2016 NFL Mock Draft 2. runde – Jacob Nørtov

Når klokken rammer midnat sættes anden runde af 2016 NFL draft igang. Her er et bud på, hvordan de 32 valg kan falde i anden runde.

32. Cleveland Browns – QB Connor Cook, Michigan State
Browns takkede nej til Paxton Lynch, men de sidder i en fremragende position til at vælge Cook. Den chance bør Browns ikke lade passere.

33. Tennessee Titans – CB Mackenzie Alexander, Clemson
Jason McCourty missede masser af kampe sidste år, og Titans kunne bruge hjælp på det bageste forsvar. Alexander vil være et super valg

34. Dallas Cowboys – DE Kevin Dodd, Clemson
Cowboys fik deres running back i første runde, så nu er det tid til at give forsvarslinjen noget hjælp.

35. San Diego Chargers – TE Hunter Henry, Arkansas
Chargers har mistet Lardarius Green til Pittsburgh Steelers, og Antonio Gates bliver 36 år i juni. Det er tid til at tænke på fremtiden.

36. Baltimore Ravens – DE Emmanuel Ogbah, Oklahoma State
Ravens elsker fysiske, powerfulde forsvarsspillere, og efter at have taget en tackle i første runde, er det nu tid til at adressere forsvaret.

37. Kansas City Chiefs – SS Von Bell, Ohio State
Chiefs handlede ned fra første runde og vælger for første gang i anden runde. Her kan de gå efter en safety, da de har sagt farvel til Tyvon Branch og Hussain Abdullah.

38. Jacksonville Jaguars – OG Cody Whitehair, Kansas State
Whitehair er utrolig alsidig og har spillet de fleste positioner på linjen. Ved at vælge ham kan Jaguars flytte rundt på Brandon Linder, A.J. Cann og finde den rette kombination.

39. Tampa Bay Buccaneers – DE Noah Spence, Eastern Kentucky
Bucs nappede en cornerback i første runde, og nu er turen kommet til den defensive linje. Her er Tampa Bay ifølge meldinger vilde med Spence.

40. New York Giants – OT Jason Spriggs, Indiana
Giants skal ud af andendagen med en højre tackle, og hvis Jack Conklin havde været på brættet i første runde kunne han have været valget. Nu ender det med Spriggs.

41. Chicago Bears – DT A’Shawn Robinson, Alabama
Robinson var et populært valg i mock drafts til Bears i første runde. Nu får de ham i stedet i anden runde og til glimrende værdi.

42. Miami Dolphins – LB Reggie Ragland, Alabama
Dolphins drafter ud fra BPA-tilgang, og det viste de med valget af Laremy Tunsil. Ragland kan meget vel være højst på deres board, og han dækker samtidig et behov.

43. Tennessee Titans – OLB Kamelei Correa, Boise State
Edge rusher står højt på Titans liste. Brian Orakpo og Derrick Morgan lavede kun 11,5 sack tilsammen sidste år. Correa kan hjælpe med pres på quarterbacken.

44. Oakland Raiders – DT Chris Jones, Mississippi State
Jones vil være et fremragende fit til Raiders. Han kan spille 3-tech i 4-3 formationer og 5-tech i 3-4 formationer. 

45. Tennessee Titans – WR Braxton Miller, Ohio State
Titans er angiveligt vilde med Miller og vil bruge et af deres andenrundevalg på ham. Han har høj upside og kan bruge et år på at lære, før Titans virkelig har brug for ham.

46. Detroit Lions – Jarran Reed, Alabama
Lions tog en tackle i første runde men kunne ligeså godt have taget Reed. Ham får de i anden runde.

47. New Orleans Saints – DE Bronson Kaufusi, BYU
Efter at have taget en defensive tackle i første runde styrker Saints linjen med valget af den alsidige pass rusher Kaufusi. 

48. Indianapolis Colts – ILB Deion Jones, LSU
Angrebslinjen blev styrket i første runde, og nu napper Colts så en linebacker, der kan udfylde hullet efter Jerrell Freeman.

49. Buffalo Bills – DT Andrew Billings, Baylor
Bills har brug for at finde en starter til linjen, og selvom Billings mere er en ren nose tackle, så skal Rex Ryan nok få det til at fungere. Han kan på sigt overtage fra Kyle Williams.

50. Atlanta Falcons – LB Myles Jack, UCLA
Jacks fald stopper hos Falcons. Efter at være gået safety-vejen i første runde, finder Dan Quinn nu sin coverage linebacker i forrygende Jack.

51. New York Jets – OT Le’Raven Clark, Texas Tech
Jets forsøgte ifølge amerikanske medier at handle op, da Laremy Tunsil faldt. Det lykkedes ikke, men nu får de i stedet Clark.

52. Houston Texans – NT Austin Johnson, Penn State
Texans finder arvtageren for Vince Wilfork, og Bill O’Brien bliver genforenet med Johnson fra Penn State.

53. Washington Redskins – CB Kendall Fuller, Virginia Tech
Redskins tog en receiver i første runde, og i anden runde styrker de så det bageste forsvar med lokale Fuller.

54. Minnesota Vikings – OG Christian Westerman, Arizona State
Vikings skal finde dybde og en potentiel starter til den offensive linje, og Westerman er et rigtig godt fit til holdets blokeringssystem.

55. Cincinnati Bengals – WR Michael Thomas, Ohio State
Bengals blev snydt for en receiver i første runde, så i stedet snupper de store, fysiske Thomas i anden runde. Andy Dalton bliver glad for det valg.

56. Seattle Seahawks – DT Hassan Ridgeway, Texas
Ridgeway er en powerfuld eksplosiv lineman, der ikke har fået nok ud af sit store talent. Det er lige sådan en spiller, Pete Carroll kan få det maksimale ud af.

57. Green Bay Packers – TE Nick Vannett, Ohio State
Packers er i markedet for en tight end. Jared Cook spiller på en etårig aftale, og Richard Rodgers er primært red zone-mål. Vannett er en godt bud i det her spot.

58. Pittsburgh Steelers – CB Xavien Howard, Baylor
Steelers går dobbelt på cornerback-positionen efter at have taget Artie Burns i første runde. Howard har størrelse og fysik, som Steelers søger.

59. Kansas City Chiefs – OLB Jordan Jenkins, Georgia
Chiefs har før med stor succes drafted spillere fra Georgia, og Jenkins udfylder et behov på et tyndt besat position. Justin Houston risikerer at misse en stor del af 2016-sæsonen.

60. New England Patriots – OLB Kyler Fackrell, Utah State
Fackrell giver Patriots masser af fart på ydersiden, og han kan bruges både som defensive end og coverage linebacker. Han har en ACL-skade på cv’et, der kan skræmme.

61. New England Patriots – WR Tyler Boyd, Pittsburgh
Boyd har størrelse, som Patriots mangler i receiver-gruppen, og så kan han spille både på ydersiden og fra slot-positionen.

62. Carolina Panthers – S Su’a Cravens, USC
Panthers har i lang tid været vild med Cravens, og hvis han er på brættet i bunden af anden runde, lader de ham ikke slippe forbi.

63. Denver Broncos – DE Jihad Ward, Illinois
Broncos har sagt farvel til Malik Jackson, og erstatningen finder de i form af Illinois’ Jihad Ward.

2016 NFL mock draft final – Søren Hygum Hansen

Her følger min første og eneste mock draft i denne draft-sæson.

En mock draft, der er kommet til verden efter mange, mange ugers research, der – traditionen tro – ofte er helt ubrugeligt på selve draft day, fordi der kommer nye meldinger, der vender op og ned på alt.

Bemærk at linebacker Reggie Ragland (helbred, atletiske begrænsninger) og defensive tackle A’Shawn Robinson (overvurderet ifølge nogen, two down-lineman) er helt uden for top 32. Det samme er quarterback Paxton Lynch.

Men det er tæt i år. Spillere, der bliver valgt med 15. valget, kan lige så godt ryge ned til plads 35 i et uheldigt scenario. Og ja – en handel eller to kan hurtigt smadre denne mock draft…

1. Los Angeles Rams – QB Jared Goff, California
Rams handlede op for at vælge Goff. Adskillige insiders har allerede fortalt, at det er California-quarterbacken, som Rams vil vælge. Han giver holdet den franchise quarterback, som Rams har hårdt brug for på et tidspunkt, hvor resten af holdet er godt, og hvor vædderne er flyttet til Los Angeles og har brug for et ansigt udadtil, der kan begejstre i millionbyen, som ikke har haft et NFL-hold i 20 år. Goff er ikke noget supertalent, men han har alle muligheder for at blive en virkelig god NFL-passer.

2. Philadelphia Eagles – QB Carson Wentz, North Dakota State
Meningerne om Wentz er delte. Der er den lejr, der mener, at han har de fysiske evner og potentialet til at en bedre udgave af Joe Flacco. Og så er dem, der mener, at han er overvurderet og har spillet alt for lidt på et for lavt niveau (FCS) til, at man ordentligt kan bedømme ham. Uanset hvad er hans fremtidens mand i Philly, der handlede op for at snuppe ham.

3. San Diego Chargers – OT Ronnie Stanley, Notre Dame
Ubetinget draftens største mysterium. General manager Tom Telesco er oplært af Bill Polian, der selv var en ekspert i at holde tæt – og til at få andre til at holde tæt frem mod draften. Polian mener, at Stanley er draftens bedste spiller overhovedet, har han erklæret, og derfor mener mange, at Telesco vil se tilsvarende positivt på Stanley. Ganske enkelt fordi de har samme football-filsofi og ønsker “plug and play”-linemen, som Stanley er. Han har Pro Bowl-potentiale som bodyguard for Philip Rivers.

4. Dallas Cowboys – CB Jalen Ramsey, Florida State
Internt hos Dallas Cowboys er de vilde med Ramsey, men også med Ezekiel Elliott. De seneste meldinger fra holdets “war room” går på, at Ramsey er et mulehår foran Elliott, men at Cowboys samtidig mener, at de vil kunne vinde mange flere kampe med running backen som grundsten bag Tony Romo. Omvendt har Jerry Jones sammenlignet med Ramseys mentalitet og arbejdsmoral med Deion Sanders’. Jeg tror, at de vælger Ramsey.

5. Jacksonville Jaguars – DE Joey Bosa, Ohio State
Jeg er bestemt ikke tryg ved dette valg. Slet ikke efter, at jeg tidligere i dag hørte ESPNs ekstremt velunderrettede Adam Schefter sige, at han “fornemmer”, at Jaguars går i en anden retning end Bosa. Omvendt giver et valg af Bosa bare så meget mening. Han kan blive “power end” med sidste års førsterundevalg, Dante Fowler, som “rush end”. Problemet er dog Bosas person. Der er spørgsmålstegn ved hans modenhed – han er kendt for at feste for meget. DeForest Buckner er også en mulighed.

6. Baltimore Ravens – OT Laremy Tunsil, Ole Miss
Jeg kan sagtens se Ravens handle ned. Omvendt står general manager Ozzie Newsome i en fænomenal situation. Han kan vælge mellem de to spillere, jeg har hørt, er allerhøjest på hans bræt. Tunsil og DeForest Buckner. Tunsil falder en smule i draften – blandt andet på grund af spørgsmålstegn om hans liv uden for banen (han er sagsøgt af sin stedfar) – men er måske draftens største talent. Han er fremtidens venstre tackle hos Ravens og er blevet sammenlignet med Hall of Famer, Walter Jones. Buckner kan dog også være valget.

7. San Francisco 49ers – DE DeForest Buckner, Oregon
Buckner vil være et drømmevalg for 49ers. Han er indbegrebet af en Trent Baalke-spiller. Kæmpestor (6’7) med gigantarme (34 3/8 inches) og de største hænder (11 3/4 inches), der blev målt ved The Scouting Combine. Og så spiller han indvendigt i “skyttegraven” – Baalke elsker at bygge op indefra og ud. Og der skal bygges op, for 49ers’ trup er stærkt svækket. Buckner bliver samtidig genforenet med manden (49ers’ head coach Chip Kelly), der hentede ham til Oregon og forsvarsmakkeren Arik Armstead fra tiden hos The Ducks, som han nu vil danne defensive end-par med hos 49ers. Armstead er lige så høj som Buckner. Har et hold nogensinde haft to defensive ends på 6 fod 7 inches?

8. Cleveland Browns – RB Ezekiel Elliott, Ohio State
Ubetinget det valg i top 10, som jeg har det sværest med. Browns-bossen Sashi Brown har erklæret, at han vil handle ned for den rette pris, og derfor tror jeg, at det er sandsynligt, at et andet hold – som Miami – handler hertil for at tage Elliott, der er den mest komplette back, som draften har set i 10 år. Jeg kan sagtens se Browns tage Elliott – “the local Ohio kid” – for Browns har absolut intet angrebskraft, eller de kan tage Michigan States offensive Jake Conklin. Han vil være et sikkert, ufarligt valg – eller så sikkert, som et Browns-valg nu kan være. I min optik hedder den 60-40 i Elliotts favør.

9. Tampa Bay Buccaneers – DT Sheldon Rankins, Clemson
Ja, Buccaneers har Gerald McCoy, men holdet savner i høj grad en makker til McCoy. Der er flere meldinger om, at Rankins ikke ryger ud af top 10, og jeg tror, at Buccaneers vælger ham. Han er en “three technique”-type lineman, som er i høj kurs p.t. En anden mulighed til Buccaneers er Leonard Floyd, mens jeg ikke ser dem vælge Vernon Hargreaves, der ellers har været det populære niendevalg gennem længere tid.

10. New York Giants – LB Leonard Floyd, Georgia
Floyd er Giants’ “top target”, lyder meldingerne fra én af de kilder, jeg stoler mest på, hvad angår “The G-Men”, men der er også folk internt hos holdet, der hellere så Giants vælge Jack Conklin, hvis han falder dertil. I månedsvis har Floyd dog angiveligt været general manager Jerry Reeses fokus, og nu er han på brættet, og så snupper giganterne Georgia-linebackeren, som trænerne hos Giants efter sigende allerede nu “savler” ved tanken over alle de måder, de kan sende ham afsted på blitzes på.

11. Chicago Bears – CB Vernon Hargreaves, Florida
Hargreaves eller Shaq Lawson? Jeg tror, de snupper cornerbacken, fordi han er højere på brættet. Uanset hvad er jeg ret overbevist om, at Bears går “defense”, men jeg indrømmer ærligt, at jeg er stærkt i tvivl om dette valg. Hargreaves’ størrelse (5 fod 10) er et issue, men det samme er Lawsons skulder for nogle hold, selvom han selv hævder, at alt er erklæret fint af lægerne.

12. New Orleans Saints – OLB Shaq Lawson, Clemson
Lawson hører hjemme i top 12, for han er en talentfuld “edge rusher” i en årgang, hvor der ikke er mange at komme efter. Jeg kan sagtens se Saints’ katastrofale kasteforsvar bliver forstærket af Hargreaves, hvis Bears ikke tager ham, men jeg tror, at Mickey Loomis og Sean Payton er mere end glade for at få en pass-rusher i favnen. Jeg tror ikke på, at Paxton Lynch er en mulighed.

13. Miami Dolphins – LB Myles Jack, UCLA
Her er, hvad jeg tror, jeg ved (og så viser det sig nok, at jeg ikke ved en dyt): Dolphins vil vælge mellem Jack, Elliott, William Jackson eller Eli Apple. Det er meget sandsynligt, at de handler op efter Elliott, men det er lige så sandsynligt, at de vælger Jack eller det mere presserende behov for en cornerback. Dolphins sendte for nylig en hel gruppe til Los Angeles for at køre Jack gennem en workout. Hvordan ser de på hans knæ? Vi ved det ikke, men i nat er vi måske klogere.

14. Oakland Raiders – S Karl Joseph, West Virginia
Raiders kan gå mange i retninger, men jeg tror, at de overrasker og vælger Karl Joseph, hvis de ikke handler ned (og vælger ham dér). Reggie Ragland er også en mulighed, men jeg tror, at han falder langt og måske ud af 1. runde på grund af spørgsmålstegn ved hans hjerte og evner i nutidens NFL (er han en “three down”-linebacker?). Joseph har længe været nævnt som et muligt førsterundevalg, men i de seneste dage er meldingerne gået på, at han med sikkerhed lander i top 31, og jeg tror altså, at han ryger endnu højere. Raiders’ general manager Reggie McKenzie vil elske den aggressive mentalitet, som Joseph bringer til forsvaret. Han er en Bob Sanders-klon.

15. Tennessee Titans – OT Jack Conklin, Michigan State
Hvis Titans kan sidde her og tage Conklin, har de scoret den store gevinst. Udover at de har handlet ned og fået en massiv mængde draft picks, har de også fået en forrygende højre tackle. Jack Conklin bliver kaldt “Jerk Conklin” af modstanderne – det skal ses positivt, for han er en ond, aggressiv lineman. Deres offensive line coach, Russ Grimm, elsker angiveligt Conklin. Han kan dog gå i top 8.

16. Detroit Lions – OT Taylor Decker, Ohio State
Decker kan både fungere som højre og venstre tackle og dækker et behov. Riley Reiff er måske snart fortid i “The Motown City”, og Decker bringer en hårdhændet attitude med sig. Lions kan også vælge center Ryan Kelly eller en defensive tackle. Men Matthew Stafford har brug for mere hjælp. Det får han.

17. Atlanta Falcons – LB Darron Lee, Ohio State
Ragland eller Lee? Who knows? Uanset hvad vælger Falcons’ general manager Thomas Dimitroff efter behov, og en linebacker er der brug for. Darron Lee er et bedre fit til Dan Quinns forsvar, men der er også dem, der mener, at Ragland er valget, fordi han er bedre mod løb. Falcons har vist stor interesse for begge. Jeg hælder til Lee.

18. Indianapolis Colts – C Ryan Kelly, Alabama
Kelly er stormet frem, og han har All-Pro-potentiale som center. Han bliver en grundsten som midtermand – og den bedste lineman, som Colts har haft, siden Jeff Saturday trak sig tilbage. Han er uhyre intelligent og en stærk leder. Sidste år chokerede Colts ved at vælge Phillip Dorsett – i år er de nødt til at køre mere sikkert. Det gør de med Kelly.

19. Buffalo Bills – DT Jarran Reed, Alabama
Over en middag i Tuscaloosa, Alabama bestående af kylling og skaldyr sludrede Bills’ defensive line coach John Blake og scout Gerald Dixon for bare få dage med Reed på dennes hjemegn. Intet andet hold har ifølge Reed vist så stor interesse for ham, og middagen blev altså aftalt kort før draften. Han vil være et fremragende fit til Rex Ryans hybridforsvar, fordi han både kan fungere som “five-technique”, “three-technique” og nose tackle. Robert Nkemdiche er en dark horse her.

20. New York Jets – WR Josh Doctson, TCU
Jets vælger en wide receiver, der stormer frem, og som holdet har vist interesse for. Josh Doctson bliver den wideout første af brættet og har høj værdi her. “Gang Green” har også vist stor interesse for Keanu Neal – som hybrid-safety/linebacker. Han kan meget vel være valget. En outsider er Reggie Ragland som afløser for David Harris.

21. Washington Redskins – DT Vernon Butler, Louisiana Tech
Redskins’ general manager Scott McCloughan bygger indefra og ud, og efter at holdet droppede Terrance Knighton, har de brug for en ny bøf i midten af forsvarslinjen. Det er Butler. Han er en fleksibel lineman, der stormede frem efter en flot Senior Bowl-uge. Forsvarslinjen har høj prioritet for Redskins i denne draft. Butler er ikke et sexet, men nødvendigt valg.

22. Houston Texans – WR Will Fuller, Notre Dame
Texans har allerede en possession-type-receiver i DeAndre Hopkins, men savner fart på kanten. Der er mange meldinger om, at holdet er vild med Fuller, der er draftens hurtigste wideout – blandt dem, der har kvalitet til top 40. De kan også vælge Corey Coleman eller safety Karl Joseph, men i denne mock draft er Joseph af brættet (han ville have været valget ellers). Coleman har lidt issues uden for banen og kommer fra et meget simpelt system hos Baylor. Det trækker ned.

23. Minnesota Vikings – WR Laquan Treadwell, Ole Miss 
Laquan Treadwell eller Josh Doctson? Jeg aner det ikke. Jeg har hørt meldinger om begge til Vikings. Men hvis det bliver Treadwell, vil han have stor værdi for quarterback Tedy Bridgewater, der savner våben. Han har ikke fart i fødderne, mens hans spil er også bygget op omkring størrelse og fysik. En stærk wideout.

24. Cincinnati Bengals – WR Corey Coleman, Baylor
Corey Coleman er en eksplosiv wideout. Han vil supplere A.J. Green, der har mistet både Muhamed Sanu og Marvin Jones som makkere. En playmaker, der nu kommer til Cincy.

25. Pittsburgh Steelers – CB Eli Apple, Ohio State
Steelers har hårdt brug for cornerbacks, og de kan også vælge William Jackson. Apple er en aggressiv cornerback, som minder meget om Kevin Johnson, som Steelers ville have valgt sidste år, hvis ikke Texans var kommet dem i forkøbet. Behov og værdi i samme pakke.

26. Seattle Seahawks – OG Germain Ifedi, Texas A&M
Man ved aldrig med Seattle, der ofte overrasker i 1. runde. Jeg tror på Ifedi, der er spækket med naturligt talent, som blot skal poleres. Det kan offensive line coach Tom Cable gøre. Seahawks’ angrebslinje er “shaky”, og der skal opgraderinger til, hvis de vil tilbage i Super Bowl.

27. Green Bay Packers – DT Kenny Clark, UCLA
Jeg har hørt, at Packers ikke er så imponerede af Reggie Ragland, som mange tror. Måske er det bluff, men jeg tror, at de vil elske at vælge en defensive tackle. Tre kilder, som jeg skeler til, mener, at Vernon Butler er Packers’ “target”, men han er væk i denne mock draft. Næstbedste bud er derfor nose tackle Kenny Clark.

28. Kansas City Chiefs – CB William Jackson III, Houston
Chiefs-chefen Chris Ballard så Jackson an til Houstons Pro Day i marts, ligesom han også sidste år var på plads, da Marcus Peters, som holdet senere valgte, viste sig frem. Det er et tegn, mener flere. Chiefs har mistet Sean Smith, og Jackson har fremragende værdi her.

29. Arizona Cardinals – CB T.J. Green, Clemson
Cardinals kan meget vel handle ud, men er fascineret af Green, der passer perfekt til det forsvarssystem, som holdet har. Han er fleksibel (safety/cornerback), og han meldes som et meget muligt førsterundevalg, ligesom Cardinals har interesse i ham. General manager Steve Keim har skamrost ham og sagt, at han både er free safety og press-corner.

30. Carolina Panthers – DE Kevin Dodd, Clemson
Panthers kan også vælge en cornerback (Artie Burns), men Dodd har fænomenal værdi her. Han forstærker et allerede godt pass-rush. Der var snak om, at han kunne gå i top 15, men det var bare mediehysteri. Dodds naturlige leje er her. Stort potentiale, men stadig upoleret.

31. Denver Broncos – DT Robert Nkemdiche, Ole Miss
Hvad gør John Elway? Vælger han en quarterback – Paxton Lynch eller Connor Cook? Jeg tror, at han ikke kan lade være med at vælge Nkemdiche, der har talent til top 5, men som er en underlig snegl. Broncos har mistet Malik Jackson, og Elway er ikke bange for at vælge spillere (Shane Ray) med issues uden for banen i 1. runde. Han ville på et pressemøde inden draften ikke ud med, om der er et rødt Broncos-flag ud for Nkemdiche. Det tror jeg ikke, at der er.

2016 NFL Mock Draft 3.0 – Jacob Nørtov

Med kun fem dage til 2016 NFL draft er det tid til endnu en mock draft. Et par gigantiske handler har rystet første runde, så her er mit bud lige nu og her på, hvordan det hele falder på torsdag.

1. Los Angeles Rams (f/Titans) – QB Jared Goff, California
Jeg ser Carson Wentz som et bedre fit, men det meste peger på, at Goff lige nu er valget. Det kan sagtens ændre sig som med Luke Joeckel/Eric Fisher i 2013.

2. Philadelphia Eagles (f/Browns) – QB Carson Wentz, North Dakota State
Eagles indså, at de ikke ville få en af de to bedste quartebacks, hvis de ikke handlede op. Nu vælger de enten Goff eller Wentz, og lige nu tror jeg, det bliver sidstnævnte.

3. San Diego Chargers – S Jalen Ramsey, Florida State
Ramsey har været mit valg til Chargers igennem hele processen, og det står jeg ved. Der er ikke noget, der peger på, at de vil gå en anden vej.

4. Dallas Cowboys – DE Joye Bosa, Ohio State
Cowboys er hårdt ramt på defensive end med karantæner til Randy Gregory og DeMarcus Lawrence. Bosa vil blomstre under Rod Marinelli og fremtidssikre Dallas’ pass rush.

5. Jacksonville Jaguars – LB Myles Jack, UCLA
Jack til Jacksonville. Alt peger på, at UCLA-profilen skal spille for jaguarerne. Har en stærkere og stærkere fornemmelse af, at det sker.

6. Baltimore Ravens – OT Laremy Tunsil, Ole Miss
Tidligere var Tunsil et potentielt førstevalg, men han tager turen ned til sjettevalget, hvor Ravens næppe lader ham smutte forbi.

7. San Francisco 49ers – DE DeForest Buckner, Oregon
Samme som sidste: Buckner til 49ers, selvom jeg godt kan se dem gå med den bedste offensive tackle på brættet, eks. Ronnie Stanley. Også et godt trade spot for eksempelvis Titans.

8. Cleveland Browns (f/Eagles) – OT Ronnie Stanley, Notre Dame
Browns er i markedet for en offensive tackle, og Stanley vil være fremragende værdi med ottendevalget efter det store trade med Eagles.

9. Tampa Bay Buccaneers – CB Vernon Hargreaves III, Florida
Samme som sidst: Nogle hold er bekymret for Florida-spillerens størrelse, men jeg tror ikke, at Bucs ser det som det store problem. Hargreaves III giver meget mening her.

10. New York Giants – LB Leonard Floyd, Georgia
Samme som sidst: Jeg ser stadig Giants gå med Floyd, selvom de kan gå i flere retninger og blandt andre tage Shaq Lawson, Ezekiel Elliott eller sågar Laquon Treadwell.

11. Chicago Bears – RB Ezekiel Elliott, Ohio State
Jeg er ikke sikker på, at Elliott når så langt, men hvis han gør, vil han være i spil til Bears. Husk på at de tidligere i offseason forsøgte at signe C.J. Anderson fra Denver Broncos.

12. New Orleans Saints – DT Sheldon Rankins, Louisville
Samme som sidste: Saints er stadig i markedet for en starter på defensive tackle, og Rankins ville give meget mening.

13. Miami Dolphins (f/Eagles)– CB William Jackson III, Houston
Ultimativt tror jeg, at Dolphins ender med Ezekiel Elliott. Men jeg har ingen trades med i min mock draft, så derfor ender de med Jackson III. 

14. Oakland Raiders – DE Shaq Lawson, Clemson
Sidst sendte jeg en cornerback til Raiders, men jeg hælder mere til Lawson. Raiders er ramt på linjen idet Justin Tuck er væk og Mario Edwards Jr. er nakkeskadet.

15. Tennessee Titans (f/Rams) – OT Jack Conklin, Michigan State
Titans er kandidat til at trade op i top 10 for Ronnie Stanley, men hvis de bliver siddende ved 15. valget, så er Conklin et meget realistisk valg.

16. Detroit Lions – OT Taylor Decker, Ohio State
Jeg er lidt i tvivl om det her pick. Lions er enormt interesseret i defensive tackle Jarran Reed, men tager man en two-down run stopper midt i første runde? Decker er en naturlig venstre tackle, der vil sende Riley Reiff til højre side. 

17. Atlanta Falcons – LB Darron Lee, Ohio State
Falcons har brug for langt mere fart på forsvaret, og de har også et stort behov på linebacker-positionen. Lee til falkene giver helt sikkert mening.

18. Indianapolis Colts – OC Ryan Kelly, Alabama
Samme som sidst: Ideelt set vil Taylor Decker være i spil, men jeg tror, han er røget. Ryan Kelly er på vej op ad draft boards, og jeg kan sagtens se ham ryge i det her område.

19. Buffalo Bills – DT A’Shawn Robinson, Alabama
Bills mangler en starter til linjen ved siden af 33-årige Kevin Williams og Marcell Dareus. Robinson kan spille flere steder på linjen og vil være et godt fit til Ryans 3-4 system.

20. New York Jets – QB Paxton Lynch, Memphis
Jeg kan godt se, Lynch gå højere – og lavere. Bills vil også være i spil. Måske handler Jets op for at lande stortalentet. Hold øje med Colts som mulig trade partner. Hvis ikke det er quarterback er det OLB som Reggie Ragland eller Kamalei Correa.

21. Washington Redskins – ILB Reggie Ragland, Alabama
Redskins kan bruge hjælp på den defensive linje, men draften er “top heavy” på inside linebacker. Ragland er old school, fysisk og passer perfekt til McCloughans filosofi.

22. Houston Texans – DT Jarran Reed, Alabama
Det logisk valg er en wide receiver. Men jeg tror, Texans går med en defensive lineman, der kan give større impact, end eksempelvis Corey Coleman, der har en stejl læringskurve i et svært O’Brien system.

23. Minnesota Vikings – WR Laquon Treadwell, Ole Miss
Treadwell kan gå meget højere, men jeg tror, wide receiver-positionen bliver presset ned. Den er ikke særlig stærk. Treadwell vil være en god makker til Stafon Diggs.

24. Cincinnati Bengals – WR Josh Doctson, TCU
Tidligere så det ud til, at de bedste receivers ville være af brættet. Det tror jeg ikke længere. Doctson er et logisk valg til Bengals i det her spot.

25. Pittsburgh Steelers – CB Eli Apple, Ohio State
Safeties som Keanu Neal og Von Bell vil også være i spil, men jeg tror, Steelers går med en cornerback. De er interesseret i Apple, som kan spille mand-mand og hjælpe i run support.

26. Seattle Seahawks – OT Germain Ifedi, Texas A&M
Jeg er i tvivl om det her pick. Seahawks har historisk ikke taget offensive tackles i første runde, men Ifedi kan spille både tackle og guard og passer på Seahawks’ OL-profil.

27. Green Bay Packers – DT Vernon Butler, Louisiana Tech
Packers har brug for hjælp på den defensive linje, og Butler vil være et godt fit. Kan spille 5-tech og rykke på indersiden i sub formationer.

28. Kansas City Chiefs – WR Corey Coleman, Baylor
Andy Reid er ikke bange for at tage wide receivers i første runde, og Chiefs kan bruge noget hjælp. Coleman vil være et rigtig godt fit i et system, hvor Alex Smith kan complete korte kast, og Coleman kan gøre resten af arbejdet.

29. Arizona Cardinals – DT Chris Jones, Mississippi State
Cardinals er egentlig godt besat på den defensive linje, men Calais Campbell er free agent efter denne sæson. Det er langt fra sikkert, at Cardinals forlænger med den stærke lineman. Jones har kæmpe upside og vil være en god arvtager på 5-tech.

30. Carolina Panthers – DE Kevin Dodd, Clemson
Panthers har et behov på defensive end, og Dodd ligner et godt bud i det her range. Charles Johnson er free agent efter denne sæson.

31. Denver Broncos – OT Jason Spriggs
Broncos vil rigtig gerne have en quarterback, men jeg ser ikke nogen, der er værd at vælge lige her. Russell Okung og Donald Stephenson er lige nu projekterede starter på tackle, så Broncos har brug for en starter til fremtiden. 

60. New England Patriots – OT Jerald Hawkins, LSU
Patriots har brug for dybde og en potentiel starter på tackle. LSU’s Hawkins kommer fra et pro style system og er blevet set grundigt an af offensive line coach Dante Scarnecchia.

2016 NFL Mock Draft 2.0 – Jacob Nørtov

Med lidt over tre uger til 2016 NFL draft er det tid til en ny mock draft. Her kan du se, hvordan mine 31 førsterundevalg falder.

1. Tennessee Titans – OT Laremy Tunsil, Ole Miss
Mere og mere peger på, at Titans vælger Tunsil med det første valg. Titans er nødt til at passe på Marcus Mariota, og det vil give dem mulighed for at flytte Taylor Lewan til højre side.

2. Cleveland Browns – QB Carson Wentz, North Dakota State
Browns har signet Robert Griffin III, men det er langt fra sikker, at han kan genfinde formen fra rookie-sæsonen. Aftalen med RG3 giver dog Browns mulighed for at lade en rookie quarterback udvikle sig, og derfor napper de Carson Wentz.

3. San Diego Chargers – S Jalen Ramsey, Florida State
Ramsey er mit valg, men spillere som Joey Bosa, DeForest Buckner, Myles Jack og sågar Ronnie Stanley er også i spil. I sidste ende tror jeg dog, at Chargers går med Ramsey, der vil opgradere en svagt besat secondary.

4. Dallas Cowboys – QB Jared Goff, California
Jerry Jones har sagt, at Cowboys ikke vælger en quarterback med det fjerde valg. Jeg tror ham ikke. Cowboys drafter meget sjældent så højt, og de har mulighed for at vælge en potentiel franchise quarterback. Tony Romo har været meget skadet, og derfor er Goff valget.

5. Jacksonville Jaguars – LB Myles Jack, UCLA
Her begynder det for alvor at blive interessant. Jaguars kan gå flere retninger men i sidste ende tror jeg, at de vurderer, at Jack er det største atletiske talent. Samtidig har Jaguars langt mere brug for en linebacker end en decideret pass rusher som Joey Bosa.

6. Baltimore Ravens – DE Joey Bosa, Ohio State
Jeg kan sagtens se Ravens tage DeForest Buckner eller Ronnie Stanley. Men Ozzie Newsome er tro mod sit draft board, og her vil jeg tro, at Bosa er øverst. Han er en klassisk Raven: Fysisk og med en stor passion for football.

7. San Francisco 49ers – DE DeForest Buckner, Oregon
49ers snupper Buckner og teamer ham op med holdkammeraten fra the Ducks, Arik Armstead, som de valgte sidste år. 49ers har hårdt brug for hjælp til forsvaret, og Buckner er et potentielt top fem-talent.

8. Philadelphia Eagles – RB Ezekiel Elliott, Ohio State
Eagles har positioneret sig til at vælge Elliott ved at handle et par spillere til Miami (og rykke fra 13.-valget til ottendevalget) og ved at handle DeMarco Murray. Doug Pederson har brug for en featured back, og Elliott er det perfekte valg.

9. Tampa Bay Buccaneers – CB Vernon Hargreaves, Florida
Jeg har set rygter om, at Bucs ikke skulle være helt solgt på Hargreaves, men det er et af de valg, der har holdt ved i flere måneder. Bucs er meget svagt besat på cornerback-positionen, og Hargreaves vil være det rigtige valg.

10. New York Giants – LB Leonard Floyd, Georgia
Hargreaves, Floyd og Shaq Lawson er de stærkeste kort her. Hargreaves er væk, så mit bud lige nu er Floyd. Giants har et hul på weak side-linebacker, og her kan Floyd starte og blive brugt som pass rusher i forskellige situationer.

11. Chicago Bears – OT Ronnie Stanley, Notre Dame
Bears har signet Bobby Massie, men hverken han eller Charles Leno er løsningen på venstre tackle. Stanley vil være det perfekte valg for Bears, der med sindsro kan smide Massie ind på højre tackle og lade Kyle Long rykke en tak indad.

12. New Orleans Saints – DT Sheldon Rankins, Louisville
Saints har signet Nick Fairley, men både han og den anden starter John Jenkins er free agents til næste år. Defensive tackle er det største behov for Saints, og derfor går de med den bedste på brættet. Derfor bliver det Sheldon Rankins.

13. Miami Dolphins – CB Eli Apple, Ohio State
Dolphins har hentet Byron Maxwell, der skuffede enormt hos Eagles. Modsat starter Jamar Taylor, så der er brug for mere talent til positionen. Apple har størrelse og fysik til at match op med de bedste receivers, og dem er der mange af i AFC East.

14. Oakland Raiders – CB William Jackson III, Houston
Raiders har tidligere hentet Sean Smith i free agency, men forsvaret har brug for mere hjælp. Godt nok havde Raiders ikke stor succes med D.J. Hayden fra Houston, men Jackson III har både højde og hurtighed, og han vil kunne starte for Raiders.

15. Los Angeles Rams – WR Laquon Treadwell, Ole Miss
Treadwell mangler hurtighed og er primært possession receiver, men han er en forrygende én af slagsen og vil give Rams den go-to receiver, de har manglet i mange år. Treadwell vil være det logiske valg for Jeff Fisher og Les Snead.

16. Detroit Lions – OT Jack Conklin, Michigan State
Lions’ offensive linje er ikke i særlig god stand, og Conklin vil være en glimrende opgradering på højre side, hvor Michael Ola lige nu er projekteret som starter. Conklin er et lokalt talent med masser af fysik og vindermentalitet. 

17. Atlanta Falcons – ILB Reggie Ragland, Alabama
Falcons har signet flere linebackers i forsøget på at skabe dybde på positionen, men de har brug for en ung styrmand, der kan sikre midten af forsvaret i mange år frem. Det kan Ragland, der er fuldt på højde med tidligere Alabama-profiler som Donta’ Hightower og C.J. Mosley.

18. Indianapolis Colts – OC Ryan Kelly, Alabama
Colts har solide starter i tackles Anthony Castonzo og Jack Mewhort, men den inderste del af linjen har brug for masser af hjælp. Colts kan også gå med pass rush til forsvaret, men det er vigtigst at holde Andrew Luck oprejst. Ryan Kelly vil kunne starte de næste 10 år.

19. Buffalo Bills – ILB Darron Lee, Ohio State
Bills har set masser af linebackers an, og de skal have opgraderet på positionen. Selvom pass rush er det største behov, så vil Lee udfylde et hul på weak inside linebacker. Han er en fantastisk atlet, der vil kunne spille alle tre downs for Rex Ryans forsvar.

20. New York Jets – DT A’Shawn Robinson, Alabama
Jets har overflod af dygtige defensive ends, men de mangler en rigtig midtermand, der kan stække løbet. Robinson er oksestærk og er samtidig ekstremt atletisk, og han giver Jets en nose tackle, de kan flytte rundt på afhængig af “down and distance”.

21. Washington Redskins – DT Andrew Billings, Baylor
Redskins har mistet nose tackle Terrance Knighton, der startede 15 kampe sidste år, og nu skal de finde en erstatning. Billings er enormt stærkt og ifølge mange den bedste nose tackle i dette års draft.

22. Houston Texans – WR Corey Coleman, Baylor
Texans skal finde en starter modsat DeAndre Hopkins, og de har vist stor interesse for Corey Coleman. Baylor-receiveren er en rå route runner, men han er eksplosiv med bolden i hænderne og vil passe godt til Bill O’Briens angreb.

23. Minnesota Vikings – WR Josh Doctson, TCU
Endnu en receiver ryger af brættet. Vikings spiller i en dome fra den kommende sæson, og det giver nye muligheder for Teddy Bridgewater. Stafon Diggs viste masser af potentiale sidste år, men Vikings skal finde en dyb trussel, og det bliver Doctson.

24. Cincinnati Bengals – DT Jarran Reed, Alabama
Bengals bliver “Sorteper” i spillet om de bedste receivers og kan gå med Will Fuller. Men han har næppe værdi til første runde, så derfor går de med den bedste defensive lineman på brættet. Reed er en plug-and-play nose tackle.

25. Pittsburgh Steelers – S Keanu Neal, Florida
Steelers tillod tredjeflest passing yards sidste år, hvor de for første gang manglede Troy Polamalu. Derfor vil saftey være højt på deres liste, og Steelers har et godt øje til Neal. Han er en hård hitter og en virkelig god atlet, der kan patruljere den bageste del af forsvaret.

26. Seattle Seahawks – OT Taylor Decker, Ohio State
Deckers fremtid i NFL ligger formentligt på højre side af linjen, og her mangler Seahawks hjælp. Han er en stærk run-blocker, og højre tackle Garry Gillian kan flyttes til venstre side, hvor free agent-tilføjelsen Bradley Sowell næppe er løsningen.

27. Green Bay Packers – DT Vernon Butler, Louisiana Tech
Jeg overvejede linebacker Jaylon Smith, for han ville være Best Player Available. Men hans alvorlige knæskade sender mig i en anden retning. Packers har brug for hjælp på den defensive linje, og Butler vil være et godt fit.

28. Kansas City Chiefs – QB Paxton Lynch, Memphis
Chiefs synes opsat på at vælge en quarterback til fremtiden, og Lynch vil være et logisk valg. Han har brug for to-tre sæsoner til at lære NFL, og Andy Reid har flere gange taget en quarterback tidligt i draften, selvom de har haft en etableret starter.

29. Arizona Cardinals – OG Cody Whitehair, Kansas State
Jeg tror, at Cardinals primære mål er center Ryan Allen og førnævnte Lynch. Men da begge er væk, så ruller de med den bedste interior lineman på brættet. Det er Whitehair, der har spillet alle fem offensive line-positioner i college og vil give Cardinals masser af fleksibilitet.

30. Carolina Panthers – Su’A Cravens, USC
Panthers ramte plet med Shaq Thompson sidste år, og nu forsøger de igen med en hybrid safety-linebacker. Carolina har vist stor interesse i Cravens, der kan være fremtidens mand, når Thomas Davis stopper karrieren.

31. Denver Broncos – DE Kevin Dodd, Clemson
Broncos har mistet flere profiler i free agency, og de har brug for hjælp til den defensive linje. Dodd mangler startererfaring fra college, men han har et godt instinkt og forstår spillet. Han vil kunne bidrage i rotationen som rookie.

# New England Patriots – Forfeited pga. Deflategate

De her klarede ikke cuttet..

OLB Kamalei Correa, Boise State
Der er ingen tvivl om, at Correa er en eksplosiv atlet, men de seneste rygter siger, at magne hold grader ham som et anderundevalg. Når det så er sagt, så har de fleste hold et sted mellem 18 og 23 (+/-) spillere med førsterunde grades, så Correa kan sagtens ryge i bunden af første runde. Bare ikke lige nu i min mock draft. 

DE Shaq Lawson, Clemson
Lawsons skulderskade blev “flagged” ved NFL Scouting Combine, og han skal til medical recheck i midten af april. Hans status er usikker, og han ligger lige nu som grænsevalg til første runde.

DT Robert Nkemdiche, Ole Miss
Nkemdiche er et stort talent på banen, men hans problemer uden for stregerne vil afholde nogle hold fra at vælge ham. Jeg kan se ham ryge i bunden af første runde, men lige nu har jeg ham udenfor de første 31.

OLB Jaylon Smith, Notre Dame
Et top fem-talent hvis han er skadesfri. Medical recheck i Indianapolis kommer til at bestemme hans draftværdi, og hvis fremtidsudsigterne efter 2016 er gode, så ryger han i første runde. Men indtil da er han ikke med.

CB Mackenzie Alexander, Clemson
Alexander forlader college uden at have lavet én eneste interception, og der er aldrig blevet valgt en cornerback i første runde, der ikke havde lavet en interception. Betyder det, at Alexander ikke kan ryge i første runde? Nej, men lige nu ligger han som et borderline førsterundevalg.

OLB Noah Spence, Western Kentucky
Jeg kan godt se Spence blive valgt af et hold som Buffalo Bills, men jeg er usikker på hans reelle værdi på grund af hans problemer uden for banen. Han imponerede hos Western Kentucky, men det var på lavere niveau, og han testede ikke godt i Indianapolis. Muligt førsterundevalg men langt fra sikkert.

2016 NFL Mock Draft 1.0 – Jacob Nørtov

Med godt en uge til NFL Scouting Combine er den første mock draft for 2016 NFL Draft klar.

Se her hvordan jeg lige nu forudser, at første runde falder til april.

Husk at læse vores store baggrundsartikel om NFL Scouting Combine, så du er helt klar til den store event.

Du kan også se alle vores rankings for 2016 NFL Draft, og se hvordan vi rangerer spillerne netop nu.

Denne mock draft indeholder ikke handler, men det vil der komme i første runde af draften. Hvis du selv vil regne på, hvad de enkelte hold skal af med for at handle op eller ned, så se mere her i vores draft trade chart.

Har du kommentarer eller ønsker uddybning til denne mock draft, så fang mig på Twitter @JacobNoertov

2016 NFL mock draft 1.0

1. Tennessee Titans – OT Laremy Tunsil, Ole Miss
Titans valgte også en offensive tackle i draften for to år siden, men i dagens NFL har man brug for to virkelige gode startende tackles. Valget af Tunsil vil sende Taylor Lewan til højre side, hvor han passer bedst.

2. Cleveland Browns – QB Carson Wentz, North Dakota State
Browns kan også gå i en helt anden retning, hvis de signer en quarterback (Brock Osweiler?) i free agency. Men for nu er de nødt til at vælge den bedste quarterback i draften, og det er Carson Wentz.

3. San Diego Chargers – S Jalen Ramsey, Florida State
Chargers har masser af muligheder for at vælge en impact spiller. Joey Bosa, Myles Jack, Ronnie Stanley er alle potentielle valg, men jeg går med Ramsey. Chargers er nødt til at få styr på en secondary, der mister Eric Weddle.

4. Dallas Cowboys – LB Myles Jack, UCLA
Hvis ikke Jack var blevet skadet, ville han være i spil som det første valg. Han er en unik atlet, der kan bruges på adskillige positioner, og han vil give Dallas’ forsvar et kæmpe boost.

5. Jacksonville Jaguars – DE Joey Bosa, Ohio State
Det vil være et drømmevalg for Jaguars. Gus Bradley er nødt til at få opgraderet forsvaret, og med et valg af Bosa kan Jaguars mønstre et par virkelig skræmmende pass rushers, når sidste års førsterundevalg, Dante Fowler vender tilbage.

6. Baltimore Ravens – OT Ronnie Stanley, Notre Dame
Ravens sidder i et fremragende spot og kan tage den bedste spiller, der falder ud af top seks. I min mock draft er det Stanley, der kan starte fra dag ét og opgradere en offensive linje, der skal præstere bedre, når Joe Flacco kommer tilbage fra en ACL-skade. DeForest Buckner er helt klart også en mulighed.

7. San Francisco 49ers – QB Jared Goff, California
Vi ved meget mere om 49ers’ quarterback situation, når det nye ligaår starter. Goff er ikke et fremragende fit til Chip Kellys system, men Colin Kaepernick er langt fra sikker på at blive hos 49ers.

8. Miami Dolphins – DE Noah Spence, Western Kentucky
Spence blev smidt ud af Ohio State, men hans talent er uomtvisteligt. Han udraderede al modstand i Senior Bowl og besvarede tilsyneladende spørgsmål ved de personlige interviews. Cameron Wake rev akillessenen over sidste år og Oliver Vernon er free agent.

9. Tampa Bay Buccaneers – CB Vernon Hargreaves III, Florida
Sterling Moore, Mike Jenkins er free agents, Alterraun Verner har skuffet enormt, og så er der starteren Jude Adjei-Berimah. Det ser skidt ud for Bucs på cornerback, og derfor er scheme-alsidige Hargreaves det helt logiske valg.

10. New York Giants – DE Deforest Buckner, UCLA
Flere mocks har Giants til at tage running back Ezekiel Elliott, men efter min mening er det for tidligt. Samtidig har Giants fire backs i truppen, og de har større behov mange andre steder. Et af dem er på den defensive linje, hvor Cullen Jenkins og Robert Ayers begge er free agents.

11. Chicago Bears – ILB Reggie Ragland, Alabama
Sidste år skiftede Bears til et 3-4 forsvar, men Vic Fangio mangler fortsat spillerne til at kunne praktisere sit system. Derfor vil John Fox og co. gå forsvarsvejen, og det hele starter med Ragland, der kan spille flere linebacker-positioner. En tackle er også en mulighed efter cuttet af Jermon Bushrod.

12. New Orleans Saints – DT Sheldon Rankins, Louisville
Rankings dominerede totalt ved dette års Senior Bowl og beviste, at han er en af de bedste linemen i en meget, meget dyb klasse. Siden sidste år har Saints sagt farvel til Akiem Hicks og Broderick Bunkley på den defensive linje, og Kevin Williams er free agent.

13. Philadelphia Eagles – OT Jack Cocklin, Michigan State
Eagles ønsker at beholde Jason Peters, men han er en skadesplaget 34-årige tackle der tynger 9,2 millioner dollars på salary cappen. Det logiske valg vil være Cocklin, der vil danne en fremragende duo med Lane Johnson.

14. Oakland Raiders – CB Mackensie Alexander, Clemson
Utroligt nok interceptede Alexander ikke ét eneste kast i sin college karriere, men hans talent er stort. Raiders er håbløst besat på det bageste forsvar, hvor D.J. Hayden har skuffet, og David Amerson er bedst i en reserverolle.

15. Los Angeles Rams – QB Paxton Lynch, Memphis
Case Keenum går offseason i møde som Rams’ starter, og det siger lidt om holdets quarterback-situation. Keenum kan dog være en fin brobygger til Lynch, og valget vil samtidig give de nye Los Angeles Rams en potentiel franchise quarterback og købe Jeff Fisher lidt ekstra tid.

16. Detroit Lions – DT A’Shawn Robinson, Alabama
Tyrunn Walker, Haloti Ngata og Jermelle Cudjo er alle free agents, og det efterlader Caraun Reid som eneste reel starter på defensive tackle. Robinson er enormt stærkt og vil være en force som run-stopper, og det er der brug for i den toughe NFC North.

Se valgene 17-32 på næste side