Sørens bud: De to Super Bowl-deltagere bliver…

Søndag den 3. februar 2013 bliver den kommende sæsons Super Bowls afgjort. Du kan her læse, hvem, Søren Hygum Hansen tror, vil være de to deltagere.

Super Bowl bliver et møde mellem to af de senere års mest vindende mandskaber, New England Patriots og Green Bay Packers.

Packers først. Med Aaron Rodgers som quarterback i sin “prime” vil Packers altid kunne nå langt, men han er samtidig omgivet af så meget “fire power” og har nu i Cedric Benson en over-middel running back, at angrebet igen vil score masser af point. Packers bliver ét af de sværeste hold at stoppe i 2012. Samtidig bør forsvaret blive forbedret efter sidste sæsons elendigheder – det kan kun gå fremad – og samlet ser jeg, at Packers tager hjemmebanefordelen i NFC og gør rent bord i slutspillet.

Patriots’ forsvar mod svage angreb
Man kan bruge samme tankegang omkring Patriots. Så længe Tom Brady er quarterbacken, og så længe han ikke viser tegn på at være i sin karrieres efterår, vil New England altid have et hold, der kan slå alle. Jeg ser ingen grund til, at de to tight ends, Rob Gronkowski og Aaron Hernandez, bliver mindre værdifulde end i 2011. Måske har nogle hold i denne offseason fundet strategien til at stoppe de to, men det ændrer bare ikke ved, at de begge er så så hurtige, stærke og atletiske, at de færreste hold har midlerne i form af spillerne til at stoppe dem og resten af angrebsarsenalet.

Angrebslinjen bekymrer, men ikke nok til, at det holder Patriots væk fra den store dans om “The Vince Lombardi Trophy”. Dertil kommer, at forsvaret – som Packers’ forsvar – kun kan blive bedre efter et skuffende 2011. Flere nye navne er kommet til, og nok så vigtigt er modstandernes angreb på papiret ikke skræmmende. I 2012 møder Patriots’ forsvar ikke ét eneste angreb, der var placeret bedre end som nummer 13 i total offense i 2011. Til gengæld venter nummer 32 (Jaguars), 31 (Rams), 30 (Colts), 28 (Seahawks) og 26 (49ers).

Texans når langt
Selvom de angreb måske er forbedrede, og selvom jeg ikke ser defensiven være mere end middelmådig, er det også rigeligt så længe, at Brady og Co. sætter masser af point på tavlen. Endelig – og det er det allervigtigste: Patriots har NFLs letteste turneringsprogram i 2011. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Patriots vinder mindst 13 kampe i 2012 og måske endda 14 opgør.

I de to konferencefinaler gætter jeg på, at Patriots slår Houston Texans, der både har de offensive playmakers og det unge, stærke forsvar til at nå langt i 2012. Og Packers slår samtidig San Francisco 49ers, der måske har NFLs på papiret bedste forsvar og et forbedret angreb, men som i 2012 også skal kæmpe mod større forventninger, et langt sværere turneringsprogram og risikoen for flere skader end de relativt få, som 49ers fik i 2011. Jeg vil derfor ikke blive synderligt chokeret, hvis 49ers skuffer i 2012, men til gengæld slår til i 2013, hvor meget af truppen formentligt vil være intakt.

I Super Bowl vil det kunne gå begge veje, og det er totalt umuligt at forudse en vinder. Jeg forsøger dog og gætter på, at Patriots igen misser chancen på den største scene af dem alle, mens Aaron Rodgers igen kan kalde sig mester og i en alder af 29 år – og efter sin anden Super Bowl-triumf – vil få folk i Green Bay til at spørge, om han NU ikke er en større quarterback end Brett Favre…

Rigtig god sæson!

/Søren Hygum Hansen

NFC-finalen: Green Bay Packers slår San Francisco 49ers
AFC finalen: New England Patriots slår Houston Texans

Super Bowl XLVII: Green Bay Packers slår New England Patriots

NFL MVP: QB Aaron Rodgers, Green Bay Packers
NFLs Offensive Player of the Year: QB Aaron Rodgers, Green Bay Packers
NFLs Defensive Player of the Year: DE Jason Pierre-Paul, New York Giants
Head Coach of the Year: Gary Kubiak, Houston Texans

Sørens bud: Sådan slutter AFC

Tirsdag gjaldt det NFC og mine bud på sæsonen for konferencen. Nu gælder det så AFC. Konferencen, der har tabt tre Super Bowls i træk.

AFC er i min optik stadig domineret af de “gamle” kæmper som Patriots og Ravens. Og faktisk tror jeg, at fem af seks slutspilshold fra januar vender tilbage til slutspillet. Det er så et godt tegn på, at det ikke sker, for typisk er der en større udskiftning blandt “januar-duksene”.

Kan Fitzpatrick stå distancen?
I AFC East ser jeg fortsat som New England Patriots – anført af Tom Brady og et forbedret forsvar – som det absolut bedste hold efterfulgt af Bills og Jets. Bills får forståeligt nok masser af forventninger hæftet på sig, men selvom jeg ser, at Bills’ forsvar med tilføjelsen af “Super Mario” Williams og Mark Anderson vil være stærkere, har jeg stadig mine tvivl omkring quarterback Ryan Fitzpatrick. Derfor ser jeg Bills misse slutspillet, ligesom jeg heller ikke kan se Jets – der i den grad jagter en offensiv playmaker – for alvor true rivalerne fra New England. Miami genopbygger på mange fronter og er slet ikke modne endnu.

Houston Texans genvinder AFC South. Holdet er fortsat på vej til at blive bedre, og det offensive trekløver bestående af Matt Schaub, Andre Johnson og Arian Foster krydret med et stærkt, ungt forsvar anført af Wade Phillips som koordinator gør, at Texans når frem til konferencefinalen. Tennessee Titans er det bedste af de resterende hold, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis Titans kommer skidt fra start. I seks af de første syv uger venter Patriots, Chargers, Lions, Texans, Steelers og Bills. Jacksonville mangler en tre-fire profiler for at kæmpe med om divisionstitlen og ledes af en ung og stadig usleben quarterback i Blaine Gabbert, selvom han har haft en udmærket offseason. Andrew Luck vil med tiden blive al hypen værd for Colts, det har jeg hele tiden ment og mener fortsat, men i år ét vil han ikke være helt i topklasse. Dertil er folkene omkring ham stadig for svage. Men Luck er stadig mit bud på “Offensive Rookie of the Year”.

“No huddle” hjælper Flacco og Co.
Ravens vil i år gøre mere brug af et “no huddle”-angreb, som Joe Flacco stod i tilbage i college hos Delaware, og der er grund til at tro, at offensiven i 2012 vil være meget, meget stærk. Især Ray Rice kan nyde godt at det tempofyldte angreb, der vil presse og trætte modstanderens forsvar – og potentielt give Ravens flere serier til at score i. Det kan kompensere for, at forsvaret er aldrende og uden Terrell Suggs i de første mange kampe. Til gengæld har Ravens nogle stærke cover-cornerbacks, der gør, at Baltimore på strategisk vis kan minimere tabet af et heftigt pass rush.

Steelers humper i slutspillet, men angrebslinjen bekymrer, ligesom jeg ikke er sikker på, hvor stærk offensiven bliver i første halvdel af sæsonen, hvor den nye offensive koordinator, Todd Haleys, system skal mestres. Bengals vandt ni kampe i 2011, men slog undervejs ikke ét eneste slutspilshold (tabte syv mod sådanne hold). Det bliver næppe til flere – og Browns er i gang med en stor genopbygningsfase med en rookie, jeg ikke tror voldsomt meget på, bag center.

Manning, Miller og Dumervil
Peyton Manning bringer Denver tilbage i slutspillet, og forsvaret vil blive anført af en frygtindgydende pass rush-duo i Von Miller og Elvis Dumervil. De vil i højere grad hjælpe Broncos, når holdet oftere end i de foregående år er i front og ser modstanderen kaste bolden for at komme tilbage i kampen. Chiefs fik 2011-sæsonen smadret af skader, men har mange interessante navne, og hvis quarterback Matt Cassel kan levere en tilfredsstillende sæson – og det er et stort “hvis” – kan Chiefs snige sig i slutspillet.

Jeg vil rigtigt gerne “hype” San Diego Chargers, der tabte flere kampe knebent i 2011, og som for første gang i årevis ikke har et enormt forventningspres på sig. Men angrebet savner en playmaker efter Vincent Jacksons farvel, og angrebslinjen er et stort spørgsmålstegn. Det vil koste internt i AFC West. Oakland har klart mindst talentmasse i divisionen – spiller for spiller – og slutter sidst.

Her følger mine bud for AFC og en række individuelle titler:

AFC East
New England Patriots *
Buffalo Bills
New York Jets
Miami Dolphins

AFC South
Houston Texans *
Tennessee Titans
Jacksonville Jaguars
Indianapolis Colts

AFC North
Baltimore Ravens *
Pittsburgh Steelers *
Cincinnati Bengals
Cleveland Browns

AFC West
Denver Broncos *
Kansas City Chiefs *
San Diego Chargers
Oakland Raiders

Bedste passer rating: QB Aaron Rodgers, Green Bay Packers
Flest total touchdowns: RB Ray Rice, Baltimore Ravens
Flest passing yards: QB Matthew Stafford, Detroit Lions
Flest rushing yards: RB Ray Rice, Baltimore Ravens
Flest receptions: WR Calvin Johnson, Detroit Lions

Sørens bud: Sådan slutter NFC

Natten til torsdag sker det endelig. Sæsonstart i NFL. 256 regulære sæsonkampe og et slutspil venter forude – pakket med action. Og dermed er det også tid til mine forudsigelser for sæsonen.

Jeg vil ikke afsløre endnu, hvem, jeg tror, vinder Super Bowl. Det kan du læse om i afsnit to (der kommer i morgen). Men du kan her se mine bud på, hvordan NFC bliver afgjort. En konference, der efter min mening gennem de seneste to år har bragt sig i spidsen som NFLs bedste, efter at AFC har haft æren gennem flere år.

Giants, Eagles eller Cowboys?
I NFC East er traditionelt set altid en rodet butik, og jeg vil slet ikke blive overrasket, hvis Dallas Cowboys, som jeg kun ser som det tredjebedste hold, vinder divisionen. For det bliver tæt igen i år – Giants, Eagles og Cowboys vil vinde omtrent lige mange kampe. Jeg tror dog stadig mest på Giants. Generelt er truppen intakt, og selvom der er svagheder (fx skader på cornerback-positionen), har mestrene flere vitale elementer til rådighed: En “clutch” quarterback, playmakers og et frygtindgydende pass rush. Som mestre bør tvivlen komme dem til gode, indtil andet er bevist.

Jeg forudser, at Atlanta Falcons vinder NFC South. Jeg tror, at det nye, mere eksplosive kasteangreb under ledelse af Dirk Koetter vil gøre underværker for Matt Ryan, Julio Jones og Roddy White, men det er afgørende, at begge linjer træder i karakter. New Orleans Saints hænger på, men følgerne af Bountygate i form af karantænerne vil andet lige påvirke holdets sæson.

Carolina får kærlighed fra mange eksperter, men for Gud ved hvilket år, savner mangler de stadig en receiver til at supplere Steve Smith. Og forsvaret er middelmådigt. Tampa Bay kan overraske, men der er stadig masser af svagheder og huller i truppen. Og jeg er ikke imponeret af Josh Freeman.

Løverne foran bjørnene
Green Bay Packers vinder i min bog NFC North og står foran en stor sæson. Måske bliver Packers ikke lige så dominerende i den regulære sæson som i 2011 – dertil er programmet for stærkt – men jeg ser ingen grund til, at Mike McCarthys tropper ikke snupper divisionstitlen. Mange har en stor fidus til Chicago, og de kan vinde flere kampe end i 2011 (otte sejre). Men jeg tror stadig, at Detroit – trods problemerne på running back-positionen og i holdets secondary – vil være foran bjørnene. Måske via en tie-breaker.

For Lions har stadig en potent offensiv, hvor Titus Young bør bryde ud i år ved siden af “All-World”-receiveren Calvin Johnson, og forsvaret har masser af markante navne som en – formentligt – forbedret Ndamukong Suh og Cliff Avril. Bears har ganske vist fået Brandon Marshall, men angrebslinjen er stadig under-middel, og så kan det blive et stort tab, hvis den knæskadede linebacker Brian Urlacher ikke er 100 procent. Han er forsvarets grundsten, men det kan blive år, hvor skader sender ham ind i karrierens efterår.

49ers skal passe på…
Endelig NFC West: San Francisco 49ers vinder divisionen for andet år, selvom Seattle og St. Louis synes forbedrede. Arizonas quarterback- og angrebslinje-situation samt manglen på en effektiv pass rusher vil sende dem nederst i divisionen og i retning af et højt draft pick i 2013-draften.

49ers kan nå langt og er klart forbedret, men med fare for som 49ers-fan at lyde for beskeden, mener jeg, at man skal passe på med at krone 49ers som en oplagt Super Bowl-kandidat. Af flere grunde.

For det første skal 49ers for første gang i mange år spille under et stort forventningspres. Hvordan reagerer truppen på det? For det andet var holdet i 2011 ét af de hold, der var mest forskånet for skader. Hvad hvis skaderne kommer – er truppen så testet og bred nok? Og hvad med de mange – til tider – tilfældige turnovers, som holdet lukrerede og vandt kampe på i 2011? Kan de skabe dem igen i denne sæson? Endelig er kampprogrammet langt stærkere i 2012, end det var i 2011. Bare se indledningen, hvor Packers og Lions venter i de første to runder. Kommer 49ers skidt fra start og taber de første to kampe, kan situationen ændre sig markant.

Se mine endelige bud på næste side…