Blog: Farvel og tak, Ray…

Karrieren er næsten slut for én af NFL-historiens største navne. Natten til mandag – efter Super Bowl – er Ray Lewis fortid i NFL, og han vil blive savnet og husket for sin forrygende kombination af hurtighed, styrke, intelligens og lederevner.

Ray Lewis har snart for sidste gang nedlagt en running back. Han har snart råbt sin sidste, motiverende tale inden en kamp og snart danset sin sidste, vilde introdans. Natten til mandag vil han kommandere med holdkammeraterne for sidste gang.

For efter Super Bowl XLVII mod San Francisco 49ers er karrieren slut for legenden – efter 17 fantastiske sæsoner for Baltimore Ravens. Og den bedste forsvarsspiller, jeg i hvert fald nogensinde har set spille, har sat støvlerne og den lilla Ravens-trøje på hylden for sidste gang.

Det største navn
Ray Lewis vil nemlig for mit vedkommende altid stå som det største defensive navn. Jeg så aldrig Lawrence Taylor eller Dick Butkus spille – og selvom Reggie White var en vanvittig god defensive end (som jeg så spille, da han var på toppen), der på mange måder fik stor betydning for NFL – mener jeg, at Ray Lewis’ karriere har været mere opsigtsvækkende.

Én Ray Lewis, der 12 gange blev valgt til Pro Bowl. Som syv gange var et First Team All-Pro-valg. Som to gange blev kåret til årets forsvarsspiller i NFL. Og som én gang vandt mesterskabet og var Super Bowls MVP som anfører for ét af de bedste forsvar, som NFL nogensinde har set.

Linebackeren vil blive husket for sin forrygende kombination af styrke, hurtighed, intelligens og lederevner, der ikke bare løftede “nummer 52” fra øjeblikket, han dansede og råbende kom ind på banen inden kampen, men som også løftede holdkammeraterne.

I hans første mange år i NFL var det især hurtigheden og styrken, som han brugte til – bedre end andre – at vriste sig fri af blokeringer, der for alvor gjorde ham til noget særligt. Lewis var lige så hurtig og ofte hurtigere end de running backs, han skulle tackle, og han kunne på forbilledlig vis “droppe” dybt tilbage i kasteopdækning og dække for tight ends og wide receivere. Han var frygtet for sine brutale hits og vilde energi, når han hamrede rundt på banen og stoppede boldholderen med tacklinger, som sendte modstanderen på bagdelen i samme øjeblik, de fik bolden. Eller som fik modstanderen til at tabe bolden – eller ligefrem forlade kampen med en skade.

Mere intelligens end atletiske evner
I de senere år brugte han så i højere grad sin intelligens og fokus på detaljen til at slå modstanderen med sin hjerne. Han kompenserede for de mere og mere tunge fødder ved at bruge ekstra tid på at nærstudere modstanderen, og ofte vidste han, hvad modstanderen ville gøre, inden de næsten selv vidste det.

Resultaterne var imponerende: Med Ray Lewis som leder tillod Baltimore i hans første 16 sæsoner hos holdet aldrig flere end 3,9 yards pr. carry. Lewis er også den eneste spiller i NFL-historien, der både har lavet 40 sacks og interceptet 30 kast i karrieren, og han er den middle linebacker i NFLs historie, som har returneret interceptions for flest yards (503).

Holdbar var han også – med 17 sæsoner og 227 kampe som starter som middle linebacker. Begge NFL-rekorder. Og med sine 37 år stikker han andre store linebackers i holdbarhed. Dick Butkus, Lawrence Taylor og Jack Lambert var alle i begyndelsen af 30’erne, da de trak sig tilbage.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: Ray Lewis kan blive Ravens’ problem

Ray Lewis er Super Bowls største stjerne, men sandheden er, at den aldrende linebacker har så store svagheder, at et godt angreb kan udnytte dem effektivt. Og faktisk er Ravens på nogle områder bedre uden Lewis – end med ham.

Er du enig eller uenig med dette blogindlæg? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen
—————————————————————————————————————–

Ray Lewis er det helt store navn i dette års Super Bowl. Intet amerikansk eller internationalt medie, der dækker NFL-finalen mellem Baltimore Ravens og San Francisco 49ers, vil lave optakt til ”The Ultimative Game” uden at nævne den 37-årige Ravens-linebacker og superstjernens utrolige kamp for at blive klar til Super Bowl.

Men Ray Lewis kan også blive den spiller, der koster Ravens sejren.

Ikke direkte ved at lave en stor fejl, der fører 49ers til sejren, men indirekte ved at blive det sårbare kort i Baltimores forsvar, som 49ers’ offensiv igen og igen angriber.

Når man taler om Ravens’ forsvar, er Ray Lewis ellers – i den brede, almene opfattelse – stjernen. Og han er også stadig en rigtig dygtig linebacker, der samtidig er uovertruffen som leder og mental indpisker. Ravens-medspillerne bliver bedre med Lewis på banen, fordi han læser spillet så godt og får stillet holdkammeraterne på de rette positioner parate til at forsvare et løb eller et kast.

Men selv er Ray Lewis ikke længere den spiller, han var for få år siden. Iagttagere er enige om, at Lewis populært sagt har tabt et skridt eller to, og at han slet ikke har samme fart i fødderne som tidligere. Faktisk mener nogle iagttagere, der har nærstuderet Ravens tæt via kampoptagelser, at den anden, startende inside linebacker Dannell Ellerbe, der har startet de seneste fem kampe, er en anelse bedre end Ray Lewis.

Tillader 4,3 yards pr. stop
Sandheden om Ray Lewis er i hvert fald, at han som run stopper – trods mange tacklinger – ikke er samme faktor som tidligere i karrieren. Det er en kendt sag, at mange af de 57 tacklinger, han nåede at lave i den regulære sæson, inden han blev skadet, var tacklinger, der reelt var ubetydelige, som nogle eksperter kalder dem. Simpelthen fordi de blev lavet flere yards nede af banen, efter at running backen havde skaffet en god portion yards og derved bragt sit hold i position til at få en ny første down. Med andre ord var det ikke ”impact plays”, som Ray Lewis var kendt for at lave så mange af tidligere i karrieren.

I slutspillet har Lewis lavet hele 44 tacklinger – herunder imponerende 17 mod Broncos i divisional playoffs-opgøret. Det har ført mere fokus med sig, men som Draftday.dk’s nærundersøgelse af Lewis’ slutspilspræstationer i januar viser, har Lewis generelt set lavet tacklingen flere yards nede af banen.

29 af de 44 tacklinger er kommet på løbespil, men på de spil har running backen eller i ét tilfælde quarterbacken (Colts’ Andrew Luck) skaffet samlet 125 yards på 29 carries. Det svarer til, at Lewis i gennemsnit først har stoppet et løbespil efter hele 4,3 yards. Et klokkeklart bevis på, at han ikke længere nedlægger boldholder på boldholder i modstanderens backfield eller tæt derved. Faktisk har kun fire af de 29 tacklinger ført til nul yards eller tab af yards for modstanderen, og intet mindre end halvdelen af tacklingerne – 14 af 29 – er kommet efter, at boldholderen har løbet for mindst fem yards.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…