Analyse: Cowboys fritstiller Tony Romo

Dallas Cowboys annoncerede onsdag, at de fritstiller quarterback Tony Romo.

Dermed får den snart 37-årige quarterback for første gang i sin karriere mulighed for at prøve sin værdi i free agency, der starter torsdag.

At Cowboys lader Romo gå kommer ikke som den store overraskelse, for veteranens caphit – som reserve til Dak Prescott – ville i 2017 være på enorme 24,7 millioner dollars.

Hvor billig Prescott end er, som et fjerderundevalg i sit andet år, ville det ikke give mening at beholde Romo som backup til den pris.

For selvom cuttet efterlader en del “dead money”, er det stadig bedre end at betale Romo 14 millioner dollars i ren basisløn for at sidde på bænken.

Fin gestus fra Dallas’ ejer

Samtidig er det en fin gestus af ejer Jerry Jones overfor en spiller, som har betydet ekstremt meget for Cowboys’ franchise.

Også selvom resten af ligaen formentligt så skriften på væggen, og Jones ikke havde store chancer for at handle Romo.

Jones kunne have prøvet, og han kunne have holdt på Romo.

Just in case at Prescott blev skadet eller skuffede i sit andet år. Han kunne også have ventet med at fritstille Romo og begrænset hans chance for at lande et starterjob.

Men det gjorde Jones ikke, og det har jeg stor respekt for.

For et par dage siden kom det frem, at parterne havde mødtes og var nået til enighed om “at gøre det rette for begge parter”.

Med en forståelse for, at en kontraktløs Romo ikke ville lave en aftale med en af Cowboys’ rivaler.

Onsdag kom så meddelelsen om, at Cowboys lader Romo gå, og det efterlader selvfølgelig spørgsmålet: Hvor spiller Romo i den kommende sæson.

Broncos, Texans i spil

Denver Broncos og Houston Texans har været nævnt som de mest oplagte destinationer, og jeg tror mest på Texans.

Af flere årsager:

For det første har Texans et mandskab, der her og nu kan kæmpe med om en Super Bowl. 

Texans havde Patriots alvorligt på krogen i divisional playoffs, og hvis de havde haft højere kvalitet på quarterback-positionen end Brock Osweiler, kunne de sagtens have slået Patriots. 

Hos Texans har Romo en realistisk chance for at komme i slutspillet – og langt.

For det andet er Houston blot en lille times flyvetur fra Dallas. Det betyder, at Romo ikke behøver rykke teltpælene op men kan fortsætte sin normale hverdag.

Ja, Denver er kun to timer væk, men fire timers transportid (nok nærmere fem) om dagen er ikke optimalt. 

For det tredje kan Romo fortsætte i et varmt klima, hvor temperaturen sjældent dykker under de 15 grader. Det vil være noget helt andet i Denver, hvor januarkampen sagtens kan blive afviklet i minusgrader.

Jeg ved ikke, om Texans er interesseret i at signe Romo, og jeg ved ikke, om han er interesseret i Texans. Jeg synes bare, at det giver rigtig god mening for begge parter.

Under alle omstændigheder håber jeg, at vi får Tony Romo at se på banen i 2017 og som starter for et potentielt slutspilshold.

Det har han fortjent.

2016 NFL draft preview: Dallas Cowboys

For tredje gang siden 2011 vælger Dallas Cowboys i top 10, men det er 25 år siden, at Dallas sidst valgte tidligere end i torsdagens draft (1991/#1).

Med et valg i top fem får Cowboys mulighed for at vælge en af draftens absolut bedste spillere, og med to quarterbacks af brættet, har de stort set frit valg på alle hylder.

Selvom ejer Jerry Jones har en stor stemme i draftprocessen, har han ikke vetoret, og Cowboys er gode til at finde fælles fodslag i deres draftroom.

2015 rekord: 4-12
Draft valg i de tre første runder: 4, 34, 67
Tre største behov: DE, CB, QB
General manager: Jerry Jones (2013)
Head coach: Jason Garrett (2013)

Defensive end

Eksperimentet med Greg Hardy varede kun én sæson og var ingen succes. Sidste års andenrundevalg, Randy Gregory, har fået karantæne for at overtræde ligaens misbrugspolitik, og Cowboys frygter, at det ikke er sidste gang. Og senest har holdets bedste pass rusher sidste år, DeMarcus Lawrence, også fået fire spilledages karantæne for samme overtrædelse.

Så Cowboys har hårdt brug for en starter på defensive end, og i første runde kan Cowboys stå med muligheden for at vælge Ohio States stortalent Joey Bosa. Det kan være en god kombination af den bedste spiller på brættet og dække et behov. Hvis Cowboys venter, kan Floridas Jonathan Bullard være et fit, da han også kan rykke på indersiden i subformationer. Clemsons Kevin Dodd er også en mulighed, hvis han ryger til anden runde, mens Stony Brooks Victor Ochi er en sleeper i de senere runder.

Cornerback

Det tidligere førsterundevalg Morris Claiborne er free agent efter denne sæson, og Orlando Scandrick missede hele 2015-sæsonen på grund af en korsbåndsskade. Brandon Carr har taget en lønnedgang og har generelt aldrig levet op til sin store kontrakt. Han koster 10 millioner dollars i 2017, så det er langt fra sikkert, han er i truppen efter denne sæson.

Derfor vil det overraske meget, hvis ikke Cowboys kommer ud af draften med mindst én cornerback og potentielt to. Hvis draften falder som Dallas ønsker, så vælger de Florida States Jalen Ramsey med det fjerde valg – en spiller der ifølge meldinger er højst på Cowboys’ draftboard. Han vil opgradere det bageste forsvar med det samme og starte fra dag ét.

West Virgnias Daryl Worley har med sine 6’1 den størrelse, som Cowboys søger, og det samme har LSU’s Rashard Robinson. Begge er valg på tredjedagen.

Quarterback

Og så kommer vil til “elefanten i glasbutikken”. Jerry Jones har sagt, at Cowboys ikke behøver drafte en quarterback i år, men det gør de. Tony Romo missede 12 kampe sidste år på grund af skulderskader, og han er blevet 36 år og kun et, uheldigt hit fra igen at ryge på sidelinjen. Kellen Moore er ikke fremtiden, så Dallas er nødt til at bruge et andendagsvalg eller tidligt tredjedagsvalg på en quarterback.

Et navn som ofte er blevet nævnt i forbindelse med Cowboys er Mississippi States Dak Prescott. Cowboys coachede ham ved Senior Bowl, og han har siden været på besøg på Valley Ranch. Han vil være et logisk valg i tredje eller fjerde runde, og han kan lære bag Romo et par sæsoner.

Andre behov

Dez Bryant vender tilbage for fuld styrke, men Terrance Williams og Brice Butler er begge free agents efter denne sæson. Dallas kan med fordel vælge en receiver på tredjedagen. Running back Darren McFadden er også kontraktfri efter denne sæson, så det vil også give mening at kigge efter en potentiel erstatning. Ohio States Ezekiel Elliott er et potentielt valg i toppen af første runde, og han er en Jerry Jones-favorit.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

Joseph Randle får karantæne af NFL

NFL-karrieren kører i øjeblikket ikke helt efter planen for running back Joseph Randle.

I sidste uge blev han fyret af Dallas Cowboys, og tirsdag idømte NFL ham fire spilledages karantæne for brud på ligaens adfærdspolitik.

I februar blev Randle arresteret for besiddelse af marihuana og for en voldsepisode, hvor Randle – ifølge politiet – smadrede en bilrude og truede moderen til hans barn med et pistol.

Selvom sigtelserne blev frafaldet, så har NFL alligevel valgt at straffe Randle, der også i oktober sidste år blev anholdt for forsøg på butikstyveri.

Randle startede de første seks kampe i denne sæson for Cowboys, inden han i sidste uge blev cuttet.

3 tanker: Nyt nederlag til Cowboys – slutspillet er langt væk

Philadelphia Eagles slog søndag Dallas Cowboys med 33-27 efter overtid. Wide receiver Jordan Matthews scorede det afgørende 41-yard touchdown kort inde i overtiden. Running back DeMarco Murray var for første gang tilbage i Dallas og besvarede med 161 totale yards og en scoring. Quarterback Matt Cassel kastede tre touchdowns, heraf to to Cole Beasley, men lige lidt hjalp det for Dallas, der nu er 2-6.

Murray leverede stor mod sit gamle hold
Murray har haft en svær start på sæsonen, men han leverede til fulde, da han returnerede til Dallas, hvor han spillede de første fire år af karrieren. Den 27-årige running back scorede et touchdown, løb 18 gange for 83 yards (4,6 yards pr. carry) og greb seks bolde for 78 yards, og han var en vigtig faktor i Eagles’ sejr. Blandt andet hamrede Murray et 20-yard løb af i overtiden, og i det hele taget må det have været en stor lettelse for running backen, at han præsterede mod sit gamle hold. I offseason fravalgte Cowboys selv at holde på Murray, og de har siden haft store problemer på positionen. Murray har ikke haft den letteste start hos Eagles, og man kan diskutere om systemet er optimalt til hans spillestil, men søndag ramte han sit høje niveau på det bedst tænkelige tidspunkt. 

Dez Bryant er tilbage
Cowboys kan glæde sig over, at Bryan er tilbage for fuld styrke, eller i hvert fald noget der ligner. Bryant, der missede fem kampe på grund af en brækket fod, greb fem bolde for 104 yards og et 18 yard touchdown. Desuden viste Bryant med et 51-yard catch, at rusten allerede er ved at være væk. På det catch løb Bryant sig fri på en flot rute, greb bolden ved sidelinjen og zig-zaggede modsat, inden han blev tacklet. Det er ekstremt vigtigt for Cowboys at Bryant er tilbage, hvis de på nogen måde skal gøre sig håb om slutspil.

Dallas har tabt seks i træk
Og netop slutspillet synes nu langt væk og et stykke ude i horisonten for Cowboys. Nederlaget til Eagles var Cowboys’ sjette i træk, og så mange kampe i træk har Dallas ikke tabt siden 1989. Cowboys har tabt alle kampe, siden quarterback Tony Romo blev skadet, og han misser mindst én kamp mere. Hvis Cowboys også taber ude mod Tampa Bay Buccaneers i næste uge, så vil de med 2-7 være meget, meget langt fra slutspillet. Det ser skidt ud for texanerne…

2015 NFL Draft preview – Dallas Cowboys

Dallas Cowboys har tre valg i de første tre runder og har brug for at finde en ung erstatning for running back DeMarco Murray.

Jerry Jones og co. skal også styrke den defensive linje og opgradere på cornerback, hvor holdet har misset stort de sidste år i free agency og i draften.

2014 rekord: 12-4
Draft valg i de tre første runder: 27, 60, 91
Tre største behov: DT, CB, RB
General manager/ejer: Jerry Jones (1989)
Head coach: Jason Garrett (2010/2011)

Defensive line

Cowboys lavede blot 28 sacks i 2014-sæsonen og 9,5 af de sacks er smuttet fra Dallas via free agency. Defensive end Greg Hardy er kommet til, men han har fået 10 spilledages karantæne af NFL, og Jeremy Mincey lavede kun seks sacks sidste år i 16 kampe som starter. Clemsons Danielle Hunter i anden runde eller Miamis Anthony Chickillo i tredje eller fjerde runde kunne være virkelig interessante defensive ends til Rod Marinellis forsvar. På defensive tackle kan Tyrone Crawford dominere som 3-tech, men Cowboys mangler en virkelig 1-tech, der kan æde noget plads i midten af linjen. Eddie Goldman fra Florida State eller Ohio States Michael Bennett ville være potentielle defensive tackle-valg i første eller anden runde. 

Cornerback

Brandon Carr har aldrig levet op til sin gigantiske free agent-aftale, og står til at tjene otte millioner dollars i den kommende sæson, og hvis ikke den løn genforhandles, kan Carr ende med at blive cuttet. Det tidligere førsterundevalg, Morris Claiborne, har været et bust og skadet, så Cowboys er hårdt spændt for på positionen, hvor Orlando Scandrick lige nu er den eneste pålidelige starter. Der er rigtig gode muligheder for at finde kvalitet på cornerback-positionen i første runde af draften, og en spiller som Wake Forests Kevin Johnson ville give meget mening med det 27. valg. Hvis ikke kunne Washingtons Marcus Peters eller Florida States Ronald Darby (anden eller tredje runde) være en mulighed.

Running back

DeMarco Murray er taget til rivalerne fra Philadelphia Eagles, og erstatningen er det tidligere Oakland Raiders-førsterundevalg Darren McFadden, der aldrig har levet op til forventningerne. Sidste år blev Cowboys’ angreb båret af Murray (392 carries), og derfor er texanerne nødt til at finde en workhorse back i draften. Holdet er angiveligt vilde med Wisconsins Melvin Gordon, men det er tvivlsomt, om han er på brættet sent i første runde, og hvis han skal sikres, må Jerry Jones handle op. Indianas Tevin Coleman i anden runde kunne være en mulighed, og han har mange af de samme egenskaber som Murray.

Læs også: 2015 NFL Draft preview – Seattle Sehawks
Læs også:
2015 NFL Draft preview – Buffalo Bills
Læs også: 2015 NFL Draft preview – New England Patriots
Læs også: 2015 NFL Draft preview – New Orleans Saints
Læs også: 2015 NFL Draft preview – Green Bay Packers
Læs også: 2015 NFL Draft preview – Indianapolis Colts
Læs også: 2015 NFL Draft preview – Denver Broncos

Garrett: Claiborne er tilbage – og spiller

Morris Claiborne er tilbage hos Dallas Cowboys og spiller søndag, selvom han tirsdag forlod holdets anlæg og udeblev fra en træning i frustration over, at han var blevet bænket.

Claiborne er blevet udskiftet til fordel for Orlando Scandrick, efter at førsterundevalget fra 2012-draften har skuffet fælt i begyndelsen af sæsonen og ifølge ejer Jerry Jones ikke har levet op til forventningerne.

Men head coach Jason Garrett sagde onsdag, at Claiborne er tilbage, og at hans pludselige exit blot var et udtryk for, at han er et konkurrencemenneske.
– Jeg tror, at han er klar over, at han lavede en fejl, siger træneren.

Morris Claiborne er dog ikke engang sikker på at blive tredjevalg. Lige nu er Sterling Moore nickelback, og den position skal Claiborne gøre sig fortjent til, fortæller Jason Garrett.

Vredt Dallas-flop stormede ud af anlægget

Cornerback Morris Claiborne droppede tirsdag Dallas Cowboys’ walk-through og stormede vredt ud af holdets anlæg, efter at han fik at vide, at han er blevet bænket.

Claiborne, som Dallas handlede op i 1. runde af 2012-draften for at vælge med sjettevalget, er ude til fordel for Orlando Scandrick, og det sker efter, at Claiborne har skuffet fælt på banen.

Han står nu til en potentiel bøde.

Holdets ejer Jerry Jones sagde tirsdag, at Claiborne en dag vil blive en god spiller, men at han har underpræsteret – og at Dallas ikke har fået, hvad de håbede på.

Søndag mod Rams tillod Morris Claiborne i alt fem catches for 108 yards – inklusiv et 51 yard-touchdown.