Pregame Party – 20

Der er kun fire hold tilbage i NFL-sæsonen 2011. Læs her fyldige optaker til de to konferencefinaler baseret på adskillige interviews med amerikanske eksperter.
—————————————————————————————————————–
BALTMORE RAVENS (12-4) AT NEW ENGLAND PATRIOTS (13-3) – SØNDAG KL. 21.00

Man kan snakke nok så meget om Joe Flacco, Ray Rice, Vince Wilfork og Jerod Mayo.

Men tag ikke fejl: AFC-finalen mellem New England Patriots og Baltimore Ravens søndag aften bliver først og fremmest afgjort, når hjemmeholdet har bolden. Det er de fleste af de amerikanske eksperter, som Draftday.dk i denne uge har interviewet om kampen, enige om.
– Det bliver et episk opgør, siger Ian R. Rapoport, der dækker Patriots for avisen The Boston Herald, til Draftday.dk.

Eksperterne forudser nemlig, at det bliver afgørende, at Ravens gør livet surt for New Englands angreb anført superstjerne, quarterback Tom Brady, der i slutspilsstorsejren i lørdags over Denver Broncos kastede en NFL-slutspilsrekord seks touchdowns.

Brady er p.t. så god, som han nogensinde har været, og massakrerer han Ravens’ forsvar, kan gæsternes offensiv med meget stor sandsynlighed ikke følge med i jagten på point til scoringstavlen. Og så vil Ravens for fjerde år i træk være ude af slutspillet, inden de to sidste, tilbageværende hold finder sammen til ”den største dans”.

For Ravens er ”ordet” pres et vitalt ord søndag. Pres på Brady. Pres på receiverne.

Pres på Brady
Quarterbacken skal nemlig ikke have tid til at kunne splitte Baltimores forsvar ad, men samtidig skal receiverne allerede ved line of scrimmage skubbes ud af kurs eller forsinkes i deres ruter.
– Den vigtigste faktor bliver, hvor meget pres Ravens kan lægge på Tom Brady for derved at bringe ham spil ud af fatning, siger Ian R. Rapoport.

Patriots-journalistens kollega fra The Baltimore Sun, Jeff Zrebiec, er enig.
– De vil forsøge at gøre det så surt for Brady som muligt ved at jagte ham og tage noget af den tid, han har til at kaste, væk, fortæller han i et interview med Draftday.dk.

Historien viser da også, at Brady har størst problemer, når han – statistisk set – har været sendt flest gange i jorden. For så er det, at han begynder at slå ud med armene og virke frustreret.

I de otte kampe i denne sæson (inklusiv slutspillet), hvor Brady slet ikke er blevet sacket, eller kun har været ramt af ét sack, har han ifølge Draftday.dk’s undersøgelse nettet en passer rating på samlet 116,4 point. Han har ramt plet på hele 67,3 procent af sine kast og har kastet i alt 24 touchdowns og syv interceptions.

Men når han for alvor kommer under pres – og bliver sacket mindst tre gange, hvilket er sket i seks kampe – bliver tallene mindre pæne. Så præsterer Brady ”kun” en passer rating af 97,4 point, og han finder kun en modtager på 64,5 procent af sine kast, samtidig med at han kaster 11 touchdowns og fire interceptions.
– Hvis de ryster ham, får spillere frem til hans fødder, forvirrer ham ved line of scrimmage og herefter presser ham til at tage hurtige beslutninger, som han ikke vil tage, slår de ham ud af kurs, fortæller Ian R. Rapoport.

Suggs skal levere
Ravens har gode muligheder for at presse Brady til fejl. Det har forsvaret med succes tidligere gjort – blandt andet i slutspillet i 2009-sæsonen – og det er værd at bemærke, at Ravens, der har NFLs tredjebedste forsvar, i den regulære sæson lavede 48 sacks (flest i AFC) og kun nettede en passer rating på 68,8 point imod sig (bedst i NFL).

Og når det gælder jagten på nummer ”12” er ingen søndag vigtigere end Ravens’ nummer “55”, outside linebacker Terrell Suggs.

Suggs har spillet sin karrieres bedste sæson, blev i grundspillet noteret for 14 sacks og er netop blevet kåret til magasinet Pro Football Weeklys ”Defensive Player of the Year”.
– Terrell Suggs må have en stor kamp og forcere Brady ud af kurs og til at lave fejl. Sker det ikke, kan Patriots blæse dem af banen, forklarer NFL Networks Jason La Canfora til Draftday.dk.

Det er dog værd at bemærke, at hele 13 andre Ravens-spillere er noteret for sacks i denne sæson – herunder talentfulde Pernell McPhee (seks sacks) og Paul Kruger (5,5 sacks). Og oppe foran kan defensive lineman Haloti Ngata (fem sacks) kollapse lommen på de fleste angrebslinjer.

Traditionelt set har Brady dog haft størst problemer overfor forsvar (som Giants’ defensiv), der formår at skabe et pres med så få pass rushers som muligt. Og gæsterne har i denne sæson sendt fem forsvarsspillere eller flere mod modstanderens quarterback i hele 39 procent af tiden.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Mange våben at kaste til
Længere nede af banen kommer Ravens’ forsvar på sæsonens største test.

Patriots’ offensiv har så mange våben at gøre godt med – som Denver oplevede det i lørdags – at det kan virke uoverskueligt at skulle dæmme op for dem alle sammen.

Ravens skal søndag finde forsvarsspillere, der kan tage sig af fænomenet Rob Gronkowski, som i den regulære sæson greb 90 bolde for en NFL-rekord for tight ends 1327 yards og en rekord 17 touchdowns, og som scorede tre touchdowns mod Broncos’ forsvarsløse mandskab. Han og hans tight end-kollega Aaron Hernandez (79 catches, 910 yards, syv TDs) er begge for hurtige til at dække for en linebacker og for store til at dække for en cornerback eller en safety.

Og selv hvis man finder en løsning på ”tight end”-problematikken, skal modstanderen stadig dække wide receiver Wes Welker. Welker? Det var ham, der førte NFL i catches med 122 receptions for 1569 yards og ni touchdowns. Læg dertil Deion Branch, som greb 51 bolde, og udtrykket “vælg din egen gift” begynder at give god mening.
– Patriots er ikke en god match-up for noget forsvar. Især ikke deres dynamiske tight ends, siger Jason La Canfora.

Men ifølge eksperterne kan det på en rigtig god dag lade sig gøre at sænke farten på patrioternes scoringsmaskine.

Ed Reed rost til skyerne
Og igen er ”pres” et nøgleord.

For det bliver nemlig vigtigt for gæsterne, at de allerede ved line of scrimmage får sat lapperne på receiverne. Welker, Gronkowski og Hernandez skal alle lige have et skub, der gør, at de atter skal finde fodfæstet og indlede ruten på ny. Især Ravens’ legendariske inside linebacker, Ray Lewis, ”chipper” modstanderen helt efter ”Footballs ABC”.

Ravens skal samtidig konstant skifte forsvarets udseende ud. Brady skal forvirres af mange forskellige forsvarskald, som Jets med succes har gjort det mod New England, og så er Ravens nødt til tro på, at spillerne i flere tilfælde kan spille ”man coverage”. Omvendt vil det bedste middel mod Rob Gronkowski være ”bracket coverage”, hvor to spillere konstant følger ham – enten på hver deres side af ham eller ved at lade en spille patruljere dybt, der skal holde øje med andenårsspilleren.

Den spiller kan meget vel være free safety Ed Reed, som fortsat er på toppen af sin karriere.

I denne uge har både Bill Belichick og Tom Brady i opsigtsvækkende stor grad rost den kommende Hall of Famer og ”ballhawk” til skyerne. Der er nemlig en stor frygt for spilleren med det forrygende instinkt, som altid er dér, hvor bolden er.
– Hver uge holder Belichick et møde for vores quarterbacks, hvor vi gennemgår vores modstanderes styrker og svagheder. Ed har ingen svage punkter, sagde Brady i onsdags.

Kan Ravens dække alle dem?
Især den anden safety, Bernard Pollard, der har lidt af den størrelse, der kan tæmme ”Gronk”, samt den fysisk stærke, velspillende rookie-cornerback Jimmy Smith kan dog også forvente at se masser til både Gronkowski og Aaron Hernandez. Cornerback Lardarius Webb, der i søndags i slutspilssejren over Texans lavede to interceptions, og Chris Carr vil samtidig skulle tage sig af Welker og Branch. Webb spiller på et Pro Bowl-niveau, men Carr er stilmæssigt bedre stillet til at skulle dække lille, vævre Welker.

Spørgsmålet er naturligvis, om Ravens i de nævnte navne har spillerne til at matche Patriots selv hvis, strategien er den rette? Igen er eksperterne, der følger holdene tæt, uenige.

Ian R. Rapoport fra The Boston Herald forudser, at Ravens er et skidt match.
– Ravens er ikke et godt møde for Patriots. De er hårdføre, fysiskbetonede, kreative og hurtige. Hvis nogen kan stoppe Patriots’ tight ends, så er det Ravens. I sidste ende tror jeg, at Patriots vinder. Men Ravens har en god chance for at stoppe dem, siger han til Draftday.dk.

Den tidligere NFL-safety, Matt Bowen, mener også, at gæsterne har sine muligheder.
– Ravens har to ting i deres favør: pres fra kanten og Ed Reed. Hvis Ravens kan forcere Brady til at kaste til sine ”hot reads”, begrænse det vertikale kasteangreb og tage de indvendige ruter væk, kan de begrænse produktionen fra tight end-positionen, siger Bowen, der er analytiker for websitet The National Football Post, til Draftday.dk.

Andre af Draftday.dk’s kilder peger på, at Ravens’ defensiv især har problemer gennem midten af banen, hvor Patriots netop er stærke.

– Selvom Ravens’ forsvar er godt, vil de ikke fuldt ud kunne stoppe Brady og alle hans våben, siger Jeff Zrebiec fra The Baltimore Sun til Draftday.dk.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Lewis’ tåskade generer
Det er især Ray Lewis – og hans form – der får nogle iagttagere til at forudse, at Ravens bliver sårbare mellem ”numrene” på banen.

36-årige Lewis er en leder, som er exceptionel god at have i en AFC-finale, men en tåskade, der har generet ham i store dele af sæsonen, kan koste dyrt mod Patriots. For selvom Lewis stadig er en fremragende forsvarsspiller i kasteopdækning, skal alle forsvarsspillere være helt fit og i topform, når modstanderen er netop den offensiv.
– New England vil forsøge at isolere Ray Lewis i kasteopdækning, og Baltimore må finde en måde at forsvare midten af banen, hvor Tom Brady laver sit bedste arbejde, fortæller Jason La Canfora til Draftday.

Lewis’ skade har ifølge iagttagere hindret ham i at vriste sig fri af blokeringer på et splitsekund – det er ellers hans måske største styrke. For Lewis har virket hæmmet af, at han ikke har kunnet trykke vægten ned på foden (og tåen) og skubbe fra sig, når han har skullet flytte blokerende linemen.

Dét til trods er der dog ingen grund til at tro, at Lewis ikke vil kunne stoppe Patriots’ løbeforsvar. Selvom Hernandez mod Broncos stillede sig om bag Brady og løb fem gange for 61 yards, har Patriots anført af Benjarvus Gree-Ellis, Stevan Ridley og Danny Woodhead ikke en løbeoffensiv, der bør kunne true Ravens’ løbeforsvar.

Flacco er ustabil
På den anden side af line of scrimmage skal Ravens’ quarterback Joe Flacco levere en kæmpe præstation, hvis Ravens skal kunne følge med Brady og Co.

Det er der bred enighed om.

For selv hvis Brady og arsenalet af våben bliver sløvet bare en smule – ved at tabe bolden på turnovers og blive holdt til ti angrebsserier eller færre – skal Ravens formentligt stadig score mindst 20 point for at kunne vinde. For kun én gang i denne sæson har værterne scoret færre end 20 point i en kamp. Det har Ravens præsteret at gøre seks gange – herunder i alle tre nederlag.

Flacco er en ustabil herre, der langt fra imponerede i sejren over Texans, selvom han dog heller ikke skuffede. Men en middelmådig præstation fra hans side er bare ikke godt nok mod Patriots, som Ed Reed også har antydet i denne uge, hvor han sagde, at det virkede til, at Flacco mod Ravens ”ikke havde styr på angrebet”.
– Joe Flacco skal levere én af sine bedste præstationer i karrieren for at matche en typisk præstation fra Tom Brady, siger Kerry J. Byrne fra websitet Cold, Hard Football Facts, og som også skriver for Sports Illustrated, til Draftday.dk.

Det gode for Reed og Flacco er dog, at quarterbacken søndag står overfor ét af NFLs – på papiret – svageste forsvar. Og NFL-historiens næstdårligste kasteforsvar.

Ti af de 11 bedste forsvar
Ganske vist har Patriots-defensiven oppet sig, men for en quarterback, der i denne sæson har mødt ti (!) af de bedste 11 forsvar i ligaen og trods alt i flere kampe leveret varen, er defensiven næppe skræmmende. Slet ikke når man tænker på, at hjemmeholdet i den regulære sæson eksempelvis tillod næstflest yards og flest første downs af noget hold i NFL.
– Hvis han kan finde en måde at udnytte et New England-forsvar, der får ordinære quarterbacks til at se rigtigt gode ud, har Ravens mere end en chance for at vinde i New England, mener Kerry J. Byrne.

Flacco har dog hårdt brug for, at hans receivers hjælper ham. Får han tid – og undgår at blive presset heftigt af Patriots’ pass rush anført af Mark Anderson (ti sacks) – kan man forvente, at han i hvert fald otte til ti gange vil sende bolden i retning af sin bedste playmaker, wide receiver Torrey Smith. Det kan føre store angrebsspil med sig.

Også den erfarne Anquan Boldin og den hurtige, men stadig mindre værdifulde Lee Evans samt de to tight ends Dennis Pitta og Ed Dickson er angrebskort, som Flacco kan kaste mod, men fælles for Ravens’ kasteangreb er, at det generelt skal et niveau eller tre op, hvis der skal scores fire touchdowns eller mere. Selv mod Patriots.

Flaccos bedste ven søndag er running back Ray Rice.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Rice og Ricky
Når Ray Rice er meget involveret i en game plan og får mange boldberøringer, er Ravens’ angreb langt bedre, viser statistikken.

Rice er en lille (5’8, 212), men kompakt og hurtig herre, der kan lave spil via både løb (1364 yards) og catches (70 styk). Han er ubetinget udeholdets bedste angrebsvåben, og spiller han godt søndag, kan Flacco formentligt få mere ro til at kaste bolden – og undgå fejl. Reserven Ricky Williams, der med sin tid fortid i Miami kender Patriots særdeles godt, vil også få sin ration carries.
– Begge running backs, Ray Rice og Ricky Williams, skal have en stor kamp, siger Jeff Zrebiec.

En defensiv med nose tackle Vince Wilfork, linebacker Jerod Mayo og safety Patrick Chung i spidsen vil dog aftenen igennem jagte Rice og Williams – mod en angrebslinje, der var svag mod Texans, men som i folk som Pro Bowl-guard Marshal Yanda, guard Ben Grubbs og de to tackles, Bryant McKinnie og Michael Oher, har spillere, der på gode dage kan dominere modstanderen.

Samlet set er det bestemt muligt, at Flacco og Co. leverer en stærk, vindende præstation mod New Englands svage forsvar. For husk på:
– Sidste år tabte Patriots i slutspillet til Jets på en aften, hvor Mark Sanchez producerede dét, der var hans bedste, mest effektive præstation – statistisk set – i karrieren, som Kerry J. Byrne bemærker det.

Duellen i duellen: Patriots’ LT Matt Light vs Ravens’ OLB Terrell Suggs
Der er masser af interessante dueller i duellen mellem de to AFC-giganter, men ingen større end mødet mellem Light og Suggs. Skal Ed Reed og Ravens’ secondary have en chance mod Patriots’ mange receivers, er det væsentligt, at Ravens får lagt pres på Tom Brady – og det pres skal især komme fra Suggs.

Suggs har aldrig været bedre end nu, men Light var i søndags med til at lukke ned for Broncos’ pass rushers Elvis Dumervil og Von Miller. Light (tre sacks tilladt i 15 kampe i 2011) kan dog næppe helt alene håndtere Suggs, der i denne sæson har forceret syv fumbles, og selv med hjælp fra en running back eller en tight end bliver det svært. Men Suggs må ikke overtage kontrollen med kampen, som han tidligere har gjort det i denne sæson. For så vil Ravens have en god chance for at dæmme op for Patriots’ offensiv.

“David vs Goliath”: Patriots’ løbeangreb vs Ravens’ løbeforsvar
Patriots’ løbeangreb vil næppe have let ved at løbe gæsternes forsvar over ende – selvom New England har to Pro Bowl-guards i Logan Mankins og Brian Waters.

Løbeangrebet har således kun skaffet 4,0 yards pr. carry (nummer 24 i NFL) og møder et løbeforsvar anført af en trio på forsvarslinjen, som tilsammen vejer små 1000 pund, og som kun har nettet 3,5 yards imod sig – bedst i AFC.

Vidste du, at…: Ravens’ safety Bernard Pollard var manden, der i sæsonpremieren i 2008 smadrede Tom Bradys knæ på et hit og skadede Brady så alvorligt, at han ikke kom på banen mere i den sæson? Dengang spillede han for Kansas City Chiefs.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

NEW YORK GIANTS (9-7) AT SAN FRANCISCO 49ERS (13-3) – MANDAG KL. 0.30

Finalen i NFC er et opgør mellem to mandskaber, der for godt 20 år siden begge var blandt konferencens bedste.

Det var dengang, hvor trænerne hedder Bill Walsh, George Seifert og Bill Parcells. Hvor stjernerne bar navne som Joe Montana, Jerry Rice, Phil Simms og Lawrence Taylor. Hvor Ronald Reagan var præsident, hvor Michael Jackson og popmusik storhittede, og hvor alle grinte af Eddie Murphy og Dan Aykroyd.

I en periode fra 1981 og til og med 1993-sæsonen mødtes 49ers og Giants hele seks gange, ligesom de også gjorde det i 2002-sæsonen i 49ers’ historiske comeback-sejr – og en halv time inde i den kommende uge, dansk tid, tørner de to gamle NFC-giganter så igen sammen. Det er en NFL-rekord ottende gang, at holdene banker mod hinanden i slutspillet.

49ers versus Giants i januar på Candlestick Park. Det lugter langt væk af football i NFC.

Græs og lammere
Ligesom dengang i firserne er Giants’ mandskab præget af en ”old school”-mentalitet, hvor blå mærker, lammere på låret og græs siddende fast på hjelmen kun er et plus. Men modsat tidligere er Giants’ offensiv nu præget af et eksplosivt kasteangreb, mens det er 49ers, der er stærkest langs jorden. Og værterne fra The Bay Area har samtidig skabt en hårdfør, disciplineret ”no bullshit”-filosofi, hvor holdet ikke giver én inch let væk.
– Jeg har en fornemmelse af, at det bliver en lavere scorende affære end dét, vi så i sidste uge, siger NFL Networks top-reporter, Jason La Canfora, til Draftday.dk.

På forhånd er San Francisco ifølge bookmakerne små favoritter, men sandheden er, at alt tegner til, at det her bliver en uhyggelig tæt kamp. Præcist som 49ers’ opgør i divisional playoffs-runden mod New Orleans også blev det. Her sejrede San Francisco i et vanvittigt drama til allersidst på det touchdown af Vernon Davis, der allerede er blevet legendarisk.

Giants imponerede omvendt alt og alle ved på Lambeau Field at tæmme og banke storfavoritterne fra Green Bay Packers med hele 37-20. Lige nu ligner Tom Coughlins tropper det hold, der i 2007-sæsonen sejrede sig vej på udebane til den Super Bowl, som holdet siden vandt.

I kampen mod Packers storspillede quarterback Eli Manning (tre TDs), og han får en nøglerolle igen mod 49ers. Det havde han også den 13. november, hvor netop 49ers og Giants mødtes på Candlestick Park, og hvor Manning til allersidst måtte se sit comeback-forsøg blive stoppet af San Franciscos jernmand, defensive end Justin Smith, der slog et kast i jorden.

Giants spækket med selvtillid
Men det var dengang. For nu udstråler glohede Giants, der har vundet fire kampe i træk, en selvtillid, som få hold har gjort det i denne sæson. Og Manning har på det seneste været NFLs måske allerbedste quarterback – i hvert fald statistisk set. I kampene i januar har Manning nettet en passer rating på hele 126,8 point, og han har ramt plet på hele 69,4 procent af sine kast for 953 yards, ni touchdowns og kun én enkelt interception.
– Giants’ angreb er hot, og Eli Manning kaster touchdowns frem for at lave turnovers, fortæller Cam Inman, der dækker 49ers for The Bay Area News Group, til Draftday.dk.

Samarbejdet med de tre wide receivers, Victor Cruz (82 catches, 1536 yards, ni TDs), Hakeem Nicks (76 catches, 1192 yards, syv TDs) og Mario Manningham (39 catches, 523 yards, fire TDs) er fremragende, og Nicks har i slutspillet lignet en All-Pro-receiver. Han har grebet samlet 13 bolde for 280 yards og fire touchdowns – herunder af 72 og 66 yards. Cruz’ duel med 49ers’ Pro Bowl-cornerback Carlos Rogers bliver samtidig uhyre interessant.

Men kasteangrebet fungerer ikke, hvis modstanderen får lagt et massivt pres på Manning, som Washington formåede at gøre det i 15. spillerunde. Her blev den 31-årige quarterback både sacket og interceptet tre gange. Nu skal Giants’ angrebslinje så holde Manning fri for et endnu mere heftigt pass rush end det, som enheden stod over for mod rødhuderne. 
– Den vigtigste nøgle for Giants bliver at holde 49ers’ farlige pass rush væk fra Eli Manning, siger Ralph Vacchiano, der dækker Giants for avisen The New York Daily News, til Draftday.dk.

Justin Smith vs Giants
Han mener, at 49ers’ pass rush, der i sidste uge pressede Drew Brees hårdt, er det bedste, som gæsterne har set igennem længere tid.

Og især én spiller kan få afgørende betydning for Mannings succes eller mangel på samme: Justin Smith.

Det 285 pund-store og stærke energibundt, der har viljestyrke, som få kan matche, er fleres kandidat til titlen som årets forsvarsspiller i NFL, og hans præstation mod Saints var i særklasse.

Statistik-sitet Pro Football Focus noterede, at ekstremt hårdføre Smith lavede én sack, fem quarterback pressures og fire quarterback hits. 32-årige Smith sætter tempoet for et pass rush, der også tæller rookie-fænomentet Aldon Smith (14 sacks), og spørgsmålet er derfor, om en ellers formstærk angrebslinje (kun to tilladte sacks i slutspillet) kan holde presset fra Manning?
– Jeg tvivler på det, hvis Smith fører an i samme totalangreb, som 49ers præsterede mod en Saints-angrebslinje, der ellers er proppet med Pro Bowlers, fortæller Dan Arkush, der dækker NFC West for Pro Football Weekly, til Draftday.dk.

Men hvis 49ers’ forsvar, der er NFLs næstbedste målt i antal tilladte point, ikke kommer frem til Manning, er situationen en anden.
– Hvis Giants kan beskytte ham, vil han være i stand til finde åbne receivere ned af banen, som han har gjort det hele sæsonen, siger Ralph Vacchiano.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skørt at løbe mod 49ers
Det bliver op til trioen, venstre tackle David Diehl, venstre guard Kevin Boothe og center David Baas, at beskytte Manning fra Smith og Smith.

På forhånd mener den legendariske Giants-quarterback, Phil Simms, at New York’erne helt skal undlade at tro på, at de kan løbe bolden mod 49ers. Kampen skal vindes gennem luften.
– Det er skørt at tro, at du kan stille dig op og sige: “Vi klarer det ved at løbe med bolden”. Det kan du ikke, mener han.

Han peger på, ar 49ers’ forsvar i den regulære sæson kun tillod i gennemsnit 77 rushing yards pr. kamp – hele 15 yards færre end det næstbedste hold i den kategori. Samtidig mener Simms, at 49ers’-forsvaret, der også byder på hele to All-Pro-inside linebackere, de lynhurtige Patrick Willis og Navorro Bowman, Pro Bowl-safety Dashon Goldson og hard hitter Donte Whitner er mere imponerende fysisk set end alle andre holds spillere.
– Det er utroligt, når jeg ser dem. Alle ser ud til lige at være kommet ud af vægtrummet, parate til at spille, siger han.

Giants’ løbangreb var uden running back Ahmad Bradshaw, da holdene sidst mødtes, og et løbeangreb, der statistisk set var NFLs allerdårligste, er kommet mere i gang i slutspillet, hvor Brandon Jacobs har vist lidt af fordums styrke.

Effektiv mellem numrene
San Franciscos quarterback Alex Smith står bag center i NFC-finalen efter karrierens største præstation.

For han var manden bag comebacket mod Saints, hvor Smith i løbet af de sidste to minutter og 11 sekunder både scorede på et spektakulært 28 yard-løb og fandt Vernon Davis på et ultrapræcist 14-yard kast i endzonen, der afgjorde det hele. Især op gennem midten af banen, hvor Vernon Davis inklusiv sejrsscoringen greb ni bolde for en NFL-slutspilsrekord for tight ends 180 yards, var quarterbacken effektiv.

Smith ramte mellem ”numrene” på banen plet på 13 af 19 kast for 199 yards og tre touchdowns, og de to wide receivers, Michael Crabtree og Kyle Williams, er begge ikke bange for at gribe bolde tværs over grønsværen på ”slants” og ”crossing routes”. Og Davis har aldrig været bedre end nu, hvor det 250 pund-store muskelbundt, der løber 40 yards på lige godt 4,4 sekunder, er en skræmmende matchup for både linebackers, safeties og cornerbacks.
– Mod (Giants’) ”cover 2”-forsvar kan Davis udstille midten af banen mod middle linebackeren, splitte de to safeties ad på en invendig ”seam”-rute, og det kan føre til produktion, forudser websitet The National Football Posts analytiker, den tidligere NFL-safety Matt Bowen, i et interview med Draftday.dk.

Alex Smith er som Vernon Davis i sit livs form, men der venter ham nu en langt sværere modstander end den modstander, han i lørdags kæmpede med.

Giants’ forsvar er nemlig forrygende for tiden og har i de seneste tre kampe, hvor modstanderens quarterbacks ellers har været Aaron Rodgers, Matt Ryan og Tony Romo, kun tilladt samlet 36 point og fire touchdowns. Mod Packers forcerede ”The G-Men” hele fem takeaways.

Giants’ pass rush er ikke som Saints’
Og det især holdets ”front seven”, der volder modstanderen problemer. Hele otte forskellige defensive linemen roterer ind og ud og er konstant friske, og de to lette, hurtige defensive ends, Osi Umenyiora (fem sacks de sidste tre kampe) og Jason Pierre-Paul (16,5 sacks i grundspillet), er to skræmmende forcer, der kan spolere dagen for ethvert angreb. De skal søndag blandt andre vriste sig fri af 49ers’ venstre tackle Joe Staley (seks tilladte sacks).
– Alex Smith er oppe mod et dominerende pass rush, der – modsat Saints’ pass rush – kan generere et pres uden at blitze, og vi har til tider set San Franciscos angrebslinje lide mod de bedre pass rushers, siger Jason La Canfora til Draftday.dk.

Og det er værd at bemærke, at værternes angrebslinje tillod fire sacks til Saints.
– Det vigtigste for Giants bliver, om deres forsvarslinje kan lægge pres på Alex Smith, forklarer Rivers McCown fra statistiksitet Football Outsiders.com til Draftday.dk.

Han mener, at det er væsentligt for udeholdet, at Alex Smith bliver presset til at træffe svære beslutninger.
– Hvis Giants’ forsvarslinje kan vinde kampen og forcere Smith til nogle ukomfortable “tredje og lang”-situationer, vil det putte en dæmper på et angreb, der frem til sidste uge ikke havde vist meget eksplosivitet, fortæller han.

San Francisco kan dog minimere presset på Smith, hvis Frank Gore og Kendall Hunter kommer i gang.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Turnovers, turnovers…
Det var overraskende for mange, at ellers løbestærke San Francisco mod Saints – og med en føring det meste af kampen – ikke løb mere, end det var tilfældet (42 kast, 22 løb). I de sidste møde med Giants nåede Gore kun at løbe seks gange med bolden (for nul yards), før han udgik med en knæskade, og hans tilstedeværelse i alle 60 minutter vil søndag være et enormt boost for offensiven og for Smith.

I hvert fald hvis Gore, der ikke siden niende spillerunde har løbet for flere end 100 yards, kan få gang i fødderne, og hvis Giants ikke konstant pakker ”boksen”, som Saints med succes gjorde det. Søndag skal han finde plads i et løbeforsvar anført af linebackerne Chase Blackburn og Michael Boley og safety Kenny Phillips, der ikke siden 14. spillerunde har tilladt en running back at løbe for flere end 58 yards.
– 49ers har altid haft til hensigt at have en balanceret offensiv. De vil gerne løbe bolden, noget de ikke har gjort særligt godt siden oktober, forklarer Cam Inman.

Spørger man Dan Arkush fra Pro Football Weekly er der dog især en faktor, der søndag på Candlestick Park overskygger alt andet.

Nemlig turnovers.
– Det hold, der vinder kampen om turnovers, vinder formentligt selve kampen, forudser han overfor Draftday.dk.

Ingen picks på 202 kast
49ers førte i den regulære sæson NFL i takeaways, forcerede yderligere fem mod Saints, og samtidig kastede holdet (læs: Smith) kun fem interceptions i grundspillet – færrest af et hold i NFL-historien. Og Smith har ikke kastet en interception på de seneste 202 kast i træk daterende tilbage til den 24. november.
– Han har hele sæsonen gjort et fantastisk stykke arbejde i forhold til at undgå fejl, mener Arkush.

Den kombination af et aggressivt, opportunistisk forsvar, der kæmper til sidst fløjt, og som griber og slår bolden løs, og en quarterback, der undgår fejl, har igen og igen givet 49ers en fordel i kampene. Ifølge Draftday.dks gennemgang har holdet i 15 af 17 kampe vundet kampen om turnovers. Én af de gange (mod Ravens), hvor holdet ikke vandt den duel, tabte 49ers.

Presser New York Giants søndag Alex Smith og Co. til sjældne fejl, og kan Eli Manning undgå brølere, som han ind i mellem laver i stimer (to kampe med tre interceptions i 2011), er gæsterne nået rigtigt langt i jagten på den anden Super Bowl på fem år.

Duellen i duellen: 49ers’ coverage-enheder vs Giants’ “return men”
San Francisco har i denne sæson været usædvanligt dygtige til at vinde kampen om udgangspositionen. Holdet indledte i gennemsnit en angrebsserie på deres egen 33,5 yard-linje, hvilket var bedst i NFL, og på hjemmebane begyndte 49ers' modstander serien helt nede på 24,3 yard-linjen. Klart dårligst i NFL.
Kicker David Akers og punter Andy Lee, der har haft en NFL-historisk god sæson, har begge "boomet" modstanderen tilbage og en række hurtige "cover men" i Blake Costanzo og C.J. Spellman har været hurtigt fremme ved boldholderen for at stoppe returneringen. Return-specialisten Ted Ginn er dog stærkt tvivlsom til Giants-opgøret med en knæskade – hans fravær vil være skidt for værterne, der i stedet vil ty til Kyle Williams.

Søndag møder 49ers et hold, der har en solid, men ikke farlig special teams-enhed. Vinder 49ers – igen – kampen om udgangspositionen, har værterne en ikke uvæsentlig fordel i jagten på en billet til Super Bowl.

"David vs Goliath”: Giants’ løbeangreb vs 49ers’ løbeforsvar
Det er stort set umuligt at se, hvordan gæsterne skal få held til at løbe mod 49ers’ ekstremt hårdføre og superhurtige forsvar.

I den regulære sæson løb Giants for færrest yards af alle 32 hold i NFL – og skaffede i gennemsnit også færrest yards pr. løb. Og nu skal Ahmad Bradshaw, Brandon Jacobs og Co. så hamre hovederne ind i NFLs ubetinget bedste løbeforsvar og ét af det bedste gennem historien – statistisk set. Et forsvar, der i gennemsnit både tillod færrest yards pr. kamp og pr. løb, og som kun har tilladt én 100 yard-rusher i de seneste 39 kampe.

Vidste du, at…: 49ers’ cornerback Carlos Rogers i opgøret mod Giants i november interceptede Eli Manning to gange?

Pregame Party – 19

Der er otte hold tilbage i NFL-sæsonen 2011. Draftday.dk går her tæt på divisional playoffs-runden og fortæller dét, du bør holde øje med:
——————————————————————————————————–
NEW ORLEANS SAINTS (13-3) AT SAN FRANCISCO 49ERS (13-3)
LØRDAG KL. 22.30

New Orleans Saints’ angreb er under quarterback Drew Brees ledelse i øjeblikket af en anden verden.

Bedste bevis på det?

Holdet har scoret så mange gange, at Saints’ punter Thomas Morstead ikke har afsluttet en Brees-ledet angrebsserie med et punt siden, der var syv minutter og seks sekunder tilbage af opgøret i 16. spillerunde mod Atlanta Falcons.

Det var den 26. december sidste år.

Siden har Saints spillet 117 minutter og 58 sekunder (både i angreb og forsvar), hvor Brees har været førstevalget, uden at punte så meget som én eneste gang. Det er i alt blevet til 18 angrebsserier, 12 touchdowns og to field goals. Derudover har Brees fået ét kast interceptet, holdet har to gange mistet bolden på fumbles, og så har Brees knælet én gang for at afslutte kampen.

New Orleans har med andre ord scoret på 14 af de seneste 18 angrebsserier, hvor Brees har stået bag center. Alene på de seneste 16 serier har Saints scoret ti touchdowns, og i de seneste to kampe – sejre over Panthers og Lions – har Brees og Co. sat i alt 90 point på tavlen. Og i sejren natten til i søndags over drengene fra Detroit skaffede Saints en NFL-slutspilsrekord 626 total yards oven på en regulær sæson, hvor New Orleans såmænd også lige satte en NFL-rekord for netop flest total yards.
– Når Saints’ spil fungerer offensivt, som det i store dele af tiden gør, er det svært at stoppe for ethvert forsvar, siger Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

Den ultimative duel
Nu møder Saints-angrebet så ude i San Francisco det forsvar i NFL, der har tilladt næstfærrest point, som har tilladt færrest total yards i NFC, og som man kan argumentere for er ligaens bedste defensiv anført af fire Pro Bowlers, nemlig defensive end Justin Smith, inside linebacker Patrick Willis, safety Dashon Goldson og cornerback Carlos Rogers. Derudover byder forsvaret også på All-Pro-linebacker Navorro Bowman og rookie-sensationen, linebacker Aldo Smith, der har lavet 14 sacks.

Saints vs 49ers. Det er en drømme-match for mange NFL-fans. Mødet mellem det eksplosive angreb og den brutale, hårdtslående ”old school”-defensiv.
– Det er den ultimative duel, mener Saints’ tight end Jimmy Graham.

49ers’ stærke forsvar skal forsøge at stoppe en offensiv, hvor Brees har et hav af våben at sende bolden i favnen på. Som netop Jimmy Graham (99 catches, 1310 yards), wide receiver Marques Colston (80 catches, 1143 yards) og de to running backs Darren Sproles (86 catches, NFL-rekord for flest all-purpose yards) og Pierre Thomas (562 rushing yards). Det kan blive en uoverkommelig opgave – selv for så stærk en defensiv.
– Hvis Harbaugh for eksempel har en måde at skærme af for Jimmy Graham i endzonen, har han så en fyr, der kan håndtere Darren Sproles, der på samme spil løber ud fra Saints’ backfield eller en Lance Moore, der løber henover midten? Og har han så stadig en fyr, der kan klare Colstons højde i hjørnet?, siger James Varney, der dækker Saints for avisen The New Orleans Times-Picayune, til Draftday.dk.

Udeholdet skal ikke på forhånd forvente at skaffe mange rushing yards mod ligaens bedste løbeforsvar, der kun har tilladt én 100 yard-rusher i de seneste 38 kampe.

Brees er bedst indendørs
Men James Varney mener faktisk, at især running back Chris Ivory, som modsat Pierre Thomas og Darren Sproles udelukkende løber med bolden, får en nøglerolle. For Ivory skal spille godt og holde løbeangrebet i gang, så Brees kan få succes med sine elskede ”play fakes”. På den måde kan gæsternes head coach Sean Payton udmønte mantraet ”ingen negative spil” til virkelighed.
– Hvis Ivory skaffer mange yards langs jorden, vædder jeg på, at Saints vinder, siger Saints-journalisten.

Det er i afdelingen for småting – og Drew Brees giver ikke meget for debatten – men faktum er, at Saints ikke er helt så stærke udendørs, som holdet er indenfor i arenaer som The Superdome. Det kan være den lille fordel, som San Francisco er nødt til at drage fordel af, når Saints lørdag aften lunter ud på et Candlestick Park i vindblæste San Francisco, der gennem tiderne i januar måned har været plaget af både mudderpøle, regn og kastevinde.

I denne sæson har Brees således kastet 37 touchdowns og otte interceptions indendørs, hvor han har nettet en passer rating på utrolige 119,4 point. Men i kampe udendørs har han ”kun” præsteret en passer rating på 95,7. Han har kastet ni touchdowns, men også seks interceptions. I nederlaget i oktober ude i Tampa kastede Brees således tre interceptions.

Men det var dengang. For siden skuffelsen mod Buccaneers har Brees kastet 36 touchdowns og kun fem interceptions. Og spørgsmålet er, om 49ers har nok folk til at stoppe Brees’ mange våben.
– Jeg forventer, at Saints spreder banen mod 49ers’ secondary. 49ers er ikke så dybe på cornerback-positionen, og modstanderen scorer mod deres forsvar ved at kaste på deres secondary, siger Adam Caplan fra Fox Sports til Draftday.dk.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Giver 20 point og takeaways en sejr?
Til gengæld er 49ers dygtige til at forcere turnovers – NFLs bedste i 2011. Og det er ikke helt uvæsentligt statistisk set. For en opsigtsvækkende statistisk fra ESPN viser nemlig, at Brees bliver helt menneskelig i de kampe, hvor modstanderen mister bolden på turnovers færre gange end Saints og samtidig scorer 20 point.

I Brees’ kampe i Saints-karrieren, hvor begge forhold er opfyldt, har Brees og Co. kun vundet sølle syv af 32 kampe. Faktisk har han også kun vundet 26 af 57 opgør, når modstanderen har scoret 20 point – herunder kun otte af 16 kampe de seneste to sæsoner.

Så der er statistisk set masser af håb for 49ers, hvis holdet kan fortsætte med at undgå fejl i angrebet, forcere takeaways og score mindst 20 point, som holdet har gjort det i alle hjemmekampe i denne sæson.

For San Francisco er det den første slutspilskamp på hjemmebane siden den legendariske comeback-kamp mod New York Giants den 5. januar 2003, hvor nogle af spillerne i angrebet hed Jeff Garcia, Terrell Owens, Garrison Hearst og J.J. Stokes. Nu hedder stjernerne Alex Smith, Frank Gore, Vernon Davis og Michael Crabtree.

Gore skal i gang
Det bedste, der kan ske for 49ers, er, at Frank Gore kommer i gang. Gore har ikke siden niende spillerunde løbet for flere end 100 yards, men kan han og running back-kollegaen Kendall Hunter igen og igen flytte kæderne, holder det Brees på bænken og giver 49ers en mulighed for at vinde.

San Franciscos stab med head coach Jim Harbaugh og offensive koordinator Greg Roman i spidsen er berygtede blandt ligaens andre trænere for at skifte rundt i personellet og løbeformationerne, som var offensiven bygget af mange, meget forskellige systemer. I det ene øjeblik er der tre offensive tackles på banen, det næste øjeblik en blokerende fullback, så kører holdet et ”power run” efterfulgt af et ”trap play”. Det kan blive en mundfuld for et Saints-forsvar, der har tilladt hele 5,0 yards pr. løb – hvis vel at mærke, at Frank Gore får gang i fødderne.

Frygten hos hjemmeholdet er naturligvis, at påpasselige Alex Smith, der i denne sæson har kastet færre interceptions end nogen anden quarterback, pludselig bliver tvunget til at presse bolden ned af banen, fordi løbeangrebet ikke kører. Det kan føre til fatale turnovers, som 49ers så dygtigt har undgået sæsonen igennem, hvor holdet takket være punter Andy Lee, der har haft en historisk god NFL-sæson, konstant har vundet kampen om udgangspositionen.

Duellen i duellen: Saints’ TE Jimmy Graham vs 49ers’ ILB Patrick Willis
Jimmy Graham (99 catches, 1310 yards, 11 TDs) var ét catch fra at nå 100 catches for sæsonen, og han er NFCs bedste tight end – og et farligt våben.

Lørdag vil super-atleten i store dele af kampen formentligt blive dækket tæt af en anden super-atlet, 49ers’ inside linebacker Patrick Willis. I denne sæson, hvor linebacker-makkeren Navorro Bowman er trådt i karakter og er blevet en stærk ”run stopper”, har All-Pro-valget ofte dækket tight ends. Det gjorde Willis eksempelvis i opgøret mod Detroit, hvor Lions’ Brandon Pettigrew ganske vist greb otte bolde, men kun snittede 5,3 yards pr. catch. Samme statistik kan 49ers formentligt sagtens leve med mod hurtige, smidige Graham, der normalt er en playmaker af de store.

”David vs Goliath”: Saints’ grebne interceptions vs 49ers’ kastede interceptions
I den forgangne, regulære sæson interceptede Saints kun ni bolde, selvom der blev kastet 626 bolde mod forsvaret. Den interception-procent på 1,43 procent var den dårligste i NFL. Cornerback Patrick Robinson interceptede fire af de bolde, men ellers formåede ingen andre at gribe flere end ét af modstanderens kast. I wild card-sejren over Detroit interceptede Jabari Greer dog to bolde.

Nu møder New Orleans så et angreb, der anført af quarterback Alex Smith kun kastede fem interceptions i den regulære sæson. Det er en NFL-rekord for færrest picks i grundspillet. Lørdag aften på Candlestick Park ligger det ikke i kortene, at Smith smider bolden meget væk.

Vidste du, at…: San Francisco trods de mange år udenfor slutspillet normalt hører hjemme i det forjættede ”januar-land”? Siden 1980 har holdet således vundet 15 divisionstitler – flest i NFL i den periode.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

DENVER BRONCOS (8-8) AT NEW ENGLAND PATRIOTS (13-3)
SØNDAG KL. 02.00

Las Vegas og eksperterne er ikke i tvivl. New England Patriots er storfavoritter til at besejre Denver Broncos – og endda ganske eftertrykkeligt.

Bookmakerne sætter nemlig Patriots til mellem 13 eller 14 point-favoritter i divisional playoffs-opgøret natten til søndag på Gillette Stadium, og en erfaren NFL-skribent, der har dækket 23 Super Bowls, er enig i den forudsigelse:
– Jeg tror ikke, at jeg kan give et logisk argument for, at Broncos overrasker Patriots, siger Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

Det så ellers i søndags ud til, at Patriots ville få endnu et opgør mod rivalerne fra Pittsburgh Steelers, men quarterbacken, fænomenet og USA's mest omtalte sportsmand, Tim Tebow, og Broncos chokerede Steelers i en dramatisk overtidssejr. Og for Patriots venter så i stedet ustabile Tebow og et Denver-mandskab, der til tider har lignet AFCs bedste hold, til andre tider har lignet konferencens ringeste mandskab. Sandsynligvis til glæde for patrioternes cheftræner Bill Belichick.
– Belichick ville aldrig sige. Han ville end ikke hviske til nogen, at han hellere foretrak at møde et hold frem for et andet. Men hvis han vidste, at svaret forblev privat, tror jeg, at han er glad for, at det er Broncos. Tebow er en vinder, og han har storpræsteret i nogle kampe, hvor der er sket mirakler. Men Steelers’ forsvar er langt bedre og meget sværere at løbe imod, siger Ian R. Rapoport, der dækker Patriots for avisen The Boston Herald, til Draftday.dk.

One and done…?
På papiret har New England et angreb, der anført af super-quarterbacken Tom Brady, de to top-tight ends Rob Gronkowski og Aaron Hernandez og den ultra-pålidelige wide receiver Wes Welker formentligt søndag vil kunne flytte kæderne hurtigt og effektivt. Sådan som det var tilfældet for fire uger siden mod netop Broncos, hvor Patriots kom bagud, men siden scorede mange gange i en 41-23-sejr. Og som det har været tilfældet i de seneste to kampe, hvor offensiven har indhentet modstanderens 21- og 17 point-store føringer.

Men i realiteten er New England blevet en svær størrelse at finde ud af, når det gælder de afgørende kampe i januar.

I de seneste seks sæsoner har holdet domineret i grundspillet og vundet i gennemsnit 11 kampe pr. sæson, men ikke siden 2007-sæsonen har Patriots vundet en slutspilskamp. I år er det så blevet til AFC-høje 13 sejre i grundspillet. Umiddelbart burde det gøre Patriots til favorit til at nå i Super Bowl, men efter to skuffende exitter de seneste to sæsoner, hvor Ravens og Jets blev endestationerne, er det ikke længere skåret i granit, at New England cruiser gennem slutspillet, som holdet i mange år var så dygtige til.

En anden faktor, der skal medregnes, er kvaliteten af sejrene i grundspillet. For Patriots slog faktisk ikke én eneste modstander i den regulære sæson, der vandt flere kampe, end holdet tabte. Detroit Lions er det eneste andet slutspilshold, der heller ikke besejrede sådan en modstander:

FAKTA: Hold – sejre mod hold med “winning records”:
Baltimore Ravens – 6
New Orleans Saints – 6
Green Bay Packers – 5
Pittsburgh Steelers – 4
Houston Texans – 4
San Francisco 49ers – 4
Atlanta Falcons – 2
Cincinnati Bengals – 1
Denver Broncos – 1
New York Giants – 1
Detroit Lions – 0
New England Patriots – 0

Spørgsmålet er derfor, om slutspilsversionen af New England Patriots er så godt et hold, som de 13 sejre indikerer?
– Et godt spørgsmål. Det er ét, som jeg selv har haft i mit hoved i stykke tid, siger Ian R. Rapoport til Draftday.dk.

Han forklarer, at tallene kan indikere, at Patriots ikke er i stand til at slå de allerbedste, hvilket nederlagene til Steelers (12-4) og Giants (9-7) beviser. På den anden side har New England slået seks hold, der hver især vandt lige så mange kampe (otte), som holdene tabte (otte).
– De er ikke blevet testet som andre hold. Men de er restituerede og har forsøgt sig med meget forskelligt. Og det er imponerende i NFL at vinde 13 kampe mod selv de 13 dårligste hold, forklarer Rapoport.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Tebow og McGahee skal stoppes
Nu venter så Denver Broncos (8-8), der paradoksalt nok heller ikke kan byde på en ”winning record”. Patriots kan altså nå hele vejen til AFC-finalen uden at have slået et hold med flere sejre end nederlag på kontoen. Til gengæld er der en god chance for, at et hold (Ravens), der virkelig er blevet testet gennem seks sejre mod hold med ”winning records”, er klar i AFC-finalen.

Ian R. Rapoport mener, at Broncos’ største chance for en lille sensation ligger i evnen til at løbe mod et Patriots-forsvar, der i mødet i december alene i første quarter tillod 167 rushing yards – og henover kampen tillod samlet 252 yards. Broncos’ angrebslinje havde især succes med at kollapse kanten af Patriots’ forsvarslinje, så der blev plads på ydersiden til NFLs bedste løbeangreb.
– Patriots er nødt til at stoppe Tim Tebow og running back Willis McGahee ved at lade de to defensive ends holde skansen på ydersiden, så det bliver sværere for running backs at gå på ydersiden. De må forcere alt indvendigt, hvor linebackerne og de defensive lineman er, deres største spillere. Stop den del af spillet, og så er der ikke problemer, fortæller han.

Tebow vs Brady
Det er nemlig umiddelbart svært at se, at Tebow – trods sine 301 yards og mange store spil i søndags mod Steelers – kan vinde en potentiel ”shootout” med Tom Brady. Dertil er andenårsspilleren for ustabil, som de sidste tre opgør i den regulære sæson beviste. Her fandt han en modtager på 30 af 73 kast (41 procent) for 439 yards, et touchdown og fire interceptions. Det gav en svag passer rating på 43,1 point.

Men i Denver insisterer de på, at holdet har muligheder mod en kasteoffensiv, der i den regulære sæson var NFLs næstsvageste, og som i Devin McCourty har en cornerback, der ifølge statistiksitet Pro Football Focus alene tillod sine direkte modstandere samlet 1004 receiving yards – næstflest i NFL.

I sæsonafslutningen mod Buffalo rykkede den tidligere Pro Bowler dog over som free safety – en position, han kan bemande igen mod Broncos, hvor han skal være med til at dæmme op for wide receiver Demaryius Thomas (fire catches, 204 yards, to TDs mod Steelers).
– Hvis du kan eliminere turnovers, spille en fornuftig kamp og udnytte mulighederne, tror jeg, at vi har en chance, forklarer Tebow.

Duellen i duellen: Patriots OTs Matt Light/Nate Solder vs Broncos’ pass rushers
Tom Brady er på alle måder en skræmmende quarterback, der kan splitte et forsvar totalt ad, men hvis Denver skal have en chance for at stoppe angrebsmaskinen fra Foxborough, er de nødt til at nå frem og genere den 34-årige superstjerne.

Det var det, som Miami havde stor succes med i første halvleg af opgøret i 16. spillerunde, hvor Dolphins sendte både fem og seks spillere efter Brady. I de første 30 minutter ramte Brady kun plet på syv af 19 kast for 87 yards med en passer rating på 51,9 point til følge. Problemet for Miami var bare, at Patriots i pausen ændrede lidt i sine ”game plan”, og selvom Miami i anden halvleg fortsatte med at blitze (på 13 af 27 touchbacks), var Brady nu skarp og effektiv (han nettede rating på 109,6 point).

Statistisk set er Brady nemlig ikke sårbar overfor en stor dosis blitzes – ligesom de andre top-quarterbacks i NFL heller ikke er det. Han finder huller i forsvaret og udnytter, at der er mere plads bag de frådende pass rushers. Men formår modstanderen at få lagt et intelligent pres på ham, som Giants og dets fire mand-forsvarslinje gjorde det i Super Bowl i 2008, er mulighederne for at knække Brady større.

Det er søndag derfor altafgørende for Broncos, at holdets to bedste pass rushers, Elvis Dumervil (11,5 sacks) og Von Miller (9,5 sacks), vinder deres direkte dueller mod Patriots’ offensive tackles, venstre tackle Matt Light og højre tackle Nate Solder, uden at Broncos behøver at gå totalt amok i en ”blitz”-rus for at stoppe Brady. For kan Broncos’ defensive koordinator Dennis Allen proppe midten af banen, hvor Brady gerne kaster, med forsvarsspillere – og stadig presse quartetbacken – er Denver nået langt.

”David vs Goliath”: De to holds forhold mellem takeaways/turnovers
New England har NFLs tredjebedste såkaldte ”ratio” – forholdet mellem takeaways og turnovers – der er på plus 17. Broncos har omvendt ligaens sjettedårligste ”ratio” på minus 12. Sagt med andre ord er der på forhånd en statistisk sandsynlighed for, at Broncos taber kampen om turnovers, og sker det, bliver det for alvor vanskeligt for Jim Fox’ mandskab at vinde selve kampen.

Vidste du, at…: New England kommende offensive koordinator, Josh McDaniels, der fungerer som offensiv assistent forud for opgøret mod Broncos, som head coach for Denver i 2010 var træner for flere end 30 af de spillere, der p.t. stadig er i Broncos’ trup?

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

NEW YORK GIANTS (9-7) AT GREEN BAY PACKERS (15-1)
SØNDAG KL. 22.30

Jason Pierre-Paul tror på sit hold. Selv mod de bedste af de bedste.

Den hurtige defensive end fra New York sagde efter søndagens sejr over Atlanta Falcons, hvor han selv lavede to sacks, at han er ”80 procent” sikker på, at Giants på søndag slår mægtige Green Bay Packers på Lambeau Field.

Siden ændrede Pierre-Paul det så til ”100 procent”.
– Vi børe vinde, siger han.

Den selvtillid er kendetegnende for et Giants-hold, der pludselig bliver sammenlignet med det Giants-hold, der i 2007-sæsonen slog sig vej på udebane til Super Bowl. Blandt andet ved at slå netop Green Bay.
– Lige nu peaker vi, vi former os, og vi spiller rigtig godt football, siger safety Atrel Rolle.

Der er noget om snakken.

Giants er hotte
Giants har i de seneste tre kampe – alle sejre – scoret 84 point og kun tilladt 53 point. Og dét mod tre modstandere (Jets, Cowboys, Falcons), der alle har vundet mindst otte kampe i sæsonen. Nu venter så et Packers-hold, der har vundet 15 kampe i denne sæson, som er manges favoritter til at vinde Super Bowl, og som i de to holds første møde i denne sæson vandt 38-35. Men som også kan komme i overraskende problemer mod de hotte giganter.
– Der er helt sikkert en mulighed for det. Giants matcher lige nu Packers lige så godt som noget andet hold i NFC, siger Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

NFLs potentielle MVP, Green Bays quarterback Aaron Rodgers, vil naturligvis få en hovedrolle søndag. I en sæson, hvor Rodgers har sat en rekord for bedste passer rating i en sæson og i øvrigt hentet flere andre NFL-rekorder, har han og offensiven, der snitter hele 35 point pr. kamp, til tider virket ustoppelig.
– Hvis Rodgers spiller, som han har spillet det meste af sæsonen, bliver Packers svære at slå, siger Dan Pompei.

Den 28-årige superstjernes arsenal af receivers i form af Greg Jennings, der vender tilbage efter en tre kampes skadespause, Jordy Nelson, Donald Driver, James Jones, Randall Cobb og Jermichael Finley, gør opgaven med at sænke farten på angrebet meget svær, og sidst Rodgers stod overfor Giants kastede han for hele 449 yards og fire touchdowns.

Men i den kamp var Giants’ forsvar ramt af flere skader, og mod en defensiv, der nu har flere slagkraftige midler til rådighed, kan Rodgers måske få sværere ved at finde plads at kaste på end han fik sidst, holdene tørnede sammen.

Pres er nøglen til sejr
Især presset fra Giants’ fire mands-linje – anført af Jason Pierre-Paul, Osi Umenyiora og Justin Tuck – kan, hvis det fungerer, være effektivt i forsøget på at hæmme Rodgers. I de seneste tre kampe er forsvarslinjen noteret for hele 12 af de 13 sacks, som New York’erne samlet set har lavet.
– Det er den største nøgle til kampens udfald. Green Bay er nødt til at give Rodgers tid, siger Tyler Dunne, som dækker Packers for avisen The Milwaukee Journal-Sentinel, til Draftday.dk.

En anden iagttager er enig, og han tror, at Giants’ kan skabe uro.
– Det her Giants-pass rush kan volde en skadesplaget Packers-angrebslinje problemer, fortæller NFL-journalisten Adam Caplan fra Fox Sports til Draftday.dk.

Det er naturligvis også værd at bemærke, at Packers i denne uge har været plaget af intern uro. Offensiv koordinator Joe Philbin er ude på ubestemt tid, efter at hans 21-årige søn i søndags faldt igennem isen og døde. McCarthy og de andre assistenttrænere har overtaget hans funktioner, mens han er væk.
– Han er hos sin familie, og han vender tilbage, når han er klar til at vende tilbage, siger McCarthy.

Har brug for sine backs
En anden måske overset, men ikke uvæsentlig note er i øvrigt, at Packers’ running back Ryan Grant i de seneste fire kampe har skaffet hele 5,8 yards pr. carry, hver gang han har løbet med bolden. Men den tidligere Giants-spiller skal søndag løbe mod et forsvar, der i sidste weekend holdt Michael Turner til sølle 41 yards.

Giants’ quarterback Eli Manning var hamrende effektiv mod Falcons og kastede tre touchdowns, og han fik overraskende meget hjælp fra en løbeoffensiv båret af Brandon Jacobs og Ahmad Bradshaw, der spillede bedre end længe set. Sådan en jordbaseret støtte vil være til stor gavn for Manning en januardag på råkolde, vindblæste Lambeau Field.

Green Bay Packers’ kasteforsvar har i denne sæson været svagt. Enheden har tilladt 4796 passing yards – flest i NFL – og nu møder forsvaret så en receiver-duo i Victor Cruz (82 catches, 1536 yards, ni TDs) og Hakeem Nicks (76 catches, 1192 yards, syv TDs), der er skræmmende stærke.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Tramon Williams’ skuffende sæson
Nicks scorede mod Falcons på et 72-yard-catch, og der er ingen grund til at tro, at Packers for alvor vil kunne stoppe Nicks og Cruz. Og en del af historien om Packers’ genvordigheder mod modstanderens luftbaserede angreb er også, at cornerback Tramon Williams, der i Green Bays Super Bowl-sæson blev regnet for at være én af ligaens bedste cornerbacks, i denne sæson er faldet helt sammen.
– Dette er et potentielt problem for Packers, fortæller Tyler Dunne.

Williams har ifølge statistik-sitet Pro Football Focus tilladt sine direkte modstandere flere receiving yards end nogen anden cornerback i hele NFL. Faktisk er de 1034 yards, som Williams har tilladt, det højeste antal yards, som nogen cornerback har nettet imod sig i Pro Football Focus’ historie. Williams har samtidig tilladt hele 17,0 yards pr. catch.

Og sidst, de to hold stod overfor hinanden, tillod Williams Nicks at gribe tre bolde for hele 97 yards.
– De har behov for, at Tramon Williams kommer stærkt igen i slutspillet, når der er så mange stærke wide receivers i NFC. For ét år siden var hans evne til at lukke ned for modstanderens bedste wide receiver dét, der tillod den defensive koordinator Dom Capers at være kreativ. Han kunne blitze mere og bruge (cornerback) Charles Woodson på forskellige måder. For at han skal have den frihed, må Williams holde Cruz eller Nicks under kontrol, siger Tyler Dunne til Draftday.dk.

Duellen i duellen: Packers LT Chad Clifton vs Giants’ DE Jason Pierre-Paul
Sidst de to hold mødtes var én af blot fire kampe i denne sæson, hvor Jason Pierre-Paul, der er noteret for 16,5 sacks, ikke hev modstanderens quarterback i jorden bare én gang.

Dengang hed den direkte modstander Marshall Newhouse. Han er nu praktisk talt bænket, og den oprindelige starter på venstre tackle, Chad Clifton, er tilbage i førstekæden, efter at han har misset alle kampe siden femte spillerunde og frem til 17. spillerunde på grund af en skade i låret. Clifton er en bedre spiller end Newhouse og har masser af slutspilserfaring, men han får noget af et comeback, når hans direkte modstander er Pierre-Paul, der så sent som i søndags lavede to sacks, og som var NFLs ”Defensive Player of the Month” i december.

En rusten Clifton kan få svært ved at holde Pierre-Paul væk fra Aaron Rodgers, og det kan få afgørende indflydelse på kampens udfald.

”David vs Goliath”: Giants’ tilladte sacks vs Packers’ defensive sacks
Green Bay Packers’ forsvar har i denne sæson kun lavet 29 sacks, hvilket er tredjefærrest, og den spiller med flest sacks er outside linebacker Clay Matthews, som er noteret for seks styk. Nu møder Packers en offensiv, der kun har tilladt 28 sacks, hvilket er syvendefærrest i ligaen. Det tegner ikke til at blive en dag, hvor Packers får Eli Manning særligt mange gange i jorden.

Vidste du, at…: Aaron Rodgers i den regulære sæson – på første down og ti – ramte plet på flere kast end nogen anden quarterback i NFL. Nemlig 121 af 166 kast svarende til hele 72,9 procent?

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

HOUSTON TEXANS (10-6) AT BALTIMORE RAVENS (12-4)
SØNDAG KL. 19.00

Det er to nærmest identiske filosofier, der søndag mødes.

Både Houston og Baltimore er anført af stærke løbeangreb og hårdføre, aggressive 3-4-forsvar. Og så har begge mandskaber nogle lidt ustabile herrer på quarterback-positionen.

Efter Texans’ første slutspilssejr nogensinde – i lørdags hjemme over Cincinnati – rejser texanerne nu nordpå til Maryland, hvor Ray Lewis og NFLs tredjebedste forsvar står klar i kulden til drengene fra Texas. Præcist som de også gjorde det den 16. oktober, hvor Baltimore vandt 29-14.
– De er gode til det, de gør. Det er det, der har bragt dem så langt og gjort dem så succesrige, som de er, siger Ravens’ head coach John Harbaugh om Houston.

For Houston bliver det altafgørende, at NFLs næstbedste løbeangreb sætter tempoet mod et forsvar, der har været AFCs bedste til at stoppe løbet. Det bliver et opgør mellem to stærke viljer, to stærke enheder.
– Nøglen til kampen bliver, om Houston kan flytte bolden og score mod Ravens’ forsvar. Hvis det er en lavt-scorende affære, sender det kampen i hænderne på Ravens, forklarer Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

Winston vs Ngata
Det betyder med andre ord, at duoen Arian Foster (1234) og Ben Tate (942 yards) begge skal levere en dominerende præstation, som de gjorde mod Bengals, hvor offensiven nettede 188 rushing yards. Og det sker kun, hvis Texans’ angrebslinje vinder skyttegravskrigen med Baltimores ”front seven”, hvor især den defensive linje med Haloti Ngata, Terrence Cody og Cory Redding, som tilsammen vejer små 1000 pund (450 kilo), er svære at flytte.

Texans højreside, hvor Eric Winston er en stærk offensiv tackle, får en vigtig duel med Ngata. For netop i netop højresiden har Houston hentet mange yards.
– Det er målet: først og fremmest at stoppe løbet, lyder det kontant fra Redding, der kan varme sig i kulden ved at vide, at Texans kun løb for 90 yards i de to holds første møde.

Redding peger dernæst på, at Ravens skal lukke ned for wide receiver Andre Johnson, der har fået sæsonen en anelse spoleret af skader, men som med sin størrelse, hurtighed, smidig og gudbenådede hænder er en svær duel for alle. Johnson melder sig nu atter fit.

Texans var uden Andre Johnson, da de to hold sidst mødtes, og det var ikke helt uvæsentligt for kampens udfald, mener en anerkendt Texans-reporter.
– Den udspillede sig som ønsket, men de havde ikke Andre Johnson til rådighed, som de har nu, siger sportsjournalisten Lance Zierlein fra radiostationen KBME i Houston i et interview med Draftday.dk.

Ray Rice skal have mange bolde
Får Texans ikke gang i løbeangrebet, bliver det en lang aften for Houstons rookie-quarterback T.J. Yates, der ganske vist imponerede i wild card-sejren over Bengals, men som det tredjevalg på positionen, han reelt er, risikerer at falde sammen, hvis presset er stort.

Og presset kan være meget stort søndag foran 70.000 larmende tilskuere på M & T Bank Stadium, hvor Yates spiller karrierens største kamp mod en defensiv, hvor legender som Ray Lewis og Ed Reed står på den anden side af line of scrimmage. En defensiv, der har lavet AFC-høje 48 sacks i 2011, og som er en del af et Ravens-mandskab, der nu har vundet de seneste ti hjemmekampe i træk med en gennemsnitlig margen af hele 11,2 point.
– Det her bliver nok den ultimative test i forhold til støj ved samtidig at være i en slutspilskamp, mener Texans’ head coach Gary Kubiak.

Ravens’ offensiv er bygget op omkring running back Ray Rice, der kan skade et forsvar på mange måder, og som i det første møde skaffede 161 all-purpose yards. Han er lille, hurtig og svær at tackle. Og han kan forvente at få 20-25 boldberøringer i kampen, for når Rice ikke bliver involveret, taber Baltimore som regel. I alle de tre nederlag, som Ravens har lidt i denne sæson, har Rice haft færre end samlet 20 løb og catches.
– Texans er nødt til at stoppe løbeangrebet og holde Ray Rice fra at kontrollere kampen, siger Lance Zierlein.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Hvad så, Joe?
Rice’s opgør med de to Texans-linebackere DeMeco Ryans og Brian Cushing bliver en super interessant duel. Defensiv koordinator Wade Phillips’ forsvar er det fjerdebedste mod løb, men er altså tidligere blevet løbet over ende af Rice – det må ikke ske søndag.

Baltimores quarterback Joe Flacco har trods sine kun fire sæsoner i NFL allerede syv slutspilskampe på cv’et, men han leverer ikke altid i januar, og derfor vil der være meget fokus på ham på søndag.
– Dette er tidspunktet, hvor Joe skal gå fra at være en solid quarterback og så til at vandre ét niveau op, mener NFL-analytikeren Joe Theismann fra NFL Network.

Og især i en kamp som den søndag, hvor begge hold byder på stærke forsvar, kan få, store spil fra én af de to quarterbacks blive afgørende.

Ravens’ wide receiver Anquan Boldin er først lige kommet tilbage efter en knæoperation, der kostede to kampe, og det kan give flere muligheder til andre receivers som Torrey Smith og de to tight ends Dennis Pitta og Ed Dickson. Hos Houston vil Pro Bowl-cornerbacken Johnathan Joseph formentligt dække ”mand mod mand” meget af tiden, så Texans kan tillade sig at lægge et heftigt pres på Flacco, når han kaster.

Duellen i duellen: Texans’ LT Duane Brown vs Ravens’ OLB Terrell Suggs
I den regulære sæson tillod Duane Brown ifølge statistik-sitet Pro Football Focus kun ét eneste sack og kun fire quarterbacks hits. Nu møder han én af NFLs mest frygtede forsvarsspillere.

Suggs sluttede sæsonen med 14 sacks – flest i AFC – og han har vist, at han i slutspillet kan hæve sit spil yderligere. I to slutspilskampe i 2010-sæsonen lavede den 29-årige pass-rusher samlet fem sacks, og han har lavet mindst ét sack i seks af de seneste syv slutspilskampe, han har deltaget i.

Hvis Suggs er et ”beast” søndag, får Texans’ quarterback T.J. Yayes svært ved at få tid til at lave de play fakes, som holdet så dygtigt bruger. Det er derfor afgørende, at Duane Brown endnu engang lukker ned for en frygtet pass rusher, som han i parentes bemærket gjorde det den 16. oktober. Dengang var modstanderen Baltimore Ravens. Og den direkte duellant var netop Suggs, der sluttede med nul sacks og nul tacklinger.

”David vs Goliath”: Texans’ “red zone”-angreb vs Ravens’ “red zone”-forsvar
Houston har i for mange tilfælde i denne sæson måtte nøjes med et field goal. Angrebet har kun scoret et touchdown på 46,7 procent af alle serier, der er sluttet indenfor 20 yard-linjen – 25. bedst i NFL.

Søndag møder Texans så NFLs allerbedste “red zone”-forsvar. Ravnene giver ikke meget væk i egen redde, hvor Baltimore i denne sæson kun har tilladt 16 touchdowns på 42 angrebsserier indenfor 20 yard-linjen. Det svarer til sølle 38,1 procent af alle tilfælde.

Vidste du, at…: Ravens som det eneste hold i NFL har været i slutspillet i de sidste fire år i træk, men har ikke vundet en hjemmekamp i slutspillet siden den 31. december 2000?

Pregame Party – 18

Vi er nået til slutspillet og wild card-runden – der er 12 hold tilbage i NFL-sæsonen anno 2011.

Ved hjælp af interviews med flere amerikanske kilder og en heftig omgang research bringer Draftday.dk her en optakt til de fire kampe, der venter i weekenden.
——————————————————————————————————————

ATLANTA FALCONS (10-6) AT NEW YORK GIANTS (9-7) – SØNDAG KL. 19.00
Atlanta Falcons’ quarterback Matt Ryan har i fire sæsoner som starter vundet 43 af 62 kampe, men han har tabt begge de slutspilskampe, som han har deltaget i. Søndag aften ude på MetLife Stadium i New York vil der hvile et stort pres på Ryan, som kritikerne vil kaste sig over, hvis han igen taber en kamp i januar.

Falcons’ angreb er bygget op omkring en filosofi om at løbe med bolden og forsøge sikre kast, der ikke resulterer i fejl. Det har ført til ti sejre og en plads i slutspillet, men det er værd at bemærke, at holdet kun vandt én af fem kampe mod andre slutspilshold og i alle de opgør maksimalt scorede 23 point eller mindre.

Afgørende for kampen bliver det, om Falcons’ running back Michael Turner leverer en stor præstation. Det mener en anerkendt journalist, der følger Giants tæt.
– Nøglen bliver Falcons’ running back Michael Turner. Han er formentligt den bedste, mest kraftfulde running back, som Giants i hele denne sæson har mødt. De har en meget ujævn historie i forhold til at stoppe løbet, og dette vil være deres største udfordring, siger Ralph Vacchiano fra avisen The New York Daily News til Draftday.dk.

Nytårsdag mod Tampa Bay Buccaneers løb 247 pund-tunge Turner for 172 yards på 17 carries, og i denne sæson har han løbet for 1340 yards – flest yards i NFC. Han skal søndag aften finde huller i ligaens 19. bedste løbeforsvar.
– Hvis de (Giants, red.) stopper Turner, omdanner de Falcons’ angreb til en endimensionel kastemaskine, og det vil hjælpe dem til at sætte gang i deres eget pass rush. Og som vi har set i de seneste uger, kan Giants’ pass rush være knusende, siger Ralph Vacchiano.

Giants’ ”front seven” har en langlemmet Pro Bowl-spiller der meget vel kan få en altafgørende aften. Det mener en anden ekspert:
– Nøglen til udfaldet af denne kamp bliver, hvordan Falcons håndterer (Giants’) defensive end Jason Pierre-Paul, siger avisen The Atlanta Journal-Constitutions D. Orlando Ledbetter i et interview med Draftday.dk.

Lynhurtige, supersmidige Pierre–Paul lavede i den regulære sæson i alt 16,5 sacks, og han bliver flyttet meget rundt på forsvarslinjen i jagten på den mest fordelagtige duel. I meget af kampen kan modstanderen blive venstre tackle Will Svitek, som Pierre-Paul bør kunne overmatche.
– Hvis man ikke holder styr på ham, kan han spolere hele kasteangrebet, forklarer Ledbetter.

Matt Ryan vil forsøge at sende bolden i favnen på rookie-receiver Julio Jones, der har været fantastisk og grebet 54 bolde for 959 yards og otte touchdowns – eller wide receiver Roddy White, der greb flere bolde (100) end nogen anden NFC-spiller.
– Falcons har to store trusler i Roddy White og Julio Jones, hvilket er en stor årsag til, at Giants er i problemer, hvis Falcons også får gang i løbeangrebet, forklarer Ralph Vacchiano.

Han påpeger samtidig, at gæsternes tight end, Tony Gonzalez, som i den regulære sæson greb 80 bolde for 875 yards og syv touchdowns, er en ”X-faktor” i kampen.
– Giants har svært ved at dække tight ends, og Gonzalez er én af de bedste, siger Vacchiano til Draftday.dk.

Hos Giants har Eli Manning haft en forrygende sæson, måske hans bedste nogensinde. Han manglede blot at kaste for 67 yards mere for at krydse 5000 yards-grænsen, og i søndags mod Dallas, hvor Giants med en sejr vandt NFC East, fandt han en modtager på 24 af 33 kast for 346 yards og to touchdowns.

Og Giants’ chancer afhænger af Eli Manning og hans samarbejde med de to playmakers og receivers, Victor Cruz og Hakeem Nicks, mener Ralph Vacchiano:
– Det hele handler om Eli og hans receivers. De har været dynamiske. De har været stort set umulige at stoppe for alle andre, siger The New York Daily News-journalisten til Draftday.dk.

I forsøget på at stoppe Giants’ angreb er gæsterne nødt til at få lagt et maksimalt pres på den 31-årige Manning. Problemet for Atlanta er, at netop presset fra egen defensiv har manglet i store dele af sæsonen.
– De har ikke et pass-rush og lavede i denne sæson kun 33 sacks, forklarer D. Orlando Ledbetter til Draftday.dk.

Falcons’ bedste pres-kort er defensive end John Abraham (9,5 sacks), der vil teste den 31-årige David Diehl, der indledte sæsonen som guard, men som på grund af skader er tilbage som venstre tackle – en position, han bemandede gennem flere sæsoner.

Duellen i duellen: Falcons’ CB Brent Grimes vs Giants’ WR Victor Cruz/Hakeem Nicks
Det er endnu uvist hvilken af de to fremragende, storspillende Giants-receivers, som Brent Grimes skal forsøge at dæmme op for.

Men Grimes kan uanset hvad blive en svær modstander for Cruz (82 catches, 1536 yards, ni TDs) og Nicks (76 catches, 1192 yards, syv TDs). I den regulære sæson tillod Cruz – ifølge statistik-sitet Pro Football Focus – kun 25 catches på 56 kast i sin retning for 258 yards og to touchdowns. Det svarede til en completion percentage på 41,7 procent – næstbedst i hele NFL blandt cornerbacks, der havde været på banen på mindst halvdelen af sit holds spil i forsvaret. De 258 passing yards var samtidig i 2011 færrest yards tilladt af alle cornerbacks med det antal snaps på cv’et.

Grimes har dog misset fire af de sidste fem kampe med en knæskade, og derfor er han tvivlsom – ligesom skaden kan genere ham, hvis han spiller. Men hvis han er fit, er han måske manden, der om nogen kan stoppe det potentielt eksplosive Giants-angreb.

”David vs Goliath”: Falcons’ løbeforsvar vs Giants’ løbeangreb
Giants’ løbeangreb er allersidst i både antal rushing yards pr. kamp og yards pr. løb, og det hele bliver ikke bedre af, at enheden søndag møder NFLs sjettebedste løbeforsvar, der med middle linebacker Curtis Lofton og outside linebacker Sean Weatherspoon i aktion bevæger sig hurtigt og smidigt rundt på banen. Hvordan Giants-løbeoffensiven anført af NFLs blot 29. bedste rusher i 2011, Ahmad Bradhshaw (659 yards), skal kunne skaffe yards langs jorden, må NFL-guderne vide…

Vidste du, at…: Falcons’ wide receiver Roddy White førte NFC i catches med 100 styk, men han er også nummer ét i hele NFL med 15 ”drops” – altså bolde, han tabte, som han burde have grebet.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

PITTSBURGH STEELERS (12-4) AT DENVER BRONCOS (8-8) – SØNDAG KL. 22.30
Nøglen til en Pittsburgh-sejr i søndagens wild card-opgør ude mod Denver Broncos – og videre succes i slutspillet – er quarterback Ben Roethlisberger.

Det mener flere amerikanske NFL-eksperter.

For hvis holdet fra den nordøstamerikanske industriby skal nå tilbage i den Super Bowl, som holdet også deltog i tilbage i februar, kræver det, at ”Big Ben” ikke lader sig hæmme af den venstre ankel, som han forstuvede den 8. december i et opgør mod Cleveland Browns.
– Jeg mener, at det er ret sikkert at sige, at nøglen til denne kamp bliver Ben Roethlisbergers helbred og produktivitet. Hvis han er 100 procent fit, vinder Steelers let. Det vil end ikke være tæt, siger Jory Rand, der dækker Steelers for CBS KDKA-TV i Pittsburgh, til Draftday.dk.

ESPNs NFL-analytiker, den tidligere quarterback Trent Dilfer, er enig.
– Jeg mener, at der ikke findes en spiller i NFL, der lige nu er mere vigtig end ham, har han sagt.

Men siden anklen blev skadet, da Roethlisberger på et sack blev til indmaden i en sandwich mellem to Browns-spilere, har den 29-årige superstjerne skuffet. I de to hele kampe, hvor han har siden været på banen, har han kun ramt plet på 48 af 84 kast for 551 yards, ingen touchdowns og tre interceptions svarende til en passer rating på sølle 62,1 point.

Problemet for Roethlisberger er, at han har haft svært ved at plante foden og træde op i lommen, som den mobile, 240 pund-tunge spiller, der er en mester til at improvisere med presset omkring sig, ellers er så god til. Dermed rammer sådan en skade ham hårdere end mange andre quarterbacks.
– Når han ikke er i stand til at træde op i lommen, begrænser det, hvad der får angrebet til at køre, siger Jory Rand.

Roethlisberger blev i 2011-sæsonen sacket i alt 40 gange, og en ustabil angrebslinje kan få en lang dag på football-kontoret over for Broncos’ super-duo, outside linebacker Von Miller og defensive end Elvis Dumervil.

Steelers har også et andet skadesproblem, idet running back Rashard Mendenhall i søndags mod Browns langtidsskadede korsbåndet. Det betyder, at Isaac Redman skal tage over. Men spørger man Steelers-fans, er det ikke nødvendigvis skidt.
– Det her har formentligt været Mendenhalls værste sæson som professionel spiller, og mange fans har håbet, at man ville se mere til Redman – nu har de chancen. Vi får nu at se, om Redman har dét, der kræves, for at kunne løbe med bolden på højeste niveau, forklarer Rand.

Redman var en undrafted rookie i 2009, og han skal sammen med en anden undrafted spiller, førsteårsspilleren John Clay, samt Mewelde Moore nu finde huller i et Broncos-løbeforsvar, der var det 22. bedste i 2011.

Historien om Broncos’ quarterback Tim Tebow er én af sæsonens bedste i NFL, men i de seneste tre kampe er historien gået i en retning, som ”Bronco Nation” ikke har ønsket.

For efter at have ført Broncos til seks sejre i syv kampe, har Tebow og Co. tabt de seneste tre kampe på stribe, og undervejs har den 24-årige, stærkt omdiskuterede spiller, der deler vandene, spiller temmelig skidt. I de tre nederlag har han kun fundet en modtager på 30 af 73 kast (41 procent) for 439 yards, et touchdown og fire interceptions. Det giver en svag passer rating på 43,1 point.
– Jeg tror, at alle efter i år nu mere eller mindre har regnet Tebow ud, siger Les Carpenter, der dækker NFL for Yahoo! Sports, til Draftday.dk.

Med Pittsburgh Steelers og NFLs bedste forsvar i antal tilladte yards foran sig kan Denver-angrebet, der i de tre nederlag kun har scoret 23, 14 og tre point, få meget, meget vanskeligt ved at flytte bolden. Også selvom holdet har ligaens bedste løbeangreb.

I nederlagene har modstanderen brugt samme opskrift på at stoppe offensiven. De har spillet ”mand mod mand” overfor receiverne, pakket “boksen” med forsvarsspillere og haft en spion, der har skullet holde øje med Tebow, hvis han forsøgte at stikke af med bolden.

Og det har minimeret Tebows effektivitet – i de seneste to kampe har han kun løbet for 50 yards på 16 carries. Mod Steelers ventes det, at sidste sæsons ”Defensive Player of the Year”, safety Troy Polamalu, som er i topform netop nu, skal spionere på Tebow.
– Denver vil måske forsøge et trickspil for at sætte gang i angrebet, men hvis de forsøger at køre det, som de har forsøgt det i de seneste uger, bliver de stoppet. Holdene propper line of scrimmage til med spillere for at stoppe løbet og får Tebow til at vove at kaste bolden, fortæller Les Carpenter.

Jory Rand peger på, at Tim Tebow endnu ikke har mødt et forsvar så stærkt som dét, han søndag aften, dansk tid, står overfor.
– Hvis du kan lukke ned for ham, lukker du ned for Broncos, fortæller han.

Duellen i duellen: Steelers’ RT Marcus Gilbert vs Broncos’ OLB Von Miller.
Marcus Gilbert får sin sag for, når han søndag bliver testet af Von Miller.

Von Miller har i denne sæson lavet 11,5 sacks, og han slubrer ved tanken om, at han skal vriste sig fri af en rookie i form af Gilbert, der i 13 kampe som starter har tilladt syv sacks, og som især på det seneste har haft sine problemer. Han skal præstere det bedste, han kan, hvis en humpende Roethlisberger ikke igen og igen skal ryge i græsset på sacks og hits fra Miller.

Et andet problem for Steelers i duellen med Von Miller er, at hans tilstedeværelse kan betyde, at tight end Heath Miller får færre muligheder for at gribe bolden, fordi han skal blive hjemme og blokere. I de første ti kampe greb Miller 38 bolde, men i de sidste seks opgør, hvor Gilbert og resten af angrebslinjen har været ”shaky”, har han kun grebet 13 bolde.

Den gode nyhed er dog, at Miller på det seneste ikke har været så skræmmende som tidligere på sæsonen, hvor han var en oplagt “Defensive Rookie of the Year”-kandidat. En skadet tommelfinger har hæmmet ham, og han har ikke lavet nogen sacks i de sidste tre kampe og blev undervejs i kampen i søndags mod Chiefs bænket.

”David vs Goliath”: Steelers’ kasteforsvar vs Broncos’ kasteangreb
Denver har NFLs 31. bedste kasteangreb og snitter kun 231 passing yards pr. kamp. Steelers har omvendt ligaens allerbedste kasteforsvar og tillader i gennemsnit blot 171,9 yards pr. kamp. Selv uden free safety Ryan Clark, der ikke spiller på grund af en blodsygdom, er det svært at se, hvordan Steelers skal tillade Tebow og kasteangrebet mange yards og spil gennem luften.

Vidste du, at…: Steelers og Broncos mødes søndag for sjette gang i slutspillet. Ingen andre AFC-hold har gennem tiderne mødt hinanden så mange gange i slutspillet.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

CINCINNATI BENGALS (9-7) AT HOUSTON TEXANS (10-6) – LØRDAG KL. 22.30
Houston Texans lignede længe AFCs bedste mandskab, men så mistede holdet både Matt Schaub og Matt Leinart til skader, og nu kommer texanerne humpende i sit første slutspil nogensinde efter tre nederlag på stribe.

Modstanderen, Cincinnati Bengals, var faktisk det sidste hold, som Gary Kubiaks mandskab besejrede, da Texans i 14. spillerunde vandt 20-19 og sikrede sig AFC South-titlen. Og spørger man eksperterne, er det en god modstander for Houston, når holdet her og nu har flere problemer at slås med.
– Det her er en god duel for Texans, forklarer sportsjournalisten Lance Zierlein fra radiostationen KBME i Houston i et interview med Draftday.dk.

Han peger på, at Bengals starter en rookie bag center i form af Andy Dalton, som potentielt kan vakle under presset på Reliant Stadium i sit livs vigtigste kamp. Samtidig har Bengals siden midten af november været uden sin bedste cornerback – akillesseneskadede Leon Hall, der er færdig for sæsonen.

Charlie Bernstein, der dækker Houston Texans for websportalen Scout.com, er enig. Han peger på, at de bengalske tigre ikke har tævet ét eneste hold, der har kvalificeret sig til slutspillet. De ni sejre er kommet mod svagere hold som for eksempel Colts, Rams, Browns og Jaguars. Til gengæld – og temmelig opsigtsvækkende – er alle Bengals’ syv nederlag kommet mod hold, der nu er i slutspillet.
– Udover Denver Broncos er Cincinnati Bengals det værste hold i slutspillet, fortæller han til Draftday.dk.

Sidst de to hold mødtes, førte Texans’ tredjevalg bag center, rookie og femterundevalg fra draften, T.J. Yates, sit hold frem til sejren, da han i de døende minutter stod bag en 80 yards-lang angrebsserie, der kulminerede i et afgørende touchdown-kast. Han kastede samlet for 300 yards, og Texans nettede 412 total yards.

Den 24-årige spiller vil dog som Dalton også blive kastet for løverne søndag.
– Han er meget ung, og dette er en stor, stor kamp, men han er den bedste spiller for holdet, mener head coach Gary Kubiak, der på bænken har veteranen Jake Delhomme siddende.

Netop Delhomme afløste i søndags mod Titans en skulderskadet Yates, da sidstnævnte måtte udgå med en skade, der dog ikke ventes at påvirke ham på lørdag.

I fem kampe som starter i denne sæson har Yates ramt plet på 61,2 procent af sine kast for 949 yards, tre touchdowns og tre interceptions. Acceptable tal, men hvis Texans skal nå dybt i slutspillet, kræver det, at andre hos Texans ”stepper” op. Det kan være super-receiveren Andre Johnson, der sæsonen igennem har været plaget af lårskader, som har kostet ni kampe, eller de to running backs Arian Foster og Ben Tate.

Texans er en storforbruger af ”play fakes”, hvor Yates ruller ud mod siden, og det er væsentligt for et hold med en rookie-quarterback, at han får hjælp af sit løbeangreb. Heldigvis for værterne har de måske NFLs bedste løbeduo i Foster (1234) og Tate (942 yards), der begge var tæt på at skaffe flere end 1000 yards langs jorden.
– Kampen vil blive afgjort på, om Texans kan løbe bolden mod et Bengals-forsvar, der især vil forsøge at stoppe løbet. Cincinnati vil proppe line of scrimmage med spillere og forsøge at stoppe Arian Foster og dermed forcere T.J. Yates til at lave spil med sin arm, mener Charlie Bernstein.

Andy Dalton har på det seneste mere lignet en rookie, efter at han i første halvdel af sæsonen imponerede. Men kan han lørdag få gang i samarbejdet med en anden rookie, wide receiver A.J. Green, har Bengals en god chance for at skabe overraskelsen.

24-årige Dalton er lørdag næsten på hjemmebane. Han er født i byen Katy, Texas – blot 40 minutters kørsel fra Reliant Stadium, Houston – og han har tre gange tidligere spillet på banen. To gange i high school, og én gang i college.
– Det bliver sjovt at skulle spille dér, siger han.

Dalton har i 2011 sat flere rekorder. Han er den første rookie-quarterback siden 1970, der har kastet mindst 20 touchdowns og vundet otte kampe, og han er også den første quarterback nogensinde, der ikke blev valgt i første runde, men som siden startede alle 16 kampe som rookie og førte sit hold i slutspillet.

Andy Dalton skal lørdag stå ansigt til ansigt med NFLs næstbedste forsvar, der er nummer to i antal færrest rushing yards i ligaen og fire i kategorien over færrest passing yards. Et forsvar, der tidligt i sæsonen mistede outside linebacker Mario Williams til en skade i brystkassen, men som har set andre outside linebackers træde i karakter. Nemlig Connor Barwin (11,5 sacks) og rookie Brooks Reed (seks sacks). Texans vil lørdag forsøge at lukke ned for Bengals’ running back Cedric Benson og frustrere Dalton med en stor dosis blitzes.

Duellen i duellen: Bengals’ WR A.J. Green vs Texans’ CB Johnathan Joseph
A.J. Green har – som Dalton – imponeret som rookie og har grebet 65 bolde for 1057 yards og syv touchdowns.

Han kan virkelig skabe problemer for sin direkte modstander, men lørdag bliver han formentligt mandsopdækket af Bengals’ Pro Bowl-cornerback Johnathan Joseph, der sidst de to hold mødtes holdt Green til fem bolde for 59 yards. Green er en stor langlemmet receiver, der løber superhurtigt og hopper højt, men Joseph giver ikke meget plads.

Deres duel bliver uhyre interessant og kan meget vel være med til at afgøre udfaldet af kampen.

”David vs Goliath”: Texans’ løbeforsvar vs Bengals’ løbeangreb
Bengals anført af Cedric Benson (1067 rushing yards) snitter sjettefærrest yards pr. løb i NFL – 3,9 yards – og skal lørdag kæmpe med et løbeforsvar, der er NFLs fjerdebedste. Texans’ aggressive inside linebackers Brian Cushing og DeMeco Ryans dominerer begge.

Vidste du, at…: Det lørdag er første gang i Super Bowl-æraen (siden 1966), at to rookie-quarterbacks (Dalton og Yates) mødes i en slutspilskamp.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

DETROIT LIONS (10-6) AT NEW ORLEANS SAINTS (13-3) – SØNDAG KL. 02.00
Hvis ordet ”shootout” nogensinde skal blive brugt med rette om en kamp, må det være om natten til søndagens opgør i The Superdome mellem New Orleans Saints og Detroit Lions.

For første gang i NFL-historien vil to quarterbacks, der begge har kastet for mindst 5000 yards, nemlig mødes i et opgør.

Saints’ Drew Brees (5476 yards), som netop har slået Dan Marinos 27 år-gamle NFL-rekord for flest passing yards i en sæson, og Lions’ Matthew Stafford (5036 yards) er nemlig de to passers i et opgør, hvor rigtigt mange point og rigtigt mange yards potentielt kan blive sat på tavlen. Oven i købet har begge quarterbacks i denne sæson kastet flere end 40 touchdowns, og de to holds kasteforsvar hører begge hjemme i den nederste tredjedel af ligaen.

Mødet mellem de to hold har da også fået bookmakerne i Las Vegas til at forudse en meget, meget højtscorende affære. På forhånd kan spillelystne fans vædde om, hvorvidt der bliver scoret flere eller færre end 59 point – det er ifølge ESPN den højeste såkaldte ”over/under” i slutspillets historie.

Detroit Lions’ defensive tackle Ndamukong Suh køber dog ikke al talen om, at opgøret bliver en ”shootout” mellem to angreb, som skyder med skarpt. Heller ikke selvom Saints i grundspillet satte en NFL-rekord for flest total yards i en sæson.
– Jeg har ingen planer om, at nogen skal skyde vores forsvar i sænk, sagde han tidligere på ugen.

En frisk, kontant bemærkning, men problemet for Suh er, at det er lettere sagt end gjort, når modstanderen i de tidlige søndagstimer er NFLs potentielle MVP.

I en vanvittig, historisk sæson har nærmest umenneskeligt stærke Brees sat NFL-rekorder for flest passing yards, completions og bedste completion percentage, og med ham som stjernen over dem alle har Saints vundet otte kampe i træk og endnu ikke tabt på hjemmebane i sæsonen. I hele 15 af 16 kampe har Brees ramt plet på mindst 63 procent af sine kast.
– Han er nok den mest præcist kastende quarterback i NFL, siger Lions’ head coach Jim Schwartz.

De to hold mødtes også 13. spillerunde, hvor Saints let vandt 31-17. Der kastede Brees for 342 yards og tre touchdowns, men i den kamp var løverne uden flere af sine mest glubske medlemmer. Ndamukong Suh havde karantæne, safety Louis Delmas, som Schwartz kalder for forsvarets ”sjæl”, og cornerback Chris Houston var begge ude med knæskader, defensive end Lawrence Jackson sad over med en lårskade, og allerede tidligt i første quarter forlod stortalentet, defensive tackle Nick Fairley, banen med en fodskade.

De er nu alle tilbage. Og især Suhs og Fairleys tilstedeværelse kan måske medføre det pres på Brees, der er vitalt, hvis sejren skal hjem til The Motown City.
– Når du møder et hold som Saints, vil du være fuldt udrustet. Det er vi nu, og vi er klar til udfordringen, siger linebacker Stephen Tulloch.

Lions’ forsvar kan dog være ramt på selvtilliden efter sidste søndags nederlag til Packers, hvor Green Bays reserve Matt Flynn kastede for 480 yards og seks touchdowns. Og de færreste forventer da også, at Lions fuldstændigt vil være i stand til at stoppe Drew Brees og hans vilde arsenal af våben i form af tight end Jimmy Graham (99 catches, 1310 yards), wide receiver Marques Colston (80 catches, 1143 yards) og de to running backs Darren Sproles (86 catches, NFL-rekord for flest all-purpose yards) og Pierre Thomas (562 rushing yards).

Men mindre kan også gøre det.
– Man kan ikke stoppe Drew Brees. Men hvis Detroit kan forcere dem til at nøjes med field goals frem for touchdowns, vil det hjælpe dem et langt stykke af vejen, siger Mathew Shepard, der dækker Lions for radiostationen WDFN i Detroit, til Draftday.dk.

Løvernes konge, quarterback Matthew Stafford, vil forsøge at gentage sin bedrift fra 13. spillerunde, hvor han kastede for 408 yards. I den kamp blev ligaens måske bedste wide receiver, Calvin Johnson, fulgt tæt af Saints’ safety Malcolm Jenkins støttet af én eller flere holdkammerater, og han blev holdt til seks catches for 69 yards.

Men i de seneste tre kampe har 6 fod 5 inches-, 236 pund-store, stærke og hurtige ”Megatron” været fra en anden planet og har samlet grebet 24 bolde for 560 yards og fire touchdowns – i søndags ydmygede han Packers’ cornerback Tramon Williams og greb 11 bolde for 244 yards og et touchdown.

Derfor er det en Calvin Johnson i absolut topform, der nu rammer slutspillet.
– Han vil lave spil. Vi må bare fortsat begrænse spil ned af banen, siger Malcolm Jenkins.

Forvent, at Saints’ defensiv koordinator Gregg Williams sender blitzes i retning af Stafford fra alle sider, for han er næppe voldsomt bekymret for gæsternes løbeangreb, der er ledt an af Kevin Smith (356 yards).
– Jeg vil mene, at det hold, der vinder kampen om turnovers og får lagt mest pres på quarterbacken, vinder kampen, siger Matt Shepard til Draftday.dk.

Duellen i duellen: Saints’ RT Zach Strief vs Lions’ DE Cliff Avril
28-årige Strief skal natten til søndag holde Cliff Avril væk fra Brees. For hvis Lions skal have en chance for at dæmme bare en smule op for én af historiens allerbedste angreb, skal Avril levere en stor kamp.

Brees dropper typisk tre eller fem yards tilbage fra center, og hvis Avril kan være i ansigtet på Brees, så snart superstjernen er parat til at kaste, ser det lovende ud for udeholdet. Avril har i denne sæson lavet 11 sacks fra sin plads som defensive end i venstre side af angrebslinjen, og Strief er på noget af en opgave gennem alle 60 minutter, hvor han dog formentligt undervejs vil få hjælp til at holde den lidt undervurderede pass-rusher væk fra Brees.

I 2011 har Strief, der er i sin første sæson som starter, kun tilladt to sacks i 11 kampe, og han er kun dømt for én false start og én holding. Og da Lions og Saints tørnede sammen tidligere på sæsonen blev Avril hverken noteret for en sack eller en tackling.

”David vs Goliath”: Saints’ løbeangreb vs Lions’ løbeangreb
New Orleans jordbaserede offensiv har ikke fået meget fokus på sig i denne sæson, hvor Brees og kasteangrebet har løbet med overskrifterne, men running back-gruppen med Pierre Thomas, Chris Ivory og Darren Sproles i spidsen har faktisk skaffet sjetteflest rushing yards i NFL og snitter 4,9 yards pr. carry – fjerdebedst i NFL.

Mod Lions møder de et løbeforsvar, der er NFLs 23. bedste, og som er det tredjedårligste, hvad angår yards pr. carry (5,0) imod sig. Selv uden rookie og førsterundevalget fra april-draften, Mark Ingram, som er røget på injured reserve-listen med en tåskade, kan Saints potentielt løbe løverne over ende.

Vidste du, at…: Detroit Lions ikke har vundet en slutspilskamp siden 1957. Det var da Lions slog Cleveland Browns i NFL-finalen.