2016 NFL draft review: Seattle Seahawks

Hvordan klarede Seattle sig i draften? Læs her en vurdering.

Draftklasse

T Germain Ifedi (1/31)
DT Jarran Reed, Alabama (2/49
RB C.J. Prosise, Notre Dame (3/90)
TE Nick Vannett, Ohio State (3/94)
G Rees Odhiambo, Boise State (3/97)
DT Quinton Jefferson, Maryland (5/147)
RB Alex Collins, Arkansas (5/171)
C Joey Hunt, TCU (6/215)
WR Kenny Lawler, UCLA (7/243)
RB Zac Brooks, Clemson (7/247)

Det kunne vi lide

Seattle Seahawks fik forrygende god værdi i 2. runde med valget af Jarran Reed. Buffalo var stærkt interesseret i Alabama-bøffen og sendte få dage før draften et hold til Tuscaloosa for at besøge Reed, men snuppede i stedet Shaq Lawson, da han overraskende røg ned til 19. valget. Siden faldt Reed, der har begrænset værdi som pass-rusher, hele vejen ned til Seattle og 49. valget. På en defensive tackle-position, der har mistet Brandon Mebane, og som ikke er så dyb som tidligere, er Reed en kærkommen og værdifuld forstærkning.

Det kunne vi ikke lide

Intet. Seattle endte med at have 10 valg og brugte dem dygtigt til at forstærke truppen. Der var god værdi ved alle valg, og behovene blev dækket.

Sleeper

C.J. Prosise indledte college-karrieren som wideout, og hans naturlige talent er godt, men upoleret. Han kan blive en artig overraskelse i NFL, fordi han har en god kombination af både løbeevner og evnen til at gribe bolden, ligesom han i 2015 førte Notre Dame i special teams-tacklinger. Pete Carroll kan godt lide running backs, der kan lidt af hvert, og det kan Prosise, der siger, at han forsøger at lægge sig af op af Matt Fortes spillestil. Han bliver som minimum en værdifuld “third down”-back, der kan tage over efter Fred Jackson.

2016 NFL draft preview: Seattle Seahawks

Det er fire år siden, at Seattle Seahawks sidst har valgt i første runde, for de seneste tre år har general manager John Schneider handlet sit førsterundevalg før eller under draften.

Handlerne for Percy Harvin, ned i 2014 (tog wide receiver Paul Richardson) og for tight end Jimmy Graham har ikke givet bonus, så der er et vist pres på Schneider og co. for at ramme plet med det 26. valg.

2015 rekord: 10-6
Draft valg i de tre første runder: 26, 56, 90, 97
Tre største behov: OL, CB, DL
General manager: John Schneider (2010)
Head coach: Pete Carroll (2010)

Offensive line

Seahawks har sagt farvel til venstre tackle Russell Okung, og hans plads bliver besat af Garry Gilliam. Det efterlader et hul på højre tackle, som free agent-tilføjelsen Bradley Sowell (etårig aftale) som udgangspunkt skal udfylde. Seattle mangler dog en langtidsløsning på højre side, og derfor vil de overveje spillere som Germain Ifedi fra Texas A&M i første runde eller Jason Spriggs (Indiana) og Le’Raven Clark fra Texas Tech på andendagen. Center Patrick Lewis er også et svagt punkt, så Alabamas Ryan Kelly eller UCLA’s Jake Brendell er også værd at holde øje med.

Defensive tackle

Seahawks har forlænget med Ahtyba Rubin, men Brandon Mebane er væk, og Jordan Hill er free agent efter denne sæson. Samtidig spiller Sealver Siliga på en etårig aftale, så Seahawks skal finde mere hjælp til den inderste del af linjen i draften. Heldigvis er der masser af talent på netop defensive tackle, og man kan finde potentielle startere i fjerde runde. Seahawks vil se på eksplosive atleter som eksempelvis Louisvilles Sheldon Rankins, Ole Miss’ Robert Nkemdiche og Floridas Jonathan Bullard.

Edge

Det tidligere førsterundevalg, Bruce Irvin, er smuttet til Oakland Raiders, og Seahawks mangler en spiller, der kan udfylde rollen som defensive end/SAM-linebacker. Måske kan sidste års andenrundevalg, Frank Clark, løfte noget af opgaven, men Seahawks har brug for mere hjælp. Et naturligt valg i anden runde vil være Utah Stats Kyler Fackrell, men også Eastern Kentuckys Noah Spence og Penn States Carl Nassib kan passe på Seahawks’ profil.

Andre behov

Seattle har små behov hist og her blandt andet på running back. Thomas Rawls løbet meget fysisk og var skadet i sit første år som starter, og han er først klar til training camp. Christine Michael er tilbage, men han er tidligere blevet cuttet. En running back på tredjedagen virker logisk. Cornerback-positionen, som Seahawks vælger til hvert år, skal også adresseres, da Jeremy Lane og Tharold Simon har misset sammenlagt 40 kampe de sidste to sæsoner.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

2015 NFL Draft preview – Seattle Seahawks

Seattle Seahawks har ikke noget førsterundevalg efter at have handlet sig til tight end Jimmy Graham tidligere på foråret.

Alligevel er der masser at glæde sig over for Seahawks-fans, for Pete Carroll og John Schneider er armeret med hele 11 draft valg og har været dygtige til at finde startere sent i draften.

2014 rekord: 12-4
Draft valg i de tre første runder: 63, 95
Tre største behov: WR, DL, OL
General manager: John Schneider (2010)
Head coach: Pete Carroll (2010)

Wide receiver

Seahawks er et “run first”-hold, men der er et stort behov for at tilføje wide receivers. Percy Harvin-eksperimentet fungerede ikke, og Paul Richardson rev korsbåndet over som rookie. Doug Baldwin er et solidt mål for Wilson, men Jermaine Kearse så kun 67 targets sidste sæson og spiller på en etårig aftale. Chris Matthews imponerede i Super Bowl, men han er næppe manden, der skal dominere Seahawks’ kasteangreb. I en draft der er meget dyb på receivers, skal Seahawks finde en starter, og Florida States Rashad Greene kunne være en mulighed, ligesom Cals Chris Harper og Stanfords Ty Montgomery kunne være det.

Læs også: 2015 NFL Draft rankings – Wide receivers
Læs også: 2015 NFL Draft preview – Wide receivers

Defensive line

Brandon Mebane koster 5,5 millioner dollars på salary cappen, og det er en dyr pris for en run stopper. Ahtyba Rubin er kommet til fra Cleveland Browns og vil presse Mebane. Ved deres side starter Tony McDaniel, men han ser konkurrence fra Jordan Hill. Alt i alt er positionen ok besat, men Seahawks kunne sagtens bruge mere kvalitet. I sin første sæson var Michael Bennett fantastisk i Super Bowl, og han kan stille op alle steder på linjen. Bennet er utilfreds med sin aftale, og det kan ikke udelukkes, at han bliver handlet. Cliff Avril fik forlænget sin kontrakt før 2014-sæsonen og lavede fem sacks. Der er ikke meget dybde bag de to, så Seahawks kan meget vel gå den vej tidligt i draften. Hold øje med navne som defensive tackle Michael Bennett (Ohio State) og Florida States Mario Edwards Jr., hvis han falder til midt anden runde.

Læs også: 2015 NFL Draft rankings – Defensive ends
Læs også: 2015 NFL Draft rankings – Defensive tackles
Læs også: 2015 NFL Draft preview – Defensive ends
Læs også: 2015 NFL Draft preview – Defensive ends

Offensive line

Russell Okung er free agent efter denne sæson og skuffede en smule i 2014. Han er dog fortsat en af de bedre tackles i NFL. På højre side havde Justin Britt sine problemer som rookie, men han ligner en starter den næste mange år. Hvis Seahawks ikke ser Okung som en del af fremtiden, kan erstatningen måske findes i år. Ellers kan dybde vælges på tredjedagen. Patrick Lewis tager over for Max Unger på center, og trænerstaben ser et stort potentiale. På guard overtager Alvin Bailey for James Carpenter, mens J. R. Sweezy er ved at udvikle sig til en af de bedste højre guards. Seahawks har typisk valgt guards sent i draften, og det kan også ske i år. Dukes Laken Tomlinson, Hobarts Ali Marpet og South Carolina A.J. Cann samt Colorado States Ty Sambrailo er navne, der er værd at holde øje med til den offensive linje.

 

Carroll: Chancellor bøvler med anklen

Seattle Seahawks’ strong safety Kam Chancellor bøvler med den ene ankel, der er hårdt plaget af smerter.

Det fortæller holdets head coach Pete Carroll.

Ifølge Carroll var Chancellors ankel “i brand” efter 2. runde-nederlaget til San Diego, og han overvejede endda en operation, men det hindrede dog ikke den stærke safety i at spille fremragende i søndags mod Denver, hvor han blandt andet lavede en interception sidst i kampen og spillede alle 75 defensive snaps.

Carroll siger dog, at Seahawks fremover vil holde nøje øje med Chancellors arbejdsbyrde.