Blog: 10 tanker efter Super Bowl

Super Bowl XLVII er i bogen. Læs her ti kommentarer til Ravens’ sejr og finalen – om alt lige fra Joe Flacco, 49ers’ cornerbacks, Ray Lewis, “Pistol”-formationen, en stærkt overset duel, 49ers’ dumme spilkald – og hvorfor de to hold kan være på vej i hver deres retning.

Enig eller uenig? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

1. Fortjent sejr til Baltimore Ravens
Ravens var bedst i alle spillets tre faser, og derfor vandt holdet fortjent Super Bowl.

Ja, 49ers var tæt på et vildt comeback, men sandheden er, at 49ers, der har været bagud til at begynde med i alle de seneste fem kampe, aldrig helt kom i Super Bowl-gear. I hvert fald ikke før, at de skulle grave sig ud af et stort hul.

Forsvaret har virket træt siden først i december, angrebet havde svært ved at finde en rytme mod Ravens – en rytme, der først blev fundet i anden halvleg – og på special teams tillod holdet en stor returnering.

Det var Ravens, der sejrede – og det var fuldt fortjent.

2. Joe Flacco imponerede – igen
Det er ikke altid kønt, når Joe Flacco spiller, men oven på dette slutspil, hvor han med 11 touchdowns (tre i Super Bowl) og ingen interceptions om nogen har stået bag Ravens’ ”Super Bowl run”, fortjener han den største ros.

Ravens, der tillod flere end 375 total yards i alle fire slutspilskampe, måtte flere gange lade Flacco levere varen i pressede situationer, så holdet kunne overleve, og det gjorde han. I dette slutspil har han overstrålet Andrew Luck, Peyton Manning, Tom Brady og Colin Kaepernick – og så skal vi ikke glemme, at han i 16. spillerunde overstrålede sidste års Super Bowl-vindende quarterback, Eli Manning.

Joe Flacco er en quarterback, som de fleste hold burde tage og starte ”any day”. Han – ikke Ray Lewis og Ed Reed – vil være personen, som jeg husker Baltimore Ravens’ Super Bowl-sæson 2012 for.

3. Ravens – et spejl af storebror?
Ugen igennem har storebror John Harbaugh (Ravens’ head coach) været mere løssluppen end lillebror Jim Harbaugh (49ers’ head coach), hvilket ikke mindst fredagens fælles pressemøde mellem de to brødre og træner-konkurrenter bevidnede.

I Super Bowl virkede Ravens som et hold, der tidligt var mere afslappede – som deres træner – mens 49ers i første halvleg var stramme, virkede nervøse og tyngede af opgørets betydning. Ligesom Jim Harbaugh ugen igennem.

Det er en blot en iagttagelse. Men en tankevækkende én.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Super Ray-vens!!!

Ray Lewis og Baltimore Ravens gjorde det! Natten til mandag slog Ravens modstanderne fra San Francisco 49ers i Super Bowl XLVII i New Orleans med 34-31.

I Lewis’ sidste kamp i en fantastisk NFL-karriere overkom Ravens et fantastisk comeback-forsøg fra 49ers – og en 35 minutter lang strømafbrydelse – og tog til sidst sejren, da holdet på fire forsøg tæt på egen endzone stoppede 49ers i dét, der vil gå over i historien som én af Super Bowl-historiens største ”goalline stands”.

Dermed tog Ravens trofæet efter en sæson fyldt med nedture og bakker på vejen i form af skader til profiler, fyringen af offensiv koordinator Cam Cameron og et krævet mirakel-comeback i Denver i slutspillet.

Og Ray Lewis stoppede altså med et mesterskab, efter at hans sæson en overgang var dømt slut på grund af en armskade – og også den legendariske safety Ed Reed har måske spillet sin sidste kamp i Ravens-trøjen.
– Der er ingen bedre at måde at slutte dette end sammen med disse mænd. Baltimore! Vi kommer hjem med det her!, råbte Lewis, da han efter kampen fik overrakt ”The Vince Lombardi Trophy”.

Flacco blev MVP
Lewis og Reed vil for evigt blive kædet sammen med mesterskabet, men det var quarterback Joe Flacco – Super Bowls MVP – der var kampens stjerne. Flacco ramte plet på 22 af 33 kast for 287 yards og tre touchdowns, og den kommende free agent slutter slutspillet med 11 touchdowns og ingen interceptions. En tangering af Joe Montanas slutspilsrekord.
– Vi gjorde det for dem derhjemme. Vi kan ikke vente med at komme hjem med dette trofæ, sagde Flacco efter kampen.

For head coach John Harbaugh var sejren bittersød. Han sikrede Ravens det første mesterkab siden 2000, efter at holdet har tabt i slutspillet i alle hans første fem sæsoner ved roret. Men han slog også sin egen bror, 49ers’ head coach Jim Harbaugh, der dermed led sin karrieres værste nederlag i et opgør mod broderen.

De to mødtes på banen efter kampen og gav hinanden et kram.
– Jeg har aldrig oplevet noget værre end mødet efter kampen. Jeg sagde til ham, at jeg elskede ham, sagde Harbaugh.

49ers tabte for første gang i Super Bowl, efter at holdet op gennem 1980’erne og 1990’erne vandt fem NFL-titler. Holdet leverede mod Ravens næsten et gigantisk comeback – de var bagud med 22 point – men nåede ikke helt op på siden af Baltimore.

Op og ned for ”Kaep”
49ers’ unge profil og quarterback-fænomen, Colin Kaepernick, havde en skidt første halvleg, men blev bedre efter pausen. Han sluttede med 16 completions på 28 forsøg for 302 yards, et touchdown og en interception og løb for 62 yards og et touchdown, men lavede flere fejl – som en nærved-”delay of game” til sidst, der kostede en timeout.

Running back Frank Gore løb for 110 yards og et touchdown, mens Ravens’ running back Ray Rice blev holdt til 59 yards på 20 carries. Baltimores wide receiver Anquan Boldin greb seks bolde for 104 yards og et touchdown – flere af de catches kom i tæt trafik. Både 49ers’ wide receiver Michael Crabtree (5/109/1 TD) og tight end Vernon Davis (6/104) greb bolde for flere end 100 yards.

Efter at 49ers gik ”tre og ud” på den allerførste serie, marcherede Ravens øjeblikkeligt ned af banen og scorede touchdown. Joe Flacco fandt Anquan Boldin på et 13 yard-kast i endzonen.

49ers reducerede efterfølgende på et 36 yard-field goal fra David Akers og var i en god position til at komme tættere på Ravens, men running back LaMichael James fumblede bolden på et hit fra Courtney Upshaw. Arthur Jones var først over bolden for Baltimore.

Ravens udnyttede den boldbesiddelse til at udbygge føringen til 14-3 – via en 10 spil, 75 yards-serie, der resulterede i et et-yard touchdown-kast fra Flacco til tight end Dennis Pitta. På næste serie hamrede Ravens en ny pæl i 49ers’ kiste, da safety Ed Reed interceptede et skidt kast fra Kaepernick. Det var Reeds niende interception i slutspilskarrieren – en tangering af NFL-rekorden.

Strømmen gik
Baltimore formåede dog ikke at udbygge føringen, da holdet på fjerde down på 49ers’ 14 yard-linje forsøgte sig med et fake field goal, men kicker Justin Tucker, der selv løb med bolden, blev stoppet kort før line of scrimmage.

49ers fik dog intet ud af det stop, og i stedet scorede Ravens så touchdown, da holdet igen fik bolden. Flacco hamrede et dybt kast ned mod 49ers’ secondary og Jacoby Jones, der greb bolden og faldt omkuld, men som rejste sig op og løb det sidste stykke i endzonen for et spektakulært 56 yard-touchdown.

Kort før pausen – og pause-underholdingen fra Beyoncé Knowles og gendannede Destiny’s Childs – reducerede 49ers til 21-6 på et 27 yard-field goal fra Akers.

Fyrværkeriet fra pauseshowet satte gang i Ravens, der eksploderede ud af starthullerne i anden halvleg. Pro Bowl-returner Jacoby Jones returnerede åbningssparket for hele 108 yards og touchdown – en tangering af den længste returnering i Super Bowls og ligaens historie.

Men så skete dét, der ikke måtte ske. Strømmen gik i dele af New Orleans og i The Superdome og én af Super Bowls største fadæser nogensinde var en realitet. I 35 minutter forsøgte spillerne at holde sig varme, mens officials kæmpede for at finde ud, af hvad der skulle ske – og arrangørerne arbejdede på at få strømmen igen.

49ers var elektriske
De strømmen kom igen, var 49ers elektriske. Holdet scorede hurtigt to touchdowns på et 15 yard-catch af Michael Crabtree og et seks-yard-løb af Frank Gore, og da Ravens’ running back Ray Rice fumblede bolden, scorede David Akers derefter på et 34 yard-field goal. Dermed var Ravens nu kun foran med 28-23. Comebacket var næsten en realitet.

Baltimore scorede dog hurtigt et field goal på næste serie – en 19-yarder af Justin Tucker – men så tog imponerede Kaepernick fusen på et træt Ravens-forsvar og racede på næste serie i endzonen for et 15 yard-touchdown. 49ers’ two point-conversion-forsøg kiksede dog, og dermed var holdet bagud med to point. 31-29. En flot, 10 spil-serie fra Flacco og Co. trak dernæst fem minutter af uret – og kulminerede med et 38 yard-field goal af Tucker.

Med godt fire minutter igen skulle 49ers derfor bruge et touchdown, og holdet kom tæt på, da Frank Gore skaffede 33 yards på et løb og sendte holdet tæt på endzonen og touchdown.

Men stående på Ravens’ syv og siden fem-yard-linje formåede 49ers ikke at score på fire forsøg – tre af dem kast. Det sidste var et fade til Michael Crabtree, som han ikke fik fat på.

Ikke perfekt eller smukt
Ravens fik bolden, kørte tre spil og lod punter Sam Koch, der var presset mod endzonen, løbe rundt i den og til sidst ud af den for en safety, der dog trak flere sekunder af uret.

Så blev Super Bowl XLVII afgjort af ét safety punt – som 49ers’ Ted Ginn modtog. Men han blev stoppet omkring midterlinjen, og så kunne konfettien regne ned over Ravens-spillerne oven på en besynderlig kamp.
– Det er aldrig smukt, det er ikke perfekt. Men det er Baltimore Ravens, sagde John Harbaugh ganske rammende.

Og det var nok til – denne søndag i New Orleans – at gøre Baltimore Ravens til verdensmestre i amerikansk fodbold.

Blog: De sidste tanker før Super Bowl

Det er Super Bowl Sunday! Her får du en bunke sidste tanker før finalen. Læs hvorfor Ravens kan få svært ved at presse Kaepernick, og hvilke seks ting du især bør holde øje med i finalen.

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

Kan Ravens presse Colin Kaepernick?
Én af de mest interessante statistikker, som jeg er stødt på før Super Bowl, er statistikken, der viser, hvordan Baltimore Ravens bruger de to outside linebackers, Courtney Upshaw og Paul Kruger.

Hvorfor er denne nørdede statistik interessant? Fordi brugen af de to kan få afgørende betydning for Ravens’ muligheder for at lægge pres på 49ers’ quarterback Colin Kaepernick, når han kaster bolden. Et pres, der formentligt især skal komme fra Paul Kruger, idet både Courtney Upshaw og Terrell Suggs – statistisk set – har haft en skuffende sæson.

“T-Sizzle” har været hæmmet af efterveerne af sin akillesseneskade og har ifølge Pro Football Focus kun lavet ét quarterback pressure (sack, hit, hurry) på hvert 14,5 pass rush i den regulære sæson, mens Upshaw kun har lavet et pressure på hvert 15,1 pass rush. Det er de laveste to “pressure pr. pass rush” i hele NFL blandt ALLE 3-4-outside linebackers. Sagt med andre ord: Suggs har indtil nu slet ikke været særligt god, selvom han har stjernestatus…

Til gengæld har Kruger lavet et pressure på hvert 6,5 pass rush – bedst af alle 3-4-outside linebackers i NFL. Kruger lavede 2,5 sacks i slutspilskampen først i januar mod Broncos.

Statistikken fra sitet viser, at Upshaw især er på banen, når modstanderne har to wide receivers i opstillingen, mens han bliver skiftet ud til fordel for Kruger, når modstanderne har tre wide receivers på banen. I de situationer har Kruger fået spilletid på hele 95,1 procent af alle downs. Skiftet skyldes formentligt at Upshaw er en bedre run stopper – og det indikerer mere løb med to eller færre wide receivers.

Problemet for Ravens er, at 49ers, siden Colin Kaepernick tog over, typisk stiller op med kun to wide receivers eller færre. Det har holdet gjort i 83,5 procent af tiden, og dermed vil Upshaw, ikke Kruger, få mest spilletid i Super Bowl. Og rookien Upshaw er bare slet ikke samme pass rusher som Kruger.

Colin Kaepernick har i denne sæson i snit ramt plet på 67,7 procent af alle kast, snittet 9,4 yards pr. kast, kastet 13 touchdowns og kun to interceptions, når han ikke har været under pres. Det har givet ham en passer rating på hele 115,0 point. Men når han har været under pres, er hans passer rating faldet til sølle 55,3 point, og i de situationer (105 dropbacks) har han ikke kastet ét eneste touchdown.

Men hvis Ravens – af personnel-mæssige årsager – ikke får holdets bedste pass rusher på banen i Super Bowl, kan Colin Kaepernick få en virkelig, virkelig god dag gennem luften.

Ray Lewis, Ray Lewis, Ray Lewis…
Der er én spiller, jeg vil holde øje særligt øje med natten til mandag, og det er legendariske Ray Lewis.

Jeg har allerede tidligere i denne uge skrevet, at Ray Lewis ikke længere er den samme spiller som før og i hvert fald ikke den linebacker, som hans 44 tacklinger i slutspillet indikerer. Som vores undersøgelse har vist, har 29 af de 44 tacklinger været ”run stops”, og de er i gennemsnit kommet hele 4,3 yards fra line of scrimmage. Altså har mange af tacklingerne været mere eller mindre ubetydelige – modstanderen har før tacklingen skaffet flere yards – og Lewis laver ikke længere mange, store tacklinger ved line of scrimmage og kan samtidig ikke længere dække sidelinje til sidelinje.

Hans største problem bliver dog kastespil, og jeg ser meget frem til duellen mellem Lewis og 49ers’ tight end Vernon Davis. Davis leverede en flot kamp i NFC-finalen, hvor han scorede et touchdown, og jeg tror, at det kan blive afgørende, om han kan snige sig bag Lewis og dér lave det store spil. Davis er i kraft af sin 4,3 sekunders-fart i fødderne en playmaker med bolden i hænderne, og Ray Lewis kan ikke tillade sig at give Davis for meget plads mellem Lewis og de to safeties, Ed Reed og Bernard Pollard.

Jeg vil blive overrasket, hvis 49ers ikke vil forsøge at angribe Ray Lewis gennem luften. Spørgsmålet er så, om den 38-årige veteran er klar på udfordringen?

Én sidste ting om Ray Lewis. Vi vil søndag igen og igen høre, at Ray Lewis’ tilstedeværelse vil booste holdkammeraterne, der vil kæmpe ekstra hårdt i hans sidste kamp i NFL-karrieren. Og de ER bedre med ham på banen, fordi han læser spillet så godt og får dem stillet korrekt op i formationerne.

Men får det nogen stor betydning for kampen, at han spiller sin sidste kamp? Næppe. For det er Super Bowl! Alle spillere er totalt tændte, og Ray Lewis’ tilstedeværelse vil ikke give Ravens mere energi, end 49ers har, eller som Ravens-spillerne ville have UDEN Ray Lewis…

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: Ravens – spiller for spiller

Baltimore Ravens’ hold består blandt andre af erfarne navne og unge talenter, der har overrasket positivt. Læs her om hver enkelt spiller i Super Bowl-holdets startkæde – fra Joe Flacco til Ed Reed.

ANGREBET:

#5 QB Joe Flacco, 6’6, 245
En tårnhøj quarterback, der har været brandvarm i slutspillet (otte TDs, ingen picks i tre kampe), hvor han har overstrålet d’ herrer Andrew Luck, Peyton Manning og Tom Brady. Flacco kan med en sejr i Super Bowl bringe sig et stort skridt nærmere NFLs elite af spillere. Han har en ekstremt stærk højrearm, der kan lave alle kast i bogen og ikke mindst hamre dybe bomber ned i modstanderens forsvar. Som ”pocket passer” er få bedre end Flacco, når han får tid og plads til at svinge armen, og hans selvtillid har formentligt aldrig været større end nu.

#27 RB Ray Rice, 5’8, 212
Den 5 fod 8 inches, 208 pund-store back er en meget kompakt fyr spækket med store muskler, der kan kæmpe sig ud af det vildeste pres og skaffe de hårdeste yards op gennem midten af banen. Rice løber med et meget lavt tyngdepunkt, og han kan skifte retning på et splitsekund og snyde et helt forsvar. I den regulære sæson løb Rice for 1143 yards og ni touchdowns, og vi skal helt tilbage til rookie-sæsonen i 2008 for at finde et år, hvor den 28-årige angrebsstjerne ikke har løbet for mindst 1100 yards.

#44 FB Vontae Leach, 6’0, 260
All-Pro-førstevalg. Bulldozende, hårdtslående Vontae Leach sætter de hårde blokeringer for Ray Rice og ofrer sig for at slå modstanderen ud af kurs. En temposætter i angrebet, der måske ikke får meget opmærksomhed, men som modstanderne ikke må glemme, for han har trods alt grebet 21 bolde i den regulære sæson. Har været valgt til Pro Bowls alle de seneste tre sæsoner.

#88 TE Dennis Pitta, 6’4, 245
Flaccos sikkerhednet. I grundspillet greb tredjeårsspilleren 61 bolde for 669 yards og syv touchdowns, og i slutspillet har han scoret to touchdowns. Pitta er ikke nogen ”burner” og har sine problemer i opdækning, men han er en meget solid pass catcher. En X-faktor i Super Bowl XLVII.

#82 WR Torrey Smith, 6’0, 205
Ét af NFLs bedste, dybe våben. Smith har fart i fødderne og kommer væk fra line of scrimmage, når Flacco går dybt i banen. 44 gange i denne sæson – tredjeflest af alle spillere i NFL – har Smith fået sendt et kast af mindst 20 yards imod sig, og hele 42 procent af ALLE de kast, som Smith har fået kastet imod sig, har været kast af mindst 20 yards. I grundspillet greb den 24-årige andenårsspiller 49 bolde og snittede hele 17,4 yards pr. catch.

#81 WR Anquan Boldin, 6’1, 223
32-årige Boldin er med sine 6 fod 1 inches og 223 pund en stor, meget muskuløs receiver, der især griber bolde henover midten af banen og i tæt trafik. Når Ravens rykker i ”tre receiver”-sæt, rykker Boldin indvendig som ”slot receiver”, og som han beviste i AFC-finalen, hvor han scorede to touchdowns, kan han gribe bolden i svære situationer, fordi han måske har NFLs stærkeste hænder. Boldin er ikke eksplosiv, men han kan i kraft af sin styrke dominere enhver forsvarsspiller. Værd at bemærke er dog, at han i grundspillet fik hele 11 gule flag kastet imod for diverse forseelser – sådanne dumme fejl kan være kostbare i Super Bowl.

#78 LT Bryant McKinnie, 6’8, 360
”Mount McKinnie” er blevet 33 år og har ikke længere fart i fødderne, som han havde det engang, men er stadig en solid lineman. McKinnie har først lige fået pladsen som starter på venstrekanten og som bodyguard i Flaccos blinde vinkel, men han har generelt gjort det godt i slutspillet og har ikke tilladt nogen sacks i tre kampe i januar.

#72 LG Kelechi Osemele, 6’5, 333
Rookien har haft en god første sæson i NFL og er for alvor trådt i karakter i slutspillet, hvor han i tre kampe ikke har tilladt ét sack eller har fået et gult flag kastet imod sig. Og dét selvom han har startet på en ny position efter at have været højre tackle i det meste af sæsonen. 335 pund-tunge, aggressive Osemele går en flot fremtid i møde, hvis han kan holde kadencen.

#77 C Matt Birk, 6’4, 310
Center Matt Birk er bundsolid, og den 36-årige spiller, der fik debut i 1998, laver få fejl, men er samtidig ikke nogen dominerende force, efter at det tidligere sjetterundevalg i draften førhen har været i samlet seks Pro Bowls. Det er dog værd at bemærke, at Birk kun har tilladt 3 ½ sacks i de seneste 37 kampe som starter – tre af dem er kommet i 2012-sæsonen.

#73 RG Marshal Yanda, 6’3, 315
All-Pro-førstevalg og NFLs bedste guard. Yanda er stærk, urokkelig og virkelig let på fødderne for en spiller, der vejer 315 pund. Yanda har ikke tilladt ét sack i hele sæsonen, og han er fremragende på ”pulls” og ”traps”. Han gør Ray Rice meget, meget bedre, har ingen svagheder og er ifølge ESPN.com så god, at han er Super Bowls sjettebedste spiller.

#74 RT Michael Oher, 6’4, 315
Hovedpersonen i fortællingen ”The Blind Side”, der både er udkommet som bestseller og som prisbelønnet Hollywood-film, der beskriver Ohers tragiske fortid. Han er i virkelighedens verden en solid højre tackle, som indledte sæsonen som venstre tackle. Oher er ikke effektiv i de åbne områder, har tilladt 11,5 sacks i 16 kampe, men han kan håndtere kraft og styrke og kan til tider dominere sin direkte modstander. Oher er blevet kaldt for ti straffe – det er nær toppen i NFL for offensive linemen.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: 49ers – spiller for spiller

Læs her om San Francisco 49ers’ spillere i startopstillingen. De 22 mænd plus special teams-folk, der især skal sikre 49ers’ sejren i Super Bowl. Lige fra Colin Kaepernick til Mike Iupati til Patrick Willis.

ANGREBET:

#7 QB Colin Kaepernick, 6’4, 230
“Talk of the NFL” i disse uger, efter at han i 11. spillerunde vandt starterjobbet fra velspillende Alex Smith og siden har taget NFL med storm. Kaepernick har én af NFLs stærkeste arme, men er samtidig med en sin hurtighed (4.4 sek) og størrelse skræmmende på løb – ikke mindst på 49ers’ frygtede “read-options”. Han kan besejre modstanderen fra lommen, men er ikke en poleret passer, og han har stadig problemer, når han skal søge en ledig receiver på banen, hvis førstemålet er dækket. Men 25-årige Kaepernicks talent er enormt, han er en stor playmaker og har Super Bowl MVP-potentiale.

#21 RB Frank Gore, 5’9, 217
Alletiders bedste running back i San Francisco, som er en lille, kompakt, men aggressivt løbende running back, der er svær at stoppe med én tackling. Gore gør det hårde arbejde for angrebet og er en spiller, der kan vinde kampe for 49ers i anden halvleg, når han igen og igen flytter kæderne. En god pass-catcher. Han sagde i december, at han føler sig mere frisk end for ét år siden.

#49 FB Bruce Miller, 6’2, 248
En konverteret defensive end, som er komplet uden at være prangende på nogen måde. Miller kan sætte nogle gode blokeringer for Gore, og han kan gribe bolden ud af holdets backfield. Han gør det hårde arbejde og er en vigtig del af 49ers’ “read-option”-formationer.

#85 TE Vernon Davis, 6’3, 250
49ers’ største playmaker, når han spiller op til sit allerbedste. En fysisk “freak”, der er stor, stærk, og som løber 40 yards på 4,3 sekunder. Davis kan overtage kontrollen af en kamp, som han gjorde det i slutspillet sidste år, og han er en spiller, som modstanderen bruger ekstra ressourcer på at stoppe. Men han er en ustabil pass-catcher, der ofte ikke griber bolden rent, og har generelt haft en skuffende 2012-sæson, selvom han præsterede flot i NFC-finalen.

#15 WR Michael Crabtree, 6’1, 214
Crabtree har fået sit store gennembrud i denne sæson og har været forrygende, siden Colin Kaepernick i 11. spillerunde tog over. Førsterundevalget fra 2009-draften har i perioden efter grebet 50 bolde for 714 yards og syv touchdowns. 49ers’ quarterback Jim Harbaugh, der selv var quarterback i NFL, siger, at Crabtree har de bedste hænder for en wide receiver, som træneren nogensinde har set, og Crabtrees evne til at skaffe ekstra yards er helt særlig. Han er dog ikke nogen “burner” eller dyb trussel.

#84 WR Randy Moss, 6’4, 210
En kommende Hall of Fame-receiver, der vil gå over i historien som én af de største på positionen – selv sagde han i denne uge, at han mener, at han er den bedste nogensinde. I en alder af 35 år har Moss dog ikke den speed, han havde engang, og hans rolle i 49ers’ er begrænset. Han fik også kun 51 gange kastet bolden i sin retning i grundspillet, og greb 28 af de bolde. Moss’ største betydning for holdet er kommet uden for banen, hvor det tidligere problembarn har været en mentor for flere af de unge spillere.

#74 LT Joe Staley, 6’5, 315
Én af NFLs allerbedste run blocking-guards, der to år i træk har været starter for NFC i Pro Bowl. En meget, meget mobil og atletisk lineman, der begyndte sin college-karriere som tight end. Han har dog haft lidt nedture som pass blocker og tillod syv sacks i grundspillet ifølge Stats LLC. Men samlet set er han en offensive tackle, der kan måle sig med de bedste i NFL.

#77 LG Mike Iupati, 6’5, 331
Blandt ligaens allerbedste guards. En stadig kun 25-årige spiller, der har meget at lære, men som allerede er fantastisk god, og som har et kæmpe potentiale. Uhyggelig aggressiv og fysiskbetonet i sit spil og en spiller, der begraver modstanderen på løbespil, fordi han er stærk og brutal. Han er samtidig så let på fødderne, at flere scouts inden draften i 2010 mente, at han ville kunne være venstre tackle i NFL. Måske angrebslinjens vigtigste kort.

#59 C Jonathan Goodwin, 6’3, 318
Goodwin var i flere år manden, der snappede bolden til Drew Brees i New Orleans, men har i de seneste to år været hos 49ers. En stærk run blocker, der kun tillod 2,5 sacks i hele den regulære sæson. Goodwin er en leder på angrebslinjen, som med sin erfaring er en vigtig spiller – og så har han været i Super Bowl før.

#75 RG Alex Boone, 6’8, 300
Én af sæsonens største, positive overraskelser hos 49ers. Efter Adam Snyders afgang var det ventet, at højre guard-positionen ville være angrebets svage led, men Boone har været overraskende god – så god, at Pro Football Focus rangerer ham som NFLs tredjebedste guard. Hans store force er blokeringer på løbespil. Den tidligere alkoholiker (der en overgang drak 30-40 øl om dagen i college) har fået livet på rette køl og går en stor fremtid i møde.

#76 RT Anthony Davis, 6’5, 323
Ligesom resten af linjen er 323 pund-store Davis’ force løbespil, hvor han med sin størrelse, styrke og brutalitet kan skubbe modstandere langt væk. Han har udviklet sig markant siden 2011-sæsonen, men har dog tilladt 11 sacks i grundspillet. Alligevel mener flere, at han er blandt NFLs bedste højre tackles.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Super Bowl: Den store optakt

Det er den hårdtslående kamp mellem brødre og legendens sidste opgør. Draftday.dk giver dig her den store optakt til Super Bowl XLVII i New Orleans. Læs historien om årets finale i NFL.

LÆS: “Når 49ers har bolden…”

LÆS: “Når Ravens har bolden…”

HVAD: Super Bowl XLVII (47)
HVEM: San Francisco 49ers vs Baltimore Ravens
HVOR: The Mercedes-Benz Superdome, New Orleans, Louisiana
HVORNÅR: Natten til mandag d. 4. februar 2013, klokken 00.30.

De to deltagere i natten til mandagens Super Bowl XLVII i The Mercedes-Benz Superdome i New Orleans kommer fra to vidt forskellige dele af USA.

Men lighederne mellem San Francisco 49ers fra den amerikanske vestkyst og Baltimore Ravens fra den amerikanske østkyst ligger trods den geografiske forskel lige til højrearmen.

For der er rigtigt mange mellem dem.

De mest åbenlyse ligheder står på de to sidelinjer med mørkt hår og brune øjne. Ravens’ head coach John Harbaugh og 49ers’ head coach Jim Harbaugh er brødre, og ”HarBowl”, som finalen mellem brødrene kaldes, har naturligvis været ugens helt store samtaleemne. Alle tænkelige anekdoter fra de to brødres barndom er blevet bragt frem i medierne, forældrene Jack og Jackie har været midtpunkt på pressemøder, og sågar søsteren Joani har været portrætteret i artikler.

To brødre ud af 315 millioner
Hypen omkring brødrenes kamp har ingen ende ville tage, men det er også helt vanvittigt usædvanligt, at to brødre i et land med 315 millioner indbyggere mødes i den største éndags-sportsbegivenhed i verden.

I ugerne op til kampen har amerikanske pressefolk derfor kæmpet for at finde en sammenlignelig præstation, men er konstant kommet til kort. Kun tennissøstrenes Venus og Serena Williams’ mange møder i Grand Slam-finaler kan ifølge flere sammenlignes med ”HarBowl”, men selv den sammenligning holder dårligt hele vejen, da tennisfinalerne bliver spillet fire gange hvert år – og ikke kun én gang som Super Bowl.

Brødrenes opgør har dog ikke trukket noget af opmærksomheden væk fra Ravens-superstjernen Ray Lewis, der natten til mandag spiller sin sidste kamp i en 17 år-lang, glorværdig karriere. En karriere og afskedskamp, der har fået en voldsom fokus – i en sådan grad, at nogle klummeskrivere endda er begyndt at mene, at USA er ved at have fået for meget af Lewis.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Optakt: Når 49ers har bolden…

Hvor glade er 49ers’ for ”Pistol”-formationen? Hvem skal Colin Kaepernick huske? Og hvilken stor profil er atter frisk og i topform? Få svarene i denne store optakt, der fokuserer på 49ers’ angreb vs Ravens’ forsvar.

Under Jim Harbaugh og den innovative offensiv koordinator Greg Romans ledelse er 49ers’ offensiv blevet bedre og bedre og peaker nu med talentfulde Colin Kaepernick som quarterback.

49ers-angrebet anno 2012 har nettet flere yards (361,8 pr. kamp) end 49ers-angrebet har nettet i de seneste 12 sæsoner og scoret flere point (24,1. kamp) end de seneste 10 sæsoner. Det var helt tilbage i de år, hvor cheftræneren hed Steve Mariucci, stjernen hed Terrell Owens, og quarterbacken hed Jeff Garcia – så længe siden er det.

Det er ganske enkelt et 49ers-angreb, som modstanderne nu igen har respekt for, og som eksperterne roser. En meget kompleks offensiv, der byder på mange formationer i løbet af en kamp, og som først og fremmest er bygget op efter et stærkt løbeangreb med running back Frank Gore i spidsen. 51,5 procent af 49ers’ offensive spil i den regulære sæson var løbespil – kun Seahawks og Redskins løb også flere gange, end de kastede – og under Harbaugh/Romans ledelse har 49ers de seneste to sæsoner løbet på en større andel af sine spil end noget andet hold i NFL.

Flere og flere ”read-options”
Siden Colin Kaepernick i 11. spillerunde tog over som quarterback, er stadig flere af de løb kommet ud fra 49ers’ frygtede “Pistol”-formation, hvor Kaepernick stiller op i en shotgun-formation, men med en running back et stykke bag sig – i stedet for ved siden af sig. Offensiven angriber herefter på “read-options”, hvor Kaepernick vælger – på et splitsekund efter snappet – enten at beholde bolden og løbe med den eller at give den til running backen.

Alene i slutspillet har 55 af 49ers’ 72 løb været på “read-options”, som modstanderne har haft meget svært ved at stoppe. Mod Packers i divisional playoffs-runden var 6 fod 4 inches, 230 pund-store, ultrahurtige Kaepernick historisk god og nærmest ustoppelig, når han selv løb med bolden (han løb for en NFL-rekord 181 yards og to touchdowns). Mod Falcons i NFC-finalen var det så Gore og makkeren LaMichael James, som var effektive på ”read-options”, da Falcons fokuserede på at stoppe Kaepernick. Samlet har 49ers i to slutspilskampe snittet utrolige 8,4 yards pr. ”read-option”-løb og scoret fire touchdowns.

Kaepernick og “Pistol”-formationen har givet 49ers’ angreb en ny, mere eksplosiv dimension, som Baltimore Ravens skal forberede sig mod – og defensiven havde sine problemer i 13. spillerunde mod Redskins, hvor Robert Griffin III ganske vist var i fokus og blev stoppet, men hvor Alfred Morris i stedet fik plads til at løbe på 122 yards. Det er ”pick your poison” for Ravens.

Husk mig, Colin…
Forvent, at Ravens som Falcons vil forsøge at holde skansen på kanterne ved at lade de to yderste spillere i formationen stå oprejst, så Kaepernick derved ikke har mulighed for at løbe selv. Men hvis han løber med bolden, vil Ravens’ forsvarsspillere med strong safety Bernard Pollard og free safety Ed Reed i spidsen forsøge at levere ”husk mig”-hits på Kaepernick, der vil trætte ham.

49ers’ løbeoffensiv angriber dog også i stor stil på mere traditionelle løb, hvor Gore får bolden med fullback Bruce Miller som bulldozeren foran ham. Gore, der er 49ers’ bedste running back nogensinde, og som i den regulære sæson løb for 1214 yards (flest fra ham siden 2006) og otte touchdowns, er et våben i sig selv. Den 29-årige spiller er en kompakt back, der er ekstremt hårdfør og svær at nedlægge, og hans reserve, rookie LaMichael James, er en hurtigere, mere eksplosiv running back, som har været inaktiv det meste af sæsonen, og som derfor har masser af saft og kraft tilbage i benene trods det sene tidspunkt i sæsonen. Anthony Dixon får også typisk et par berøringer pr. kamp. Han er tredjevalg på running back-positionen.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Optakt: Når Ravens har bolden…

Ravens vinder, når Ray Rice er bedst, en 49ers-spiller tillod ikke ét touchdown i grundspillet – og så har en lineman tilladt 11,5 sacks. Læs her en optakt til Ravens’ angreb vs 49ers’ forsvar.

Joe Flacco er generalen i Baltimores angreb (NFLs 16. bedste i total yards) og har ligesom resten af offensiven været virkelig velspillende, siden Ravens i december gav offensiv koordinator Cam Cameron sparket og forfremmede quarterbacks coach Jim Caldwell til posten.

28-årige Flacco har ikke mindst været varm i slutspillet, hvor han har kastet otte touchdowns og ingen interceptions, og i alle tre kampe har han nettet en passer rating af mindst 100 point.

Og den mere end to meter-høje quarterback har en ekstremt stærk højrearm, der kan lave alle kast i bogen, sende missiler ind i små sprækker i forsvaret og ikke mindst hamre dybe bomber ned i modstanderens forsvar. Han er ikke en særligt mobil quarterback, men som ”pocket passer” er få bedre end Flacco, når han får tid og plads til at svinge armen, og hans selvtillid har formentligt aldrig været større end nu.

116 kast uden et pick
Trods viljen til at forsøge risikable kast, laver Flacco forbavsende få fejl, og han har ikke kastet en interception siden 15. spillerunde, og endnu mere utroligt har Flacco ikke kastet en interception på 116 kast af mindst 20 yards, og dermed er han den første quarterback siden 2009, der har kastet flere end 58 kast af 20 yards uden at blive interceptet.

I wide receiverne Torrey Smith, Jacoby Jones og Anquan Boldin har Flacco tre våben, der er i høj grad er med til at skabe holdets stærke, dybe kasteangreb. Torrey Smith er én af NFLs bedste, dybe trusler, og i slutspillet mod Broncos dominerede Smith ingen ringere end Champ Bailey i en kamp, hvor Smith greb to touchdowns i direkte dueller med Bailey.

Flacco kigger ofte i retning af 24-årige Smith, der hurtigt kommer væk fra line of scrimmage, når Flacco går dybt i banen. Det viser statistikken da også. 44 gange i denne sæson – tredjeflest af alle spillere i NFL – har Smith fået sendt et kast af mindst 20 yards imod sig, og hele 42 procent af alle de kast, som Smith har fået kastet imod sig, har været kast af mindst 20 yards.

Det er klart den største procentdel i hele NFL og fortæller meget om, hvor Smith skal gøre skade på 49ers-forsvar. Han er hurtig og en ”homerun hitter”, når han har bolden i hænderne.

Boldin griber i tæt trafik
Anquan Boldin er en anden type. Den 32-årige veteran er med sine 6 fod 1 inches og 220 pund en stor, meget muskuløs receiver, der især griber bolde henover midten af banen og i tæt trafik. Når Ravens rykker i ”tre receiver”-sæt, rykker Boldin indvendig, og som han beviste i AFC-finalen, hvor han scorede to touchdowns, kan han gribe bolden i svære situationer, fordi han måske har NFLs stærkeste hænder. Boldin er ikke eksplosiv, men han kan i kraft af sin styrke dominere enhver forsvarsspiller.

Jacoby Jones – manden bag Ravens’ spektakulære, udlignende 70 yard-touchdown mod Broncos – er superhurtig, og selvom han ikke er poleret, kan han skabe ravage på de dybere ruter. Tandon Doss er fjerdevalget på positionen.

Tight end Dennis Pitta er blevet en stadig større del af Ravens’ angreb, fordi Flacco stoler på ham og bruger Pitta som sit sikkerhedsnet. I grundspillet greb tredjeårsspilleren 61 bolde for 669 yards og syv touchdowns, og i slutspillet har han scoret to touchdowns. Pitta er ikke nogen ”burner” som 49ers’ Vernon Davis, men han er måske en endnu bedre pass catcher. Ed Dickson er Ravens’ anden tight end, og han og Pitta er ofte på banen samtidig. Dickson er ikke helt samme faktor som Pitta, men en bedre atlet.

LÆS PÅ NÆSTE SIDE…

The All-American Cowboy

San Francisco 49ers’ defensive end Justin Smith gider ikke noget pis. Enten arbejder man benhårdt, eller også arbejder man slet ikke, mener han. Den attitude har gjort ”Cowboy” til én af NFLs bedste defensive linemen og betød, at han kiksede til Pro Bowl.

Blot to dage efter karrierens største skuffelse var Justin Smith tilbage på arbejde.

Mens ”Niner Nation” og resten af 49ers-holdet triste og nedtrykte forsøgte at slappe af – og forsøgte at ryste nederlaget i sidste års NFC-finale mod New York Giants af sig – pumpede Smith jern i vægttræningsrummet på Centennial Boulevard i Santa Clara, Californien.

Sæsonen var først lige sluttet om søndagen, spillerne havde nu fået ferie, men Smith svedte om tirsdagen med vægtene.
– Han er af en anden kaliber. En kriger hver eneste dag. Vi var kun to dage efter vores sidste kamp, og han var tilbage og i fuld gang. Jeg kiggede på ham og sagde: ”Hvad laver du her?”, fortæller 49ers’ general manager Trent Baalke.

Anekdoten fortæller på perfekt vis, hvilken type 49ers’ 33-årige defensive end og grundsten i 3-4-forsvaret er. En ekstremt hårdarbejdende, hårdfør fyr, der med sin kompakte statur, sit skæg rundt om munden og dybe stemme mest af alt ligner en lastbilschauffør, der kører på de amerikanske highways. Og billedet af ”lastbilchaufføren” bliver kun mere klart, når man hører, at Justin Smith typisk går rundt i cowboystøvler, elsker en kold øl og allerhelst lytter til et nummer med countrystjernen Johnny Cash.

Men han sidder ikke bag rattet i en lastbil. Justin Smith er 100 procent NFL-spiller og kender kun ét tempo. Og det er fremad i fuld fart uden at se sig tilbage.

Stablede halm i sommervarmen
Som opvokset på en kvægfarm i Missouri, hvor han som barn var vant til at stable tunge halmstakke på selv ulideligt varme sommerdage, er ”Cowboy”, som Smith kaldes, vant til at knokle.
– Ting er meget simple for ham. Der er ikke noget gråt område. Du arbejder enten så hårdt, som du kan, ellers arbejder du slet ikke. Det er enten eller, siger 49ers’ defensive line coach, Jim Tomsula.

Smith nægter ganske enkelt at give sig mindre, end han kan, og det var hans første Pro Bowl-optræden i 2009 et godt eksempel på.

All-Star-kampen har efterhånden mere karakter af en uges ferie for de valgte spillere – hvor der lige er 60 minutters effektiv kamp, spillerne skal pjatte sig igennem – end et velspillet opgør mellem de bedste af de bedste i NFL. Der bliver indgået aftaler mellem spillerne på banen, det er reelt forbudt at gå til den, og ingen må risikere at få så meget som en lammer eller et blåt mærke.

Det var et problem for Justin Smith, der nærmest betragtede showkampen som en slutspilskamp.

På sit allerførste snap i kampen lavede aggressive Smith et bull-rush på den offensive guard foran ham og sendte ham i jorden. Spilleren kiggede på Smith, som tænkte han: ”Hvad laver du?”.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: De små navne, du bør kende…

Joe Flacco, Terrell Suggs, Patrick Willis og Colin Kaepernick er blandt de store navne i Super Bowl. Men hvad med de mindre navne? Hvem kan få en væsentlig indvirkning på finalekampen? Her får du otte navne.

Har du andre bud – eller kommentarer til bloggen. Kommentér på Twitter til @shygumhansen

CB Chris Culliver, 49ers
Culliver er kun 49ers’ tredjevalg på cornerback-positionen, men han kan få rigtigt meget spilletid natten til mandag, hvis Ravens, som det ventes, vil stille op i mange “Singleback”-formationer, hvor Ravens har tre wide receivers på banen. Præcist som det var tilfældet i AFC-finalen. Sker det, rykker nose tackle Isaac Sopoaga ud af førstekæden, og så kommer Culliver ind på ydersiden, mens cornerback-starter Carlos Rogers rykker ind som nickelback. Culliver får til at opgave af dække Torrey Smith og Jacoby Jones (Anquan Boldin er Baltimores slot-receiver), og det ventes, at Ravens’ quarterback Joe Flacco igen og igen vil angribe Culliver og 49ers’ anden cornerback, Tarell Brown, på ydersiden, fordi de er 49ers’ svage led i forsvaret. Men kan Culliver spille op til sit bedste, kommer 49ers langt i forsøget på at stoppe Flacco og Co.

LG Kelechi Osemele, Ravens
Rookien har haft en god første sæson i NFL og er for alvor trådt i karakter i slutspillet, hvor han i tre kampe ikke har tilladt ét sack eller har fået et gult flag kastet imod sig. Nu venter dog formentligt sæsonens største test, når 49ers’ defensive end Justin Smith venter som direkte modstander ved line of scrimmage. Når Smith er allerbedst, er han én af NFLs mest dominerende forsvarsspillere, der gør det beskidte arbejde, som giver plads til holdkammeraterne og gør dem bedre. 335 pund-tunge, aggressive Osemele får – med hjælp med medspillere – til opgave at holde Smith væk fra Flacco og gøre Smith mindre betydningsfuld i “the dirty work”. En virkelig vigtig duel i duellen.

NT Isaac Sopoaga, 49ers
Sopoaga havde en stærk NFC-finale, hvor han endda lavede et sack på Matt Ryan, men det er som run stopper, at han gør arbejdet. Søndag skal Sopoaga være med til stoppe Ravens’ running back Ray Rice, der er en kompakt fyr, der ikke bare lader sig stoppe. Samtidig får Rice hjælp af den bulldozende Pro Bowl-fullback, Vontae Leach, som banker hovedet ind i alt på sin vej. Rice og Leach vs Sopoaga bliver en kamp på vilje, der kan sætte tempoet for kampen.

PK Justin Tucker, Ravens
Han er kun en rookie, men Justin Tucker har haft en virkelig stærk 2012-sæson. Han har ramt plet på hele 30 af 33 field goal-forsøg i grundspillet – inklusiv alle fire over 50 yards – og han har samtidig boomet 49 touchbacks på kontoen via kickoffs. Tucker er ikke én af de største kicker-navne i NFL, og fokus er før Super Bowl på 49ers’ kriseramte kicker David Akers, men søndag kan Tucker få en afgørende fod med i finalen. Hans selvtillid må i hvert fald være stor.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…