NFL preview 2017: New York Jets

Forventningerne til New York Jets er på lavpunktet før den kommende sæson og med god grund.

Holdet har i offseason gennemført en kæmpe foryngelseskur og har sagt farvel til et hav af veteraner.

Væk er profiler som wide receivers Brandon Marshall og Eric Decker, quarterback Geno Smith samt linebacker David Harris, cornerback Darrelle Revis og safety Marcus Gilchrist.

Jets har nu kun fire spillere i truppen, der er ældre end 30 år, og derfor er det et ungt og uerfarent hold, head coach Todd Bowles sender på banen i 2017.

Og det ovenpå en 2016-sæson hvor Jets kun vandt fem kampe og sluttede sidst i AFC East.

Derfor forventer ingen, at Jets kan gøre sig gældende i denne sæson, og man kan kalde med rette kalde 2017 for et overgangsår for “Gang Green”. Det giver lidt ro til Bowles, der i sine to første sæsoner har en 15-17 rekord.

Efter to sæsoner med Chan Gailey som angrebschef, har Jets hyret John Morton, der kommer til fra New Orleans Saints. Her har han været wide receivers coach, og han vil indføre et West Coast-orienteret system, der lægger vægt på kast fremfor løb.

Kacy Rodgers er stadig defensiv koordinator, og han styrer et forsvar, der de seneste tre sæsoner har været virkelig god til at stoppe modstandernes løb.

Angrebet

Mortons West Coast-angreb prioriterer præcision og at undgå turnovers, men han har ikke meget arbejde med på quarterback.

Jets har formentligt en af de dårligste grupper (hvis ikke den dårligste) quarterbacks anført af den 38-årige Josh McCown, der efter et par skadesplagede sæsoner hos Cleveland Brown, er hentet ind som starter.

McCown kan i enkelte kampe ramme et højt niveau, men han er ikke særlig præcis og laver generelt for mange fejl. Bag ham sidder 2016-andenrundevalget Christian Hackenberg, der ikke fik  ét eneste snap som rookie.

At dømme fra sporadiske preseason-kampe er Hackenberg fortsat ekstremt rå, mangler fornemmelse for pres og mangler meget for at kunne starte i NFL. Bryce Petty har to år tilbage af sin kontrakt, men han har heller ikke starterkvalitet.

Hvis det stod skidt til på quarterback, ser det næsten værre ud på wide receiver-positionen. Decker og Marshall er væk, og Quincy Enunwa, der fik sit gennembrud i 2016 og greb for 857 yards og fire touchdowns, er ude for sæsonen med en alvorligt nakkeskade.

Derfor er Jets’ bedste receiver nu Robbie Anderson, der er i sit blot andet år efter at være kommet undrafted ind i ligaen. Anderson har potentiale men derfra til at skulle være go-to-guy er et stort skridt.

Næste mand på holdkortet er endnu en undrafted receiver fra 2016-draften, Jalin Marshall, der blot greb 14 bolde for 162 yards og to touchdowns som rookie. Han er desuden i karantæne de første fire kampe af sæsonen.

Chris Harper og ArDarius Stewart udgør dybde i en af ligaens svageste grupper, hvor spillere som Charone Peak, Gabe Marks og Frankie Hammond kæmper om pladser i truppen.

Den bedste receiver kan meget vel være tight end Austin Seferian-Jenkins. Han har masser af størrelse og er virkelig atletisk, men han skal producere mere end de 110 yards, det blev til hos Jets sidste år. Også han har karantæne i de første kampe af sæsonen. Jordan Leggett er rookie og dygtig pass catcher. Han kan hurtigt få en rolle i et system, der ofte har tight ends som den primære receiver.

Jets’ running backs vil også få en stor rolle i kastespillet, og det er måske på den position, at Jets skal hænge deres offensive hat. Det har i mange år været deres bedste angrebskort, og sidste år rangerede løbeangrebet som det 12. bedste og snittede 4,3 yards pr. carry.

Den erfarne Matt Forte løb for holdbedste 813 yards og syv touchdowns i 14 kampe, og selvom han er blevet 31 år, er han stadig en eksplosiv receiver. Hans dage med 20 touches pr. kamp er forbi, og han vil miste flere og flere snaps til Bilal Powell.

Powell er en rigtig god allround back, der sidste år kombinerede for flere end 1000 yards og scorede fem touchdowns. Baseret på historien er der dog ingen grund til at tro, at den 5’10 og 204 pund store Powell kan fungere som fuldtidsstarter, men han kan være virkelig god i en deltidsrolle. Elijah McGuire er en spændende rookie, der meget hurtigt kan få spilletid. Han har størrelse (5’10/214 pund), og han er ligesom de to andre en alsidig back.

Den offensive linje er et puslespil kort før sæsonstart, og den er langt fra fordoms styrke. De to guard-positioner er godt besat med James Carpenter (et tidligere Seattle-førsterundevalg) og Brian Winters men ud over de to, er der mange spørgsmål.

På venstre tackle kæmper Kelvin Beachum og Ben Ijalana om starterjobbet, og ingen af de to hører til blandt de bedste i NFL.

På højre side er der også åben kamp mellem Brent Qvale og Brandon Shell. Og for at det ikke skulle være nok, er det stadig ikke klart, hvem der skal snappe bolden. Her står duellen mellem Wesley Johnson og Jonotthan Harrison.

Jets skal nok finde den rette kombination, men en offensiv linje kræver tid for at være sammenspillet, og den luksus har Jets ikke her få uger før premieren.

Forsvaret

Jets har brugt masser af høje draftvalg på den defensive linje, der er en af NFL’s allerbedste. Derfor har modstanderne også svært ved at løbe bolden mod Jets, der de seneste tre sæsoner kun har tilladt 3,8, 3,4 og 3,7 yards pr. carry.

Leonard Williams er en lederskikkelse på og uden for banen, og han er måske Jets’ allerbedste spiller. Han er så alsidig, at han sidste år stillede op på alt lige fra 5-tech over 3-tech til nose tackle, og den 6’5 og 302 pund store Williams lavede i alt 68 tacklinger og syv sacks. Jets regner med, at han tager det næste skridt og bliver endnu mere dominerende.

Muhammad Wilkerson skuffede sidste år og var virkelig skidt mod både løb og kast, men det kan skyldes, at han sluttede 2015-sæsonen med et brækket ben. Han er nødt til at ramme tidligere sæsoners niveau.

Og så er der Sheldon Richardson, der trods gentagende handelsrygter endnu en gang går sæsonen i møde som en del af Kacy Rodgers enhed. Hans produktion er faldet over de seneste sæsoner, men han er stadig en stærk, eksplosiv brik, der kan bruges på flere pladser.

I midten er Steve McLendon en udmærket run-stopping nose tackle, men han risikerer at miste sit job til unge Deon Simon.

Jets har sagt farvel til erfarne David Harris, der har taget turen nordpå til rivalerne fra New England Patriots. Erstatningen er Demario Davis, som efter en enkelt sæson er hentet tilbage fra Cleveland Browns i en handel, hvor safety Calvin Pryor røg den anden vej.

Den 28-årige Davis er hurtigere end Harris men har ikke samme erfaring, og han er i det sidste år af sin kontrakt. Han har masser at bevise, hvis han skal beholde starterjobbet.

Det samme har 2016-førsterundevalget Darron Lee, der nu skal træde i karakter efter en skuffende rookiesæson. Lee er lynhurtig og hamrende atletisk, men han havde store problemer i sin første sæson og virkede overmatched.

Med sine 230 pund passer Lee godt som hybrid-linebacker/safety, og det kan være, han er bedre i den rolle end traditionel inside linebacker. Julian Sanford er den primære reserve.

På flanken håber Jets at Jordan Jenkins har tage det næste skridt og blive en solid pass rush-trussel. Jenkins lavede 2,5 sacks som rookie, hvor han startede 11 af 14 kampe, men han har arbejdet hårdt i offseason på at forbedre sin teknik.

Modsat skuffede Lorenzo Mauldin i sit andet år, hvor han ikke kunne matche de fire sacks, han lavede som rookie. Mauldin har desuden været i problemer uden for banen i offseason, og han risikerer at miste sin plads i truppen.

Rookie Dylan Donahue, Freddie Bishop og Josh Martin er de næste i rækken.

Veteranen Darrelle Revis er væk, og selvom han ikke var specielt god sidste år, så efterlader det et hul. Jets forsøger at lukke det med det tidligere førsterundevalg, Morris Claiborne, der er kommet til på en etårig aftale.

Claiborne bør isoleret set være en opgradering i forhold til Revis, men han har været plaget af skader i store dele af sin karriere. Faktisk har Claiborne kun spillet 40 af 64 kampe de sidste fire sæsoner, men hvis han holder sig på banen, har han potentiale til at lukke venstresiden helt ned.

Buster Skrine vil som udgangspunkt starte modsat Claiborne, og så rykker han på indersiden i nickel-formationer. Sidste år skuffede Skrine enormt, og han skal hæve sit spil for ikke at blive presset af Justin Burris. Burris er et ungt talent, der har gjort det godt og sagtens kan ende som starter. Marcus Williams og Darryl Roberts kæmper om pladser i truppen.

På safety har Jets sagt farvel til det tidligere førsterundevalg Calvin Pryor og Marcus Gilchrist, og der er store forventninger til de to rookies, førsterundevalget Jamal Adams og andenrundevalget Marcus Maye.

Begge har imponeret i løbet af forsommeren og i training camp, og der er god grund til at tro, at Jets har fundet et par fremragende startere til den vitale position. Adams, der er en virkelig god all-round type, blev i college rost for sine stærke lederevner, og dem har Jets virkelig brug for.

Maye er en eksplosiv herre med et godt instinkt til at spille både zone og mand-mand. Hos Florida Gators var han styrmanden for en meget talentfuld secondary. Rontez Miles og Ronald Martin kæmper om snaps som reserver.

Special teams

Efter syv sæsoner med Nick Folk har Jets skiftet ud på kicker-positionen. Ny sparker er Chandler Catanzaro, der er kommet til fra Arizona Cardinals som restricted free agent. Catanzaro skuffede stort i 2016, hvor han brændte syv field goals og fire ekstra point, og den succesrate skal hæves betragteligt, hvis ikke Catanzaro skal miste jobbet til rookie Ross Martin. Lac Edwards, som Jets valgte i syvende runde sidste år, går igen sæsonen i møde som holdets punter. Edwards gjorde det hæderligt som rookie, hvor han snittede 40,8 yards pr. spark.

Alt i alt

Det er svært at være optimistisk på Jets’ vegne, for truppen er virkelig en af NFL’s allersvageste. Der er store, store mangler på flere offensive nøglepositioner – primært quarterback og wide receiver – og specielt linebacker-gruppen er tyndt besat. Jets får mere end svært ved at matche de fem sejre fra sidste år, og det vil ikke overraske, hvis det kun bliver til en to-tre gevinster i den kommende sæson.

Jets-ekspert: Todd Bowles er i en meget svær situation

De begynder forfra hos “Gang Green” i New York. Og når år 1 af genobygningen af holdet er overstået, skal Jets meget vel ud og søge efter en ny head coach.

Det vurderer Darryl Slater, der dækker Jets på daglig basis for avisen The Newark Star-Ledger. For han tror ikke, at Todd Bowles overlever endnu en dybt skuffende sæson.

Darryl Slaters vurdering er, at head coach Todd Bowles er i en meget, meget svær situation. På den ene side er holdet ved at at blive genopbygget, og det har medført flere yngre, biligere, men urutinerede spillere i truppen. Men på den anden kan Bowles næppe overleve en 2017-sæson med kun en håndfuld sejre.

Også selvom forventningerne til Jets med rette er lave på baggrund af de spillere, som Bowles har at arbejde med.
– Bowles overlever ikke, hvis Jets vinder fem kampe eller færre. Jeg vil faktisk blive chokeret, hvis han overlever sådan et scenario. Han skal vinde mindst seks kampe – efter sidste års 5-11-sæson – og også holde roen i omklædningsrummet i forhold til disciplin og kemi. Det var et problem sidste år, fortæller Slater til Draftday.dk.

Jets har i de senere måneder skilt sig af med en lang række veteraner som Nick Mangold, Ryan Fitzpatrick, David Harris, Darrelle Revis, Eric Decker, Calvin Pryor og Brandon Marshall – spillere, der alle var med til at vinde 10 kampe for to sæsoner siden, men som i flere tilfælde skuffede i 2016 – og holdet har ikke fundet erstatninger for de erfarne navne.

Det betyder blandt andet, at Quincy Enunwa nu er holdets måske bedste wideout, og fordi Jets heller ikke i år adresserede behovet for en stærk quarterback, skal 38-årige Josh McCown starte bag center, mens de unge, men uprøvede Christian Hackenberg og Bryce Petty er hans eneste konkurrenter. Lige nu er kun fire spillere i truppen ældre end 30 år.
– Internt ser Jets absolut dette som et genopbygningsår. Ejer Woody Johnson har allerede været ude og sige, at fans ikke bør bedømme holdet udelukkende på antallet af sejre, men på de unge spilleres udvikling. Jets er fast besluttet på at genopbygge fra bunden og opefter – og bygge gennem draften, siger Darryl Slater.

LÆS: God begyndelse for Andreas Knappe i Atlanta

Netop førnævnte Christian Hackenberg, som Jets overraskende valgte i 2. runde af draften i 2016, bærer nøglen til general manager Mike Maccaghans fremtid, forudser Darryl Stater. De færreste havde set Jets bruge et så højt draft pick på quarterbacken fra Penn State, der havde haft en meget ustabil college-karriere, og Maccagnan blev hånet for valget.

Men nu har Hackenberg en reel mulighed for at træde ind på banen og starte, og hans præstation er afgørende for Maccagnan, der er i år 3 hos Jets.
– Hvis Jets vinder tre til fem kampe, afhænger Maccagmans fremtid nok af, hvor meget Christian Hackenberg viser i denne sæson – i forhold til om han er fremtidens startende quarterback, mener Jets-journalisten.

Hackenberg har ifølge Slater set bedre ud i offseason indtil nu, end han gjorde som rookie i 2016, men præcisionen på hans kast er stadig et markant issue.
– I år tog skal Hackenberg vise fremskridt i forhold til præcision og i forhold til at begrænse antallet af turnovers, mener Darryl Slater.

Der er spekuleret i, at Jets oven på en forventet svag sæson i år sandsynligvis til april næste år vil vælge én af 2018-draftens formodede top-quarterbacks – som USCs Sam Darnold eller Wyomings Josh Allen, hvis de går i draften.

Det vil dog formentlig kræve et top 3-valg i 2018-draften. Og har holdet sådan ét, hedder cheftræneren næste år altså – ifølge Darryl Slater – ikke Todd Bowles.

2017 NFL draft review: New York Jets

New York Jets ramte plet med flere af deres høje draftvalg, men de forsømte i den grad to positioner. Det kan vise sig at blive et problem både på kort og lang sigt.

Draftklasse

S Jamal Adams, LSU (1/6)
S Marcus Maye, Florida (2/39)
WR ArDarius Stewart, Alabama (3/79)
WR Chad Hansen, California (4/141)
TE Jordan Leggett, Clemson (5/150)
DL Dylan Donahue, West Georgia (5/181)
RB Elijah McGuire, Louisiana-Lafayette (6/188)
CB Jeremy Clark, Michigan (6/197)
CB Derrick Jones, Mississippi (6/204)

Det kunne vi lide

New York Jets fik valgt mange spillere, der kan gå ind og styrke truppen her og nu. Værdien var god, og Jets strakte sig ikke for at dække åbenlyse behov.

Valget af Jamal Adams lignede meget valget af Leonard Williams for nogle år siden, idet han på magisk vis faldt til Jets, selvom han var projekteret i top tre. Det var næsten klassisk Mike Maccagnan.

Adams kommer til at ændre kulturen på Jets’ forsvar, og det samme gør Marcus Maye i anden runde. Han var de sidste to sæsoner lederen på Gators forsvar. Wide receiver ArDarius Stewart ligner en starter dag ét, og tight end Jordan Leggett giver Jets en virkelig dygtig pass catcher. Alt i alt slap Jets virkelig godt fra draften.

Det kunne vi ikke lide

Når det så er sagt, så forsømte Jets i den grad at dække deres store behov på cornerback-positionen. To valg i sjette runde hjælper dem ikke her og nu, og det er langt fra sikkert, at det hjælper dem på sigt.

Starterne hedder derfor fortsat Maurice Claiborne og Buster Skrine, og førstnævnte har de sidste fire sæsoner misset 32 kampe på grund af skader. Skrine er en middelmådig starter, så Jets har fortsat et stort hul på positionen.

Den offensive linje fik heller ikke ekstra hænder, og den var i forvejen under middel. Det ser jeg som et kæmpe problem, specielt hvis Jets kaster unge Christian Hackenberg i kamp i løbet af sæsonen.

Sleeper

Jeg er vild med valget af wide receiver ArDarius Stewart, der kommer til at starte modsat Eric Decker. Stewart er en hård nyser, der løb det fulde rute-træ i college, og han er en fysisk type, der kan vinde 50/50-bolde. Samtidig er han dygtig med bolden i hænderne, og han passer perfekt til Jets’ West Coast-system. Stewart bør som minimum udvikle sig til en solid to’er i NFL.

Da Belichick trænede Jets – i 24 timer

Vi er nået til andet afsnit i Draftday.dk’s offseason-serie – “DD Flashback” – hvor vi fortæller en række af de mest legendariske historier og anekdoter fra NFL-arkiverne. Denne gang handler det om det vanvittige døgn, hvor Bill Belichick trænede New York Jets og for evigt gjorde sig upopulær hos “Gang Green”.



 

Bill Belichicks hænder rystede. Den nyudnævnte head coach for New York Jets virkede nervøs, som om noget var galt.

Om morgenen – tirsdag den 4. januar 2000 – holdt han et 20 minutter langt-møde for trænerstaben. Det var første gang, at Belichick var i spidsen for Jets-teamet, efter at han eftermiddagen forinden havde fået jobbet som cheftræner for “Gang Green”.

Det skete, da Belichicks mentor, Bill Parcells, trak sig tilbage for at blive konsulent for holdet, mens Belichick, der i tre sæsoner havde været Jets’ defensive koordinator, blev forfremmet til head coach. Præcist som det var aftalt i Belichicks kontrakt. Arvefølgen havde været på plads i tre år: “Lille Bill”, som han drillende blev kaldt, skulle tage over for “Store Bill”, som han i 14 ud af 19 sæsoner i NFL havde været assistent for.

Men nu sad Bill Belichick dér foran trænerstaben og rystede på hænderne.

Belichick talte – tydeligt nervøs – til assistenttrænerne om den forestående NFL draft og om de træningsprogrammer, der ventede spillerne. Og så forklarede han, at staben skulle mødes igen 10 dage senere, hvorefter han afsluttede mødet – tidligere end planlagt.

Få timer senere kom chokket.

Til at kaste op over
Først på eftermiddagen offentliggjorde Bill Belichick nærmest sensationelt, at han trak sig tilbage som head coach for New York Jets efter kun 24 timer i jobbet – og efter ét af de mest kontroversielle døgn i et NFL-holds historie. Udmeldingen var dybt chokerende og sendte rystelser gennem NFL og ikke mindst sportsverdenen i New York. Og dagen er blevet kaldt den værste dag i Jets’ historie, fordi Belichick efter sin abrupte exit tog sit gode tøj og sine fantastiske trænerevner med sig til arvefjenderne fra New England og dér vandt – foreløbigt – fire Super Bowls.
– Det var slemt, at Belichick forlod os, men det fik dig nærmest til at kaste op, at han skiftede til Patriots, har ESPN Radio-værten, Mike Greenberg, der er en indædt Jets-fan, fortalt.

Tre år før var Belichick faktisk – første gang – blevet udpeget til ny head coach hos Jets. I fire dage havde Jets måtte “nøjes” med den dengang 44-årige assisterende head coach fra New England Patriots, da førstevalget – Parcells – ikke kunne blive frigivet fra sin kontrakt hos netop Patriots, hvor han var cheftræner. I New England havde Parcells og Belichick været et makkerpar i 1996-sæsonen, hvor patrioterne nåede frem til Super Bowl, men her tabte til Brett Favre og Green Bay Packers.

Med Parcells umiddelbart ude af billedet på grund af kontraktstriden med New England, satsede Jets i stedet på andetvalget Belichick til at tage over for Rich Kotite, og han fik formelt jobbet. Fire dage senere besluttede NFLs commisioner Paul Tagliabue dog, at et Parcells-skifte kunne blive en realitet mod en kompensation bestående af fire draft picks, og så røg Belichick ned i hierakiet som defensive kooordinator hos Jets, mens det til gengæld blev nedfældet i Belichicks kontrakt, at han skulle tage over for Parcells, når sidstnævnte engang trak sig tilbage.

Det gjorde Parcells om eftermiddagen den 3. januar i 2000, hvor han erklærede, at han i stedet ville træde i baggrunden som en ledende front office-skikkelse hos Jets, mens “Lille Bill” blev ny boss.

Belichick ville til New England
Og derfor var det en noget overrasket Parcells, der et par timer senere fik besøg af Belichick i trænernes omklædningsrum.

Belichick bad sin mangeårige makker og mentor, der nu formelt styrede Jets-butikken, om at give lov til, at Belichick kunne komme til jobsamtale i New England, der var interesseret i ham.

En irriteret Parcells afviste ønsket og gjorde Belichick opmærksom på, at han jo i lang tid netop havde ønsket at stå forrest i arverækken hos Jets, og at han oven i købet var blevet betalt særdeles godt for det. Men Belichick forklarede, at han var kommet i tvivl om en fremtid i New York, fordi det var uvist, hvem der ville blive holdets nye ejer. Foråret før var holdets mangeårige ejer, Leon Hess, død, og to rigmænd, Woody Johnson og Charles Dolan, kæmpede nu om at købe holdet, og midt i den magtkamp følte Belichick sig ikke tryg.

Parcells truede Belichick med bemærkningen om, at hvis Belichick virkelig ville til New England, ville Jets kræve en heftig kompensation for ham.
– Han havde en aftale og forsøgte at komme ud af den. En aftale er en aftale. Vil du ud af den? Så skal du betale for det. Så simpelt er det, har Parcells fortalt Sports Illustrated.

Det blev aften og nat i New York, Parcells hørte ikke mere til Patriots-flirten, og næste formiddag mødtes Belichick med trænerstaben til det første stabmøde, men bortset fra hans nervøse fremtoning var der intet usædvanligt at spore hos den nye head coach. Klokken 14.30, lokal New York-tid, skulle han stå på podiet foran medierne og officielt introduceres som holdets næste head coach på et stort anlagt pressemøde.

Troede man.

Farvel på en serviet
Klokken 14.20 – ti minutter før pressemødet gik i gang – dukkede Belichick pludselig op på Parcells’ kontor og meddelte, at han trak sig tilbage som head coach for New York Jets. Han gav herefter samme meddelelse til flere assistenttrænere, og få minutter før pressemødet skulle begynde, mødte han Jets’ præsident, Steve Gutman, som modtog den formelle, skrevne meddelelse om tilbagetrækningen.

Skrevet på en serviet – og i bare tre sætninger – oplyste Belichick, at han stoppede som træner:
– Jeg trækker mig tilbage som HC for NYJ, lød de korte vendinger, som han havde nedfældet i farten.

En “break up”-besked, der siden har provokeret mange Jets-fans.
– Min reaktion var, at vi ikke engang betød nok for ham til, at han ville skrive alle ordene ud, husker Mike Greenberg i en ESPN-dokumentar om farvellet.

Få øjeblikke senere stod Bill Belichick foran en måbende football-presse iklædt gråt jakkesæt, lyseblå skjorte og slips og erklærede, at han var færdig hos Jets – inden han stort set var begyndt i jobbet. Belichick svedte og var tydeligvis ukomfortabel, men talte uafbrudt i 25 minutter.
– Den aftale, som jeg lavede, var lavet med Hr. Hess, Bill Parcells og Hr. Gutman, og situationen har ændret sig på dramatisk vis. Og det vil ændre sig yderligere, forklarede han.

Han sagde, at Jets efter planen skulle have haft en ny ejer flere uger forinden, men at meget stadig ikke var på plads.
– Der er mange ubesvarede spørgsmål her, sagde han blandt andet.

Herefter tog Gutman ordet, forsøgte at forklare situationen og lod pressen vide, at man i virkeligheden skulle have ondt af Belichick, der tydeligvis ikke var helt afklaret.
– Han har tydeligvis en indre uro, sagde Gutman nærmest undskyldende.

Så var det slut. Parterne gik hver til sit. Og så begyndte krigen.

Weis havde overhørt samtale
Blot få timer senere klagede Belichick formelt til NFL over, at han ikke måtte tale med Patriots om et job, mens Jets omvendt krævede, at NFL besluttede, at Belichick ikke var en fri fugl på markedet. Commissioner Paul Tagliabue meddelte, at han ville vurdere sagen og komme med en afgørelse senere.

Den 11. januar vandt Woody Johnson slaget om Jets og købte holdet for 635 millioner dollars, og to dage senere sad Belichick, Parcells og flere andre Jets-folk i et kontor på 38. etage i en skyskraber på Manhattan. Her havde NFLs chefjurist hovedkvarter, og her skulle Belichick og hans støtter på den ene side – og Jets-lejren på den anden side – fremføre deres argumenter i sagen.

Belichick var repræsenteret af advokaten Jeffrey Kessler, der – ganske rammende – 16 år senere også repræsenterede Belichicks quarterback, Tom Brady, i “Deflategate”-skandalen.

Men denne torsdag i den første måned i det nye årtusinde handlede det ikke om flade bolde, men derimod om retten til at forhandle med New England Patriots. Paul Tagliabue, der fungerede som sagens dommer, skulle overbevises i mødelokalet.

Kessler indkaldte blandt andre Jets’ offensive koordinator, Charlie Weis, som vidne. Han og Belichick var allierede, og Weis fortalte Tagliabue, at han havde overhørt Parcells fortælle Steve Gutman, at Belichick i realiteten ikke ville få så meget magt over truppen, som han var berettiget til. Sagt med andre ord: Jets havde ikke intentioner om at overholde deres del af kontrakten, og derfor var aftalen ikke noget værd. Den burde Belichick derfor ikke være låst fast af.

Hej Bob, det er Darth Vader…
Weis havde tidligere opfordret Parcells til at hyre ham som ny cheftræner i stedet for Belichick, men det havde Parcells afvist, og Parcells så derfor Weis’ vidneudsagn som et bevidst forsøg på at sige tak for sidst – og på at bringe sig i position til et job hos Belichick i New England.

Da Weis næste dag vendte tilbage til Jets’ hovedkvarter, tog en vred Parcells imod ham og sagde:
– Charlie, du skal pakke dit lort og forlade bygningen!

Trods’ Weis vidneudsagn dømte Tagliabue dog til Jets’ fordel. Bill Beilichick kunne ikke gå til jobsamtale i New England og siden få et job hos patrioterne – med mindre at holdet betalte Jets en kompensation.

På det tidspunkt var sagen dog trukket så meget i langdrag, at “Gang Green” ikke længere ville holde på Belichick – trods kontrakten. Jets havde netop hyret linebackers coach, Al Groh, som ny head coach, og derfor besluttede Parcells og Co. at indlede forhandlinger med Patriots.

Parcells skulle stå for de forhandlinger, men efter hans kontroversielle exit fra holdet i 1997 havde han ikke talt med Patriots-ejer Robert Kraft, der stadig var stærkt oprevet over trænerlegendens farvel. Parcells var bevidst om det og for at bløde situationen op, ringede han til Kraft og indledte samtalen med ordene:
– Hej Bob. Det er Darth Vader.

Kraft grinede af den selvironiske åbningsbemærkning, de talte sammen i 40 minutter, og i de næste to dage forhandlede de om en pris for Belichick. Parcells krævede et førsterundevalg i 2000-draften, hvilket Kraft længe afviste at betale, men klokken 23, lokal tid, den 26. januar, 2000, ringede Patriots-ejeren til Parcells og sagde, at han ville acceptere prisen, hvis holdene samtidig kunne bytte et par sene draft picks.
– Jeg træffer en beslutning, som jeg egentlig ikke vil træffe, fordi jeg vil have den fyr som min head coach, forklarede Kraft om tabet af et førsterundevalg.

Fredag den 28. januar 2000 – 24 dage efter hans 24 timer hos Jets – kunne New England Patriots så præsentere Bill Belichick som holdets nye head coach.
– Forhåbentlig går denne pressekonference lidt bedre end den sidste, jeg havde, indledte Belichick.

Fik en Pro Bowler i bytte
Nede i New York kaldte Parcells samtidig aftalen for en “win-win” for alle: Belichick fik sin vilje, og Jets fik en flot kompensation for ham. Jets brugte et par måneder senere det førsterundevalg, som holdet fik for Belichick, på defensive end Shaun Ellis.

Og Shaun Ellis fik bestemt en god karriere i New York. 11 sæsoner, 184 kampe og to Pro Bowls blev det til.

Men det er absolut ingenting i forhold til den karriere, som Bill Belichick siden har haft i New England. Udover at føre Patriots frem til fire NFL-titler og i alt seks Super Bowls, har mægtige “Lille Bill” også skabt et succesrigt hold, som andre hold i NFL måler sig efter.

Det var med andre ord noget af en levende NFL-legende, som Jets ikke kunne holde på.

Men i det mindste kan fans af det grønklædte hold i dag sige, at Bill Belichick engang trænede Jets.

I 24 timer, vel at mærke.

LÆS OGSÅ: Den mandag, hvor John Lennon blev skudt

2016 NFL draft review: New York Jets

New York Jets leverede et af årets mest spektakulære valg, da de tog Penn State quarterback Christian Hackenberg i anden runde. Ud over det valg fik Jets tilføjet fart på linebacker-positionen og wide receiver-positionen. Og så valgte Jets også en punter, der forhåbenligt kan løfte deres special teams, hvor holdet sidste år var næstdårligst i net yards pr. punt.

Læs også: Jets draft preview

Draftklasse

LB Darron Lee, Ohio State (1/20)
QB Christian Hackenberg, Penn State (2/51)
OLB Jordan Jenkins, Georgia (3/83)
CB Juston Burris, North Carolina State (4/118)
OT Brandon Shell, South Carolina (5/158)
P Lac Edwards, Sam Houston State (7/235)
WR Charone Peak, Clemson (7/241)

Det kunne vi lide

Valget af Darron Lee i første runde giver Jets masser af fart, og han er en type, der kan spille alle tre downs. Det eneste lille minus er hans manglende fysik og styrke, så Lee skal bruge masser af tid i træningslokalet. Fjerderundevalget, cornerback Juston Burris, har godt størrelse og fysik, og han giver dybde på en position, hvor Jets har et undervurderet behov. Hvis alt går vel, kan han få en større rolle om en sæson eller to. Syvenderundevalget Charone Peak kunne være gået flere runder tidligere, så her fik Jets rigtig god værdi. 

Det kunne vi ikke lide

Valget af quarterback Christian Hackenberg var efter min mening alt, alt for tidligt. Der er ingen tvivl om, at Hackenberg har masser af fysisk talent, men hans tape er virkelig skidt, og han skal genopbygges helt fra bunden. Når man tænker på, at Jets har jagtet en franchise quarterback i mange år og uden held har valgt upolerede talenter som Bryce Petty (2015), Tajh Boyd (2014), Geno Smith (2013) og Greg McElory (2011), så kan det undre, at Jets så tidligt valgte et boom/bust-talent. Jeg håber, Jets får held til at udvikle Hackenberg, men jeg tvivler. Jets mangler pass rush fra flanken, men jeg er ikke sikker på, at Jordan Jenkins er eksplosiv nok til at kunne skabe konstant pres som outside linebacker.

Sleeper

Jeg er helt vild med valget af lynhurtige Charone Peak i syvende runde. Han kunne være blevet valgt så højt som i tredje runde, og han lander i en rigtig god situation hos Jets. Brandon Marshall er 32 år og har to sæsoner tilbage af sin kontrakt, og sidste års andenrundevalg Devin Smith var skadet og bidrog ikke med noget. Clemson har de seneste år leveret super-receivers til NFL (Sammie Watkins, Martavis Bryant, DeAndre Hopkins), og Peak kan måske blive den næste.

Her kan du læse alle vores NFL draft review

2016 NFL draft preview: New York Jets

Sidste år fik general manager Mike Maccagnan fremragende værdi i defensive end Leonard Williams, men ellers var der ikke mange lyspunkter i Maccagnans første draft.

I alt blev det kun til 41 kampe fra draftklassen fordelt på Williams, Devin Smith og Lorenzo Mauldin og med til historien hører, at Jets kun havde seks valg og blandt andet tog en quarterback.

Det samme antal har Jets i år, og det er ikke meget, når truppe fortsat skal styrkes på nøglepositioner. Måske kan New Yorkerne hente flere valg, hvis de får held til at handle defensive end Muhammad Wilkerson – men det er et stort hvis…

2015 rekord: 10-6
Draft valg i de tre første runder: 20, 51, 83
Tre største behov: QB, OT, CB
General manager: Mike Maccagnan (2015)
Head coach: Todd Bowles (2015)

Quarterback

Ryan Fitzpatrick gjorde det fremragende sidste år og førte Jets til 10 sejre, men han har ikke fået forlænget sin kontrakt. Parterne er angiveligt langt fra hinanden, og Geno Smith og Bryce Petty står som de næste i rækken. Smith er endda free agent efter denne sæson. Jets kan hive endnu en veteran ind eksempelvis Brian Hoyer, men det ændrer ikke på, at Gang Green har brug for at finde en franchise quarterback. Memphis’ Paxton Lynch er et navn, der ofte er blevet kædet sammen med Jets, men spørgsmålet er, om New Yorkerne overhovedet får chancen for at vælge ham med det 20. valg. Mississippis States Dak Prescott eller Jacoby Brissett fra North Carolina State kan være andre navne på Jets’ radar på anden- og tredjedagen.

Linebacker

Jets mangler simpelthen fart på forsvaret, og det starter på linebacker-positionen, hvor de både kan bruge pass rush og speed i opdækning. Sidste års tredjerundevalg, Lorenzo Mauldin, viste potentiale som rookie med fire sacks, men Jets skal lægge mere pres på quarterbacken. I første runde kan spillere som Clemsons Shaq Lawson, Georgias Leonard Floyd eller Eastern Kentuckys Noah Spence være i spil. På andendagen virker Marylands Yannick Ngakoue som et yderst interessant fit til Jets. På inside linebacker vil Ohio States Darron Lee superatlet være et fremragende valg i første runde, mens LSU’s Dion Jones kunne være det i anden runde.

Offensive tackle

Selvom Jets har handlet sig til Ryan Clady, så er det for nu kun på en etårig aftale. Samtidig må New Yorkerne erkende, at det kun godt et år siden, at Clady rev korsbåndet over. Tidligere i karrieren har han revet en brystmuskel over og været på injured reserve med den alvorlige LisFranc-fodskade. Så Clady er en nødløsning, og derfor bør Jets slå til, hvis de får chancen for at vælge en potentiel startende tackle. Hold øje med Indianas Jason Spriggs i anden runde.

Andre behov

Man skulle ikke tro det, men Jets kunne godt bruge en defensive lineman nærmere bestemt en nose tackle. Alabamas Jarran Reed eller A’Shawn Robinson vil være mulige emner i første runde. Jets har desuden et undervurderet behov på cornerback-positionen, hvor Antonio Cromartie er væk og Dee Milliner ikke er slået igennem.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

2015 NFL Draft review – New York Jets

New York Jets valgte måske draftens allerbedste spiller med det sjette valg og fandt et spændende quarterback-talent.

Alligevel manglede Jets at vælge til en position, hvor der i løbet af den nærmeste fremtid skal ske udskiftninger.

Draftklasse

DT Leonard Williams, USC (1/6)
WR Devin Smith, Ohio State (2/37)
OLB Lorenzo Mauldin, Louisville (3/82)
QB Bryce Petty, Baylor (4/103)
OG Jarvis Harrison, Texas A&M (5/152)
DT Deon Smith, Northwestern St. LA (7/223)

Det kunne vi lide

Jeg er vild med, at Jets holdt sig til deres draft board og helt simpelt tog den bedste spiller på brættet, defensive tackle/end Leonard Williams. Det må alligevel have krævet mod fra general manager Mike Maccagnan, da Jets i forvejen har de stærke, tidligere førsterundevalg Sheldon Richardson og Muhammad Wilkerson på samme position. Jets kan kun blive bedre oppe foran med valget af Wilson, og derfor var valget det rigtige. Bryce Petty i fjerde runde er også et solidt pick, fordi han som minimum får lov at lære ét år bag Ryan Fitzpatrick og Geno Smith. Starterjobbet kan meget vel være Pettys midt 2016. Sidst men ikke mindst så hentede Jets en running back hos St. Louis Rams, Zac Stacy, for et syvenderundevalg, og det var billigt for en spiller der for to år siden løb for næsten 1000 yards og syv touchdowns.

Det kunne vi ikke lide

Jeg kunne fortsat godt have tænkt mig at se en offensive tackle i Jets’ draft. D’Brickashaw Fergusons niveau er faldende, og han er ikke de 14 millioner dollars værd, som han koster Jets i 2016. Breno Giacomini er en middelmådig højre tackle, så Jets kunne godt have brugt en opgradering på de yderste positioner af linjen. Wide receiver Devin Smith i toppen af anden runde var for tidligt efter min smag, men Jets havde brug for en type, der virkelig kan tage toppen af forsvarene.

Sleeper

Louisvilles Lorenzo Mauldin har været utrolig meget igennem i sit liv og har blandt andet boet hos 16 plejefamilier. Han er en hård nyser med en stærk football personlighed og en “giv aldrig op”-attitude, og Todd Bowles skal nok få det maksimale ud af den produktive pass rusher. Jeg er næsten sikker på, at Mauldin nok skal få succes i NFL på den ene eller anden måde. 

2015 NFL Draft preview – New York Jets

General Mike Maccagnan holder kortene tæt til kroppen i sin første draft som ansvarlig hos New York Jets.

Sammen med head coach Todd Bowles skal Maccagnan opgradere på den offensive linje og finde pass rushers til et forsvar, der er stærk på linjen og har fået masser af kvalitet på cornerback-positionen.

2014 rekord: 4-12
Draft valg i de tre første runder: 6, 37, 70
Tre største behov: OLB, OT, QB
General manager: Mike Maccagnan (2015)
Head coach: Todd Bowles (2015)

Outside linebacker

På papiret har Jets flere interessante navne på denne position, men kradser man lidt i overfladen, er der store problemer. Måske ikke nødvendigvis i denne sæson men på sigt, for Calvin Pace og Jason Babin er begge 34 år og i det sidste år af deres kontrakter, og Quintin Coples er aldrig slået rigtigt igennem. Potentielt står Jets og skal bruge to startere på positionen i løbet af de næste år, og derfor vil det være en god idé at styrke positionen i årets draft. I første runde er Floridas Dante Fowler best case scenario, men han bliver nok valgt inden. Kentuckys Bud Dupree og Clemsons Vic Beasley er begge outsidere med det sjette valg. Venter Jets til anden eller tredje runde er Louisvilles Lorenzo Mauldin et interessant navn.

Offensive tackle

Det er næsten 10 år siden, at Jets valgte D’Brickashaw Ferguson i første runde af 2006 NFL Draft, og i en alder af snart 32 år spiller han ikke længere på højeste niveau. Næste år har Ferguson et cap hit på mere end 14 millioner dollars, og det vil derfor ikke overraske, hvis Jets kigger efter hans afløser i årets draft. På højre side er Breno Giacomini ikke nogen super starter, og Jets kan sagtens overveje at finde en tackle, der kan starte på højre side i år og overtage for Ferguson næste år. Stanfords Andrus Peat og Miamis Ereck Flowers er begge potentielle valg i første runde. Texas A&M’s Cedric Ogbuehi og Penn States Donovan Smith er andre navne, der er værd at skrive sig bag øret.

Quarterback

Ja, Geno Smith er fortsat starter, men det er ikke for sjov, at Jets har hentet Ryan Fitzpatrick ind som reserve i Chan Gaileys system. Jets er fortsat på udkig efter en franchise quarterback, og de kan stå i et dilemma, hvor da får mulighed for at vælge Oregons Marcus Mariota. Ham vil de få svært ved at sige nej til. Senere i draften er det ikke umuligt, at Jets napper en udviklingsquarterback a la Bryce Petty eller Brett Hundley.

NFL giver Jets stor bøde i Revis-sag

NFL har givet New York Jets en stor bøde på 100,000 dollars for tampering i sagen om cornerback Darrelle Revis.

Det skriver New York Daily News.

I december udtalte Jets’ ejer Woody Johnson, at han “ville elske at se Revis vende tilbage” til Jets, og det var en overtrædelse af reglerne, fordi cornerbacken på daværende tidspunkt var på kontrakt hos New England Patriots.

Boston-rivalerne klagede til NFL, der har valgt at straffe Jets med en bøde dog ikke med fratagelse af valg i den kommende draft.

Revis skiftede i marts til Jets efter én sæson hos Patriots, og siden klagede New Yorkerne over, at Patriots ejer Robert Kraft efterfølgende udtalte, at han ville ønske, at Revis fortsat var hos Patriots.

Den udtalelse har NFL ikke straffet Patriots for, og dermed er Revis-sagen nu lukket.