NFL preview 2017: Cleveland Browns

Cleveland Browns var bundelendige i 2016 og vandt blot én kamp i den første sæson med Hue Jackson som head coach.

Men der er et begrundet håb om, at det ikke blot vil gå lidt bedre i Jacksons anden sæson – men meget bedre.

For det første er størstedelen af den 14 mand store 2016-draftklasse stadig en del af truppen, og mange fik værdifuld spilletid som rookies. De er nu klar til større roller.

For det andet har Browns igen i år drafted masser af unge talenter, flere af dem i første og anden runde, og mange vil allerede få chancen som rookies.

For det tredje har Jackson og co. opgraderet den offensive linje i free agency, og det vil betyde alverden for holdets quarterbacks og løbeangrebet.

Og for det fjerde er Gregg Williams hentet ind som ny defensiv koordinator. Han afløser Ray Horton, hvis defensiv var blandt NFL’s dårligste i 2016 og rangerede næst dårligst i tilladte yards og tredje dårligst i antal tilladte point.

Williams skifter Browns’ forsvarsformation og vil køre et meget aggressivt og angribende 4-3 system. Det vil næsten med statsgaranti være bedre – og mere underholdende – end 2016-udgaven af Browns’ forsvar.

Angrebet bliver styret af Jackson, der gerne vil holde en god balance mellem løb og kast ud fra mange forskellige formationer. Jacksons system giver masser af muligheder for store spil med kast dybt i banen efter play actions.

Så der er mange positive tendenser ved Browns, der ikke har været i slutspillet de sidste 14 år og kun “overgås” af Buffalo Bills (17 år) på den konto.

Angrebet

Browns søger fortsat efter en franchise quarterback og har siden 2001 startet mindst to forskellige quarterbacks i hver sæson.

Sidste år startede Cody Kessler (8), Robert Griffin III (5) og Josh McCown (3) alle kampe, og det var fjerde år i træk, at Browns havde tre forskellige quarterbacks bag center.

Kessler vender som den eneste tilbage, og der er gode chancer for, at han også starter kampe i år. Det tidligere tredjerundevalg kan være en effektiv game manager, men han har været plaget af skader og mangler armstyrke til at kunne levere alle typer af kast.

Derfor går rookie quarterback DeShone Kizer sæsonen i møde som Browns’ førstevalg. Kizer har en fremragende arm og passer virkelig godt til Hue Jacksons angrebssystem, og Browns er nødt til at se, hvad de har i andenrundevalget.

Kizer var ustabil i college og blev blandt andet bænket i 2016, men han har kæmpe potentiale, og det håber Browns, at de kan forløse.

Brock Osweiler er kommet til fra Houston Texans via en bemærkelsesværdig handel tidligere i år. Her sendte Texans Osweiler PLUS et andenrundevalg til Cleveland for at komme af med Osweiler og hans gigantiske kontrakt.

Browns havde pengene på deres salary cap og kunne godt bruge draftvalget, og derfor er Osweiler nu i Cleveland. Den 6’7 store quarterback starter dog næppe med mindre alt andet kikser. Godt nok har han en stærk arm, men han laver alt for mange fejl og er ikke den ledertype, man søger på quarterback-positionen.

Kizer kommer til at spille bag en af ligaens allerbedste offensive linjer. Venstre tackle Joe Thomas er potentielt NFL’s bedste, og han har i sin 10 år lange karriere aldrig misset et snap. Thomas er en kommende Hall of Famer, og han kan stadigvæk dominere og følge med sine direkte modstandere.

Ved hans side er Joe Bitonio en fremragende guard, men han har de seneste to sæsoner misset 15 kampe på grund af skader. I midten er J.C. Tretter kommet til fra Green Bay Packers, og det er en stor opgradering. Tretter sluttede 2016-sæsonen midtvejs på grund af en knæskade men er klar til den kommende sæson.

I foråret signede Browns guard Kevin Zeitler til en rekordstor 60 millioner dollars-aftale, og han vil starte på højre side sammen med tackle Shon Coleman. Dybden er rigtig god med Spencer Drago, Cameron Erving og John Greco.

Den offensive linje vil ikke blot passe godt på Browns’ quarterback; den vil også være i stand til at åbne huller for løbeangrebet.

Running back Isaiah Crowell har stadig et stort udviklingspotentiale og løb sidste sæson for karrierebedste 952 yards med et snit på 4,8 yards pr. carry. Crowell løber med god fysik, og han bør som minimum kunne matche produktionen fra sidste år.

Duke Johnson er en fremragende receiver og er den eneste running back i ligaen, der har grebet for flere end 500 yards i hver af de sidste to sæsoner. Johnson kan bruges mellem tackles, men han er primært passing down-back. Det store spørgsmål er dog, og Kizer er dygtig og præcis nok til at bruge ham som check down-receiver og på de korte ruter.

Matthew Dayes er en interessant rookie, der står klar, hvis Crowell ikke kan holde sig skadesfri.

Mens Browns har en stærk gruppe af running backs, så ser det lidt svagere ud på receiver-positionen. Browns valgte ikke at forlænge med Terrelle Pryor, der ellers imponerede i 2016, og derfor er de tyndt besat.

Corey Coleman, sidste års førsterundevalg, missede seks kampe som rookie, og han skal bevise, at han kan holde sig fri af skader. Kan han det, har han et stort potentiale, for han er eksplosiv og dynamisk med bolden i hænderne.

Samtidig kan han true dybt i banen, og han vil være et godt våben for Kizer. Som rookie greb Coleman 33 bolde for 413 yards, og han bør som minimum kunne nærme sig de 1000 yards receiving.

1000 yards nåede veteranen Kenny Britt lige nøjagtigt sidste år hos Los Angeles Rams, og det var ret imponerende, når man tænker på, hvor dårligt det angreb var. Britts 1002 yards var faktisk karrierebedste, og hans fem touchdown var næstflest i hans otte år i NFL. Med sine 6’3 og 223 pund er Britt et stort, fysisk mål, der kan vinde 50/50 bolde og stadig har fart nok til at gøre skade på de mellemlange ruter.

Ud over Coleman og Britt er der ikke meget at komme efter. Ricardo Louis og Rashard Higgins er de næste i række, men ingen af de to har umiddelbart starterpotentiale.

Browns har sagt farvel til tight end Gary Barnidge, og hans plads overtages af rookie David Njoku, valgt i første runde af årets draft. Njoku er måske den allermest atletiske spiller i hele Browns’ trup, og han er en massiv opgradering over Barnidge.

Den 6’4 og 246 pund store Njoku løber ruter som en wide receiver, og han kan hurtigt udvikle sig til et værdifuld offensivt våben. Seth DeValve er primært blocker men kan fungere som receiver.

Forsvaret

Browns har en stærk gruppe af defensive linemen anført af topvalget fra årets draft, defensive end Myles Garrett. Garrett er en ekstremt talentfuld lineman, der kan overtage kampe og påvirker modstandernes angrebstilgang. Han er et godt bud på at vinde Defensive Rookie of the Year.

Med sine 6’4 og 272 pund er Garrett er en fysisk freak med et virkelig eksplosivt antrit, og han vil være svær at håndtere for selv de allerbedste offensive tackles. Der er ingen tvivl om, at Gregg Williams vil gå langt for at give Garrett de optimale matchups til at kunne præstere.

Modsat Garrett starter Emmanuel Ogbah, en solid run-stopper, der også kan nå ind til quarterbacken og lavede 5,5 sacks som rookie. Carl Nassib og Nate Ochard er god dybde.

I midten har Browns sagt farvel til veteranen Desmond Bryant, der missede hele 2016-sæsonen på grund af en overrevet brystmuskel. Danny Shelton er stadig starter – dog skadet – og vil lukke ned for løbet, og ved hans side banker den Trevon Conley (undrafted i 2016) alvorligt på for et starterjob.

Dybden udgøres af Jamie Meder (startede 15 kampe sidste år), Larry Ogunjobi og Xavier Cooper. Rookie Caleb Brantley kæmper for en plads i truppen efter at have misset hele preseason med en skade.

Linebacker Joe Schobert blev brugt på ydersiden som rookie, men det var langt fra ideelt. Schobert startede fire af 16 kampe og lavede blot 28 tacklinger, og derfor bliver han rykket til middle linebacker i Browns’ nye 4-3 system.

Schobert er ikke nogen superatlet, men han er snu og altid omkring bolden. Han bør præstere bedre i midten og tage et stort skridt i sin udvikling.

Jamie Collins, som Browns handlede sig til hos New England Patriots sidste år, har fået forlænget sin kontrakt, og han er skal bevise, han er pengene værd. Collins er en fremragende atlet, der bevæger sig godt og kan dække running backs og tight ends, og han er dødbringende på blitzes – specielt op gennem midten. Han passer virkelig godt til Williams’ aggressive mentalitet.

Christian Kirksey har også et stort potentiale og har ligeledes fået forlænget sin kontrakt. Kirksey er ikke nær så god som Collins i opdækning, men han er en tackling-maskine, der er fremragende mod løb og lavede 148 tacklinger i 2016.

Dybden kommer fra Kenneth Olugbodem, Dominique Alexander og James Burgess.

Browns har en virkelig solid gruppe af cornerbacks anført af det tidligere top 10-valg, Joe Haden. Haden har misset 14 kampe de seneste to sæsoner og var plaget af en nakke- og lyskeskader i 2016, men nu er veteranen tilbage for fuld styrke. Når Haden rammer sit topniveau, kan han lukke ned mand-til-mand, og det kræves der i Williams’ forsvar.

Modsat starter Jamar Taylor, der imponerede i sin første sæson hos Browns efter at være blevet handlet fra Miami Dolphins. Taylor har fået en ny treårig aftale, og han vil starte på venstre flanke og se en tredjedel af sine snaps fra slot-positionen.

I en alder af 26 år har det tidligere Dolphins-andenrundevalg stadig sine bedste år foran sig og førte sidste år Browns med tre interceptions og 14 pass breakups.

Jason McCourty er kommet til fra Tennessee Titans, hvor han tidligere har arbejdet med Gregg Williams. McCourty har masser af startererfaring og vil få rigeligt med spilletid. Briean Boddy-Calhoun lavede også tre interceptions sidste år og giver god dybde.

På safety er der masser af spørgsmålstegn. Browns valgte Jabrill Peppers i første runde af årets draft, men han er mere en atlet end egentlig safety. Det er endnu for tidligt at sige, om Peppers har det, der skal til for at kunne blive en god strong safety i NFL, men han er ekstremt atletisk og kan bruges i mange roller.

Derrick Kindred starter ved siden af Peppers, og han gjorde det solidt som rookie, hvor han fik spilletid i 12 kampe. Calvin Pryor III er god dybde, men han har haft en skuffende karriere, siden New York Jets valgte ham i første runde af draften i 2014.

Special teams

Cody Parkey er fortsat Browns’ kicker, men han hører langt fra til blandt NFL’s bedste. Parkey er solid på de korte distancer og ramte sidste år på alle sine 12 spark fra under 40 yards, men han har problemer med præcisionen, når han skal sparke langt.

Punter Britton Colquitt kom til sidste år og gjorde det udmærket. Han har fået forlænget sin kontrakt med fire år. Jabrill Peppers er som udgangspunkt både kick off- og punt-returner, men det kan ændre sig, hvis Browns giver ham en stor rolle på forsvaret. I så fald står Mario Alford klar i kulissen.

Alt i alt

Sidste år vandt Browns kun én kamp og var suverænt NFL’s dårligste hold. Så skidt går det slet ikke i år. Browns er langt bedre på de fleste positioner og specielt forsvaret bør tage et stort skridt frem med Williams som styrmand.

Den offensive linje er en af NFL’s bedste, og løbeangrebet bør som minimum kunne matche sidste års produktion. Hvis Browns kan få god produktion ud af deres quarterbacks, kan de overraske meget positivt i år.

Et forsigtigt bud herfra er, at Browns som minimum vinder seks kampe, og hvis holdet går .500, vil sæsonen være en stor succes.

2017 NFL draft review: Cleveland Browns

Cleveland Browns’ general manager Sashi Brown og chief strategy officer Paul DePodesta var igen aktive med deres høje draft valg og fik handlet sig frem til et førsterundevalg i 2018. Samtidig kom Brown og DePodesta ud af første runde med tre spillere og tilføjede endnu et par stykker på andendagen. I alt blev det til 10 spillere for Browns, der nu har valgt 23 spillere i de to seneste drafts.

Draftklasse

ED Myles Garrett, Texas A&M (1/1)
S Jabrill Peppers, Michigan (1/25)
TE David Njoku, Miami (1/29)
QB DeShone Kizer, Notre Dame (2/52)
DT Larry Ogunjobi, Charlotte (3/65)
CB Howard Wilson, Houston (4/126)
OT Roderick Johnson, Florida State (5/160)
DT Caleb Brantley, Florida (6/185)
K Zane Gonzalez, Arizona State (7/224)
RB Matt Dayes, North Carolina State (7/252)

Det kunne vi lide

Først og fremmest at Browns valgte edge rusher Myles Garrett med det første valg. Det var en absolut no-brainer, og jeg er ikke sikker på, at de nogensinde var interesseret i quarterback Mitch Trubisky. Selv hvis de var, så var Garrett det rigtige valg.

For et hold som Browns, der fortsat er i en genopbygningsfase, giver det mening at få så mange kvalitetsspillere som muligt. Derfor var det også klogt at handle 12.-valget til Houston Texans, vælge safety Jabrill Peppers med det 25. valg og samle et ekstra førsterundevalg op i 2018.

Det betyder, at Browns igen næste år vælger to gange i top 32. Samtidig handlede de op fra anden runde for at vælge tight end David Njoku med det 31. valg. Det kostede kun et ekstra fjerderundevalg, og det var en lav pris for at sikre sig Njoku.

Det kunne vi ikke lide

Valget af defensive tackle Caleb Brantley i sjette runde var direkte dumt. Brantley blev få uger før draften anklaget for at have slået en kvinde på en bar, og derfor røg det potentielle andendagsvalg næsten ud af draften.

Efterfølgende forklarede Sashi Brown, at sagen mod Branley “er meget bekymrende for os”, og at der kunne komme nye facts på bordet, der ville betyde, at Browns bliver nødt til at cutte ham.

En coach fra Florida fortalte desuden Mary Kay Cabot fra the Cleveland Plain-Dealer, at han havde anbefalet alle de hold, han havde talt med at “holde sig væk fra Brantley” også som potentielt free agent.

Browns havde mange draft valg, men det virker arrogant at vælge en kontroversiel spiller og kort efter erkende, at man kan blive nødt til at cutte ham, hvis der kommer ny information frem om en verserende sag…

Sleeper

Cornerback Howard Wilson i fjerde runde er et interessant valg. Han missede hele 2015-sæsonen på grund af en korsbåndsskade, og han har begrænset erfaring som starter. Samtidig kommer han fra en af de mindre konferencer (American Athlete Conference).

Men Wilson er en boldjæger og playmaker, og han er samtidig en rigtig god atlet. Med den rette coaching kan han ende med at blive en virkelig god starter.

Quick Take: RG3 er alvorligt skadet

Cleveland Browns har mandag offentliggjort, at quarterback Robert Griffin III efter bare én kamp bliver sat på IR-listen med en alvorlig skulderskade. Dermed kan sæsonen være slut, og Browns må undvære sin starter bag center i mindst otte kampe (efter de nye IR-regler). Spørgsmålet er dog, om han vender tilbage.

Tabet af en starter efter 1. spillerunde er normalt et stort tab, men det gælder ikke Cleveland Browns. Griffin storskuffede søndag mod Philadelphia Eagles, og det var i forvejen svært ved at se en fremtid i den fallerede eks-Redskins-stjerne. Han var en skygge af den 2012-udgave, der førte Redskins i slutspillet, og som blev kåret til årets offensive rookie i ligaen.

Nu er Griffin så færdig for store dele af sæsonen, og det er svært at se ham få chancen som starter igen, hvis han ikke genvinder jobbet i Cleveland. Browns har haft gang i en usædvanlig storvask denne offseason under den nye “Moneyball”-ledelse, og holdet har ikke villet investere i store navne, og man kan argumentere for, at “RG3”, der ikke imponerede synderligt i training camp og preseason, fik jobbet i mangel af bedre. For Browns var ikke parat til at smide mange dollars efter et bedre alternativ.

Veteranen Josh McCown tager nu over, mens rookie Cody Kessler fra USC presser på. Ingen af de to har her og nu meget at byde på, men i det mindste vil McCown formentlig koste færre turnovers end Griffin må tænkes at koste. Til gengæld er der absolut ingen fremtid i 37-årige McCown, der ligesom Griffin traditionelt set er ekstra sårbar over for skader.

Cleveland Browns fravalgte i øvrigt muligheden for at vælge Carson Wentz i draften, da holdet i april handlede ned fra andetvalget i en handel med Philadelphia Eagles.

Søndag – mod Browns – var Wentz fremragende, mens Griffin III blev alvorligt skadet.

Ganske tankevækkende…

2016 NFL draft review: Cleveland Browns

Cleveland Browns gik ind til draften med et håb om at få masser af nyt talent, og det må man sige lykkedes. I alt nappede Browns 14 spillere, og holdet opgraderede specielt på wide receiver-positionen med fire valg – en indikation på, at de nok ikke regner med Josh Gordon i denne sæson.

Læs også: Browns draft preview

Draftklasse

WR Corey Coleman, Baylor (1/15)
OLB Emmanuel Ogbah, Oklahoma State (2/32)
DE Carl Nassib, Penn State (3/65)
OT Shon Coleman, Auburn (3/76)
QB Cody Kessler, USC (3/93)
LB Joe Schobert, Wisconsin (4/99)
WR Ricardo Louis, Auburn (4/114)
FS Derrick Kindred, TCU (4/129)
TE Seth Devalve, Princeton (4/138)
WR Jordan Payton, UCLA (5/154)
OG Spencer Drago, Baylor (5/168)
WR Rashard Higgins, Colorado State (5/172)
DB Trey Caldwell, Louisiana-Monroe (5/173)
LB Scooby Wright III, Arizona (7/250)

Det kunne vi lide

Browns havde ligaens måske svageste trup, så de havde brug for masser af nye spillere. Ved at handle andetvalget og siden ottendevalget i første runde fik de ikke blot samlet mange ekstra valg op i dette års draft; de fik også positioneret sig godt til draften i 2017 med et ekstra første- og andenrundevalg. Det var klogt, for jo flere valg man har, jo større chance er der for at ramme plet. Valgene af Emmanuel Ogbah og Carl Nassib i anden og tredje runde, linebacker Joe Schobert i fjerde runde samt wide receiver Rashard Higgins i femte runde var efter min mening de bedste af Browns’ mange valg.

Det kunne vi ikke lide

Jeg er ikke vild med, at Browns brugte deres førsterundevalg på wide receiver Corey Coleman. Ja, han er eksplosiv med bolden i hænderne, men han er en upoleret receiver, der ikke har løbet mange NFL-ruter i college. Han er et boom/bust talent, og efter min mening burde Browns have taget et noget sikrere valg, fordi de ikke har råd til at misse på endnu et førsterundevalg. Og det er der en risiko for. Man kan også diskutere, om Browns burde have beholdt andetvalget, når de havde mulighed for at få en virkelig blue chip-spiller, men man kan sagtens argumentere for, at kvantitet var nødvendigt specielt i år.

Sleeper

Jeg er vild med valget af Wisconsins linebacker Joe Schobert i fjerde runde. Han er en old school type, der altid er omkring bolden og kan lave de store spil (seks forcerede fumbles i to sæsoner). Han har farten til at kunne blitze  quarterbacken, og han er en solid atlet, der kan droppe tilbage i opdækning. Han har potentiale til at blive en stærk figur på Browns’ forsvar og en type, der kan spille alle tre downs. Ekstra plus er hans evne til at spille på special teams.

Her kan du læse alle vores NFL draft review

2016 NFL draft preview: Cleveland Browns

Nogle har kaldt Cleveland Browns for et glorificeret “expansion team”, og man kan sagtens argumentere for, at Cleveland Browns har den absolut svageste trup i hele NFL.

Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, da Browns’ nye “Moneyball” regime lavede en stor handel med Philadelphia Eagles og handlede ned fra det andet til det ottende valg.

Det gav Browns ekstra draftvalg som Sashi Brown (Executive Vice President, Football Operations) og Paul DePodesta (Chief Strategy Officer) kan bruge til at genopbygge Browns trup.

2015 rekord: 3-13
Draft valg i de tre første runder: 8, 32, 65, 77
Tre største behov: WR, OT, EDGE
Executive Vice President, Football Operations: Sashi Brown (2016)
Head coach: Hue Jackson (2016)

Wide receiver

Brian Hartline, Andrew Hawkins og Taylor Gabriel. Det er Browns’ tre bedste kort på wide receiver-positionen, og sidste sæson greb de tre tilsammen for sølle 1040 yards og scorede blot to touchdowns. Det siger vist alt om, hvor hårdt presset Browns er til at finde en rigtig go-to-guy og en førstereceiver, der kan være angrebets fokuspunkt.

Brown og co. vil næppe bruge det ottende valg på positionen, men der er masser af talent i anden og tredje runde, hvor Cleveland har tre valg.

Typer som Pittsburghs Tyler Boyd og Ohio States Michael Thomas vil give Browns et par store, fysiske typer, mens Colorado States Rashard Higgins er en fremragende route runner. Kolby Listenbee fra TCU vil kunne fungere som dyb trussel.

Offensive tackle

Venstre tackle Joe Thomas er blevet 32 år, og i Browns’ nye databaserede værdiunivers kan han sagtens blive handlet. Højresiden har sagt farvel til stærke Mitchell Schwartz, men erstatningen Austin Pasztor er en konverteret guard, der langt fra imponerede sidste år.

Med ottendevalget får Browns en gylden mulighed for at finde en stærk starter på tackle. Uanset om det er venstre eller højre side. Hvis Browns går efter at finde en erstatning for Thomas (på sigt) vil Ole Miss’ Laremy Tunsil eller Notre Dames Ronnie Stanley give masser af mening, hvis de er tilgængelige.

Ønsker Browns en decideret højre tackle, så er Jack Conklin fra Michigan State lige nu et meget nævnt navn i forbindelse med Browns. Conklin vil passe perfekt til Browns’ løbeangreb og fungere godt i den hårdføre AFC North.

Venter Browns til andendagen kunne LSU’s Jerald Hawkins være en mulighed.

Edge

Førsterundevalget fra 2013 NFL draft, Barkevious Mingo, har været et stort bust, og Browns betaler nu prisen for at have misset på det høje draftvalg. Sidste år lavede Cleveland blot 29 sacks (færrest i NFL), og der er brug for mindst én profil, der kan lægge et pres på quarterbacken.

Behovet vil formentligt blive adresseret på andendagen, hvor Utah States Kyler Fackrell er en rigtig football-spiller, der vil fungere fint hos Browns. Det samme kunne Georgias Jordan Jenkins også gøre. Han har højt football intelligens og kan spille i flere forskellige systemer og formationer.

Andre behov

Quarterback, quarterback, quarterback. Ja, måske. Men Browns har taget chancen på Robert Griffin III, og det betyder, at behovet lige nu ikke er akut. Dermed ikke sagt, at Browns ikke vil vælge en quarterback tidligt i draften, men det bliver formentligt et talent, der skal bruge et år eller to på at udvikle sig. Memphis’ Paxton Lynch i bunden af første runde kunne være et bud. Ellers kan det være, at Browns kigger lokalt og efter Ohio States Cardale Jones. En running back der kan hjælpe Isaiah Crowell og Duke Johnson kan også være på spisesedlen. 

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

Blog: Eagles’ risikable spring

Onsdag bød på den anden store breaking news-historie på fem dage, da Cleveland Browns handlede andetvalget i NFL-draften til Philadelphia Eagles for ottendevalget og en lang række draft picks.

Det er naturligvis for tidligt at vurdere, om handlen gav mening for begge parter, for vi ved i sagens natur ikke, hvordan de respektive valg vil begå sig i NFL. Bliver én af de to quarterbacks, Carson Wentz (mest sandsynligt) og Jared Goff (mindre sandsynligt), som Eagles ventes at vælge, en Pro Bowl-type, franchise quarterback er det svært at komme efter ørnene.

Men – her og nu mener jeg, at handlen set fra Eagles’ rede var for risikabel, og derfor ville jeg ikke have gjort det. Samtidig virker den besynderlig.

Holdet investerede i offseason i både Sam Bradford og Chase Daniel, der begge fik store kontrakter af Philly. Bradford får cirka 18 millioner dollars årligt, og Daniel får hele syv millioner dollars (det er meget for en reserve) – og de underskrev de store aftaler aftaler så sent som i marts! Samlet er de sikret 34 millioner dollars i garanterede penge, så investeringen er stor og altså meget, meget ny.

Luksus på quarterback-positionen
Nu – godt én måned senere – skal holdet så yderligere betale millioner af dollars til Carson Wentz ud fra rookie-lønskalaen, og dermed når Eagles alene i 2016 at betale over 40 millioner dollars i løn til quarterbacks – klart, klart mest i hele NFL. Oven i købet betyder handlen, at Daniel – som, mange mener, er en nærved-starter i NFL – nu formentlig bliver skubbet ned som tredjevalg. Det er en stor luksus for et hold, der trods alt har mange huller overalt i truppen.

Ja, Eagles kan handle én af dem, men selv hvis det sker, giver holdets ageren ikke meget mening. Som flere har peget på, er Eagles fastlåst til samlet henholdsvis 11 millioner dollars (Bradford) og ni millioner dollars (Daniel) i bonus-penge, som holdet skal betale, hvis én af de to bliver handlet i de kommende måneder. Det er et stort fråds, hvis det sker – og virker i så fald som et tegn på, at de nye general manager Howie Roseman, der er blevet skamrost denne offseason, måske ikke har en helt så god, langsigtet plan, som mange af os troede.

Samtidig skal man ikke glemme, at Eagles betaler en – relativt set – stor pris for at komme op fra ottendevalget til andetvalget. Udover det valg fik Philly et fjerderundevalg i år, men afgav to førsterundevalg (2016 og 2017), et andenrundevalg (2018), et tredjerundevalg (2016) og et fjerderundevalg (2016). Det er meget for et hold, der har mange huller i truppen.

Man skal heller ikke glemme, at Eagles i forvejen betalte Miami for at komme fra 13. valget til ottendevalget – i form af linebacker Kiko Alonso og cornerback Byron Maxwell. Roseman er blevet hyldet for den handel, fordi han røg ind i top 8 mod til gengæld at slippe af med to kontrakt-tunge spillere, han ikke ville have.

Ro på med Roseman-rosen
Det er der helt sikkert noget om. Men spørgsmålet er, om den historie ikke er en anelse for rosenrød. Skamrosen af Roseman for handlen har efter min mening været for stor – godt hjulpet på vej af mange nationale NFL-reportere, der har et godt forhold til ørnenes ledelse (samtidig med at Chip Kelly, der sikrede aftalen, er et let offer). For selvom Eagles helt klart var vinderen af den handel, skal man ikke glemme, at holdet stadig afgav to spillere, som, det mente, havde værdi til et spring på syv valg. Det var ikke bare peanuts til en overpris, de sagde farvel til.

Og selvom de 10,5 millioner dollars, som Maxwell i gennemsnit får pr. år (og som Roseman ikke ville betale ham), ER meget, er det stadig mindre, end hvad Janoris Jenkins får hos Giants, og Trumaine Johnson får hos Rams i 2016. I en ny NFL-virkelighed, hvor salary cappen på få år er blevet gigantisk, er det beløb ikke længere skræmmende stort, selvom Maxwell måske aldrig bliver en stærk første-cornerback. Men det var også kun i én sæson hos Eagles, at han underpræsterede. 

Tilbage står altså, at Eagles har betalt to førsterundevalg, et andenrundevalg, et tredjerundevalg, et fjerderundevalg, Byron Maxwell og Kiko Alonso for at handle hele vejen fra 13. valget til andetvalget og dertil få et fjerderundevalg.

Og dét gør efter min mening handlen risikabel – ikke mindst for en general manager som Howie Roseman, der ikke har den bedste “track record”, hvad angår draften, og som sagtens kunne bruge draft picks til at forstærke truppen.

Ikke et “slam dunk”
Her og nu tyder meget på, at Philly får Carson Wentz, og selvom der er folk i NFL, der mener, at han har et Andrew Luck-lignende potentiale, er der også andre, der mener, at han på ingen måder er et “slam dunk”-sikkert-valg, og at han risikerer at skuffe i NFL. Han kommer fra en lille skole (North Dakota State) på FCS-niveau og vil med stor sandsynlighed blive den højstvalgte spiller fra college footballs 1. division (med “‘Superligaen” over sig).

Er det stort spring? Absolut. Vil det blive et problem? Ikke nødvendigvis. Men alt andet lige gør det, at det er sværere at vurdere Wentz’ potentiale i de voksnes rækker, fordi hans bedste præstationer er kommet mod hold som Weber State og Montana – og ikke Alabama eller Clemson.

Og derfor er der mange i NFL, der mener, at han trods et imponerende potentiale er et risikabelt valg.
– Wentz er meget upoleret, spillede kun to år på en lille skole mod meget svag modstand, og han missede otte kampe på grund af skader. Folk har issues med hvor lang tid, han har brug for at kunne udvikle sig – og med hans boldsikkerhed, sagde CBS Sports’ ekstremt velunderrettede NFL-journalist, Jason La Canfora, da jeg i mandags spurgte ham, hvordan hans kilder i NFL ser Wentz.

Onsdag udtalte Howie Roseman klogeligt, at Sam Bradford ikke bliver handlet, og at han vil starte – så Wentz kan lære bag Bradford og blive klar til det markant højere tempo i NFL, som der venter ham. Men husk på at Jacksonville Jaguars sagde det samme om Chad Henne i 2014. Blake Bortles ville ikke starte som rookie, lød det. Men inden vi vi var ude af september, startede Bortles. Samme skæbne har andre talentfulde rookie-quarterbacks, der skulle “nurses” frem, lidt. Og i et Philadelphia, hvor medierne er ekstremt hårde og pågående, og hvor én af NFLs mest aggressive fanbaser findes, vil presset for at starte Wentz være enormt, hvis Bradford viser tegn på svaghed.

Derfor droppede Browns en quarterback
Normalt er jeg “all for”, at et hold tager en quarterback, når chancen byder sig. Men det gælder kun, når muligheden er lige for, og ikke de situationer, hvor et hold – der har mange svagheder – handler op efter en quarterback, som det ikke engang behøver her og nu som “the missing link”. Og det gjorde Eagles ikke.

Det bringer historien videre til Cleveland Browns – og undtagelsen til min egen hjemmeregel.

For jeg forstår argumenterne bag, at Browns handlede ned og dermed opgav muligheden for at vælge en potentiel “franchise quarterback”, som Browns reelt ikke har haft siden Bernie Kosar og Vinny Testaverde var kongerne i midten af 1990’erne.

Siden Browns vendte tilbage til NFL i 1999, har 26 (!) forskellige quarterbacks startet for holdet, og alene siden 2008 har holdet valgt tre quarterbacks i 1. runde af draften (Brady Quinn, Brandon Weeden og Johnny Manziel), der alle er floppet. Så sporene skræmmer.

Problemet ved at vælge en quarterback som Wentz (hvis Jared Goff er Los Angeles Rams’ valg forinden) ville være, at han som i forvejen stærkt upoleret, lilleskole-passer ville komme til et hold, der på papiret er virkelig svagt. Han ville skulle kaste til en duo af Andrew Hawkins og Brian Hartline, og running backen bag ham ville være Isaiah Crowell. Og på angrebslinjen foran ham er Browns’ styrmand i midten gennem flere sæsoner, Alex Mack, væk.

I denne offseason har Browns udover Mack sagt farvel til flere andre af holdets veteraner uden, at den nye “Moneyball”-ledelse med Paul DePodesta og Sashi Brown i spidsen har hentet forstærkninger ind. Faktisk er Browns’ trup netop nu i en sådan forfatning, at der er folk i NFL, der ifølge førnævnte Jason La Canfora, undrende spørger, om Browns-ledelsen bevidst skaber et så svagt hold, så holdet kan tabe 14-15 kampe i 2016 og få topvalget i 2017-draften?

En ny Alex Smith eller David Carr
Det ville have været en ekstremt svær situation for Carson Wentz at komme i. Tidligere har to topvalg i draften, David Carr (2002) og Alex Smith (2005), fået selvtilliden smadret, fordi de kom til to elendige hold (Texans og 49ers), som de skulle forsøge at bære på ryggen. Carr formåede aldrig at komme igen trods et stort talent, og Smith fik først karrieren tilbage på sporet, da 49ers først i 2010’erne havde et stærkt hold omkring ham. Den situation ville Browns næppe udsætte Wentz for, og samtidig var der i de seneste uger meldinger om, at især head coach Hue Jackson ikke var helt solgt på Wentz (hvilket er tankevækkende set med Eagles’ briller…).

Og da Browns så onsdag fik et tilbud fra Eagles, som det ikke kunne sige nej til, opgav holdet muligheden for at vælge Wentz.

Ja, kritikere vil pege på, at Browns gennem årene har handlet ned og samlet flere draft picks op – blot for at se den taktik floppe. Og de har altså også taget den potentielle “franchise quarterback”, da muligheden var der. Det var også en katastrofe. De har faktisk prøvet alt, virker det nærmest til – og er bare stadig “a Factory of Sadness”, som NFL.coms “Around the NFL”-podcast drillende betegner det evigt tabende mandskab.

Men som situationen er nu – med en ny ledelse, der er ved at begynde forfra, og som renser tavlen (og siger bye-bye til mange spillere) – er det et år eller to for tidligt at vælge en quarterback for fremtiden. Jeg er ret overbevist om, at Browns vil vælge tidligt i draften i både 2017 og sandsynligvis også 2018 – og derfor får holdet meget vel flere muligheder for at vælge den vigtigste brik, der kan gøre en forskel, når truppen er markant forbedret. Det bør den blive efter 2016-draften, for Browns har nu 12 draft picks – flest i NFL sammen med 49ers – og otte valg i top 145. Samtidig har de to førsterundevalg i 2017.

Hvad med RG3?
Det kan næsten ikke gå galt. Heller ikke når man er Cleveland Browns. Ledelsen kan kaste pile efter draftnavne på tavlen og stadig ramme plet på en række af dem, når man har så mange valg.

Dér, hvor handlen dog kan undre mig, er, hvis Cleveland Browns virkelig mener, at Robert Griffin III er fremtiden – som nogle iagttagere tror. Hue Jackson har angiveligt fået et virkelig godt indtryk af “RG3”, og selvom Hue Jackson ved en milliard gange mere om quarterbacks, end jeg gør, ville det efter min mening være meget risikabelt at tro på, at den mobile, men ofte skadede quarterback kan vende tilbage til 2012-formen hos Browns – i den situation.

Det tror jeg dog ikke, de tror. Griffin er måske holdets starter i 2016, hvis han slår Josh McCown i konkurrencen om jobbet, men han vil næppe være bedre, end at Browns sagtens kan vælge en quarterback i 2017 eller 2018.

Tilbage står, at handlen set fra Cleveland Browns’ front office, er mindre risikabel end dét, som Howie Roseman og Eagles risikerer.

Og med de investeringer, som Philly allerede havde gjort for bare én måned siden på quarterback-positionen, virker handlen ikke kun risikabel set fra deres side.

Den virker også besynderlig.

Enig eller uenig med blogindlægget? Kommentér gerne på @shygumhansen på Twitter

 

2015 NFL Draft preview – Cleveland Browns

Cleveland Browns har en af ligaens svageste trupper, og der er brug for at opgradere de fleste steder, og ingen position er vigtigere end quarterback-positionen.

Browns mangler også en virkelig førstereceiver, hjælp til den defensive linje, pass rush og at finde dybde til den offensive linje. Der er nok at tage fat på for general manager Ray Farmer.

2014 rekord: 7-9
Draft valg i de tre første runder: 12, 19, 43, 77
Tre største behov: QB, DT, WR
General manager: Ray Farmer (2014)
Head coach: Mike Pettine (2014)

Quarterback

Here we go again! Sidste år stod Browns i præcis samme situation og valgte Texas A&M’s Johnny Manziel i første runde af 2014 NFL Draft. Manziel skuffede fælt både på og uden for banen, og hans fremtid hos Browns er uvis. Derfor er Cleveland igen i markedet for en quarterback, og holdet har set sig lun på Oregons Marcus Mariota, som de er stærkt interesseret i at handle op for. Browns holder det 12. og 19. valg i første runde, og hvis de vil lave en handel med Tennessee Titans – som har det andet valg hvor Mariota ventes at blive valgt – skal de ifølge draft trade value chart af med de to valg plus et højt andenrundevalg. Om Browns er villige til at ofre alt det for Mariota, vil tiden vise. Venter Browns kan UCLA’s Brett Hundley eller Baylors Bryce Petty være udviklingsvalg.

Nose tackle

Sidste år havde Browns store problemer med at stoppe løbet (tillod NFL-værste 141,6 yards pr. kamp), og Phil Taylor er lige nu projekteret til at starte som nose tackle. Han missede 11 kampe sidste år med en knæskade, står til en løn på 5,5 millioner dollars og er i det sidste år af sin kontrakt. Det er langt fra givet, at han også er starter, når sæsonen går i gang. Med det 12. valg vil Browns stærkt overveje Washingtons nose tackle Danny Shelton – en two-down plugger, der kan æde en masse plads og hjælpe til at stoppe løbet. Hvis Browns venter, så er Florida States Eddie Goldman og Texas’ Malcom Brown bud med det 19. valg og Ohio States Michael Bennett kunne være det med det 43. valg i anden runde.

Wide receiver

Dwayne Bowe, Taylor Gabriel, Brian Hartline, Andrew Hawkins. Det er tydeligt, at Browns ikke har en førsteklasses receiver i truppen, og draften er igen i år dyb på netop den position. Med det 12. valg kan Louisvilles DeVante Parker være i spil, selvom han sagtens kan gå i top 10. Hvis Browns ikke får en receiver med deres første valg, så er UCF’s Breshad Perriman en god option med det 19. valg. I anden og tredje runde er der masser af muligheder for Browns, men de har så mange huller, at Ray Farmer og co. også vil forsøge at styrke den offensive linje og Browns’ pass rush.