Blog: Det kigger jeg efter i 2. del af sæsonen

NFL-året er halvvejs. Kampen om wild-cards bliver så tæt, som den nogensinde har været. Enkelte hold kan allerede kigge frem mod 2013. Læs om tendenser, der er værd at holde øje med i anden halvdel af sæsonen.

Norv Turners fremtid
Det synes næsten at være kutyme, at rygterne, om hvornår Chargers’ head coach Norv Turner mon bliver fyret, starter omkring nu.

De rygter eskalerede for alvor i ugen før torsdagens kamp. Norv Turner ville blive fyret, hvis holdet tabte til Chiefs. Nu gik det ikke sådan, og rygterne om Turners fremtid har snart været en fast del af fortællingen om San Diego-holdet. Chargers-fans ville nok også trække på skuldrene og tørt konstatere: What else is new?

Men i år føles det anderledes. Der er noget om snakken, når general manager A.J. Smith for to uger siden bliver citeret i en avis for, at de næste kampe enten viser et hold, der rejser sig og vinder divisionen eller kickstarter begyndelsen på en ny æra for Chargers-football.

Og med til historien om Chargers hører også, at de har været det konstant underpræsterende hold. Spækket med talent, men fandt konstant måder at slå sig selv på. For fans af The Bolts behøver man vist blot nævne special teams for at få frustrerede minder frem.

Man kan i hvert fald ikke beskylde ejer Dean Spanos for at have været utålmodig med sin træner. Og når Chargers i special teams coach Rich Bisaccia har en fremragende træner, der er klar til at tage over, så siger almindelig logik, at hvis ikke Chargers som absolut minimum når slutspillet, må det være slut for Norv Turner. Alt andet giver simpelthen ikke mening.

De andre varme sæder
Det er ikke kun på vestkysten, at spekulationerne om trænerskifte er startet. Trænersituationen i NFL minder på denne tid af året mest af alt om en runde stoledans med alt for mange deltagere.

Jeg husker ikke en sæson, hvor man har kunnet pege på så mange hold, der kunne stå over for et trænerskifte, når sæsonen slutter.

Chiefs, Jaguars, Titans, Browns, Jets, Cardinals, Cowboys kunne alle have en ny mand i spidsen for dem i næste sæson. Eller i denne.

Og som altid er der en fyring, der som et fake field goal snyder NFL-verdenen og får alle os selvproklamerede klogehoveder til at lave ”selvfølgelig-måtte-det-ske”-analyser i bagklogskabets lys. Mit bud i år ville være, at Andy Reid må forlade Eagles’ sidelinje og lynhurtigt finder et job som analytiker på et af de store TV-netværk.

Blog: Det er Tebow-tid

New York Jets’ offensiv kan ikke fungere som et traditionelt angreb i øjeblikket. Det er på tide at slippe Tim Tebow løs, mener Søren Dal Rasmussen.

Allerede fem minutter inde i andet quarter havde New York Jets’ fans fået nok. Buh-råbene startede, da Tim Tebow gik ud fra banen og blev erstattet af den normale starter under center, Mark Sanchéz.

Det var symptomatisk for starten af New Yorks sæson. Men et er, hvad fansene siger. Jeg mener stadig, at Mark Sanchéz er en fornuftig quarterback, på trods af at han har den værste completion procent af alle startende quarterbacks lige nu på forfærdelige 48,4. Men efter at have studeret Jets’ angreb de seneste par uger, så er det tydeligt for mig, hvad der er nødvendigt lige nu. Og det er ikke Sanchéz.

Det er Tebow-tid.

Ikke kun angrebets skyld …
Lad os slå en ting fast med det samme, inden vi dykker videre ned i analysen. New York Jets problemer stikker dybere end at flytte bolden på angrebet.

For eksempel er forsvaret en skygge af sig selv. Særligt uden Darrelle Revis, der er ude resten af året. De har haft svært at generere pres på modstanderens quarterback. Samtidigt har Rex Ryans forsvar ukarakteristisk svært ved at komme af banen på tredje down. De tillader, at 49 procent af deres tredje downs bliver til første. Andendårligst i ligaen. Og de kan ikke stoppe løbet. Modstanderen tager bolden hele 4,9 yards frem per forsøg.

…men det ser ikke kønt ud
Netop af den grund er det på tide at involvere Tebow. Jets har brug for at holde på bolden og kontrollere klokken. Det er man ikke i stand til lige nu. Den såkaldte ”ground and pound”-mentalitet er fraværende for at sige det mildt, og angrebet flytter bolden sølle 3,2 yards per spil langs jorden. Det gør løbeangrebet til det anden mindst effektive i NFL. Running back Shonn Greenes længste løb i år har været 14 yards, og han snitter 2,9 yards per løb. Samtidig er han ikke en trussel i kastespillet, hvor han kun har grebet tre bolde i år, og modstanderens linebackers kan være mere aggressive og nøjes med at spille løbet.

Hvis man installerer option-angrebet med Tim Tebow, ville modstanderens forsvar pludselig skulle håndtere en ekstra trussel, og det vil åbne muligheder for Greene.

Samtidig ville det give Tebow noget stabilitet, som han har manglet i år. Som ESPN analytiker Jon Gruden korrekt sagde i mandag nats opgør, så er Tim Tebow bedst, når han finder sin egen rytme og bliver ramt et par gange. Det gør ham stærkere. Lige nu fungerer han som en gimmick-spiller, der aldrig ved, hvornår han får lov at komme ind i kampen. Og det gør ham mindre farlig.

Murphy’s lov
Det er heller ikke, fordi Jets har været heldige. Deres sæson har været billedet på Murphy’s lov, der siger, at hvis noget kan gå galt, vil det gå galt. Angrebet har mistet receiver Santonio Holmes, deres største playmaker, resten af året, mens wideout Stephen Hill og tight end Dustin Keller også har misset tid. Nyerhvervede receiver Clyde Gates forlod mandagens kamp med en skulderskade. Faktisk graver man så dybt, at cornerback Antonio Cromartie blev brugt som receiver i mandagens kamp.

Hill og Keller kan vende tilbage, hvilket skulle give mere tyngde. Men Hill er stadig meget rå og har problemer med at løbe alle ruter. Ved at gå til option-angrebet kunne Jets drage fordel af Hills suveræne fysik (6-4, 215 pund) og hurtighed (4,3 sekunders 40-yard tid) på play-action. Det var da også et option-angreb, som Hill var involveret i, da han spillede college for Georgia Tech.

Der ikke grund til at gå helt i panik endnu for Jets (2-3), hvis man ser på stillingen i divisionen. Man er kun en kamp bagud rivalerne fra New England Patriots (3-2), som det seneste årti har været holdet, som man skal slå i AFC East, men med den måde Boston-holdet spiller angreb på i øjeblikket (over 200 yards og tre TD’s langs jorden  de sidste to kampe og tre uger i streg med over 30 første downs eller mere), og den måde Jets’ angreb står stille på, så har jeg svært ved at se, hvad Gang Green har at tabe.

Jets vinder ikke mange kampe, hvis de er afhængige af defensive scoringer eller special-teams gimmicks.

Jets angreb og Lance Briggs
Den mest sigende stat, som jeg stødte på, er denne: Jets’ angreb har produceret to touchdowns på deres sidste 45 boldbesiddelser over de seneste 14 quarters. Det er lige så mange touchdowns, som Bears’ linebacker Lance Briggs har de sidste to kampe alene!

Når alt er sagt, så var Sanchéz faktisk hæderlig i kampen mod ubesejrede Houston Texans, der har et af ligaens bedste forsvar. Så jeg er ret sikker på, at Rex Ryan holder sin quarterback i startopstillingen, når Jets møder Colts i næste uge. Men jeg er også ret sikker på en anden ting.

Det burde han ikke.

Har du kommentarer eller spørgsmål, kan du følge Søren på twitter @soeren_dal.