Stortalentets barske barndom

I dag er Patrick Willis en stjerne i NFL og i Super Bowl med San Francisco 49ers. Men Willis har haft en grum, hård barndom, som har sat sine præg. Genlæs her vores historie fra 2007 om stortalentet, der var på vej i NFL, og læs om hans tragiske fortid.

Den dag i maj 2002 var grænsen nået.

Nu ville de fire børn ikke leve i det mere. De havde fået nok, og derfor satte de sig sammen om aftenen.

14-årige Ernicka spurgte sine tre brødre, om de ville støtte hende, hvis hun fortalte sin skolelærer, at deres far mishandlede hende. Om eftermiddagen havde faderen, for Gud ved hvilken gang, været voldelig over for sin datter, da han i bare arrigskab over at have tabt i basketball havde kastet et stykke legetøj ind i ryggen på hende, så hun mistede pusten og faldt omkuld.

De tre brødre var enige om at stå bag deres storesøster og bakke hende op, når hun fortalte læreren sandheden om forholdene i den usle trailer i den lille by Smyrna i det vestlige Tennessee, som de fire søskende og alenefaren boede i.

Én uge senere kom de så – to kvinder fra de lokale myndigheder og en gruppe politifolk – og tog de fire børn med sig. Et langt mareridt var slut for Ernicka, Orey, Detris og ikke mindst storebror Patrick. De kom i plejefamilie hos et ungt ægtepar, der gav dem al den kærlighed, de fire havde fået alt for lidt af i deres barndom.

En brutal linebacker
I dag små fem år senere tænker den ældste af børnene, Patrick, stadig på den dag, hvor han og de tre andre blev skilt fra faderen. En varm, solrig dag:
– Far havde en god dag, og det går mig på. Jeg håbede på, at han ville være i det andet humør, når de kom, så de kunne se, hvor skidt det virkeligt stod til. Men han lavede brune bønner og var sit gode ”jeg”, husker sønnen.

For denne Patrick – med efternavnet Willis – vil dagen, hvor han blev tvangsfjernet, og de mange år i en opløst familie med en alkoholiseret, psykisk syg alenefar altid stå frisk i erindringen. De mange tragiske oplevelser har trods alt været med til at forme ham som menneske.

Og nogle vil sige, at oplevelserne også har formet ham som football-spiller.

For Patrick Willis – All-American-linebacker hos University of Mississippi i 2006 og et sandsynligt top 10-valg i NFL-draften sidst i april – tonser nemlig rundt på banen og leverer den ene nådesløse tackling efter den anden, som har han en masse arrigskab, han skal af med. Han afviser selv, at der er noget om snakken, men ikke sjældent får man opfattelsen af, at Willis bruger football til at komme af med sine aggressioner: Lige så hård hans barndom har været, lige så brutal er han på banen.

Og netop den brutalitet gør ham til en potentiel Pro Bowl-spiller i NFL.

Patrick Willis er nemlig et talent ud over det sædvanlige, der ifølge iagttagerne ikke har de store fejl og svagheder. Han er den perfekte football-spiller, der ofrer alt for at lave spillet, og som ikke tillader modstanderen noget som helst.
– Jeg ved ikke, om han nogensinde giver op. Den fyr er dynamit, siger NFL.com’s draftekspert Gil Brandt til AP.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: Akers som Scott Norwood?

49ers’ kicker David Akers er i sin karrieres største krise før karrierens største kamp. Tre tidligere NFL-kickere fortæller her i interviews med Draftday.dk, hvordan de ser på Akers’ situation. To af sparkerne har selv prøvet at sparke i en Super Bowl.

David Akers må være ét af de mest pressede mennesker natten til mandag i The Mercedes-Benz Superdome i New Orleans.

Kickeren fra San Francisco 49ers skal potentielt lunte på banen i intet mindre end en Super Bowl og forsøge et spark velvidende, at han har haft en forfærdelig sæson, hvor han har misset spark på spark, og hvor han endda har været tæt på at blive fyret. Han er midt i en krise på det værste mulige tidspunkt: op til en Super Bowl.

En ny Scott Norwood?
Akers’ selvtillid kan ikke være andet end skrøbelig lige nu, og hvis 49ers står i en situation, hvor Akers i de døende sekunder skal udligne en Ravens-føring eller – endnu bedre – sikre 49ers-sejren, vil mange 49ers-fans uden tvivl frygte, at Akers brænder. Selvom det endda er et let spark, han skal score på.

For som David Akers har sparket i denne sæson, risikerer han mere end nogen anden sparker de seneste to årtier at lave en ”Scott Norwood”. Det vil sige – som Bills-kickeren i Super Bowl i 1991 – at brænde et field goal til allersidst, der koster sejren og for evigt vil belaste Akers’ ellers fantastiske karriere.

Han er ganske enkelt i farezonen for at blive Super Bowls store skurk. Taberen, som vi alle husker om 20 år, fordi han fejlede, da det gjaldt.

Statistikken viser, hvor svært Akers har haft det i denne sæson, og hvorfor der er grund til bekymring i 49ers-land før den største kamp af dem alle, hvor presset er størst.

Se bare her:

*** Han har brændt 13 af 42 field-forsøg i den regulære sæson. Dermed er han den første kicker siden Seth Marler i 2003, der har brændt 13 spark i en sæson.

*** 2012-sæsonen er hans værste i 13 sæsoner som primær kicker hos 49ers og Eagles.

*** I NFC-finalen brændte han et ”money in the bank”-spark. En 38-yarder.

*** Han har især store problemer på længere spark. Han har brændt ni af 19 field goal-forsøg af mindst 40 yards.

*** Han har også misset på tre forsøg af mindre end 40 yards. Flest missere af den længde i en sæson i hele hans karriere.

*** Han har brændt mindst ét field goal-forsøg i seks af de seneste otte kampe.

*** Han har brændt to “game winners” i to kampe mod St. Louis Rams. 49ers tabte siden den ene kamp og spillede den anden uafgjort.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: Farvel og tak, Ray…

Karrieren er næsten slut for én af NFL-historiens største navne. Natten til mandag – efter Super Bowl – er Ray Lewis fortid i NFL, og han vil blive savnet og husket for sin forrygende kombination af hurtighed, styrke, intelligens og lederevner.

Ray Lewis har snart for sidste gang nedlagt en running back. Han har snart råbt sin sidste, motiverende tale inden en kamp og snart danset sin sidste, vilde introdans. Natten til mandag vil han kommandere med holdkammeraterne for sidste gang.

For efter Super Bowl XLVII mod San Francisco 49ers er karrieren slut for legenden – efter 17 fantastiske sæsoner for Baltimore Ravens. Og den bedste forsvarsspiller, jeg i hvert fald nogensinde har set spille, har sat støvlerne og den lilla Ravens-trøje på hylden for sidste gang.

Det største navn
Ray Lewis vil nemlig for mit vedkommende altid stå som det største defensive navn. Jeg så aldrig Lawrence Taylor eller Dick Butkus spille – og selvom Reggie White var en vanvittig god defensive end (som jeg så spille, da han var på toppen), der på mange måder fik stor betydning for NFL – mener jeg, at Ray Lewis’ karriere har været mere opsigtsvækkende.

Én Ray Lewis, der 12 gange blev valgt til Pro Bowl. Som syv gange var et First Team All-Pro-valg. Som to gange blev kåret til årets forsvarsspiller i NFL. Og som én gang vandt mesterskabet og var Super Bowls MVP som anfører for ét af de bedste forsvar, som NFL nogensinde har set.

Linebackeren vil blive husket for sin forrygende kombination af styrke, hurtighed, intelligens og lederevner, der ikke bare løftede “nummer 52” fra øjeblikket, han dansede og råbende kom ind på banen inden kampen, men som også løftede holdkammeraterne.

I hans første mange år i NFL var det især hurtigheden og styrken, som han brugte til – bedre end andre – at vriste sig fri af blokeringer, der for alvor gjorde ham til noget særligt. Lewis var lige så hurtig og ofte hurtigere end de running backs, han skulle tackle, og han kunne på forbilledlig vis “droppe” dybt tilbage i kasteopdækning og dække for tight ends og wide receivere. Han var frygtet for sine brutale hits og vilde energi, når han hamrede rundt på banen og stoppede boldholderen med tacklinger, som sendte modstanderen på bagdelen i samme øjeblik, de fik bolden. Eller som fik modstanderen til at tabe bolden – eller ligefrem forlade kampen med en skade.

Mere intelligens end atletiske evner
I de senere år brugte han så i højere grad sin intelligens og fokus på detaljen til at slå modstanderen med sin hjerne. Han kompenserede for de mere og mere tunge fødder ved at bruge ekstra tid på at nærstudere modstanderen, og ofte vidste han, hvad modstanderen ville gøre, inden de næsten selv vidste det.

Resultaterne var imponerende: Med Ray Lewis som leder tillod Baltimore i hans første 16 sæsoner hos holdet aldrig flere end 3,9 yards pr. carry. Lewis er også den eneste spiller i NFL-historien, der både har lavet 40 sacks og interceptet 30 kast i karrieren, og han er den middle linebacker i NFLs historie, som har returneret interceptions for flest yards (503).

Holdbar var han også – med 17 sæsoner og 227 kampe som starter som middle linebacker. Begge NFL-rekorder. Og med sine 37 år stikker han andre store linebackers i holdbarhed. Dick Butkus, Lawrence Taylor og Jack Lambert var alle i begyndelsen af 30’erne, da de trak sig tilbage.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: Bombemanden kan terrorisere 49ers

Joe Flacco er brandvarm, og flere ting taler for, at Ravens-quarterbacken kan kaste effektivt mod 49ers’ forsvar. For 49ers-forsvaret har på det seneste haft problemer med at stoppe kastet – ikke mindst de dybe bomber.

Er du enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

————————————————————————————————————

Joe Flacco har allerede overskygget Andrew Luck, Peyton Manning og Tom Brady.

Han kan også overskygge Colin Kaepernick.

Natten til mandag i Super Bowl XLVII har den meget formstærke quarterback fra Baltimore Ravens nemlig solide muligheder for at kaste Ravens til sejren mod et 49ers-forsvar, der måske i den samlende fortælling er kendt som et virkelig stærkt forsvar, men som på det seneste har vist store sårbarheder på netop kast.

Med Vic Fangio som defensiv koordinator har 49ers’ forsvar de seneste to sæsoner tilladt færre yards (301,3) og point (15,7) pr. kamp end noget andet hold i NFL. Og defensiven er spækket med profiler. Seks af 11 starters blev valgt til Pro Bowl, og helt utroligt blev alle fire linebackers valgt til ét af de to All-Pro-hold.

Men især i slutspillet har 49ers’ kasteforsvar haft mange sprækker. Mod Packers i divisional playoffs-runden tillod 49ers 296 passing yards, og mod Falcons i NFC-finalen tillod 49ers samlet 396 yards gennem luften, hvilket er næstflest i nogen kamp i 2012-sæsonen. Det svarer til 346 tilladte passing yards pr. kamp i slutspillet.

Bombemandens mange bomber
Mod Seahawks i 16. spillerunde tillod 49ers ganske vist ”kun” 170 passing yards, men til gengæld nettede Seahawks’ quarterback Russell Wilson en passer rating af hele 115,3 point i en kamp, hvor han ydmygede 49ers-forsvaret og kastede fire touchdowns.

Så Vic Fangios tropper har på det seneste haft sine problemer, når modstanderne angriber gennem luften. Og det er bogstaveligt talt optur for Joe Flacco i Super Bowl.

For Flacco kan det nemlig betyde, at han ligesom i AFC-finalen mod Patriots vil kunne kaste Ravens til sejren. I den kamp kastede Flacco tre touchdowns, og alene i dette slutspil har den 28-årige quarterback kastet otte touchdowns – blot tre fra Joe Montanas slutspilsrekord – og han er ikke noteret for én eneste interception.

I slutspillet har Flacco sendt flere bomber af sted mod Colts’, Broncos’ og Patriots’ forsvar, og han snitter hele 16,7 yards pr. completion. Et imponerende højt tal og et udtryk for, hvor stærkt et kasteangreb Ravens har på de dybere ruter, hvor wide receiverne Torrey Smith, Anquan Boldin og Jacoby Jones samt tight end Dennis Pitta er målene.

Så bedre ud, end det var…
Med andre ord er Flacco brandvarm – og møder altså 49ers-forsvaret på det helt rette tidspunkt.

49ers’ secondary har noget af en plet at vaske af, efter at Matt Ryan kastede defensiven i sænk i store dele af NFC-finalen. Allerede efter godt én quarter havde Ryan kastet to touchdowns til wide receiver Julio Jones, som 49ers slet ikke kunne stoppe, og Jones havde efter bare 15 minutter grebet for flere end 100 yards. Helt vildt – og helt vildt skidt for Fangio og Co.

49ers fik i pausen rettet nogle ting oven på en første halvleg, der med spillernes egne ord bød på for mange kommunikationsfejl i den larmende Georgia Dome, og i de sidste 30 minutter tillod forsvaret ikke nogen point. Med sandheden om den halvleg er også, at Falcons-kasteangrebet fortsat flyttede bolden effektivt, og at 49ers blev reddet af en fumble på et snap (fra Matt Ryan), en interception, hvor Roddy White gled (så Chris Culliver kunne gribe bolden), og at 49ers kun én gang i anden halvleg stoppede Falcons, så de måtte punte bolden. Ikke overbevisende, selvom pointtavlen sagde ”nul point”.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…