Blog: 10 overskrifter i training camp

De første rookies er ankommet til training camp, og i de kommende dage er det så de etablerede spillere, der møder ind.

Og så går det løs med træningssamlinger dag efter dag i byer uden NFL-hold som Pittsford, De Pere, Oxnard, White Sulpher Springs og Latrobe, der i de kommende uger – for en stund – vil danne ramme om det enorme mediecirkus, der følger med holdenes training camp.

Få her et overblik over 10 interessante overskrifter forud for dette års 32 camps.

Fitzpatrick-uroen trækker ind i campen
Udefra set er det et rod i New York hos “Gang Green”, hvor Jets-ledelsen stædigt holder fast i, at Ryan Fitzpatrick på ingen måde skal have indfriet de krav til en ny kontrakt (12 millioner dollars i 2015), som han har. Og derfor står Fitzpatrick, der leverede karrierens største sæson i 2015, og Jets-ledelsen stadig stejlt over for hinanden. Fitzpatrick er uden en kontrakt, holdkammeraterne er frustrerede, og ustabile Geno Smith står til at starte i 2016. Head coach Todd Bowles sagde i juni, at parterne kunne gå et stykke ind i training camp uden, at de har en aftale, fordi Jets er parat til at fortsætte med Smith bag center. Men hvilken effekt vil det have på truppen, hvor Fitzpatrick tydeligvis har sine støtter? Og kan Jets undgå et mediecirkus i campen, hvor spørgsmålet om Fitzpatricks fremtid vil kræve svar efter svar – dag efter dag?

Hvem satser Chip Kelly på?
Efter en offseason, hvor det længe så ud til, at Colin Kaepernick ville blive handlet væk, er den langlemmede quarterback nu tilbage hos San Francisco 49ers, hvor han i den kommende tid vil kæmpe en hård kamp med Blaine Gabbert om pladsen bag center. Kaepernick skuffede fælt i 2015, blev bænket til fordel for Gabbert – og blev siden opereret tre gange. I skulderen, en tommeltot og det venstre knæ. Gabbert viste sidst i 2015 lovende, men ikke overbevisende takter, og derfor har de to quarterbacks umiddelbart ret identiske muligheder for at vinde jobbet. Meldingerne fra Santa Clara er dog, at general manager Trent Baalke gerne ser, at Gabbert tager tjansen – blandt andet fordi han tror mere på Gabbert, og fordi han er træt af Kaepernicks introverte, til tider mediefjendske attitude samtidig med, at Gabbert angiveligt i højere grad samler truppen omkring sig. Spørgsmålet er, om den nye head coach Chip Kelly og hans ser trænerstab også ser sådan på det? Virkeligheden er, at Gabbert selv er en rigtig god atlet (én af de bedste quarterback-atleter i NFL, mener han selv), og selvom Kaepernick er hurtigere og umiddelbart det oplagte valg til Kellys system, er Gabbert en bedre “rhytm passer” end Kaepernick. Det er vitalt at være det i Kellys “up tempo”-angreb.

Goff, L.A. og “Hard Knocks”
Jeff Fisher er kendt for at lyve offentligt i forsøget på at holde hemmeligheder ind til kroppen og forvirre modstanderne, men han og general manager Les Sneads udmelding i foråret om, at reserven Case Keenum var fremtidens mand i Los Angeles, var dog for tynd. I april handlede Rams da også fra 15. valget til førstevalget i draften og tog Jared Goff, der er Rams’ “franchise quarterback”. Spørgsmålet, som skal besvares i campen, er blot, hvornår Goff får nøglerne til butikken. Keenum indleder ifølge head coach Jeff Fisher campen som starter og får træningspas derefter, men vil han virkelig også stå bag center i 1. spillerunde, når Rams har talentfulde Goff bag ham? I løbet af training camp bliver vi meget klogere. En training camp, der vil få massiv bevågenhed, fordi det er den første i 20 år i Los Angeles med et L.A.-baseret hold, og fordi holdet samtidig er årets camp-portræt i HBO-serien “Hard Knocks”.

Er Garappolo den nye Aaron Rodgers?
Jimmy Garappolo skal afløse Tom Brady som startende quarterback i New England i sæsonens første fire kampe, hvor Brady er i karantæne, og bedømt ud for den enorme hype, der er omkring legendens reserve, er Garappolo allerede selv ved at være en stjerne. Der er artikler, der har kaldt Garappolo for Patriots’ svar på Aaron Rodgers, der selv blev en superstjerne, efter at han afløste en legendarisk spiller (Brett Favre). Virkeligheden er dog, at Garappolo foreløbigt kun har kastet 31 bolde i den regulære sæson – typisk sent i kampe, der for længst var afgjort – og selvom han har vist lovende takter i preseason, er han under et voldsomt pres for at levere i sæsonens første kvartal. I training camp skal Garappolo skarprette formen – og der vil være et massivt fokus på ham og hans præstationer.

Usædvanlig quarterback-kamp i ørneland
Det er en speciel situation, de er havnet i hos Philadelphia Eagles, hvor holdet p.t. har tre højtbetalte quarterbacks i form af Sam Bradford, nyerhvervelsen Chase Daniel og rookie Carson Wentz, som Eagles højst overraskende handlede op fra ottendevalget til andetvalget i draften i april for at vælge. De tre quarterbacks’ tilstedeværelse betyder, at Eagles har investeret rekordmange dollars i quarterback-positionen, og alene i 2015 tynger de tre salary cappen med 22,5 millioner dollars, men det er kun én af de tre, der kommer ud af training camp som starter. Alle ved, at Wentz er fremtiden, og i foråret var der meldinger, om han var længere fremme end Bradford i forhold til at lære holdets nye playbook, men Bradford, der i foråret krævede at blive byttet væk, er formentligt Eagles’ starter ved indgangen til sæsonen. Det ændrer dog ikke ved, at det vil være en noget usædvanlig camp, hvor de tre quarterbacks dag efter dag skal forholde sig til konkurrencen – og sige de rette, politisk korrekte ting.

Super Bowl-vinder skifter ud bag center
For første gang siden 2000-sæsonen er en ny quarterback starter hos de forsvarende mestre. Denver Broncos har sagt farvel til både Peyton Manning og Brock Osweiler, men her og nu er det stadig svært at spå om, hvem der i sidste ende bliver førstevalget. Mark Sanchez er det gode bud, men rygterne vil vide, at andenårsspilleren Trevor Simian også har en udmærket mulighed for at tage jobbet. Og så er der Broncos’ førsterundevalg, Paxton Lynch, der er spækket med naturlige, fysiske evner, men som er meget upoleret. Konkurrencen i traning camp mellem de tre bliver intens og interessant. Finder Denver ikke den rette mand, vil chancerne for at gentage sidste sæsons bedrift være markant mindre, selvom forsvaret er fænomenalt godt.

Så er det Adam Gases tur…
Miami Dolphins har i nu syv år siden den seneste divisionstitel – og ret beset i halvandet årti, hvor Patriots har domineret – forsøgt at sætte sig på AFC East. Uden held. Skiftende ledere og trænere som Bill Parcells, Jeff Ireland, Cam Cameron, Joe Philbin og senest Dan Campbell har forgæves forsøgt at få holdbar succes. Derfor bliver dette års training camp så interessant. Talentfulde, 38-årige Adam Gase er nemlig ny head coach – den sjette permanente i Miami siden 2000 – og under hans ledelse vil delfingerne både implementere et ny angrebs- og forsvarssystem. For quarterback Ryan Tannehill betyder det, at han skal lære sit tredje system på fire sæsoner. Hvordan bliver den første camp under den lidt afdæmpede Gase? Svaret er interessant og en vigtig rettesnor for fremtidens Miami.

År 1 efter Tom Coughlin
Tom Coughlin er fortid i New York, der siden 2004 havde været en markant trænerskikkelse i The Big Apple. Ny boss på sidelinjen bliver Ben McAdoo, og den 39-årige cheftræner vil i sagens natur være under fuldt spotlight i campen. Ikke alene skal han afløse succesrige, respekterede Coughlin, der var skuffet over at blive fritstillet, han skal også få øjeblikkelig succes med et hold, der bør kunne vinde NFC East, og som i offseason uddelte konktrakter for op mod 200 millioner dollars til nyerhvervelser. McAdoo, der i sidste sæson var holdets offensive koordinator, har sagt, at alt andet end en Super Bowl-sejr i 2016 vil være en fiasko. Indtil nu har forandringerne været små i East Rutherford efter Coughlins afgang. McAdoo siger, at han tror på “evolution fremfor revolution” – altså små ændringer – og det er et mantra, der er blevet proklameret flittigt denne offseason af træneren. Men efter flere skuffende sæsoner for “The G-Men” skal McAdoo levere her og nu.

RG3 forsøger et comeback i Cleveland
Det er nu fem år siden, at Robert Griffin indledte sin hidtil eneste rigtig gode sæson i NFL. Siden har andetvalget i 2011-draften set karrieren kollapse på grund af skader og ustabilt spil, og han mistede efterhånden starter-jobbet i Washington til Kirk Cousins, inden han røg helt ud i kulden. Nu er han i Cleveland, der med head coach Hue Jackson i spidsen overraskende ser en fremtid i den fallerede hurtigmand, der kan løbe fra et helt forsvar, men som samtidig også leverer det ene forfærdelige kast efter det andet. I training camp skal Griffin konkurrere med 37-årige Josh McCown om førstejobbet, og oven på en mini camp, hvor Griffin ikke overbeviste, kan kampen blive tæt, selvom der ikke er meget fremtid i McCown. Han gjorde det godt i 2015, hvor han startede otte kampe, kastede 12 touchdowns og kun fire interceptions.

Ingen undskyldninger i Jacksonville
Der er ingen undskyldninger længere i Jacksonville, der i denne sæson investerede heftigt i flere dyre free agents og via draften fik jaguarerne kløerne i både Jalen Ramsey og Myles Jack samtidig med, at sidste års topvalg, Dante Fawler, vender tilbage fra en korsbåndsskade. Alt andet end en hård jagt på en slutspilsplads vil være en skuffelse for holdets fans og ejer Shahid Khan, der har uvist stor tålmodighed. Men en plads i slutspillet kræver, at quarterback Blake Bortles i sit tredje år i NFL gør store fremskridt. Bortles har vist lovende takter, men han har endnu kun ramt plet på 58,7 procent af alle sine kast – det er for lidt i nutidens NFL – og med to år på bagen og med et receiver-trekløver bestående af Allen Robinson, Allen Hurns og Julius Thomas er der ingen undskyldninger for fortsat at kaste så upræcist, som han til tider gør. Han kastede samtidig 35 interceptions i de første to sæsoner i NFL, og i de organiserede holdaktiviteter i foråret greb forsvaret i alt 12 interceptions. Der vil være en voldsom hype omkring Jaguars og Bortles i den kommende training camp, og holdet er unægtelig dette års mediedarling. Hvordan håndterer holdet den opmærksomhed?

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

Blog: Disse syv hold kan vinde Super Bowl

Hvilke syv hold har en realistisk mulighed for at vinde Super Bowl? Få her et bud.


Der er små to måneder til 2016-sæsonen i NFL begynder. Og jeg sætter nu hovedet på blokken og hævder, at der maksimalt er syv NFL-hold, der i den kommende sæson har en MARKANT realistisk mulighed for at vinde Super Bowl.

I denne analyse finder du de syv hold, jeg tror på, og du får argumenter for, hvorfor holdet kan gå hele vejen, og argumenter for hvorfor det potentielt taber før tid. Og nej – mestrene fra Denver er ikke med på listen. Jeg tror ikke på, at holdet for andet år i træk kan vinde Super Bowl med – formodet – problemer på quarterback-positionen, selvom forsvaret er ekstremt stærkt. I 2015 vandt Broncos – med en bedre trup – med en gennemsnitlig margin af kun syv point, og jeg ser dem ikke have marginalerne på deres side to år i træk.

Her er de syv hold – i total vilkårlig rækkefølge:

PITTSBURGH STEELERS

Derfor vinder de Super Bowl
Pittsburgh Steelers har ét af de mest dynamiske angreb i hele NFL, og selvom holdet undervejs i 2015 mistede flere angrebsprofiler til skader, formåede Steelers stadig at have ligaens tredjebedste offensiv og nå dybt i slutspillet, hvor Super Bowl var inde for rækkevidde. Ben Roethlisberger er – når han er allerbedst – helt i toppen af quarterback-gruppen i NFL, og Antonio Brown er ifølge flere eksperter NFLs bedste wide receiver, ligesom ofte-skadede Le’Veon Bell nu er tilbage. Der findes næppe en angrebstrio i ligaen, der er bedre. Mike Tomlin er samtidig en erfaren, meget dygtig head coach, der har bevist, at han kan få meget ud af lidt, når skader skaber behov for det – og i de seneste ni sæsoner med Tomlin som chef har Steelers vundet 92 kampe, hvilket er tredjeflest i perioden. Man kan argumentere for, at Tomlins tilstedeværelse er lige så vigtig, som Bill Belichicks tilstedeværelse og evner er det i New England.

Derfor vinder de ikke Super Bowl
Tabet af wide receiver og playmaker Martavis Bryant, der er suspenderet for sæsonen, er markant, for hans betydning for angrebet er stort. I de seneste to sæsoner har Steelers snittet 28 point med ham på banen, men kun 22 uden ham, og i sidste sæson tabte holdet to af de første fem kampe, hvor Bryant dengang også var suspenderet. Holdet scorede kun én gang i perioden uden Bryant flere end 30 point, mens det omvendt blev til seks kampe på stribe med mindst 30 point på tavlen, da Bryant vendte tilbage. Han er et stort våben, og selvom man internt hos Steelers tror, at kombinationen af Marcus Wheaton, Sammie Coates og Darius Heyward-Bey kan erstatte Bryants præstationer, er det svært at se, at hans fart i fødderne ikke vil blive kraftigt savnet. Det er også spørgsmålet, om Steelers har et godt nok kasteforsvar til at gå hele vejen. I sidste sæson var det ligaens tredjedårligste, og selvom det på papiret er forbedret med de to første draft picks, Artie Burns og Sean Davis, skal man ikke overvurdere betydningen af de to rookies ankomst. Men deres tilstedeværelse er opsigtsvækkende. Steelers havde i 19 år før valget af Burns ikke brugt et førsterundevalg på en cornerback, men holdet kunne ikke ignorere positionen tidligt i draften – og president Art Rooney fremhævede da også i januar kasteforsvaret som et issue, som kræver forbedringer, hvis Steelers skal gå hele vejen.

GREEN BAY PACKERS

Derfor vinder de Super Bowl
Anført af Aaron Rodgers – som flere mener er NFLs bedste quarterback, når han er på toppen – har Packers et hold, der altid kan gå hele vejen. Sådan som Patriots også kan det med Tom Brady i spidsen. Angrebet var dog i 2016 stærkt svækket af tabet af Jordy Nelson, der før sæsonen rev korsbåndet over, og en offensiv, som i 2014 var ligaens mest scorende, var kun nummer 15 i 2015. Nu er Nelson tilbage, nyerhvervelsen Jared Cook er samtidig en opgradering på tight end-positionen, og forsvaret synes umiddelbart at have samme solide form som i 2016 (fire af de første fem draft picks blev brugt på forsvarsspillere). Selvom Packers i sidste ende tabte kampen, fordi defensiven kollapsede, er det for eksempel værd at huske, at forsvaret faktisk holdt Arizonas potente angreb til blot 10 point i de første 56 minutter af divisional playoffs-runden, før Cardinals fik hul på bylden. Packers er samlet set et ret komplet hold, hvor den største svaghed er inside linebacker-positionen, hvilket ikke behøver at koste et mesterskab. Og ja – så har de på papiret NFLs svageste turneringsprogram forude. Det hjælper også.

Derfor vinder de ikke Super Bowl
Running back Eddie Lacys betydning for angrebet er stor. Siden han kom ind i ligaen i 2013, har Packers vundet 17 kampe, spillet én uafgjort og kun tabt fire opgør, når han har løbet for flere end 80 yards. Omvendt har Packers tabt flere kampe – 10 af 18 – når Lacy har løbet for 60 yards eller mindre. Og når Lacy for alvor får lov til at folde sig ud og finde en rytme, vinder Packers som regel. Holdet har sejret i 14 af 17 kampe (én uafgjort), hvor han har fået bolden mindst 20 gange. Derfor har Packers brug for, at Lacy får en stærk sæson i 2016, så han kan tage noget af presset af Rodgers, men oven på en skuffende 2015-sæson, kan Packers ikke forvente det. Lacy vejede sidste år mere end 260 pund og blev hånet på de sociale medier for sit fedt på maven. Han har i denne offseason af flere omgange arbejdet med en privat, fysisk træner, og det går den rigtige retning forhold til formen, forlyder det, men Green Bay kan ikke regne med Lacy. Holdet valgte ingen running back i draften – et sats – og det er krævet, at Lacy leverer gennem en hel sæson. Spørgsmålet er, om han vil være i form til det?

CINCINNATI BENGALS

Derfor vinder de Super Bowl
Cincinnati Bengals har et stærkt hold over hele linjen, der i 2015 vandt 12 kampe, og som burde have vundet den første slutspilskamp i 25 år. Men Bengals eller rettere sagt running back Jeremy Hill, der tabte bolden på en fumble, så Steelers kunne komme igen, dummede sig – og tabte. Det ændrer dog ikke ved, at Bengals generelt leverede en stærk sæson i 2015, selvom holdet endda sidst i sæsonen var uden den skadede quarterback Andy Dalton, der leverede karrierens foreløbigt største sæson. Holdet vandt fem af seks kampe i AFC North, de har en stor playmaker i wide receiver A.J. Green, tight end Tyler Eifert er blandt ligaens bedste på positionen, og forsvaret tillod næstfærrest point i hele NFL i 2015. Selvom enkelte markante navne er væk – wide receiverne Marvin Jones og Muhamed Sanu samt safety Reggie Nelson forlod Cincinnati via free agency – er Bengals’ grundstamme intakt. Det lover godt forud for 2016-sæsonen.

Derfor vinder de ikke Super Bowl
De vinder ikke Super Bowl, fordi de fortsat har et slutspilskompleks. Man skal tilbage til den 6. januar 1991, dengang hvor modstanderen fra Houston havde kælenavnet Oilers, og hvor arenaen var The Astrodome, for at finde den sidste gang, hvor Bengals vandt i slutspillet. Holdet har ellers været med i det sjove selskab i nu fem sæsoner i træk, men i alle tilfælde har holdet tabt den første kamp – og så længe Bengals ikke kan komme videre, er det svært at se holdet som en rigtig seriøs Super Bowl-bejler. På papiret er Cincinnati ellers omtrent lige så stærk eller bedre end alle andre 31 NFL-hold, men det psyklogiske aspekt skal man ikke undervurdere. Samtidig er det en faktor, at den offensive koordinator gennem de seneste to sæsoner, Hue Jackson, nu er head coach i Cleveland. Hvordan håndterer Andy Dalton tabet af sin mentor?

CAROLINA PANTHERS

Derfor vinder de Super Bowl
Carolina dominerede igennem 2015 og var tæt på at gå ubesejret gennem grundspillet, og i 2016 er angrebsstammen fra den store sæson intakt. Alle 11 starters returnerer, og holdets bedste wide receiver, tredjeårsspilleren Kelvin Benjamin, giver offensiven et boost, efter at han missede hele sidste sæson med en korsbåndsskade. Benjamin vil hjælpe et kasteangreb, der var overraskende effektivt, selvom det for det meste bestod af receivers, som – på papiret – ikke burde være andet end reserver. NFLs regerende MVP Cam Newton bør levere endnu en stor sæson, og det mangesidede, dynamiske løbeangreb har alle muligheder for igen at være fundamentet i offensiven. Endelig er der forsvaret, der trods tabet af Josh Norman stadig bør være i NFLs bedre halvdel. Samlet set giver det et hold, der med tilføjelserne (som Benjamin) og afgangene (som Norman) stort set har samme styrke som i 2015-sæsonen. Og det er positivt.

Derfor vinder de ikke Super Bowl
Super Bowl-tømmermænd er og bliver et issue for det hold, der sæsonen før tabte NFL-finalen. Ikke siden 1993 har et hold, der gik tabende fra Super Bowl, været tilbage i “The Big Dance” året efter. Spillere, der har oplevet nederlaget, fortæller, at det dels er mentalt drænende at skulle rejse sig efter et nederlag i karrierens største kamp, dels er fysisk hårdt at spille minimum tre ekstra kampe efter grundspillet. Nederlaget forfølger holdet langt ind i den kommende sæson, som Dwight Freeney (der tabte med Colts i 2010) har sagt det. Det er svært at se Panthers havde bedre muligheder end mange andre hold i forhold til at ændre ved den statistik. Holdet overraskede generelt i 2016, men havde samtidig et fordelagtigt turneringsprogram, hvor de dominerede i middelmådige NFC South og mødte hold fra NFC East og AFC South, hvor intet hold vandt flere end ni kampe.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

16 draft sleepers fra eksperterne

Hvem er 2016-draftens uslebne diamanter, der ligesom Tom Brady, Terrell Davis eller Shannon Sharpe bliver valgt sent i draften, men som overrasker alt og alle og bliver langt bedre spillere i NFL, end det var ventet?

Draftday.dk har spurgt en række drafteksperter, hvem, de mener, er 2016-draftens sleepers.

Artiklen blev første gang publiseret den 18. april, men vi bringer den her igen – opdateret med de navne, der allerede er valgt.

Se her deres bud:

KILDERNE, SOM DRAFTDAY.DK HAR SPURGT, ER:
Greg Gabriel
, tidligere director of college scouting hos Chicago Bears og nuværende draftskribent for PFW Media og National Football Post; Dan Hatman, tidligere NFL-scout hos The Eagles, Jets og Giants og ejer af The Scouting Academy; Dane Brugler, draftekspert hos CBS/NFLDraftScout.com; Chad Reuter, draftekspert hos NFL.com; Mark Eckel, draftskribent hos NJ.com; Charlie Campbell, draftekspert hos WalterFootball.com; Walter Cherepinsky, draftekspert hos WalterFootball.com; Matt Waldman, draftekspert og ejer af The Rookie Scouting Portfolio; Scott Wright, ejer af NFLDraftCountdown.com; Damond Talbot, konsulent for The East-West Shrine Game og ejer af NFLDraftDiamonds.com, der scouter spillere fra små skoler.

16 draft sleepers

QB Brandon Allen, Arkansas (Chad Reuter)
Få spillere i dette års draft har været dét igennem, som Brandon Allen har oplevet. Efter et nederlag til Mississippi State i 2013 blev hans bil sat i brand af vrede fans, men Allen holdt hovedet højt og kæmpede sig igenem kritikken og et nærmest umenneskeligt pres fra lokalsamfundet. Derfor er han mentalt utrolig stærk. Hans hænder er små (cirka ni inches), og han har en undermiddel armstyrke, hvilket gør ham mindre attraktiv for hold, der spiller udendørs i koldt vejr. Men han er en dygtig “rhytm passer” med en hurtig kasteafvikling, der passer godt til et “dink and dunk”-angreb. Han bliver sammenlignet med Kirk Cousins.

QB Kevin Hogan, Stanford (Mark Eckel)
Hogan er en velrespekteret, ekstremt konkurrencemindet og afdæmpet quarterback, der ligesom Brandon Allen passer bedst til et “rhytm passing”-angreb. Hogan, der afløste Andrew Luck hos Stanford, kaster meget præcist på de korte og mellemlange kast, har en udmærket armstyrke og har været starter i næsten fire sæsoner i et “Pro Style”-system. Hans kasteafvikling er ikke optimal, og han træffer nogle tåbelige beslutninger ind i mellem, men han bør blive en god reserve, der til tider kan starte, og som vil have en god indvirkning på et omklædningsrum. Buffalo Bills’ general manager Doug Whaley har sagt, at Hogan er den mest “NFL-parate” quarterback i draften.

RB Jonathan Williams, Arkansas (Charlie Campbell)
Rigtig mange nævner Williams som én af draftens største sleepers. Han sad ude hele 2015 med en fodskade, og derfor er han fløjet under radaren, men tilbage i 2014 imponerede han som The Razorbacks’ førende rusher. Han er en hårdfør, aggressiv back, der kan skaffe masser af yards i de svære situationer, og NFL Films’ Greg Cosell mener ligefrem, at han er i nærved samme kategori som Ezekiel Elliott – og hurtigere sidelæns end Elliott. Andre har sammenlignet ham med Jacksonville Jaguars’ T.Y. Yeldon.

RB Kelvin Taylor, Florida (Chad Reuter)
Sønnen til den tidligere NFL-stjerne, Fred Taylor, var en stjerne i high school, hvor han løb for flere yards og touchdowns, end nogen anden running back nogensinde har gjort. Kelvin Taylor er ikke nogen topatlet, men til gengæld har han alt det andet, som positionen kræver. Han løber determineret mod hullerne, han er selvsikker, har et eminent godt overblik og holder på bolden – han blev ikke noteret for én eneste fumble på 510 boldberøringer i college. Er Kelvin Taylor nogen oplagt starter? Det er langt fra sikkert. Men han er – som minimum – en running back, der kan tage over for en starter, hvis der er behov for det.

WR Mike Thomas, Southern Mississippi (Matt Waldman)
Den 6 food 1 inches-store wideout var The Golden Eagles’ go-to-receiver i 2015, og han er kendt for at kunne lave nogle imponerende, akrobatiske catches, der bliver vist igen og igen på ESPN. Thomas løber nogle solde ruter, men kan samtidig brænde forsvar i dybden. I 2015 førte han FBS-niveauet med 19,6 yards pr. catch. Han taber for mange bolde, han burde gribe, men pilen peger opad for den 200 pund-tunge wideout, der ifølge Pro Football Focus’ analyser er bedre end de mere kendte Will Fuller, Braxton Miller og Tyler Boyd. Drafteksperten Matt Waldman siger til Draftday.dk, at Thomas ifølge hans mening er blandt de 10 bedste wideouts i draften.

WR Malcom Mitchell, Georgia (Dan Hatman)
Malcolm Mitchell er en spiller, som du meget gerne vil have på dit hold. Han er utrolig entusiastisk, energisk og har den helt rette indstilling – og på banen kører hans motor hele tiden i højeste gear. Han gør holdkammeraterne bedre, sætter tempoet og bliver af nogle scouts sammenlignet med den tidligere Steelers-stjerne, Hines Ward, der også var en energifyldt wideout. Ideelt set var Mitchell større og havde mere fart i fødderne, men han løber nogle knivskarpe ruter, har et hurtigt antrit (10-yard tid på hurtige 1,51 sekunder) og griber bolden sikkert – også henover midten. Hans fremtid vil være som slot-receiver, hvor han kan skaffe en ny første down i afgørende situationer.

TE Bryce Williams, East Carolina (Mark Eckel)
Bryce Williams er en tight end, der passer godt til nutidens NFL, hvor spillere på positionen først og fremmest skal være våben i kasteangrebet. Med sine 6 fod 6 inches er han en høj tight end med en stor rækkevidde, som man kan regne med. Han er ikke nogen topatlet og er ikke specielt eksplosiv i sine bevægelser, ligesom han har begrænsninger på blokeringer. Men på sidstedagen af draften kan et hold få en tight end, der ikke mindst i endzonen vil kunne gøre en stor forskel for sit hold.

OG Graham Glasgow, Michigan (Mark Eckel)VALGT AF LIONS i 3. RUNDE
Lad det være skrevet med det samme: Der er især ét forhold, der gør, at mange hold nok vil skubbe Glasgow ned gennem draften eller slet ikke vælge ham. Som senior flyttede hans 81-årige bedstemor – efter aftale med head coach Jim Harbaugh – ind på campus hos sit barnebarn for at holde styr på ham, fordi han igen havde været involveret i en alkoholrelateret forseelse. Dybt pinligt for Glasgow – og det er da også blevet bemærket i NFL-kredse. Kan han holde stien rent – også uden bedstemors hjælp – er han dog en aggressiv, 6’5 og 307 pund-stor guard, som især på løb virkelig kan flytte modstanderne med sin dominerende fysik og spillestil. Potentialet er stort.

DE Ronald Blair, Appalachian State (Dane Brugler)
Blair blev i 2015 kåret til årets forsvarsspiller i Sun Belt-konferencen i college footballs “1. division”, hvor han lavede 70 tacklinger, 19 tacklinger for tab og 7,5 sacks. Han er en aggressiv, hårdfør lineman, der går til den på banen og stresser modstanderen med sin nådesløse adfærd. Dane Brugler fra NFL Draft Scout bemærker overfor Draftday.dk, at Blair har nogle stærke hænder, som han bruger til at vinde dueller ved line of scrimmage med. Ved The Scouting Combine pumpede han vægtstangen 32 gange i bænk pres-øvelsen og nettede en 10 yard-tid af hurtige 1,76 sekunder. Han ligner en kommende 3-4-defensive end og kan blive virkelig god NFL-spiller, hvis han kan holde sig væk fra alkohollen. Han har haft flere alkoholrelaterede sager på cv’et fra college-niveau.

DE Matt Judon, Grand Valley State (Chad Reuter)
I 2015 førte Matt Judon al college football med 20 sacks og lavede samtidig 81 tacklinger. Det er blevet bemærket, og til hans Pro Day så repræsentanter fra hele 26 af 32 NFL-hold ham an. Judon har en god størrelse (6’3, 275), og han virkede mobil nok ved The Scouting Combine til at kunne fungere effektivt som linebacker i NFL. En anden, mere oplagt mulighed er en position som “five technique”. Et vertikalt hop af 35 inches indikerer et eksplosivt antrit, og han er samtidig en stærk lineman.

DE Shaneil Jenkins, Shepherd (Damond Talbot)
Repræsentanter for 28 NFL-hold var til stede, da West Virgnia den 4. april afviklede skolens Pro Day. Blandt dem Pittsburgh Steelers’ head coach Mike Tomlin og Buffalo Bills’ general manager Doug Whaley. Men selvom The Mountaineers har et potentielt top 40-valg i safety Karl Joseph og flere andre attraktive talenter, var det en small school-spiller, der var inviteret til arrangementet, der ifølge draftguruen Gil Brandt gjorde det største indtryk. Shaneil Jenkins fra Division II-skolen Shepherd løb trods sine 281 pund de 40 yards på 4,78 sekunder og imponerede også med en short shuttle-tid på 4,5 sekunder og et vertikalt hop af 33,5 inches. Og i selve hans workout var Jenkins ifølge Gil Brandt også meget imponerende. Ifølge Gil Brandt kan Jenkins nu meget vel blive valgt på tredjedagen, og i college-karrieren beviste han i hvert fald, at han har talent. Som senior lavede han nemlig 13,5 sacks og var en force på kastespil.

DT Javon Hargrave, South Carolina State (Campbell & Hatman)  VALGT AF STEELERS I 3. RUNDE
Rigtigt mange er vilde med Javon Hargrave, der er en kompakt defensive tackle, som har domineret indvendigt hos South Carolina State med 37 sacks gennem karrieren. Hargrave er stærk som en okse og har en virkelig imponerende indstilling og iver efter at lave det store spil, og derfor giver han aldrig op, før bolden fløjten lyder. Han har ikke højden med sig, men det havde Grady Jarrett, som Atlanta Falcons tog i femte runde sidste år, heller ikke, og Hargrave bliver ofte sammenlignet med ham. Som “one gap”-trussel i et 4-3-forsvar kan Hargrave have en flot fremtid.

DE/OLB Tyrone Holmes, Montana (Greg Gabriel)
Holmes førte al FCS-football i sacks i 2015 med hele 18 styk, og den 6 fod 2 inches-, 253 pund-store defensive end bør nu få en solid karriere i NFL som angribende “edge rusher”. Han var årets forsvarsspiller i hele FCS-rækken. Til sin Pro Day i marts nettede Holmes et imponerende 40 yard-løb af 4,6 sekunder, men præsterede også et hele 37 1/2 inches-vertikalt hop. Han har styrken og antrittet til at blive en dygtig pass-rusher i NFL som 4-3-defensive end eller som 3-4-outside linebacker – og han vil i bedste fald kunne starte. Minnesota Vikings’ defensive line coach Andre Patterson var til stede under Holmes’ Pro Day og sagde efterfølgende, at Holmes minder om Vikings’ defensive end Everson Griffen, som i seks sæsoner har lavet 40 sacks for vikingerne.

ILB Scooby Wright, Arizona (Walter Cherepinsky)
Først og fremmest: Scooby Wright er begrænset fysisk set. Han har korte arme og nettede kun en 40 yard-tid af 4,87 sekunder ved The Scouting Combine, og den tid flugter meget godt med virkeligheden på banen, hvor den 21-årige spiller ikke er nogen topatlet. Men hvad han savner fysisk set, har han til gengæld i forhold til indstilling og viljestyrke. Hans motor kører i et vanvittigt gear, og han er sjældent set effektiv, når han får chancen for at lave spillet. Som sophomore i 2013 lavede han – hold nu fast – hele 168 tacklinger og 14 sacks, han forcerede seks fumbles og nettede 29 tacklinger for tab, og mange mener, at det var den mest produktive sæson for en linebacker i college football-historien. 2015-sæsonen blev dog skåret ned til tre kampe på grund af en menisk- og fodskade. Men nu er han fit og bliver sammenlignet med den tidligere Miami Dolphins-stjerne, Zach Thomas, der også var en mindre god atlet, men en fantastisk football-spiller.

OLB Myke Tavarres, Incarnate Word (Scott Wright)
Myke Tavarres var “rush linebacker” i The Cardinals’ 3-4-forsvar og lavede i 2015 i alt 8,5 sacks – og satte flere skolerekorder. Han dominerede ofte modstanderne på FCS-niveau, og han er en udmærket atlet med et bedre-end-gennemsnittet-antrit – og med en stærk arbejdsmoral. Der er masser at arbejde med, og meldingerne fra drafteksperterne går på, at han kan blive valgt i slutningen af draften. Han er dog stadig meget upoleret, fordi han kun har én sæson som starter på bagen, men potentialet er fint. Han har da også allerede vist sig frem foran blandt andre Arizona Cardinals til en workout.

CB Rashard Robinson, LSU (Scott Wright & Charlie Campbell)
Det er blevet sagt om Rashard Robinson (6’1, 171), at han potentielt ville have været én af draftens to-tre bedste cornerbacks, hvis ikke han var sådan et problembarn udenfor banen. Han har været anholdt for at begå indbrud, var suspenderet hele 2015-sæsonen og han er allerede blevet taget af nogle NFL-holds draft boards. Ærgerligt for Robinson for han har de fysiske evner til at være en top-cornerback, omend han er alt, alt for ranglet. Men han er høj og meget hurtig (4,42 sekunder over 40 yards). Store plusser i nutidens NFL, og det er muligt for ham at tage på i vægt. Og når ret, skal være ret, har han erkendt, at problemerne udenfor banen skyldtes, at han var umoden. Som freshman i 2013 var han den bedste defensive back i et ekstremt talentfuldt LSU-secondary, og potentialet er stort.

Blog: 7 tanker før 6. runde i NFL

Hvem er NFLs bedste hold, hvad er alternativet til Colin Kaepernick, og hvorfor har et berømt NFL-site skuffet mange fans? Få svarene i dette blogindlæg før 6. spillerunde.

1. Er Arizona Cardinals det bedste hold i NFL?
NFL.com’s Chris Wesseling kom i mandags med en udmelding, som jeg umiddelbart havde svært ved at se logikken i, men som ved nærmere eftersyn måske ikke var helt så tosset.

Wesseling sagde reelt, at Arizona Cardinals er NFLs bedste hold – og at Cardinals ville kunne slå New England Patriots. Personligt mener jeg ellers, at Patriots og Green Bay Packers – ikke mindst i kraft af deres quarterbaks – er over alle andre hold, mens Cincinnati Bengals er tæt ved de to. Og modsat Cardinals har ingen af de tre hold tabt en kamp.

Men man kan i hvert fald godt argumentere for, at Cardinals er nærved på linje med Patriots og Packers. Efter fem spillerunder har Cardinals scoret 190 point og er dermed på vej mod at score 608 point i hele sæsonen – det vil slå Denver Broncos’ pointrekord fra 2013 med to point. En utrolig bedrift indtil nu, der bør få endnu mere opmærksomhed, end det får.

Samtidig har intet andet hold i NFL en så stor margin pr. gennemsnit pr. kamp mellem antal scorede og tilladte point som Cardinals. Bruce Arians’ tropper har snittet 20 point flere, end holdet har tilladt. Og Cardinals er nummer to i NFL i passer rating differential (forskellen mellem offensiv og defensiv passer rating) – et plus på 44,3 point – kun overgået af Packers (54,6). Packers’ defensive koordinator Dom Capers har tidligere kaldt den statistik for “den mest vigtige” af alle – og siden 1940 har hele 27 hold ført den statistik i det år, de blev mester. Det er altså en væsentlig rettesnor for, hvor godt et hold er.

Cardinals’ sejre er dog ikke kommet mod særligt stærke modstandere (Saints, Bears, 49ers og Lions) – de fire hold har tilsammen vundet fire kampe – og det er én af grundene til, at jeg nok stadig vil sætte Patriots og Packers (der har tilladt færrest point i NFL) over Cardinals.

Patriots’ program har dog ikke været helt så stærkt, som det ser ud til på papiret. Sæsonpremieren mod Pittsburgh Steelers var et opgør mod et hold, der savnede NFLs måske bedste running back (Le’Veon Bell), holdets bedste offensive lineman (Maurkice Pouncey) og mest eksplosive angrebsspiller (Martavis Bryant), hvilket var tre markante tab. Jacksonville Jaguars er Jacksonville Jaguars – de tillod 38 point mod Buccaneers (!) i søndags – og et Dallas Cowboys-hold, der startede Brandon Weeden bag center, og som var uden Dez Bryant, var direkte elendigt offensivt set. Men Patriots imponerede trods alt med en højkvalitetssejr ude mod overtændte Buffalo Bills i 2. spillerunde og har domineret totalt i kampene mod de svage hold. Det tæller opad i min bog.

Green Bay Packers vandt i 2. spillerunde over Seattle Seahawks, og selvom Seahawks måske ikke er så gode, som de var i de foregående år, var sejren stadig mere imponerende end nogen af de sejre, som Cardinals har sikret sig. Derfor slår Patriots og Patriots netop Cardinals på programmets styrke.

Men det er værd at bemærke, at Cardinals har et meget komplet hold. Holdet har quarterbacken (Carson Palmer), running back (genopstandne Chris Johnson), wide receiverne (Larry Fitzgerald og John Brown) og et aggressivt, talentfuldt forsvar, der ifølge Football Outsiders’ rangering og effektivitet er NFLs tredjebedste – kun overgået af Denver Broncos og New York Jets.

Derfor skal man ikke håne argumentet om, at Arizona Cardinals er NFLs bedste hold. For det er tæt i toppen. Og Chris Wesselings påstand er slet ikke så tosset.

2. Skader, skader, skader…
Jeg lærer aldrig at acceptere, at skader har en så stor indflydelse på holdenes præstationer og på sæsonen som helhed.

I år føler jeg, at skaderne har gjort endnu mere skade, end det har været tilfældet i flere år. Store profiler som Ben Roethlisberger, Tony Romo, Jordy Nelson, Terrell Suggs, LeSean McCoy, Dez Bryant, Andrew Luck, Marshawn Lynch, Drew Brees og Jamaal Charles er ude i resten af sæsonen – eller er eller har været ude i dele af sæsonen.

For et hold som Dallas Cowboys betyder skaderne til Romo og Bryant, at sæsonen reelt kan være slut, når de vender tilbage, og Steelers, som har ét af NFLs mest spændende angreb, er allerede ved at blive kørt agterud i AFC North og skal nu potentielt kæmpe for en wild card-plads, fordi holdet ikke kan regne med reserven Michael Vick.

I skrivende stund har syv hold – eller en fjerdedel af holdene – startet reserve-quarterbacken, fordi holdets starter er gået ned med en skade. Det er super-ærgerligt. Ikke mindst når de skadede spillere har navne som Roethlisberger, Luck og Romo.

Og det er ærgerligt, for så mange skader gør, at vi ikke helt får set holdenes egentlige styrke.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…