg.

Broncos skaffede kun 194 total yards, og Manning ramte kun plet på 13 af 23 kast for 141 yards og en interception. Men faktisk var de stats meget sammenlignelige med de stats, som hans chef, Broncos’ general manager John Elway, præsterede (12/22/123/1 INT) i hans næstsidste Super Bowl, hvor han også kun var en “game manager” for et stærkt forsvar og en god løbeoffensiv.

Ligesom Elway, der siden vandt endnu en Super Bowl, slutter Manning (hvis han stopper) på toppen med en forrygende, “Hollywood”-agtig finish, hvor han var dømt ude, men alligevel stod bag center i slutspillet for Super Bowl-vinderen. Helt utroligt. Og ikke nok med det. Med de tre slutspilssejre, der virkede usandsynligt at han ville få på cv’et i december, slutter Manning i givet fald karrieren med flere sejre i slutspillet (14) end nederlag (13). En vigtig statistik for en spiller, hvis største negative nøk på eftermælet formentlig vil være, at han ikke vandt nok i slutspillet. Og Manning slog også rivalen Tom Brady – samlet set – i interne slutspilsopgør (3-2), ligesom han med sejren nåede op på 200 sejre i karrieren – flest i NFL-historien og en ny rekord. Og endelig er han den første, startende quarterback, der har vundet en Super Bowl med to forskellige hold. Det kan hverken Joe Montana eller Tom Brady prale af.

4. Hvorfor gjorde Panthers ikke mere for at stoppe Von Miller?
Med 2,5 sacks, to forcerede fumbles og adskillige pressures var Von Miller for anden kamp i træk Denvers bedste spiller og en fortjent Super Bowl MVP. Jeg fatter bare ikke, at han fik så meget plads mod Carolinas højre tackle Mike Remmers. På alle Millers tre sacks var han i “én-mod-én”-dueller med Remmers, der ikke havde en chance mod Miller. Hvorfor forsøgte Panthers ikke kontinuerligt at holde én ekstra mand i den højre side? For eksempel Ed Dickson eller Mike Tolbert? Det havde trods alt forstyrret Millers fremstød.

Problemet var naturligvis, at det ville gøre arbejdet lettere for Millers makker, den anden outside linebacker, DeMarcus Ware. Men jeg ville have taget mine chancer med Michael Oher mod Ware og eventuelt ladet linjen – og dermed én ekstra lineman – trække mod Ware (der dog flere gange angreb indvendigt, når linjen blev trukket i hans retning). Virkeligheden var, at Remmers var chanceløs mod Miller, og det var en afgørende faktor for Broncos’ sejr.

5. Special-teams en vigtig faktor
Før kampen havde flere peget på, at stærkt special-teams mere end nogensinde ville kunne give et hold en fordel, fordi Denver næppe ville kunne flytte bolden effektivt i angrebet – sådan som det også blev tilfældet.

Og Broncos vandt netop kampen på special-teams. Punter Britton Colquitt snittede 45,8 yards pr. punt og sendte flere gange punts dybt ud mod sidelinjen, så de var sværere at returnere, og Jordan Norwood udnyttede en Panthers-brøler ved at returnere et punt (som Panthers troede var et fair catch) for 61 yards – en ny Super Bowl-rekord. Samtidig missede Panthers’ kicker Graham Gano et field goal. Denver vandt desuden kampen om udgangspositionen, og det var vigtigt i en kamp, hvor begge angreb var så svage.

OG SÅ DE KORTERE KOMMENTARER:

6. Panthers’ All-Pro-cornerback Josh Norman tog brodden af Broncos’ top-receiver Demaryius Thomas. Sidstnævnte greb ikke én eneste bold, når han var dækket af Norman. Faktisk greb Thomas kun én bold for otte yards – det var, da han stod i “the slot” (hvor Norman ikke fulgte med).

7. CBS’ tv-dommer Mike Carey har fået hård kritik gennem sæsonen – en kritik, der har taget hårdt på ham. Det var derfor uheldigt, at Carey indledte Super Bowl med at fejlvurdere, hvad dommerne ville gøre, da Panthers’ bad dommerne gennemse et potentielt Jerricho Cotchery-catch, der var dømt en incompletion. Carey sagde, at kendelsen ville blive omstødt, men sekunder senere sagde referee Clete Blakeman, at kendelsen stod fast. Siden hørte vi ikke fra Mike Carey. Meget tankevækkende…

8. Hvilken kamp af Panthers’ forsvartalent Kony Ealy. Han lavede tre sacks (en tangering af Super Bowl-rekorden), var først over en fumble og lavede en interception på Manning. Kampens MVP, hvis det ikke havde været for Von Miller.

9. Jeg har personligt stor respekt for Cam Newton og intet imod hans adfærd, og jeg mener, at hele “Cam vs kritikerne”-debatten er medieskabt (hvor mange kritikere er der reelt?). Men de folk, der ikke kan fordrage Cam Newton, fik noget mere at pege på, da en dybt skuffet Newton pludselig rejste sig op og forlod sit pressemøde efter kampen, hvor han dårligt havde sagt noget. Det er helt fair og forståeligt at være skuffet, men det er i modgang, man viser sit sande jeg, og det “jeg” så ikke godt ud for en quarterback, der elsker at være i søgelyset og vise sig frem, når han har succes. Han burde have bidt det i sig og overlevet de fem minutter, som medierne krævede af ham.

10. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg synes om halvlegsshowet. Det var den 23. Super Bowl, jeg har set, og det var fedt at se øjeblikke fra Super Bowls halvlegsshows gennem årene. Og jeg kan godt lide Coldplay. Men det blev lidt rodet af, at Beyonce og Bruno Mars pludselig også skulle have del de 12 minutter. Jeg havde foretrukket mere Coldplay og mindre Mars og “Queen B”.

Blog: 3 dueller, der afgør Super Bowl 50

Alle ved, at Peyton Manning og Cam Newton får nøgleroller i Super Bowl. Men det er tre dueller i duellen – med de to stjerners holdkammerater – der reelt afgør Super Bowl.

Se her de tre dueller:

Broncos’ LG Evan Mathis, C Matt Paradis og RG Louis Vasquez vs Panthers’ DTs Star Lotulelei og Kawann Short

Hvis Denver skal have en chance i Super Bowl 50, er det altafgørende, at holdet giver Cam Newton og Panthers-offensiven så få chancer som muligt for at score, for Denver kan ikke vinde en “shootout” (de har ikke scoret flere end 30 point i fire quarters i denne sæson). Det kræver dels, at løbeangrebet er effektivt, dels at Peyton Manning ikke bliver nedlagt for ofte og samtidig får tid i lommen til at konvertere tredje downs til fire nye forsøg, så Denver-angrebet kan fortsætte serien og gøre kampen “kortere”.

Derfor er mødet mellem Broncos’ indvendige angrebslinje – Mathis, Paradis og Vasquez – og Panthers’ superstærke defensive tackle-duo, Lotulelei og Short, ekstremt afgørende. De to sidstnævnte er grundstammen i Panthers-defensiven, og de er NFLs bedste tackle-duo, og de har på papiret en fordel i forhold til de tre Broncos-bøffer, som ikke har haft en god sæson, især ikke på kastespil. Mathis er én af NFLs bedste run blockers, og Broncos løber ofte bag ham og skaffer her 4,5 yards pr. carry.

Men det bliver svært for Mathis at skabe meget plads mod de to stærke Panthers-tackles, der bag dem har superhurtige Luke Kuechly, Shaq Thompson og Thomas Davis til at rydde op. I slutspillet har Panthers kun tilladt 1,6 yards pr. carry på første down, og det er for lidt for et Denver-hold, der har brug for at være tålmodigt med løbet. Samtidig er det store spørgsmål, om Manning får tid nok til at ramme plet på kast, eller om lommen hele tiden kollapser bag ham, fordi Lotulelei og Shot “bull-rusher” de blokerende linemen ind i ham.

Sidder Lotulelei og Short på kampen og dominerer den indvendige angrebslinje hos Denver, har jeg svært ved at se Broncos vinde. Men kan de tre linemen vinde flere dueller, end de taber, har Denver en chance.

Broncos’ WR Demaryius Thomas vs Panthers’ CB Josh Norman

Selvom han grebet for flere end 1300 yards, har Broncos’ top-receiver Demariyus Thomas haft en skuffende sæson, hvor han er gået mere og mere i stå. Kun i én af de seneste 11 kampe har han grebet for flere end 100 yards, og i slutspillet er det kun blevet til seks catches for sølle 52 yards. En nakkeskade kan have generet ham, og mod Patriots (hvor han kun greb to bolde for 12 yards) rullede forsvaret opdækningen i retning af Thomas, men uanset hvad er Thomas ikke den receiver, han har været i de foregående sæsoner.

Men søndag har Broncos brug for, at han finder formen. Og det bliver ikke let. Demaryius Thomas skal nemlig op mod Panthers’ top-cornerback Josh Norman, der natten til søndag fik to stemmer i kampen om at blive årets forsvarsspiller i NFL, og som i denne sæson har fået sit helt store gennembrud i Panthers’ zoneforsvar. Norman, der kun har tilladt en passer rating af NFL-lave 54,0 point, følger i mange situationer modstanderens bedste receiver, og det må Thomas siges at være hos Denver. Derfor kan de to få mange dueller. Hvis Denver skal besejre ét af NFLs bedste forsvar, kræver det, at holdet får en række store spil fra holdets receivers – ikke mindst fra Thomas.

Endnu en “to catches for 12 yards”-præstation vil formentligt betyde, at Denver ikke har en chance for at vinde Super Bowl. Men kan han levere et par store spil, der giver Denver momentum og flytter bolden 20-30 yards, har holdet bestemt en chance.

Panthers’ RT Mike Remmers vs Broncos’ SLB Von Miller

Remmers, en tidligere undrafted free agent, har været overraskende god for Carolina og har ikke tilladt ét eneste quarterback pressure i slutspillet. Og det er vigtigt, for som Draftday.dk har fortalt, falder quarterback Cam Newtons passer rating med 41 procentpoint (det største fald i NFL), når han bliver presset af en pass-rusher (kontra når han ikke er presset). I den kamp i sæsonen, hvor Newton var allermest presset, var ganske rammende sæsonens eneste nederlag (vs Atlanta i december). Ganske simpelt: Cam Newton er ikke den samme quarterback, når han bliver ramt eller slået ud af kurs.

Derfor er det altafgørende, at Broncos får lagt et heftigt pres på Newton, og det pres forventes ikke mindst at komme fra outside linebacker Von Miller, som står over for Remmers.

I AFC-finalen lavede Miller 2,5 sacks og truede og ramte konstant Tom Brady og nedlagde ham endda på et sack på et spil, hvor Patriots brugte en sjette offensiv lineman (Cameron Fleming) i forsøget på at dobbeltdække Miller. Men Miller racede rundt om linjen og Fleming og frem til Brady. Remmers vil uden tvivl også få hjælp, for Panthers er storforbruger af “max protection”-systemer, hvor to ekstra folk bliver tilbage for at stoppe modstanderens pass-rush. Det ændrer dog ikke ved, at Remmers ofte får til primær opgave at stoppe frygtindgydende Miller.

Pro Football Focus har – ganske kontant – meldt ud, at Remmers og Millers duel afgør Super Bowl. Helt så sikkert, mener jeg ikke det er. Miller kan godt terrorisere Newton og stadig se sit hold tabe, hvis Broncos-angrebet flopper. Men der er ingen tvivl om, at duellen er i fokus, for hvis Carolina er nødt til at hjælpe Remmers i for mange situationer, betyder det dels, at der kommer mere plads til andre Broncos-spillere (DeMarcus Ware, Derek Wolfe, Malik Jackson), dels at Newton har færre receivers at kaste til. Og det er et problem mod NFLs bedste secondary, der har spillerne til at dække Panthers-receiverne én mod én.

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

Blog: 6 tanker før Super Bowl 50

Det er Super Bowl Sunday! Du får her seks tanker før natten til mandagens Super Bowl 50 mellem Denver Broncos og Carolina Panthers.

1. Panthers udnytter gratis muligheder
Det er ekstremt vigtigt for Denver, at Peyton Manning, der har kastet 17 interceptions i denne sæson, og resten af angrebet ikke smider bolden væk på turnovers. Kampen om turnovers er altid vigtig – men i denne kamp er det altafgørende.

Smider angrebet igen og igen bolden væk – som det skete seks gange for Carson Palmer i NFC-finalen – har Broncos ikke en chance. I denne sæson har intet andet angreb nemlig indledt så mange angrebsserier (15) på modstanderens banehalvdel som Carolina herunder 11 inden for 40 yard-linjen. og angrebet udnytter ekstremt effektivt de mange gratis muligheder, som det stærke forsvar giver dem, når enheden forcerer en takeaway. Faktisk har Carolina scoret flest point via takeaways i NFL.

Det er tankevækkende, at Panthers er det første hold siden 1970, der førte ligaen i flest scorede point, men samtidig ikke var i top 10 i total yards. Det vidner om, at holdet er dygtige til at score point, når muligheden byder sig, men altså ikke nødvendigvis noget top-top-angreb. Faktisk spillede Panthers i den regulære sæson ifølge Football Outsiders mod den sammenlagt svageste gruppe af forsvar, så holdets mange point skal altså tages med et gran salt.

Denver har et forsvar, der kan konkurrere lige med Can Newton og Co., hvis Newton skal indlede angrebsserien dybt på egen banehalvdel. Men hvis Panthers får for mange muligheder langt oppe på banen – eller på Broncos’ banehalvdel – kan selv Denvers forsvar komme til kort.

Angrebet og især Manning må ikke give Carolina de muligheder – for så kan Super Bowl hurtigt være afgjort

2. Sådan kan Denver vinde
Hvordan slog Atlanta Falcons som det eneste hold i denne sæson Carolina Panthers?

Opskriften var dobbeltsidet. Falcons, der vandt 20-13, blev ved med at løbe med bolden og slog samtidig Cam Newton ud af kurs via et stærkt pres. I den kamp blev Newton ifølge Pro Football Focus presset på næsten halvdelen (16 af 34 dropbacks), svarende til 47,1 procent, hvilket var den højeste procentsats i hele sæsonen.

I den kamp ramte Newton kun plet på 17 af 30 kast for 142 yards. Faktisk falder hans passer rating pr. Pro Football Focus hele 41,5 point på kast, hvor han er presset af et pass-rush kontra kast, hvor han ikke er presset. Når han er presset, har han kun en passer rating af 71,1 point – 19. bedst i NFL. Det fald af 41,5 procent er størst i hele NFL og et klart bevis for, at Newton ikke er god, når forsvarsspillerne jagter ham.

Og det er ikke fordi, at han omvendt så løber af sted for mange yards, fortæller Pro Football Focus. I de fem kampe i denne sæson, hvor han var mest under pres, skaffede Newton samlet set kun 33 yards på bare fem løb i situationer, hvor han var presset. Så selvom vi i denne uge flere gange har hørt fortællingen om, at Newton kan undvige presset og omdanne en umulig situation til et stort spil – med benene – er virkeligheden altså en anden.

I Super Bowl står han over for et Broncos-pass-rush, der er NFLs bedste, og som genererer det største pres statistisk set (34,7 procent af alle dropbacks) af NFLs 32 hold. Samtidig stod de defensive backs tæt i opdækningen, og det kan Broncos, der har NFLs bedste secondary anført af cornerback-trioen Chris Harris, Aqib Talib og Bradley Roby, også gøre og dermed tvinge Newton til at holde en anelse mere på bolden. Mod Falcons skaffede Panthers faktisk hele 155 rushing yards og 7,75 yards pr. carry, men trods det effektive løbeangreb, scorede holdet kun 13 point. Det er stærkt tankevækkende.

Denvers problem kan dog være, at Carolina gerne holder flere folk tilbage i opdækningen for at passe på Newton. Kun Buffalo Bills kørte flere “max protection”-systemer (syv mand blokerer), og det er er én af forklaringerne på, at Newton i denne sæson kun er blevet ramt af samlet 61 quarterback hits (tredjefærrest i ligaen). Til sammenligning leverede Broncos alene i AFC-finalen 20 hits på Tom Brady.

Mod “max protection”-systemer kan Broncos’ uhyggeligt farlige edge rushers, Von Miller og DeMarcus Miller, lettere komme til kort, fordi de skal igennem noget af et fyldt farvand af blokerende pantere for at komme frem til Newton. Omvendt har de stærke interior linemen som Malik Jackson og Derek Wolfe lettere ved at komme frem, fordi Carolina formentligt ofte vil holde den ekstra beskyttelse i siderne, hvor Miller og Ware er.

I sejren i december holdt Atlanta samtidig tålmodigt fast ved løbet, selvom det ikke var videre effektivt. Faktisk skaffede Falcons kun 2,57 yards pr. carry, men løb alligevel 30 gange med bolden og var effektive på tredje down (9 af 15 forsøg blev til en første down). Den opskrift betød, at Carolina kun havde bolden på samlet otte serier, det blev kun til 52 angrebsspil (færrest i sæsonen) og en time of possession af kun 24,22 minutter (kortest tid i sæsonen).

Skrevet med andre ord: Uden egentligt at være voldsomt effektive langs jorden og ved at konvertere størstdelen af de vigtigte tredje downs, holdt Panthers derved Cam Newton på sidelinjen, og når han så kom på banen, var han presset, selvom løbeangrebet statistisk set var mere effektivt end i nogen anden kamp i sæsonen.

For Denver Broncos bliver det derfor altafgørende, at holdet ikke opgiver løbet, selvom det måske ikke er videre effektivt. Tiden skal trækkes af uret, og Newton skal ikke have for mange chancer for at sende scoren i vejret – for Peyton Manning kan med stor sandsynlighed ikke vinde en shootout.

Og kan Broncos have et overmiddelt løbeangreb, kan Manning spille stabilt uden at kaste interceptions, og kan offensiven skaffe otte-ni første downs, har Broncos en chance, fordi forsvaret på sine bedste dage kan holde Panthers-angrebet til 20-23 point.

3. “Zone read-“løbet rammer klimaks
“Zone read”-løbet ramte for alvor NFL i 2013, og selvom to quarterbacks – Colin Kaepernick og Russell Wilson – der begge er storforbruger af “zone reads”, var i Super Bowl i alle de tre efterfølgende sæsoner, har spillet først for alvor nået toppen i denne sæson, hvor Cam Newton og Carolina har taget det til nye højder.

Der var mange, der i 2013 ikke troede, at “zone reads” ville have en lang levetid. De tog fejl. Favoritten til at vinde dette års Super Bowl har tydeligt bevist dette.

4. Værre end Dilfer og Grossman
Ifølge Football Outsiders’ dybdeborende statistik (der blandt andet tager højde for modstandernes styrke) er Peyton Manning den værste quarterback, der har startet en Super Bowl, siden 1989. Værre end Trent Dilfer. Værre end Rex Grossman.

Det er tankevækkende, for det betyder, at Denver i bedste fald går hele vejen til mesterskabet på trods af Manning og ikke på grund af Manning.

Det havde jeg aldrig troet, at jeg en dag ville skrive…

5. Mannings eftermæle
Apropos Manning. Han har efter min mening alt andet vinde natten til mandag.

Hvis Denver vinder, vil det uanset, hvordan han præsterer, gavne hans eftermæle. Så vil han slutte på toppen som en vinder – og diskussionen om, hvorvidt han er NFLs bedste quarterback nogensinde, kan fortsætte.

Hvis Denver taber, selvom han spiller godt, vil det ikke have nogen videre betydning for hans eftermæle, for forventningerne var, at han ville få det svært. Kun hvis han spiller elendigt og taber kampen for Denver, inden den reelt er begyndt, tror jeg, at hans eftermæle, som det står inden kampen, vil tage yderligere skade.

6. Derfor vinder…
Mit bud på kampen: Jeg tror, at Carolina er for stærke til Denver. Oven på to ugers heftig research har jeg ikke rigtigt læst eller hørt om en større fordel, som Denver har, selvom det virker til, at flere og flere er hoppet på Denver-vognen, som ugen er skredet frem. Og jeg medgiver, at Denver kan tage sejren, hvis forsvaret spiller lige så godt, som det gjorde i AFC-finalen. Men samlet ser peger ikke meget i retning af Denver.

Kasteangrebet er især et issue for Denver. Samtidig mener jeg, at Carolina har lille en fordel på special-teams.

I bedste fald for Denver bliver Carolinas angreb matchet af Broncos’ defensiv, som det vil være vanvittigt at undervurdere igen (som mange – mig selv inklusiv – gjorde det i AFC-finalen). Men Carolina har en klar fordel mod Manning og angrebet, og der skal ikke mange Manning-fejl til, før Panthers trækker fra.

Mit bud: Carolina Panthers vinder Super Bowl med 27-14.

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

10 stærke Super Bowl kandidater

Hvem kan gå hele vejen til den store finale i 2015-sæsonen? Her får du et bud på 10 stærke Super Bowl kandidater fra AFC- og NFC-konferencen.

Sidste års rekord i parentes.

Super Bowl kandidater fra AFC

New England Patriots (12-4 / Super Bowl-vinder)

Med quarterback Tom Brady til rådighed er Bill Belichicks tropper et godt bud på en af de fem Super Bowl kandidater fra AFC-konferencen. Patriots er nået i slutspillet i 12 af de seneste 14 sæsoner og selv i sæsoner, hvor truppen har manglet kvalitet, er holdet nået rigtig langt.

Angrebet returnerer næsten alle startere, men det store spørgsmål bliver, om det bageste forsvar kan få det til at hænge sammen uden specielt Darrelle Revis. Det tror jeg, de kan takket være en styrket defensiv linje med blandt andre tre førsterundevalg i Chandler Jones, Malcolm Brown og Dominique Easley.

De sidste fire år har Patriots spillet konferencefinale (og vundet de to), og derfor er de som altid et godt bud på en deltager i Super Bowl.

Følg Patriots i hele sæsonen med NFL Gamepass

Indianapolis Colts (11-5 / Championship game)

Head coach Chuck Pagano og quarterback Andrew Luck er indbegrebet af stabilitet og har sikret Colts 11 sejre og slutspil i hvert eneste sæson (2012-2014). Samtidig har holdet taget et positivt skridt i hvert eneste slutspil og tabte sidste år konferencefinalen til Patriots. Derfor er der ingen tvivl om, at de er en af de meget seriøse Super Bowl kandidater.

Er 2015 så året, hvor Colts tager det næste skridt og til “The Big Dance”?

Det kunne det meget vel være, for angrebet har fået endnu mere ammunition med tilføjelsen af running back Frank Gore, wide receiver Andre Johnson og førsterundevalget, wide receiver Phillip Dorsett.

Det betyder, at Colts har et utal af våben, som modstanderne får svært ved at dække op. Det store spørgsmål er, om den offensive linje og løbeforsvaret er godt nok. Det vil tiden vise, men Colts har et hold, der kan nå rigtig langt i denne sæson.

Baltimore Ravens (10-6 / Divisional playoffs)

Siden John Harbaugh overtog roret i 2008, har Ravens været fast deltager i slutspillet med undtagelse af 2013-sæsonen. Tre gange har Ravens været i konferencefinalen, og i 2012 gik Ravens hele vejen og vandt mesterskabet.

Det giver masser erfaring, og Ravens er derfor et virkelig godt bud på en af denne sæsons Super Bowl kandidater.

Baltimore er imponerende gode til at udvikle deres egne talenter, og selvom holdet har tabt profiler som defensive tackle Haloti Ngata og wide receiver Torrey Smith samt udskiftet den offensive koordinator Gary Kubiak, så er der masser af potentiale i holdet. 

Også til at nå rigtig langt i den kommende sæson.

Pittsburgh Steelers (11-5 / Wild card)

Normalt kæmper Steelers med om slutspilspladser, og fem gange i Mike Tomlins otte sæsoner har “The Terrible Towels” viftet i playoffs.

Senest sidste år hvor det blev til et nederlag i Wild Card-runden til Baltimore Ravens. Mens forsvaret i mange, mange år bar Pittsburgh, så hviler nu meget på angrebet, der er bedre end længe. 

Quarterback Ben Roethlisberger har fået flere mål og spiller noget af sit bedste football i karrieren, og der er grund til at tro, at Pittsburgh kan spille lige op med de bedste hold i AFC.

 

Det trækker lidt ned, at Steelers må undvære running back LeVeon Bell i de to første kampe og wide receiver Martavis Bryant i de første fire. Desuden er den stærke center Maurkice Pouncey ude i første halvdelen af sæsonen.

Samtidig halter forsvaret en smule og legender som Troy Polamalu og Ike Taylor er væk, men Steelers er et solidt bud på en slutspilsdeltager og mulig Super Bowl kandidater.

Denver Broncos (12-4 / Division playoffs)

Jeg er ikke helt oppe at ringe over Broncos som en af de stærke Super Bowl kandidater fra AFC. Men jeg tror stadig, de har en god mulighed for at nå rigtig langt i slutspillet.

Sidste år var quarterback Peyton Manning skadet, og alligevel vandt Denver 12 kampe og nåede til Divisional playoffs. Nu er Manning igen skadesfri, og man skal huske på, at det blot er to sæsoner siden, at Broncos var i Super Bowl.

Holdet er ikke blevet dårligere, og man kan argumentere for, at det på nogle pladser er blevet bedre.

Angrebet vil stadig sætte masser af point på tavlen, og forsvaret – der sidste år var fjerdebedst til at lægge pres på modstanderens quarterback – har fået endnu mere pass rush i form af førsterundevalget Shane Ray.

Men historisk har Manning ikke leveret sine bedste præstationer i playoffs, og derfor er spørgsmålet, om Broncos kan nå hele vejen til Super Bowl.

Følg Broncos i hele sæsonen med NFL Gamepass

Andre Super Bowl kandidater fra AFC

Mens jeg ser de fem nævnte hold som de bedste bud på Super Bowl kandidater fra AFC, så er der mange spændende hold. Hold som Miami Dolphins, Buffalo Bills, Cincinnati Bengals, Kansas City Chiefs og San Diego Chargers kan sagtens overraske, men for nogle af holdene gælder det først og fremmest om at nå til og vinde i slutspillet, før vi kan tale om finaledeltagelse.

Super Bowl kandidater fra NFC

Green Bay Packers (12-4 / Championship Game)

Packers har været i slutspillet de seneste seks sæsoner, og sidste år tabte de i NFC-finalen til Seattle Seahawks efter en dramatisk afslutning. Den kamp burde Packers på alle mulige måder have vundet, og jeg ser dem som det stærkeste hold i NFC-konferencen.

Derfor er de i mine øjne en af de absolut største Super Bowl kandidater i NFC – hvis ikke de allerstørste.

Det fantastiske angreb scorede flest point af alle i 2014, og der er derfor god grund til at tro, at quarterback Aaron Rodgers og hele hans arsenal af giftige mål kan holde dampen oppe i 2015.

Det er selvfølgelig en alvorlig bet, at Jordy Nelson er ude for sæsonen, men Randall Cobb, Davante Adams, James Jones og et par interessante andre receivers bør kunne løfte opgaven.

Forsvaret forbedrede sig sidste år, og selvom der stadig er spørgsmålstegn på enkelte positioner, så er det godt nok til at hjælpe Packers rigtig langt – og måske helt til finalen. 

Seattle Seahawks (12-4 / Super Bowl)

Pete Carrolls tropper vandt finalen i 2014 og var millimeter fra at gentage successen i februar.

Holdet fra Washington vil igen i år være at finde blandt de allerbedste NFC-hold, og det vil ikke overraske, hvis Seahawks endnu en gang går hele vejen til den største kamp af dem alle.

Seahawks’ forsvar er fortsat virkelig godt, også selvom safety Kam Chancellor skulle misse kampe i starten af sæsonen.

Tilføjelsen af tight end Jimmy Graham og big play rookie Tyler Lockett giver angrebet en helt ny dimension, og det betyder, at Seahawks ikke i samme grad er afhængig af, at running back Marshawn Lynch skal trække det store læs.

Selv i en styrket NFC West er det svært at se Seahawks misse slutspillet, og historien siger, at de når langt, hvis de først når i playoffs.

Philadelphia Eagles (10-6 / misset slutspil)

Til trods for at Eagles vandt 10 kampe i 2014, så missede head coach Chip Kelly og co. slutspillet på grund af nederlag i tre af sæsonens sidste fire kampe.

I de tre nederlag lavede Eagles syv turnovers, og Philly er nødt til at passe bedre på bolden, hvis de skal nå langt i år.

Det tror jeg, de er i stand til, og jeg har specielt store forventninger til en forbedret quarterback-situation med ultrapræcise Sam Bradford under center.

Bradford er et glimrende fit til systemet, og running back DeMarco Murray vil også kunne trække læsset. Forsvaret er blevet styrket med linebacker Kiko Alonso og cornerback Byron Maxwell.

Jeg ser Eagles som en af de helt seriøse Super Bowl kandidater fra NFC-konferencen og en stærk favorit til at vinde NFC East.

Dallas Cowboys (12-4 / Divisional playoffs)

Efter fire sæsoners fravær var Dallas sidste år endelig tilbage i slutspillet, og havde det ikke været for et tvivlsomt catch/no-catch, kunne Cowboys måske være nået helt til den store finale.

Derfor er Jason Garretts tropper en af de virkelig stærke Super Bowl kandidater i denne sæson, og en væsentlig årsag er den ekstremt stærke offensive linje.

Linjen beskytter quarterback Tony Romo, og den åbner samtidig store huller for løbeangrebet. Ja, Dallas har mistet DeMarco Murray, men der bør ligge masser af yards hos Joseph Randle og Darren McFadden. Og glem ikke, at Cowboys har fået forlænget med wide receiver Dez Bryant og skabt ro på den front. 

Er forsvaret godt nok? Det vil tiden vise, men jeg tror, det er godt nok til, at Cowboys kommer virkelig langt i slutspillet.

Følg Cowboys i hele sæsonen med NFL Gamepass

Arizona Cardinals (11-5 / Wild card)

Bruce Arians har på rekordtid vendt Cardinals var en pretender til en seriøs contender, og sidste år nåede NFC West-holdet i slutspillet for første gang fem år.

Godt nok tabte Cardinals i wild card-runden, men de mistede quarterback Carson Palmer i løbet af sæsonen, og det var et kæmpe tab. Palmer er nu tilbage, og med ham ved roret i en hel sæson, er Cardinals en seriøs spiller i divisionen.

Et vigtigt element er, at Arians har fået styr på den offensive linje – blandt andet ved at signe guard Mike Iupati (der dog er ude til oktober) – og forsvaret er så småt ved at være på plads og tillod femte færrest point i 2014.

Man kan diskutere om Cardinals er blandt de helt seriøse Super Bowl kandidater i NFC, men jeg forventer, at de kommer i slutspillet, og herfra kan alt ske.

Andre Super Bowl kandidater fra NFC

De fem førnævnte er mine bedste bud på en finaledeltager fra NFC, men det vil ikke overraske mig, hvis andre hold går hele vejen til den store kamp. Specielt har New York Giants historisk vist, at de er i stand til at rejse sig efter en sæson uden slutspil. Men også hold som St. Louis Rams, New Orleans Saints og Detroit Lions har hold, der kan nå i slutspillet og herfra overraske.

Er du enig eller uenig i de 10 kandidater? Giv mig din mening og dine bud på Super Bowl kandidater i kommentarfeltet eller på Twitter på @JacobNoertov

5 store Super Bowl-øjeblikke

Super Bowl har historisk budt på masser af mindeværdige højdepunkter og store øjeblikke. Her får du fem af de største.

Flovt, Leon!

Den store, tunge defensive tackle Leon Lett fra Dallas Cowboys er på vej mod endzonen i Super Bowl 1994, men inden han scorer touchdown på en fumble return, bliver bolden slået løs af Buffalo Bills’ Don Beebe, og så ender det som et touchback.

Joe Montana til John Taylor

San Francisco 49ers slår Cincinnati Bengals i Super Bowl XXIII efter en legendarisk angrebsserie, da Joe Montana med 34 sekunder igen finder John Taylor i endzonen for et touchdown.

The Fridge scorer et touchdown

Den 340 pund-store defensive tackle William “Refrigerator” Perry scorede i Super Bowl i 1986 et touchdown for Chicago Bears i storsejren over New England Patriots. “The Fridge” var gigappopulær i USA dengang, fordi han tit fik bolden i angrebet – det var ikke normalt dengang.

Elways lufttur

John Elway havde aldrig vundet en Super Bowl før – i tre forsøg – men ville vinde én, da Denver Broncos i 1998 stod i finalen mod Green Bay Packers. På en vigtig tredje down hoppede han derfor frygtløst ind i Packers-spillerne og skaffede en ny første down. Siden scorede Broncos touchdown og vandt kampen.

Brady, Patriots og Vinatieri vinder Super Bowl

Tom Brady og New England Patriots var underdogs i Super Bowl i 2002 mod St. Louis Rams, men vandt til sidst efter en flot angrebsserie og et field goal af kicker Adam Vinatieri. Det var Patriots’ første mesterskab.