NFL Draft 2013 Preview: Special teams

Der bliver næppe valgt en sparker tidligt i dette års draft. Men der er flere puntere og kickere, der kan få lange karrierer i NFL. Læs her om 2013-draftens bedste special-teamers og læs hvilket kendt, potentielt top 20-valg, der bliver sammenlignet med Devin Hester.

Lad os være ærlige: Kickere og puntere er bare ikke attraktive positioner at vælge spillere fra på draft day.

Sidste år valgte Jacksonville Jaguars – lidt overraskende punter Bryan Anger i 3. runde, men dermed er han den eneste sparker, der siden 2005 er blevet valgt tidligere end 4. runde.

Faktisk skal man helt tilbage til 1995 (Todd Sauerbrun, Chicago Bears) for at finde en punter, der blev valgt i 2. runde, mens det trods alt ”kun” er tilbage i 2005, at en kicker blev valgt så tidligt (Mike Nugent, Jets). Vor egen danske eks-kicker, Morten Andersen, var et stort talent, da han i 1982 forlod Michigan State University. Og han blev valgt som dét års første kicker.

I 4. runde.

Det er samtidig tankevækkende, at der i samtlige Pro Bowls siden 2001 – ifølge Draftday.dk’s lille gennemgang – har været mindst én kicker fra enten NFC eller AFC, som i sin tid ikke er blevet valgt i draften. Med andre ord har én af NFLs allerbedste kickere i sæson efter sæson de seneste 12 år været en tidligere undrafted rookie.

Vi skal nok heller ikke forvente, at dette års draft ændrer ved den tendens. Der er ikke en Sebastian Janikowski, som kan blive valgt i 1. runde, ligesom der heller ikke længere er en Al Davis, der vil vælge en kicker så sensationelt tidligt.

Den bedste place kicker i årgangen er Florida States Dustin Hopkins, der ejer FBS-college-rekorden med hele 466 point i karieren. Allerede på hans første spark i college-karrieren imponerede han, da han satte en 52-yarder mellem stængerne i et opgør mod Miami.

Hopkins scorede i 2012 på 25 af 30 field goal-forsøg – herunder en 56-yarder – og gennem karrieren har han aldrig fået et spark blokeret. Han er selvsikker og hårdfør, og han har masser af saft og dybde i sine kickoffs. Et minus er dog, at han har sparket meget i det klimavenlige Florida, og så har han været mindre præcis på de længere spark (han har kun ramt plet på 64,4 procent af alle +40 yard-field goal-forsøg).

Men Hopkins har bevist sit værd, og han kan er et godt bud på en kicker fra 2013-draften, der får en lang NFL-karriere, selvom han måske først bliver valgt et stykke hen på draftens tredjedag.

Hopkins får dog kamp til duksepladsen fra den konkurrerende skole, Floridas, kicker Caleb Sturgis.

Sturgis er ligesom Hopkins træfsikker (han scorede på 24 af 28 field goal-forsøg i 2012), og gennem karrieren hamrede han hele 17 af 22 field goal-forsøg af mindst 40 yards mellem stængerne. Det er et stort plus, ligesom hans erfaring fra de svære kampe i SEC er det.

Tre blokerede spark i 2012 skyldes dog en for langsom sparkeafvikling, og så er han ikke helt så stærk som Hopkins på kickoffs.

Nebraskas Brett Maher scorede i 2012 på 20 af 27 field goal-forsøg, men var samtidig skolens punter (han puntede 61 gange) og sparkede også kickoffs.

I NFL projekterer han dog til kicker, for som en kicking coach i NFL siger til The Chicago Tribune, bliver Maher mere stabil, hvis han dropper punter-hvervet. Han er generelt præcis på de korte distancer, men savner et stærkt sparkeben.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Safeties

Mange NFL-scouts og draftniks er voldsomt begejstrede for dette års safety-klasse, hvor en håndful talenter balancerer på kanten til 1. runde. Læs her en fyldig gennemgang af klassen – blandt andre om den “nye Bob Sanders”, om Rambo, der ikke er Rambo og om safety’en, der har lukket ned for Tavon Austin.

Bedste fysiske talent: Eric Reid, LSU
Boom-or-bust: Eric Reid, LSU
Sleeper: J.J. Wilcox, Georgia Southern
Good guy: Sharmarko Thomas, Syracuse
”Character issues”: Baccari Rambo, Georgia

Safety-klassen er i år både stærk i toppen og dyb i de efterfølgende runder med mange stærke talenter, der kan starte i NFL.

Og det er godt i en tid, hvor NFLs brug af tight ends, som safeties typisk skal matche, bliver stadig mere omfattende, og hvor det ikke mindst i slutspillet blev slået fast, at safety-positionen har en afgørende betydning i nutidens kasteivrige liga. Bare spørg Broncos’ Rahim Moore og 49ers’ safeties, der blev brændt i Super Bowl.
– Det er en meget dyb gruppe, der er solid i toppen med god dybde i anden og tredje runde, mener TFY Draft Insiders’ Tony Pauline.

Klassens duks er Texas’ Kenny Vaccaro (6’0, 214), der kan blive den højst-valgte Longhorn siden 2010, hvor manden, han afløste hos Texas, Earl Thomas, blev valgt som nummer 14. Faktisk har trænere hos Texas fortalt NFL-scouts, at Vaccaro er bedre end Thomas, som nu er en Pro Bowler.
– Hvis han kan gentage dét, han gjorde i college, vil han være en fremragende, professionel spiller i lang tid fremover, fortæller NFL.com’s Gil Brandt.

I college, hvor Vaccaro startede 26 kampe i de to sidste sæsoner, imponerede han især i ”the slot”, hvor Vaccaro blandt andre kontrollerede ellers dødsensfarlig Tavon Austin i et opgør mod West Virginia. Han er en stor free safety, der dog bevæger sig elegant og smidigt på banen, og som dækker effektivt. Han er villig til at slå hårdt og tackler effektivt overalt på banen.
– Vaccaro er én af de mest aggressive safeties, der er gået i draften i noget tid – en hårdfør fyr, der minder mig om Brian Dawkins, forklarer Gil Brandt.

Samlet set er Kenny Vaccaro som spiller uden svagheder, og han er meget komplet, men mindre gode ”ball skills” (kun fem interceptions i karrieren) og frem for alt en skidt attitude er stærkt bekymrende.

Han har været anholdt efter et slagsmål og for ikke at adlyde ordrer, og ved The Scouting Combine mødte han angiveligt op uden at være i form. Han betegnes som umoden og som en fyr, der har brug for stærke støtter omkring sig på et NFL-hold.
– Vaccaro har bevist, at han er talentfuld og fleksibel, men han har aldrig bevist, at han er en stabil playmaker, og der er mange uheldige episoder udenfor banen på cv’et, fortæller Rob Rang fra NFL Draft Scout.com til Draftday.dk.

LSUs Eric Reid (6’0, 213) brød igennem som sophmore, hvor han lavede flere store, opsigtsvækkende spil, men generelt set blev hans junior-sæson betegnet som knapt så god som forventet.

Reid, der lavede 91 tacklinger i 2012, var ustabil i sin sidste sæson i college, hvor han især havde problemer i kasteopdækning, og der er mindre bekymringer ved hans helbred, men det ændrer ikke ved, at hans talent kan gøre ham til en profil i NFL.
– Han har Pro Bowl-potentiale, mener Pro Football Weeklys Nolan Nawrocki.

For Reid er en stor, stærk safety med fremragende atletiske evner, der giver ham en helt forrygende blanding af styrke og fart. Hans arme (33 5/8 inches) giver ham en stor rækkevidde, men dertil kommer, at han trods størrelsen løber 40 yards på hurtige 4,53 sekunder, og at han alene tilbagelægger de første ti yards på 1,53 sekunder. Det gjorde han i en opsigtsvækkende Scouting Combine-præstation.
– Folk kan godt lide ham, fordi han er en ”hitter”, og de mener, at han kan dække op. Jeg talte med nogle scouts, der mente, at det var den bedste safety-workout (ved The Scouting Combine), de nogensinde har set, fortæller en NFL-kilde til The Green Bay Press-Gazette.

Han hopper samtidig 40 yards på 40 ½ inches – et fantastisk højt hop – og er meget aggressiv og hårdfør. Han tackler hårdt og sikkert og stopper huller i forsvaret. Eric Reids potentiale er stort, og selvom han ind i mellem rammer modstanderen skævt og kan være for aggressiv, er det svært ikke at se ham være en meget værdifuld starter i NFL indenfor få år. Hvis han kan blive mere konsistent.
– Reid er en atletisk ”freak”, der har størrelsen, farten og smidigheden til at trives som en centerfielder i den dybe midte af banen, mener NFL.com’s Bucky Brooks.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Cornerbacks

To spilere bliver kaldt for draftens bedste cornerback af forskellige NFL-eksperter. Se her hvem det er – og læs også om ”Richard Sherman”-typen, om det gigantiske problembarn og om cornerbacken, der erkender at have jagtet personlig succes på banen, selvom det kostede dyrt for holdet.

Bedste fysiske talent: D.J. Hayden, Houston
Boom-or-bust: Johnthan Banks, Mississippi State
Sleeper: Dwayne Gratz, Connecticut
Good guy: Jamar Taylor, Boise State
”Character issues”: Tyrann Mathieu, LSU

Seattle Seahawks beviste i 2012-sæsonen, at store cornerbacks kan være meget effektive, og måske endda er essentielle i et NFL, hvor angrebene tordner derudad med store, hurtige tight ends eller med store, fysisk stærke wideouts, der i nogle tilfælde stiller op i ”the slot”, som 49ers gør det med Michael Crabtree, Lions gør det med Calvin Johnson, eller Ravens gør det med Anquan Boldin.

Det sætter nye krav til nutidens cornerbacks, der i langt højere grad skal matche fysik – som netop Seahawks’ Richard Sherman og Brandon Browner kan det – og som ikke nødvendigvis skal kunne løbe 40 yards på 4,3 sekunder. Faktisk mener nogle iagttagere af trenden, at flere NFL-hold i dag er villige til at give en smule afkald på fart og antrit for størrelse og fysik på cornerback-pladsen.

Det siger lidt om, hvor NFL er på vej hen.

Sidste år blev kun én cornerback, der var under 5 fod 10 inches (Eagles’ Brandon Boykin), valgt, og der er ingen grund til at tro, at tendensen ikke fortsætter i 2013. For draften byder nemlig på mange store, fysiske cornerback-talenter.

Den bedste af dem alle er – mener flere i hvert fald – Alabamas Dee Milliner (6’0, 201), som kan blive valgt i top 10. Spørgsmålstegn ved Milliners fart blev besvaret ved The Scouting Combine, hvor han fyrede en 40 yard-tid af på 4,37 sekunder – hurtigst af alle defensive backs.

Det gør Milliner (udtales Mill-ner) til en komplet, prototype-cornerback, der ikke har en egentlig svaghed. Han er velbygget, har lange arme (32 inches), besidder en fantastisk kombination af fart, smidighed og antrit, hans balance og kontrol over kroppen er eminent, og så kan han skifte retning lynsnart og uden at tabe fart.

Milliner har et godt instinkt, han ofrer sig på løbespil og kan ramme hårdt, han blitzer effektivt han har spillet mod de bedste wide receivers (i SEC-konferencen) og typisk vundet duellen – og så er han meget selvsikker (et ekstra stort plus for en cornerback) og har fået en god coaching i Nick Sabans forsvar. Han vil ganske enkelt næppe skuffe og kan spille i flere systemer.
– Jeg tror, at han bliver virkelig, virkelig god, og at han vil blive valgt til Pro Bowl mange gange, siger Gil Brandt fra NFL.com.

I 2012 startede han 12 kampe for Alabama og førte SEC med 1,67 forsvarede kast pr. kamp (18 i alt – tredjeflest nogensinde i en sæson hos Alabama).

Minusser er hans få, store spil (seks interceptions i 39 karriere-kampe), der kan skyldes hans mindre hænder (8 ¾ inches). Han er samtidig netop blevet opereret i den ene skulder, og så er der stadigvæk en række teknikting i hans spil, der skal rettes. Eksempelvis er han ikke så smidig, som ønsket, når han løber baglæns med kroppen vendt mod quarterbacken. Men samlet set er Dee Milliner et virkelig godt talent.
– Jeg synes, at han minder mig lidt om Stephon Gilmore, siger Greg Cosell fra NFL Films.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Outside linebackers

Draften byder på flere store talenter på outside linebacker-positionen. Blandt dem en potentielt ”ny Aldon Smith”, den bedste pass rusher i hele draften, en freak af en atlet og et ekstremt talentfuldt problembarn. Læs her om den interessante årgang med flere kommende NFL-profiler.

Bedste fysiske talent: Alec Ogletree, Georgia
Boom-or-bust: Alec Ogletree, Georgia
Sleeper: David Bass, Missouri Western State
Good guy: John Simon, Ohio
”Character issues”: Alec Ogletree, Georgia

NFL beder nu oftere og oftere outside linebackers om at kunne flere ting på én gang.

I en verden af ”hybrid”-linebackers, der som 49ers’ Aldon Smith både skal kunne angribe med knoen i jorden eller fra en totalt oprejst position, får de meget atletiske, men samtidig stærke outside linebackers den største opmærksomhed. Og i dag er ”tweener”-prædikatet derfor ikke nødvendigvis negativt, som det var for fem år siden.

Dette års outside linebacker-klasse byder netop på flere ”hybrid”-linebackers, der for nogle hold vil være defensive ends, for andre linebackers.

Den bedste af dem alle er Oregons Dion Jordan (6’6, 248), der af flere er blevet sammenlignet med netop Aldon Smith, og som både kan være en effektiv end eller linebacker i NFL.

Jordan blev brugt på mange forskellige måder af Chip Kelly hos The Ducks, og han har højden, kropsbygningen, pass rusher-armene (33 7/8 inches), de sublime atletiske evner og antrittet til at blive en farlig, frygtindgydende pass rusher i NFL, som Aldon Smith også er det.
– Når jeg ser Dion Jordan, ser jeg er en upoleret Aldon Smith, fortæller Mike Mayock fra NFL Network.

I 2007 var han udsat for en ulykke, da han blev tredjegradsforbrændt på 40 procent af kroppen i en gaseksplosion og tilbragte tre uger på sygehuset. Det er en del af fortællingen om Jordan.

Men fortællingen om ham er også, at han indledte karrieren som wide receiver og tight end, inden han som sophomore skiftede til forsvaret, og skiftet siger noget om, hvor fremragende en atlet, han er. Faktisk er han så hurtig og mobil, at Oregon ind i mellem brugte ham til at dække slot receivers, og ofte lod holdet ham dække op frem for at angribe quarterbacken. Det er en del af forklaringen på, at Jordan kun lavede fem sacks som senior.

Ved The Scouting Combine var han bedst blandt defensive ends i tre forskellige kategorier – 40 yard-øvelsen, short shuttle-øvelsen og broad jump. Han løb de 40 yards på superhutige 4,60 sekunder, som var hurtigere end flere wide receivers, running backs og tight ends tider.
– Han lignede en wide receiver ved The Scouting Combine. Han er meget smidig for en stor mand, mener NFL Films’ Greg Cosell.

Kritikere mener, at Jordan stadig er upoleret, mangler styrke, og at han er for ranglet og næsten for fit (fedtprocent på 3,8), hvilket kan betyde, at han trækker skader til sig. Han døjer med en skulderskade, der kostede to kampe i 2012, og som i februar krævede en operation efterfulgt af flere måneders pause.

Men potentialet er kæmpe, kæmpe stort, og Dion Jordan kan starte og blive en profil i NFL på flere forskellige positioner.
– Jordan har virkelig stjernepotentiale, mener NFL.com’s Gil Brandt.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

NFL Draft 2013 Preview: Inside linebackers

Manti Te’o – kendt for den opdigtede kæreste – topper inside linebacker-gruppen i 2013-draften. Læs her hvad scouts synes om Te’o, men læs også om linebackeren, der kan blive den bedste af dem alle. Og læs om ”Zach Thomas”-typen, der kan overraske positivt i NFL.

Bedste fysiske talent: Arthur Brown, Kansas State
Boom-or-bust: Ingen
Sleeper: A.J. Klein, Iowa State
Good guy: Nico Johnson, Alabama
”Character issues”: Kiko Alonso, Oregon

Inside linebacker-klassen bliver anført af 2013-draftens ubetinget mest omtalte spiller.

For hvis Notre Dames Manti Te’o (6’1, 241) – den mest prisvindende college-spiller nogensinde – ikke allerede var et stort navn, da college-sæsonen sluttede med The Fighting Irishs nederlag til Alabama i den nationale mesterskabsfinale, blev han det får dage efter.

Der blev det afsløret, at Te’os afdøde kæreste aldrig havde fandtes på jorden, fordi en anden mand havde udgivet sig for at være hende på nettet, hvor Te’o kun havde haft kontakt med kvinden. En afsløring, der rystede USA og NFL-verdenen, fordi den populære linebacker i efteråret havde fået masser af omtale og støtte, da først hans bedstemor og siden kæresten, der altså ikke fandtes, døde.

Sagen har skadet det potentielle førsterundevalg, der bliver kaldt naiv, men spørgsmålet er bare hvor meget? Nogle kritikere mener, at Te’o får meget svært ved at samle et hold omkring sig, og at hans lederevner, der ellers er et plus på kontoen, ikke rigtigt kommer til sin ret.
– Gutterne i omklædningsrummet vil være virkelig hårde ved ham. Han er et mål. Han skal spille virkelig godt for at kunne være en leder igen, mener en anonym NFL-scout, som Sports USA har talt med.

Andre mener, at Te’os baggrund ikke vil få den store betydning.
– Vores sikkerhedsfolk har tjekket på det, for han er stadig på vores bræt. Der er intet mere at trække ud af det, siger en anonym kilde fra et AFC-hold til Yahoo! Sports.

Faktisk mener nogle kritikere, at Te’os største problem snarere er den præstation, han leverede i finalekampen mod Alabama. Her skuffede han fælt mod det hold, der bedst kan sammenlignes med et NFL-mandskab i styrke.
– Jeg ved, at mange af os har givet ham en god karakter, men når du ser på Alabama-kampen, og når du ser på, hvad der siden er sket, skræmmer det dig lidt, erkender Jets’ senior personnel executive, Terry Bradway.

Manti Te’o har ellers haft en strålende, rekordsættende karriere hos Notre Dame, efter at han var en stjerne i high school, hvor han to gange blev kåret til årets spiller i USA. Alene i 2010 lavede han 133 tacklinger, hvilket var flest på skolen i 27 år, og i 2012 blev han så nummer to i afstemningen om The Heisman Trophy, da Te’o lavede 103 tacklinger og hele syv interceptions i 13 kampe som starter.

Han er en linebacker, der læser spillet fantastisk godt, som spiller spillet hurtigere, end hans atletiske evner burde føre med sig, han er konstant på fødderne og kan ramme hårdt på tacklinger. Og så er han meget passioneret omkring spillet.
– Jeg tror, at han bliver en stabil, hårdtarbejdende faktor hver dag. Han er en virkelig god kommunikator. Spillet er meget vigtigt for ham, siger den tidligere NFL-head coach, ESPNs Jon Gruden.

Men ikke alle er overbeviste om Te’os evner. Han er ikke en eliteatlet (han løb kun 40 yards 4,71 sekunder ved sin Pro Day), han kan blive udstillet i de åbne områder, og derfor mener nogle, at han aldrig vil kunne fungere effektivt på oplagte kaste-downs, hvor han for eksempel skal dække ”mand mod mand”. Et problem i nutidens NFL, hvor holdene kaster meget og tidligt.
– Jeg tror, at han kan spille og hjælpe vores forsvar. Men han er en ”two down”-spiller på et godt hold. Han er ikke en stjerne, siger en head coach hos et AFC-hold til Yahoo! Sports.

NFL Films’ Greg Cosell har samme holdning. Te’o er ikke noget særligt og ikke et førsterundevalg værdigt.
– Der findes mange som Manti Te’o i NFL, siger han.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Defensive tackles

Hvor vild er dette års defensive tackle-klasse? Den er så vild, at klassen ifølge én ekspert aldrig nogensinde haft så gode atleter, og hele tre talenter har All-Pro-kaliber-talent. Læs her om de store linemen – herunder en fyr, der vejer 335 pund, og som lavede 27 sacks i college.

Bedste fysiske talent: Sheldon Richardson, Missouri
Boom-or-bust: Johnathan Hankins, Ohio State
Sleeper: Brandon Williams, Missouri Southern
Good guy: Sylvester Williams, North Carolina
”Character issues”: Montori Hughes, Tennessee-Martin

Dette er positionen i 2013-draften.

For man finder ikke en bedre gruppe af spillere end på defensive tackle-positionen, hvor to spillere undervejs har bejlet til topvalget, hvor tre lineman har All-Pro-kaliber potentiale og hvor et NFL-hold kan finde stærke starters langt henne på andendagen.
– Den dybeste pulje af talentmasse i dette års draft kan findes indvendig (på defensive tackle-positionen), mener Pro Football Weeklys Nolan Nawrocki.

Andre eksperter fremhæver spillernes fysiske talent.
– Der er i år bedre atleter, end vi nogensinde har set i en draft på defensive tackle-positionen, mener NFL Films’ Greg Cosell.

Floridas Sharrif Floyd (6’3, 297) har siden, han annoncerede, at han gik i draften som junior, været en populær mand i scouting-kredse. Mange evaluatorer skamroser den tidligere Gator, der er spækket med talent, og som bliver betegnet som et potentielt top 3-valg, der en dag vil blive en stjerne i NFL.
– Jeg mener, at Sharrif Floyd bliver en All-Pro-type-spiller lige fra dag ét, fortæller Greg Cosell, der sammenligner Floyd med NFLs bedste forsvarsspiller i 2012, Texans’ J.J. Watt.

Andre har sammenlignet Floyd med Warren Sapp, fordi Floyd som Sapp kan blive en fremragende ”three technique”-lineman i et 4-3-forsvar. Floyd kan gå lynhurtigt på ydersiden af modstanderens guard og i et splitsekund nå frem til quarterbacken.
– Han er en helt særlig pass rusher. Gør ham til en ”three technique”-lineman, og han vil være i stand til at lave et tocifret antal sacks, forklarer NFL Networks Daniel Jeremiah.

Og det er netop indvendig som en angribende defensive tackle, at Floyd vil være det bedste fit i NFL, selvom han faktisk startede som defensive end i 2011 (fordi Florida manglede dybde på positionen). Nogle peger på, at Floyd, der lavede tre sacks som defensive tackle i 2012, også vil kunne fungere udvendig som defensive end i et 3-4-system.

Sharrif Floyd kommer fra en barsk, ekstremt fattig barndom, hvor hans biologiske far blev myrdet, da Floyd var tre år, og hvor hans mor var stofmisbruger. Den mand, som han længe troede var hans rigtige far, var voldelig overfor Floyd, og som 20-årig blev han så adopteret af en tredje mand, der i college-tiden havde givet Floyd i alt 2500 dollars i støtte til at betale regninger. Det er ulovligt at modtage penge som NCAA-spiller, og derfor blev Floyd i 2011 suspenderet for to kampe, men fik altså siden bidragsyderen som far.

Det hold, der vælger Floyd, får en fænomenal atlet, der har et voldsomt eksplosivt førsteskrudt, som er en uhyggelig atlet for en spiller af den størrelse at være, der samtidig har nogle aktive hænder. Samme karakteristisk kunne man bruge om Warren Sapp.
– Han minder mig om – og jeg siger ikke, at han nogensinde bliver Warren Sapp – men han har hans type førsteskridt, fortæller NFL Networks Mike Mayock.

Sharrif Floyd har ikke en ideel bygning, og han kan blive skubbet væk af dobbbeltblokeringer, og så er hans produktion (4,5 sacks i 26 kampe som starter) ikke prangende. Men potentialet er enormt, og han fylder først 21 år til maj.
– Han er en ”tackling for tab”-lineman. Dem er der ikke mange af i NFL, forklarer Greg Cosell.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Defensive ends

NFL-draften 2013 er spækket med atletiske freaks – ikke mindst på defensive end-positionen. Læs her om de bedste “freaks” – og læs også om spilleren, der for ikke længe siden sagde noget utroligt dumt, om spilleren, der har spillet i Berlin – og om spilleren, som engang ejede en verdensrekord i diskuskast.

Bedste fysiske talent: Ziggy Ansah, BYU
Boom-or-bust: Damontre Moore, Texas A&M
Sleeper: Quanterus Smith, Western Kentucky
Good guy: Tank Carradine, Florida State
”Character issues”: Sam Montgomery, LSU

Speak English?

Det er overskriften for dette års defensive end-klasse, hvor hele tre af de allerstørste navne ikke kommer fra USA. Tre navne, der kan blive profiler i NFL, men hvor i hvert fald to af de tre er upolerede, men til gengæld spækket med fysisk potentiale.

Samtidig har denne årgang adskillige defensive ends, der lige savner det eksplosive antrit, som gør en forskel for en pass rusher.

Draftens bedste end på yderkanten er samtidig også draftens mest upolerede stortalent. Ezekial ”Ziggy” Ansah (6’5, 271) fra Brigham Young University er født i Ghana, hvor han spillede almindelig football, men kom i 2008 via en mormon-mission til BYU, Utah og USA, selvom det var et fremmed land for ham.

Han begyndte som basketball-spiller, fordi han var vild med NBA-stjernen LeBron James, men imponerede med et 200 meter-løb på 21,9 sekunder og et 39 inches vertikalt hop The Cougars’ track-assistenttræner, der opfordrede ham til at spille football. Og så tog han springet og begyndte med spillet med den ovale bold.

Det skete dog først i 2010, og Ziggy Ansah har dermed kun tre sæsoners football på cv’et – og samlet har han kun deltaget i 31 football-kampe i karrieren. Ikke mere. Intet football som barn. Intet football i high school. Derfor er han meget upoleret og har langt endnu – i en alder af 23 år.
– Han aner ikke, hvordan man spiller dette spil, siger en kritisk NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Men draften handler om potentiale, og derfor kan Ansah – trods sin utroligt lille erfaring – blive et højt draft pick. For den afrikanske forsvarsspiller er nemlig spækket med et fysisk talent, som få defensive ends har haft gennem de sidste mange år.

Ansah er fantastisk godt bygget med nogle lange arme (35 1/8 inches) og en smidig bygning, der gør, at han kan ”brække rundt” om angrebslinjen. Trods størrelsen er han sensationelt hurtig med en 40 yard-tid på vanvittige 4,63 sekunder ved The Scouting Combine og kan sætte tempoet uhyggeligt i vejret, når han nærmer sig boldholderen.
– Han er en freak atletisk set. Han har et enormt potentiale, siger Detroit Lions’ general manager Martin Mayhew, der er én af bejlerne til Ansah.

Mayhew sammenligner Ansah med Jason Pierre-Paul, der også kom ind i NFL som en upoleret freak af en atlet. I dag er ”JPP” en stjerne i NFL. Nogle scouts peger på, at Ansah lavede flere spil i college end Pierre-Paul, men andre scouts mener, at de to ikke kan sammenlignes.

Ziggy Ansah var den bedste forsvarsspiller i selve Senior Bowl-kampen (han lavede halvanden sacks), og han kan både spille indvendig og udvendig og endda fungere som outside linebacker i nogle systemer. I 2012 startede han således som både defensive end, nose tackle og outside linebacker hos BYU, hvor han lavede 4,5 sacks i sæsonen.

På den korte bane vil han gøre mest gavn som en pass rush-specialist, der blot skal koncentrere sig om at jagte quarterbacken, indtil han lærer nuancerne af spillet.
– Den fyr vil kunne gøre meget om tre til fire år – og får du en fyr som ham, og så er potentialet endeløst, mener Martin Mayhew.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Guards og centers

For første gang i 30 år kan to guards blive valgt i top 10. Dette års draft byder nemlig på to talenter, der er blevet sammenlignet med store NFL-legender. Læs om de to – og om talentet med den tragiske barndomsoplevelse og om talentet, der er én af de bedste ”run blockers” i mange år.

Rankings – guards: Se dem her
Bedste fysiske talent:
Jonathan Cooper, North Carolina
Boom-or-bust: Larry Warford, Kentucky
Sleeper: Barrett Jones, Alabama
Good guy: P.J. Lonergan, LSU
”Character issues”: Hugh Thornton, Illinois

2013-årgangen er en helt utrolig årgang, hvad angår guards. Og det er én af de bedste årgange i flere årtier, mener mange iagttagere.

For første gang siden 1997, hvor Chris Naeole var tiendevalget, ventes mindst én guard at blive valgt i top 10. Og det er sandsynligt, at hele to fra positionen kan blive valgt så højt – det er ikke sket siden 1983, hvor både Bruce Matthews og Mike Munchak var så høje draft picks (begge hos Oilers).

Center-positionen er – ganske typisk – ikke synderligt prangende og byder på få sikre kort. Men så er det altså godt, at guard-klassen er af en anden kaliber.

Læs her: Draftday.dk rankings – guards

På forhånd er der en stor kærlighed til Alabamas guard Chance Warmack (6’2, 317), der ifølge NFL Networks Mike Mayock og Bucky Brooks samt NFL.com’s legendariske Gil Brandt er den bedste spiller i draften. Uanset position.
– Chance Warmack er den bedste football-spiller, jeg så på optagelser i år, fortæller Mayock.

Warmack er så god, at han ifølge nogle iagttagere er det bedste guard-talent siden Hall of Famer John Hannahs ankomst til NFL i 1973, hvor Hannah var fjerdevalget i draften. Andre sammenligner ham med legender som Will Shields og Steve Hutchinson. Han kan dominere alle på løbespil, og han er samtidig en stærk skanse på kastespil, hvilket er vitalt i nutidens NFL, hvor der bliver kastet mere end nogensinde.

Chance Warmack er både stor og har nogle lange arme (34 ¾ inches), men samtidig er han overraskende let på fødderne. Han er et aggressivt, brutalt bæst, som kan lave store huller på løbespil, og som kan håndtere fart overraskende godt for en spiller af den størrelse samtidig med, at han kan løbe op af banen og lave nye blokeringer. Så snart han har fået hænderne på modstanderen, er modstanderen sat ud af spillet.
– Chance Warmack er draftens fysisk set mest imponerende ”drive blocker”. Han har styrken til at pløje store huller i løbespillet, mener Pro Football Weeklys Nolan Nawrocki.

Der er spørgsmålstegn ved hans holdbarhed over alle 60 minutter, hans evne til hurtigt at mestre en playbook – og hans 40 yard-tid i Indianapolis (5,49 sekunder) var selv for så stor en fyr skuffende. Men det er småting i det samlede billede.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

2013 NFL Draft Preview: Offensive tackles

I en uhyggelig stærk offensive tackle-klasse finder man to spillere af de spillere, der bejler til topvalget i 2013-draften. Læs her hvorfor Luke Joeckel og Eric Fisher er så gode, men læs også om det europæiske stortalent, der måtte ”drikke” ketchup som barn, om eks-stormisbrugeren, der er søn af en Hall of Famer – og om de to historisk gode atleter.

Rankings: Se dem her
Bedste fysiske talent: Lane Johnson, Oklahoma
Boom-or-bust: Menelik Watson, Florida State
Sleeper: Luke Marquardt, Azusa Pacific
Good guy: Luke Joeckel, Texas A&M
”Character issues”: Kyle Long, Oregon

Det er en uhyggelig stærk offensiv tackle-klasse, der rammer NFL i 2013.

Hele tre offensive tackles kan blive valgt i top syv, hvis man skal tro mock drafts og meldinger fra forskellige eksperter, og det vil i sig selv være usædvanligt. Ikke siden 1985, hvor Bill Fralic, Lomas Browns og Ken Ruettgers alle blev valgt blandt de første syv valg, er det sket.

Det er endda sandsynligt, at fire offensive tackles bliver valgt i top 12, og det er heller ikke sket siden 1985. Og i toppen af årgangen konkurrerer to offensive tackles om duksepladsen som det absolutte topvalg i draften.

Læs også: NFL Draft 2013 rankings: Offensive tackles

Det har længe været ventet af mange eksperter og kilder, at Kansas City Chiefs vil bruge topvalget i draften på Texas A&Ms junior, Luke Joeckel (6’6, 306).

Joeckel har evnerne og den mentale styrke til at blive en startende venstre tackle i NFL i de næste 10-12 år, hvor han vil spille på et højt niveau – måske et Pro Bowl-niveau – og dominere langt de fleste af sine modstandere. Han er mere af Matt Kalils end Joe Thomas’ kaliber, men har reelt ingen svagheder.
– Alt er perfekt hos ham, siger en anonym general manager hos et AFC-hold til The National Football Post.

Luke Joeckel (udtales ”JOKE-ell”) er kendt for at have et babyansigt, men er til gengæld stærk og aggressiv på banen, hvor han i 2012 kun tillod to sacks som oppasser for Heisman Trophy-vinder Johnny Manziel, og hvor han beviste, at han både er en god atlet, men samtidig er meget, meget stærk – teknisk set.

Han laver få fejl, er smidig og let på fødderne – og strålede i 2012 mod stærke modstandere i college footballs bedste, række, SEC.
– Joeckel er naturlig i sit spil. Han bevæger sig let rundt på banen, siger NFL Draft Scout.com’s draftnik, Rob Rang, til Draftday.dk.

Kritikere vil dog pege på, at Luke Joeckel ikke er en eliteatlet, som for eksempel legendariske Jonathan Ogden var det. Og derfor har Joeckels konkurrent til toppladsen, Central Michigans Eric Fisher (6’7, 306), sine støtter.

Én af dem er NFL Networks Mike Mayock, der rangerer Fisher over Joeckel, selvom mange mener, at Joeckel p.t. er mere poleret, og selvom Joeckel er en bedre ”run blocker” end Fisher. Men offensive tackles bliver sjældent valgt, fordi de er bedst på løbespil.
– Det er ikke en kritik af Joeckel. Men jeg mener, at Fisher har et større potentiale. Han er en bedre atlet og er lidt højere, fortæller Mayock.

Allerede nu er Fisher solid i alle områder på spillet, han kan spille i begge sider af angrebslinjen og var en mand blandt børn i MAC-konferencen. Men han slog for alvor sit navn fast ved The Senior Bowl i januar, hvor Fisher beviste, at han kan dominere landets bedste forsvarsspillere, og hvor Fisher samtidig cementerede, at han er en fantastisk atlet med gudsbenåede fødder. Fødder, der ifølge flere kilder i NFL, er bedre Joeckels fødder.

For han bevæger sig utroligt let og elegant rundt på banen, og netop Mayock har tidligere sagt, at Fisher har bedre evner end 49ers’ Pro Bowl-tackle, Joe Staley, der også tørnede ud for Central Michigan i college.

Nogle iagttagere mener også, at Fishers mentale styrke og personlighed er en kæmpe force. Han imponerede angiveligt ved de personlige interviews ved The Scouting Combine.
– Han er meget kvik, stille og tålmodig, siger en anonym general manager fra et AFC-hold til The National Football Post.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

NFL Draft 2013 Preview: Tight ends

Sjældent har gruppen af tight ends været så stærk som i år, hvor to tight ends kan blive valgt i første runde. Læs her om gruppen af tight ends, hvor ét talent kan blive en stor profil i NFL, hvor en anden bliver sammenlignet med Aaron Hernandez, og hvor en tredje er et problembarn med talent til første runde.

Rankings: Se dem her
Bedste fysiske talent: Tyler Eifert, Notre Dame
Boom-or-bust: Travis Kelce, Cincinnati
Sleeper: Dion Sims, Michigan State
Good guy: Nick Kasa, Colorado
”Character issues”: Travis Kelce, Cincinnati

Tight end-gruppen har sjældent været stærkere, end den er i år, hvor to tight ends kan blive valgt i første runde, og hvor den ene af de to kan blive valgt så tidligt som top 20.

Ikke siden 2006 (Vernon Davis og Marcedes Lewis) er en tight end blevet valgt i top 20 samtidig med, at endnu en tight end er røget i første runde. Men det kan ske i år. Samtidig er dybden stor med mange interessante navne til de senere runder.
– Det er den usædvanlige dybde i klassen, der begejstrer scouts, fortæller NFL Draft Scout.coms’s Rob Rang.

LÆS HER: Draftday.dk rankings – tight ends 

Notre Dames Tyler Eifert (6’6, 250) er draftens mest komplette tight end, og han kan gå i top 20. Han indledte 2012-sæsonen mindre opsigtsvækkende, men undervejs blev han succesrige Notre Dames bedste, offensive våben og sluttede med 50 catches for 685 yards og fire touchdowns.

Eifert kan spille på alle tre downs og har evnerne – i form af en god fart i fødderne, enestående kontrol over kroppen og dygtige receiver-evner – til at blive en ultraproduktiv og farlig tight end i NFL.
– Eifert vinder kampe bolde i luften, han bruger sin højde virkelig godt og er til tider mere en receiver ned af banen end en tight end, fortæller Eric Galko, der er director of scouting for det private scouting-firma, Optimum Scouting, til Draftday.dk.

Kritikerne peger på, at Eifert mere er en stor wide receiver end bygget som en tight end, men han har kropsbygningen til at tage på i vægt og blive større og stærkere. Og så kan han blive en stor faktor for sit NFL-holds angreb, som de allerbedste tight ends i NFL er det. Om få kan vi meget vel sige Gronk, Graham og Eifert i samme sætning.

I college hos Stanford lærte Zach Ertz (6’5, 249) i flere år af Coby Fleener, der nu viser lovende takter hos Indianapolis Colts. Nu er Ertz så gået i draften, og eksperter vurderer ham til at være endnu bedre end Fleener, der i 2012 var den førstevalgte tight end.

Flere eksperter har sammenlignet Ertz med Jason Witten, da Cowboys-stjernen forlod University of Tennessee. Ertz har gode hænder, har en ideel størrelse, løber skarpe ruter og er effektiv i de små områder på banen. Alene i 2012 greb han 69 bolde for 898 og seks touchdowns.

Ertz er en moden spiller, der har lært meget af Jim Harbaugh og siden David Shaw hos Stanford i skolens Pro Style-angreb og kan starte fra dag ét i NFL, selvom han ikke er mere end en middelmådig faktor på blokeringer.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…