NFL Draft 2013 Preview: Running backs

Årets NFL Draft kan blive den første årgang siden John F. Kennedys dødsår, hvor ingen running back bliver valgt i første runde. Men draften har dog stadig mange meget interessante backs – herunder en back, der har slået Barry Sanders’ college-rekord og en passioneret back, der en dag vil være borgmester i Los Angeles.

Rankings: Se dem her
Bedste fysiske talent: Marcus Lattimore, South Carolina
Boom-or-bust: Marcus Lattimore, South Carolina
Sleeper: Kerwynn Williams, Utah State
Good guy: Johnathan Franklin, UCLA
”Character issues”: Christine Michael, Texas A&M

Det er sjældent, at der har været så stor mangel på en running back, der med sikkerhed lander i første runde.

Af den grund kan 2013 blive det første år siden 1963, hvor der slet ikke bliver valgt en running back i første runde af draften. Som minimum synes det i hvert fald sikkert, at der maksimalt bliver valgt én back i den første runde, som det også var tilfældet i 2011 og før det i 1984.

Den ene running back kan meget vel være Eddie Lacy (5’11, 231), der – ganske opsigtsvækkende – kan blive den tredje Alabama-running back i træk, der bliver valgt først på positionen, efter at Mark Ingram og Trent Richardson var førstevalgene i de foregående to sæsoner.

Lacy blev valgt til All-SEC-holdet, efter at han i 2012 løb for 1322 yards og 17 touchdowns og sluttede sæsonen med 140 rushing yards i The BCS Championship Game mod Notre Dame, hvor han blev valgt til kampens MVP.

LÆS HER: Draftday.dk’s rankings – running backs

Han er en fysiskbetonet og kompakt, beslutsom ”kædeflytter”, der har nogle kraftfulde ben, som kan bryde tacklinger. Lacy kan flytte forsvarsspillerne, når han har første kontakt med dem, og løbe ”henover” dem. Han er en back, der kan få bolden 300 gange i en sæson, skaffe 1200 yards og være en grundsten i et angreb, som en ”Marshawn Lynch”-type back.
– Han er hårdfør og har balancen og antrittet til at skabe mere efter første kontakt og skaffe ekstra yards ned af banen, siger Dane Brugler fra NFL Draft Scout.com til Draftday.dk.

Men skader – ankelforstuvninger og tåskader – bekymrer, og han savner også et godt antrit og retningsskifte, ligesom iagttagere vil pege på, at Lacy løb bag en angrebslinje, der tæller to ekstremt stærke run blockers i de potentielle førsterundevalg, Chance Warmack og D.J. Fluker. Men de færreste er uenige i, at Eddie Lacy er draftens bedste på positionen og det tætteste, man kommer på en ”featured back”.
– Eddie Lacy er den mest skræmmende back i dette års klasse, mener Pro Football Weeklys Nolan Nawrocki.

Running backen med det italiensk-klingende fornavn, Giovani Bernard (5’8, 202) fra North Carolina, bliver kaldt ”The Italian Stallion”, men har nu egentligt haitianske aner. Han løb for flere end 1200 yards i både 2011 og 2011, efter at han i 2010 havde revet det højre korsbånd i knæet over.

Bernard er en klassisk ”utility back” – det vil sige en running back, der kan fungere i flere roller, men er ikke perfekt i bare én. Han er en lille, dynamisk spiller, der har eksplosive bevægelser, som kan angribe et forsvar på ydersiden og vriste sig fri længere nede af banen. Samtidig er han en udmærket receiver og en dygtig punt returner, der i 2012 førte al college football med et gennemsnit af 16,4 yards pr. punt return.

Han er ikke en running back, der kan sprinte fra et helt forsvar, han er ikke hårdfør – og han er ikke en ”foundation back” – det vil sige en back, der kan få 20-25 handoffs pr. kamp, og som man bygger et angreb op omkring.
– Han er en udmærket, fleksibel back. Han er ikke Maurice Jones-Drew. Hvis du har brug for at lade en fyr tage hele arbejdsbyrden, er han ikke den fyr, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Wide receivers

Én receiver er et menneskeligt joystick, én anden bliver sammenlignet med Mike Wallace, en tredje med Anquan Boldin og en fjerde med Reggie Wayne. Draftday.dk går her helt tæt på 16 af de bedste wide receivers i 2013-draften – se her, hvad du bør vide om de kommende NFL-profiler.

Rankings: Se dem her
Bedste fysiske talent: Justin Hunter, Tennessee
Boom-or-bust: Cordarelle Patterson, Tennessee
Sleeper: Aaron Dobson, Marshall
Good guy: Denard Robinson, Michigan
”Character issues”: Da’Rick Rogers, Tennessee Tech

Vi ser det hvert eneste år. Wide receiver-positionen byder på mange busts eller spillere, der i hvert fald tager lang tid om at udvikle sig.

For det er svært at klare springet fra college til NFL som receiver, fordi positionen er kompleks, og derfor har stort set hver eneste årgang budt på høje draft picks på positionen, som ikke er slået helt så meget igennem som forventet – eller som direkte har floppet.

Blandt dem Arrelious Benn, Ted Ginn Jr., Robert Meachem, Mike Williams, Troy Williamson, Chad Jackson og Jon Baldwin.

I år savner årgangen det store, potentielle top 5-valg, men der er flere spillere, der bør blive valgt i top 32, eller som presser sig på til dukserunden.
– Der er ingen Calvin Johnson eller A.J. Green i denne klasse, siger Dane Brugler fra NFL Draft Scout.com, til Draftday.dk.

LÆS HER: Draftday.dk’s rankings – wide receivers

2013-draftens bedste, klassiske wide receiver er Tennessees Cordarelle Patterson (6’2, 216). Han er en stor, muskuløs fyr, der har været en imponerende playmaker med bolden i hænderne hos The Vols.
– Han er stadig meget upoleret, men har ”big time”-potentiale, fortæller Dane Brugler til Draftday.dk.

Der findes flere højdepunkt-videoer på internettet, hvor man ser Patterson efterligne Barry Sanders og lave de vildeste retningsskifter, hvor han snyder et helt forsvar med én ankelvridende bevægelse og ”dribler” sig vej mod endzonen.
– Mine kæbe faldt, siger NFL Networks Mike Mayock om den dag, han så Pattersons retningsskifte på kampoptagelser.

Cordarelle (CORE-dare-uhl”) Patterson er en ufattelig smidig, eksplosiv wide receiver, der har et enestående overblik og acceleration, og som kan lave de svære catches, hvor han er omgivet af modstandere. Samtidig var han en dygtig punt-returner for Tennessee og fik også flere boldberøringer som running back, hvor han – trods sin størrelse – stillede op bag quarterbacken. Det førte i 2012 til 154 all-purpose yards pr. kamp – flest i college footballs bedste konference, SEC.

Men med til historien om Cordarelle Patterson hører også, at han kun har ét års erfaring fra højt college-niveau, efter at han i 2010 og 2011 spillede for Hutchinson (Kansas) på JUCO-niveau. Problemer på skolebænken betød nemlig, at han ikke kunne indlede karrieren på bedste college-niveau, og der er spørgsmålstegn ved hans evne til at mestre et kompliceret angrebssystem (han skuffede ved tavlen hos flere hold ved The Scouting Combine), ligesom nogle scouts også tvivler på, om hans arbejdsmoral er høj nok.

Patterson er en receiver, der er uhyggelig med bolden i hænderne, men som skal lære meget i forhold til at løbe ruter – altså spillet inden, at bolden bliver forsøgt grebet.
– Jeg tror, at Patterson bliver god, men han er nok den type receiver, som det tager lidt længere tid for at justere tilværelsen til NFL, siger NFL Draft Countdown’s Scott Wright til Draftday.dk.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Quarterbacks

Draftday.dk går frem mod draften tæt på alle positionerne, og vi begynder med 2013-klassens quarterbacks. Læs blandt andet om spilleren med Pro Bowl-potentiale, om dette års Colin Kaepernick – og om talentet, der først kyssede på bryllupsdagen.

Rankings: Se dem her
Bedste fysiske talent: E.J. Manuel, Florida State
Boom-or-bust: Geno Smith, West Virginia
Sleeper: Matt Scott, Arizona
Good guy: Collin Kelin, Kansas State
”Character issues”: Tyler Bray, Tennessee

Dett års draft kan være den første årgang siden 2000, hvor ingen quarterback bliver valgt i hverken top 3, top 5 eller top 10.

Normalt er quarterbacken – som spilleren på NFLs mest vigtige position – ellers i høj kurs på draft day, men dette års klasse har efter den generelle opfattelse blandt evaluatorer ingen quarterback, man bare må have for hver en pris. Og det kan betyde, at ingen quarterback bliver valgt i top 10.
– Der er end ikke én quarterback, man vil sætte alt ind for at få i første runde, mener NFL Networks Mike Mayock.

Men som man så sent som i 2011 så det, er manglen på elite-talenter blandt draftens ”passers” ikke ensbetydende med, at der ikke bliver valgt quarterbacks tidligt. For det er netop positionen, hvor mange bliver valgt tidligere end forventet, som det var tilfældet i 2011 med quarterbacks som Jake Locker og Christian Ponder.

SE HER: Draftday.dk’s quarterbacks rankings 2013

Her og nu nævnes West Virginias Geno Smith (6’2, 218) ofte som 2013-draftens bedste quarterback, selvom der – ganske atypisk – med få uger tilbage til draften stadig er flere bud på, hvem der topper på positionen.

Eugene Cyril Smith, som Geno Smith, egentligt hedder, tog college football med storm i 2012-sæsonens første fem kampe (alle sejre til West Virginia), hvor han ramte plet på 81 procent af alle kast for 1966 yards, 24 touchdowns og ikke én eneste interception. Han kastede alene for 656 yards og otte touchdowns i et september-opgør mod Baylor, hvor The Mouintaneers vandt 70-63. I den periode beviste han, at han har en rimelig stærk arm, og at han er en smidig, mobil atlet (som han siden bekræftede med en 40 yard-tid på 4,56 sekunder ved The Scouting Combine – hurtigst af alle quarterbacks).
– Smith besidder alle de fysiske træk, som scouts kigger efter på quarterback-positionen, mener Rob Rang fra NFL Draft Scout.com.

Men West Virginia tabte herefter de næste fem kampe, hvor Smith var mindre overbevisende, og hvor hans teknik (som forceret benarbejde) gjorde ham mindre præcis på kast. Han fik kritik for at være alt for langsom til at scanne banen og for at tage for mange sacks.

2012-sæsonens begyndelse og afslutning var som nat og dag og har betydet, at Smith nu har ry for at være ”meget ustabil”, som Mike Mayock har betegnet ham. Han er en quarterback, der på flere kast i træk kan ramme meget præcist og drage sammenligninger til Chiefs’ Alex Smith, men som på næste serie kast kan skyde helt skævt.

Og så er der dem, der mener, at han kun har imponeret, fordi han har kastet i et quarterback-venligt system hos West Virgnia, der vil udstille ham i NFL.
– Han er et overhypet produkt af systemet, der altid vil lade trænerne ønske mere, end han giver dem, mener Pro Football Weeklys Nolan Nawrocki.

Netop Nawrocki langer i sin analyse af Smith ud efter quarterbacken, som Nawrocki ikke mener, er fokuseret nok eller en god ledertype. En analyse, der har vakt stor opsigt, og som nogle kilder har bakket op om, mens andre omvendt hævder, at Geno Smith er en hårdtarbejdende ledertype.

Nawrocki kalder ham et mix af det store draft bust Akili Smith og så Aaron Brooks – og det skal ikke forstås positivt – mens andre iagttagere mener, at Geno Smith kan overtage styringen af et NFL-angreb.
– Han er langt fra et talent uden svagheder, men han har nok NFL-evner til at starte allerede tidligt i sin karriere, siger Dane Brugler fra NFL Draft Scout.com til Draftday.dk.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Blog: Don’t kill the messenger

Pro Football Weeklys Nolan Nawrocki har de seneste dage været udsat for et voldsomt angreb, efter at han kritiserede stortalentet Geno Smith. En kritik af Nawrocki, der er blevet kaldt racist, som er totalt forfejlet. Læs her hvorfor.

Det er noget af et karaktermord, der har ramt NFL-verdenen i de seneste dage.

Men modsat andre mener jeg ikke, at det er den talentfulde quarterback og det potentielle top 5-valg i draften, Geno Smith, der er blevet karaktermyrdet, men derimod manden, som, mange mener, stod bag mordet:

Nolan Nawrocki.

I mandags vakte det opsigt, da Pro Football Weekly på dets website offentliggjorde en scouting report på Geno Smith, som Nolan Nawrocki har skrevet. En scouting report, hvor Nawrocki blandt meget andet skriver, at Smith ikke ”studerer spillet” godt nok, ”ikke aftvinger respekt” blandt holdkammeraterne på banen, ”ikke kan inspirere” medspillerne og tror, at han allerede er en stjerne.

LÆS HER: Nolan Nawrockis scouting report på Geno Smith

Nawrocki bliver kaldt en racist
Nawrocki skriver også, at Geno Smith mangler arbejdsmoralen og fokus til at fastholde et starter-job, og at hans person kan ”dræne energien” fra et holdmøde blandt quarterbacks.

Barske ord, der har fået amerikanerne – heriblandt flere respekterede NFL-eksperter – til at rase over Nawrocki, fordi de mener, at hans analyse er urimelig, helt usaglig og totalt ramt ved siden af. Rigtig, rigtig mange har i de seneste dage beskrevet Nawrocki som en opmærksomhedssøgende, elendig og uvidende ekspert, der kun er interesseret i at få omtale, og som derfor har lavet en fuldstændig crazy scouting report, som trækker fokus på ham.

Og endnu flere har kaldt Nolan Nawrocki for en ”racist”, fordi hans scouting report af den sorte Geno Smith kommer to år efter, at han i en tilsvarende scouting report gik hårdt til en anden sort quarterback, Cam Newton, og blandt andet beskrev, at Newton var en egoistisk ”se mig”-type, der havde et ”falsk smil”, som han fremviste, så snart kameraerne var rettet mod ham. Mange – bare se på tusinder af tweets i den boldgade – har lagt to og to sammen, tror de, og mener, at Nawrocki har en agenda om at tilsvine sorte quarterbacks.

Til dét er mit svar: Slap nu af!

For jeg synes, at kritikken af Nolan Nawrocki er vanvittig. Og det gør jeg af flere grunde.

Har Nolan Nawrocki ret?
For det første vil jeg gerne stille det simple, men vigtige spørgsmål: Måske har Nolan Nawrocki ret i sin analyse af Geno Smith?

Hvorfor er en hel NFL-verden SÅ sikker på, at Geno Smith IKKE er alt dét, som Nawrocki beskriver, at han er. Ja, der er flere, der mener, at Smith er en god fyr, der arbejder hårdt. Herunder hans tidligere træner, quarterbacks coach og flere andre draft-eksperter.

Men hvem siger, at de har ret eller taler sandt?

Draft-processen er nemlig et stort skuespil, hvor jeg i mange tilfælde ikke vil tage noget, der bliver sagt offentligt, for givet. Mange af de folk, der er citeret for at betegne Geno Smith som en ”arbejdsom” ledertype, der har mange positive, personlige sider, har også en interesse i at fremhæve deres tidligere spiller. I sidste ende gavner det for eksempel quarterback-træneren, hvis et eks-talent siden bliver et højt draft pick i NFL. Og han vil aldrig smudse en spiller til, hvis han bliver spurgt om spilleren. Så hellere sige nogle pæne floskler. Forståeligt nok, menneskeligt set.

Og jeg vil vove den påstand, at samtlige quarterbacks gennem tiderne – også problembørn som J.P. Losman, Ryan Mallett og Marcus Vick (Vicks skandaleramte brormand) – undervejs i processen har fået positiv omtale som personer. Naturligvis har der været forskel på rosens karakter – ikke alle bliver omtalt Guds gave til menneskeheden, som mennesket Tim Tebow blev det – men du kan i alle tilfælde finde mindst én eller en håndfuld kilder, der har omtalt en quarterbacks personlighed positivt.

Sådan er gamet. Sådan har det også været for Geno Smith. Sådan vil det være fremover.

Men man skal bare kende gamet.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…