NFL preview 2017: Oakland Raiders

For første gang i 14 år var Oakland Raiders sidste sæson tilbage i slutspillet efter en 12-4 sæson og en andenplads i AFC West.

Nu skal head coach Jack Del Rio forsøge at følge den flotte sæson op, og det kan blive svært, selvom Raiders har en solid trup og specielt ser stærke ud på angrebet.

Kampprogrammet en nemlig ikke helt ligetil. Ud over de seks interne kampe mod hårde modstandere som Los Angeles Chargers, Denver Broncos og Kansas City Chiefs, så er Raiders parret med NFC East.

Derudover venter en kamp premierekamp ude mod Tennessee Titans og et opgør mod Super Bowl-favoritterne fra ew England Patriots. Det er en tung omgang for Raiders, der ikke har råd til mange fejltrin.

Raiders valgte overraskende at skifte offensiv koordinator efter 2016-sæsonen og har sagt farvel til Bill Musgrave. Han havde ellers gjort et fremragende job i to sæsoner og løftet Raiders’ angreb fra at være det næstmindst scorende (2014) til det syvendemest scorende (2016).

Ny mand på posten er Todd Downing, der har været quarterbacks coach de seneste to sæsoner og har et særdeles godt kendskab til Carr. Der er næppe tvivl om, at Downing vil kalde spil, der får det optimale ud af Carrs evner.

Defensiven styres fortsat af Ken Norton Jr. der opererer med et hybrid-system, der nogle gange er et 4-3 “under” og andre gange et 3-4 system med tre down-linemen.

Norton Jr.’s forsvar er aggressivt og lavede 30 turnovers i 2016 (næstflest af alle hold), men det tillod syvendeflest yards og 13. flest point. Samtidig lavede Raiders kun 25 sacks – færrest i NFL. Det skal blive bedre.

Angrebet

I Derek Carr har Raiders fundet den franchise quarterback, de har søgt efter i så mange år.

Carr, et tidligere 2014-andenrundevalg, har virkelig imponeret i sine første tre sæsoner og førte sidste år Raiders til syv! comeback-sejre.

Han er forskellen på en god og en dårlig sæson, og sidste sæson kastede han for 3937 yards, 28 touchdowns og blot seks interceptions.

Carr er er effektiv, præcis quarterback med en stærk arm, og han mobilitet til at blive brugt på roll-outs og kan undslippe pres, når det kræves.

Reserven er det tidligere Buffalo Bills-førsterundevalg, E.J. Manuel, der har haft en skuffende karriere men trods alt har startererfaring. Connor Cook er et udviklingstalent, der måske kan få en karriere som reserve.

Raiders har sagt farvel til running back Latavius Murray, der er taget til Minnesota Vikings, og ny starter er Marshawn Lynch.

Lynch spillede ikke i 2016 og havde egentligt indstillet karrieren, men han kunne ikke sige nej til chancen for at spille for sin fødeby. Hvor meget “Beast Mode” har tilbage i stængerne er ikke til at sige, men han er frisk og skadesfri, og det er det første skridt.

Om hans 31-årige krop så kan holde til de hårde hits, han altid udsætter sig selv for, når han løber over modstanderne, må tiden vise.

To unge backs står klar, hvis/når Lynch skal have en pause.

Jalen Richard mangler størrelse (5’8/215 pund), men han kan sagtens løbe på indersiden og har et godt blik for spillet. Richard snittede 5,9 yards pr. carry som rookie og kan lave de store spil.

DeAndre Washington har heller ikke størrelse (5’8/204 pund) til at være featured back, men han ligner mere Lynch i spillestil end Richard gør. Uanset hvem der løber bolden vil det fra tid til anden ske bag fullback Jamize Olawale.

Raiders har en virkelig god receiver-gruppe, der føres an af det tidligere top fem-valg, Amari Cooper. Han har i sine første to sæsoner grebet for imponerende 2223 yards.

Cooper er en fremragende route-runner, der let kommer op i topfart, og han er i stand til at sætte selv de bedste cornerbacks til vægs. Eneste minus er, at han skal blive bedre til at vinde 50/50-bolde og skærme modstanderne, og derfor har han ikke været en faktor i red zone i sine to første sæsoner i NFL.

Det har Michael Crabtree derimod. Her er han klart Carrs go-to-guy, og det har resulteret i stribevis af touchdowns de sidste sæsoner. I 2016 fik Crabtree 21 red zone-targets og greb de 12 for seks touchdowns, og heraf var de otte targets inden for 10-yard linjen.

Crabtree har meget sikre hænder, og han spiller med stor fysik, og det gør ham til en virkelig god possession receiver. Sidste år greb han for 1003 yards.

Seth Roberts er en virkelig god treer, og han er også et vigtigt mål fra slot-positionen og i red zone. Sidste år greb han for 397 yards og fem touchdowns, og fire af de scoringer kom inden for 20-yard linjen. Cordarelle Patterson er stadig en gadget-spiller, der kan hjælpe til som returner.

På tight end er Lee Smith en fremragende blocker (og bedre receiver end han får lov at vise), mens Jared Cook er kommet til fra Green Bay Packers og kan tilbyde noget som pass catcher.

Raiders har brugt masser af millioner dollars på at bygge en stærk, dominerende offensiv linje, og den er blandt NFL’s allerbedste. Det hele starter i midten med center Rodney Hudson, der ikke rigtigt har huller i sit spil. Han arbejder stenhårdt, har power og så er han virkelig mobil.

Kelechi Osemele og Gabe Watson er en forrygende duo på guard (nok den bedste i NFL), og venstre tackle Donald Penn var en af ligaens bedste run-blockers sidste år.

Det store problem ligger på højre tackle, hvor Raiders sidste år startede flere forskellige spillere uden at finde det rette match. I år bliver det enten Vadal Alexander eller Marshall Newhouse, der skal passe på Carrs højre side.

Forsvaret

Norton Jr. vil formentligt bruge 3-4 systemet mere end sit 4-3 “under”, fordi det var mest effektivt i slutningen af sidste sæson.

Rookie Eddie Vanderdoes kan spille både 5-tech defensive end og 3-tech defensive tackle, og han er en atletisk lineman med god power. Ved hans side er Justin Ellis en 335 pund stor nose tackle, der kan lukke ned for løbet.

Defensive end Mario Jr. Edwards har endnu ikke fået sit gennembrud på grund af skader, og sidste år var han på injured reserve det meste af sæsonen på grund af en hofteskade. Han har dog et godt potentiale og vil starte i denne sæson.

Den store stjerne er og bliver Khalil Mack, der er en uhyggelig pass rush-trussel og sidste år blev valgt til Associated Press Defensive Player of the Year.

Mack er bedst, når han får lov til at jagte quarterbacken fra en position som outside linebacker, og sidste år lavede han 11 sacks, forcerede fem fumbles og skabte vilde 96 totale pressures.

Bruce Irving er en glimrende strong side-linebacker, der også kan lægge pres og spille tæt ved linjen, hvis Raiders bruger deres 4-3 “under”.

Det svage punkt på forsvaret ligger på den inderste del af linebacker-gruppen. Her er Perry Riley og Malcolm Smith væk, og de nye startere er Cory James og Marquel Lee.

James er i sit andet år og har virkelig god speed, men han er blot i sit andet år i NFL. Lee er rookie og er næppe klar til en starterrolle. Tyrell Adams, endnu en andenårsspiller, er førstereserve, mens Ben Heeney er på NFI-list (active/non-football).

Raiders har et udmærket mix af veteraner og talenter på cornerback. David Amerson starter på den ene flanke, og han er en top 20-corner, når han er skadesfri.

T.J. Carrie er i det siste år af sin kontrakt, og han har taget flere og flere snaps fra Sean Smith. Carrie kan også spille safety og i slot-positionen, mens Smiths rolle formentligt bliver begrænset, når førsterundevalget Gareon Conley er helt tilbage fra skade i benet. Antonio Hamilton er en interessant ung, reserve.

Der er masser af positive takter på safety, hvor Raiders de seneste år har brugt høje draft valg på Karl Joseph og Obi Melifonwu.

Joseph er en hard-hitter, der ikke skåner sig selv i jagten på at stoppe modstanderne. Det har tidligere kostet skader for Joseph, der startede ni kampe som rookie og lavede 60 tacklinger.

Melifonwu har den størrelse, som Ken Norton Jr. ønsker fra sine defensive backs, og han kan bruges både på safety og som dime-linebacker. Han er stadig rå og spiller ikke altid ligeså fysisk, som hans størrelse antyder (6’4/228 pund).

Reggie Nelson er en erfaren Pro Bowl free safety, der kan lave de store spil og er fremragende i coverage. Han kan til tider være ude af position, men han er generelt en sikker sidste skanse. Hans plads er truet af Melifonwu på den lange bane. Shalom Luani er en syvenderundevalg rookie, der har imponeret i training camp.

Special teams

Sebastian Janikowski har i 17 år været en træfsikker sparker for Raiders, men der er knas i forholdet. Raiders har bedt den 39-årige kicker om at genforhandle sin kontrakt, der garanterer ham over fire millioner dollars i den kommende sæson, hvis han er i truppen lørdag inden sæsonstart.

Janikowski har afvist, men Raiders har set nærmere på flere emner blandt andet veteranen Mike Nugent, så det sidste ord er ikke sagt i den sag. Marquette King er en underholdende punter, der også leverer varen på banen. Cordarelle Patterson og Jalen Richard er returners.

Alt i alt

På papiret har Raiders et stærk hold og kan kæmpe med om AFC West. Men der er benhård konkurrence i divisionen, og der er ikke plads til mange nederlag. På angrebet bliver det spændende at se, hvad Marshawn Lynch kan bidrage med – og hvor længe – og helt generelt bør Raiders’ offensiv rangere i top 10 med Carr, Cooper og Crabtree.

Det store spørgsmål er, om forsvaret kan forbedre sig nok og vinde de kampe, hvor det ikke kører for Carr og co. 10 sejre er realistisk, men Raiders skal nok højere op for at vinde divisionen.

NFL preview 2017: Kansas City Chiefs

Kansas City Chiefs går sæsonens i møde med stort set det samme hold, der sidste år vandt 12 kampe og AFC West.

Langt størstedelen af de 53 spillere vender tilbage, og det betyder også, at head coach Andy Reid kan mønstre en meget sammentømret enhed.

Det store spørgsmål er så, om Reids tropper kan tage det næste skridt og komme videre fra divisional playoffs-runden, hvor det sidste år blev til et trist nederlag til Pittsburgh Steelers.

Det var andet år i træk, at Chiefs røg ud i den runde, og umiddelbart har Reid holdet til at nå længere.

Truppens kvalitet er nemlig ikke til at diskutere. Den er massiv, og der er en rigtig god blanding af unge talenter og erfarne veteraner, der kan lede vejen.

Chiefs har dog ikke råd til mange fejltrin, for der bliver hård kamp i divisionen, og det er første hurdle, Chiefs skal overkomme.

Andy Reid har ændret lidt på trænerstaben og forfremmet Matt Nagy til offensiv koordinator.

Sidste sæson var Nagy co-koordinator med Brad Childress, men nu får han den rolle for sig selv. Nagy skal forbedre et angreb, der blot var det 20. bedste i yards og scorede 13. flest point.

På forsvaret er Bob Sutton defensiv koordinator for femte år i træk. Hans forsvar har rangeret i top syv i tilladte point de sidste fire sæsoner.

Angrebet

Quarterback Alex Smith er stadig bag center, men 2017 kan meget vel blive den sidste sæson hos Chiefs for det tidligere 2005-topvalg.

I forårets draft handlede Chiefs op i draften for at få fingre i quarterback Patrick Mahomes med det 10. valg, og hvis alt går vel, er han fremtidens mand.

Mahomes kan bedst beskrives som en kombination af Aaron Rodgers og Brett Favre (uden yderligere sammenligning i øvrigt). Han har en kanon, præcis arm og et nydelig afvikling af sit kast, men han er enormt ustruktureret i sit spil, løber rundt og tager chancer. Nogle gange går det godt; andre gange går det rigtig skidt.

Når Reid får sat skik på Mahomes, kan Chiefs have en superstjerne, men indtil videre går de sæsonen i møde med Smith.

Smith er nærmest en diametral modsætning til Mahomes. Han har en middelmådig arm, tager kun få chancer ned ad banen, og han er meget struktureret i sit spil.

Derfor er det også svært helt at se Chiefs vinde Super Bowl med Smith, der dog i training camp har været langt mere aggressiv og er gået dybt i banen. Så måske bliver det mere med Smith, der sidste år blot kastede 15 touchdowns, otte interceptions og for 3502 yards,

På running back er Spencer Ware ude for sæsonen på grund af en alvorlig knæskade, og derfor kommer rookie Kareem Hunt til at trække det store læs. Hunt er uprøvet i NFL, men han imponerede ved Senior Bowl og har potentiale til at blive en rigtig god featured back.

Hunt, der er Toledos rekordholder med 4945 yards og 44 touchdowns, har fysik til at løbe på indersiden, hurtighed til at gå på ydersiden og så er han en solid pass catcher. Hans største problem er, at han ikke skaffer ekstra yards, når han møder for meget modstand.

Charcandrick West er førstereserve, og så har Chiefs forlænget kontrakten med C.J. Spiller. Anthony Sherman er fullback.

Chiefs’ receiver-gruppe har sagt farvel til Jeremy Maclin, og den består nu af en flok unge talenter.

Andenårsspilleren Tyreek Hill er allerede gruppens stjerne efter en rookie sæson, hvor han scorede 12 touchdowns. Hill greb for 593 yards og seks touchdowns, løb ind for yderligere tre scoringer og returnerede to punts og et kick off til end zone.

Med Maclin væk får Hill nu en meget større rolle, og han bliver et fokuspunkt for Chiefs’ angreb. Det tidligere femterundevalg har uhyggelig speed ned ad banen, og kun få i NFL kan følge med.

Albert Wilson, den ældste i gruppen på 25 år, Chris Conley og Demarcus Robinson har alle potentiale til at få et gennembrud på den ene eller anden måde.

Tight end Travis Kelce er en af NFL’s allerbedste på sin position, og han blev valgt All-Pro i 2016 efter en forrygende sæson. Kelce greb for 1125 yards og seks touchdowns, og han vil igen i år være et vigtigt mål for Smith. Demetrius Harris er et interessant navn at holde øje med.

Chiefs har en solid offensiv linje uden den på nogen måde er prangende. Den hører til i den bedre halvdel af NFL, og den returnerer alle startere fra sidste sæson.

Eric Fisher og Mitchell Schwartz er et par solide tackles, der fortsat skal forbedre sig i opdækning. Mitch Morse er en stabil center, mens Laurent Duvernay-Tardif på højre guard er en bedre pass blocker end run blocker. Zach Fulton er reserve.

Venstre guard er stærkt besat med masser af dybde i form af Bryan Witzmann og Parker Ehinger. Cameron Erving, et tidligere Cleveland Browns-førsterundevalg, er kommet til kort før sæsonstart og kan spille flere steder på linjen.

Forsvaret

Chiefs har en virkelig stærk defensiv linje, selvom den har sagt farvel til de nose tackle Dontari Poe og defensive end Jaye Howard.

Chris Jones fik sit store gennembrud sidste år som defensive end i 3-4 systemet, hvor han igen og igen lavede spil. Han kan meget vel tage det næste skridt i år og blive en af NFL’s allerbedste linemen.

Benny Logan er kommet til fra Philadelphia Eagles, og han er en kaosskabende nose tackle på 334 pund. Allen Bailey er tilbage efter en skade i brystmusklen holdt ham ude det meste af sidste år.

Dybden er fremragende med Roy Miller, Jarvis Jenkins og udviklingstalentet – den vildt atletiske men meget rå – Tanoh Kpassagnon på 6’7 og 280 pund. Han kan også få en rolle som rush linebacker.

Netop på linebacker kan Chiefs glæde sig over, at veteranerne Derrick Johnson og Justin Houston begge er helt friske.

Johnson rev akillessenen over i december efter 13 kampe og 90 tacklinger, men han er nu klar. I en alder af 34 år er det dog svært at vide, hvor meget han har tilbage i tanken.

Ramik Wilson starter ved siden af Johnson og har udviklet sig godt i de to første sæsoner. Han sluttede sidste år med 76 tacklinger. Kevin Pierre-Louis og Ukeme Eligwe er reserver, og så er Reggie Ragland er hentet ind via en handel med Buffalo Bills. Han missede hele sin rookie sæson på grund af en skade men bør kunne hjælpe til mod løb.

Justin Houston har været plaget af store knæproblemer de sidste to sæsoner og har kun lavet samlet 11,5 sacks, men meldingen fra linebackeren selv er, at han er ovre skaderne. Hvis han er klar, er et tocifret antal sacks næsten en garanti.

Tamba Hali, der i sommer udtrykte utilfredshed med sin rolle, starter af ukendte årsager sæsonen på PUP-listen.

I stedet skal det tidligere førsterundevalg Dee Ford, der sidste år fik sit gennembrud med 10 sacks, igen hjælpe med at jagte quarterbacken. Frank Zombo er en glimrende reserve.

Chiefs har et virkelig kasteforsvar og tillod sidste år kun en completion procent på 79,8 – det var tredjebedst i NFL.

Safety Eric Berry har fået en ny, seksårig aftale efter endnu et brag af en sæson, hvor han lavede fire interceptions – returnerede to for touchdowns – og var fremragende mod løb. Han er fortsat en af NFL’s allerbedste på sin position.

Ved hans side får Ron Parker hænderne på masser af kast, og Daniel Sorensen – som har fået en ny, fireårig kontrakt – er en hybrid-type, der også kan bruges som dime-linebacker. Sorensen lavede tre interceptions og forcerede to fumbles sidste år.

På flanken er cornerback Marcus Peters virkelig god mand-til-mand og spiller med et fremragende instinkt. Derfor har han også lavet 14 interceptions i sine første to år i ligaen. Steven Nelson starter sæsonen på injured reserve og er ude de første seks uger, så Terrance Mitchell starter modsat med Phillip Gaines som slot-corner.

Special teams

Kicker Cairo Santos leverede sin foreløbig bedste sæson i 2016, hvor han igen viste sit stærke ben. Santos ramte på 31 af 35 field goal-forsøg og bankede 48 touchbacks afsted på kick offs. Han har været plaget af en lyskeskade i preseason men er klar til sæsonen. 35-årige Dustin Colquitt er på vej ind i sit 13. år som Chiefs’ punter og er free agent efter denne sæson. Chiefs’ return-game er i virkelig gode hænder med Tyreek Hill på punt returns og De’Anthony Thomas på kick off-returns.

Alt i alt

Der er delte meninger om Chiefs’ potentiale i denne sæson, men der er mange positive ting at hive fat i. Den vigtigste er, at Chiefs returnerer det meste af deres trup fra sidste år, og at det er en sammenspillet enhed, som Andy Reid sender på banen. På forsvaret er flere veteraner (Allen Bailey, Derrick Johnson, Justin Houston) klar igen, og det bør give et boost. Receiver-gruppen er ung, og spørgsmålet er, om Chiefs har nok kvalitet og erfaring. Det må tiden vise. Reid og co. bør vinde 10+ kampe og kæmpe med om AFC West.

NFL preview 2017: Denver Broncos

Efter fem sæsoner i træk med slutspil, tre AFC-finaler og en enkelt Super Bowl-sejr måtte Denver Broncos sidste år tage til takke med “lige ved og næsten”.

Ni sejre rakte kun til en tredjeplads i AFC West, og der var ikke sejre nok på kontoen til at få et wild card til playoffs.

Denver går nu 2017-sæsonen i møde med ny cheftræner, efter de i foråret sagde farvel til head coach Gary Kubiak, der har indstillet karrieren.

Ny frontfigur er Vance Joseph, der er kommet til fra Miami Dolphins, hvor han var defensiv koordinator. Han har længe haft en stor stjerne hos Broncos’ Vice President of Football Operations, John Elway.

Joseph, der trænede tre sæsoner under Kubiak hos Houston Texans, er en virkelig dygtig leder med en positiv attitude, og han skal forsøge at bygge videre på Kubiaks arbejde.

Det gør Joseph med to nye koordinatorer ved roret. Mike McCoy er tilbage som angrebschef efter en kort periode som cheftræner for San Diego Chargers, og han overtager fra Rick Dennison.

På forsvaret er Joe Woods blevet forfremmet fra defensive backs coach, og han har noget at leve op til. De seneste tre sæsoner har Broncos’ defensiv under Wade Phillips nemlig rangeret som nummer tre, et og fire i antal tilladte yards og i 2015 og 2016 var det fjerdebedst i tilladte point.

Angrebet

Der har været åben kamp om starterjobbet på quarterback mellem sidste års starter, Trevor Siemian, og det tidligere førsterundevalg Paxton Lynch. En kamp som Siemian, et syvenderundevalget fra 2015, har trukket sig sejrrigt ud af.

Det er en smule bekymrende for Broncos, fordi Lynch – førsterundevalget fra 2016 – ikke har gjort synderligt fremskridt i sin anden sæson til at kunne nappe starterjobbet fra Siemian.

At Lynch nu er skulderskadet er en helt anden sag, og han er ude de første fem uger af sæsonen.

Mens Lynch har en stærk arm og er meget atletisk, så er Siemian – der sidste år startede 14 kampe, completede 59,5 procent af sine kast for 18 touchdowns og 10 interceptions – mere begrænset.

Men han laver færre fejl og kan holde Broncos nok inde i kampene til, at forsvaret kan vinde dem.

Brock Osweiler er tilbage hos Broncos på en etårig aftale, og han går sæsonen i møde som førstereserve.

Vance Joseph har lagt vægt på, at Broncos’ løbeangreb ikke længere er et job for én spiller. Derimod vil han bruge to-tre backs til at gøre arbejdet.

Starteren lige nu er C.J. Anderson, der er i bedre fysisk stand end i mange år, og han vil trække en god del af læsset. Anderson spillede kun syv kampe sidste år på grund af skader, men han nettede 4,0 yards pr. carry og løb for 437 yards.

Veteranen Jamaal Charles er kommet til fra rivalerne fra Kansas City Chiefs, og selvom han er blevet 31 år, ser han ud til at være helt ovre sine knæproblemer. Charles er stadig en giftig runner, der ikke behøver mange carries for at levere de store spil. Han er desuden en virkelig dygtig pass catcher.

DeAngelo Henderson er en interessant rookie, der også vil presse på for spilletid. Devontae Booker er ude i de første uger på grund af en brækket håndled.

Denver er stadig solidt besat på receiver-positionen med starterne Demaryius Thomas og Emmanuel Sanders. Sidste år leverede Thomas sin dårligste produktion i fem sæsoner og greb kun 1083 yards med fem touchdowns, men normalt er den 29-årige angrebsprofil en af NFL’s bedste.

Den 6’3 og 229 pund store Thomas er stadig hurtig for sin størrelse, og hans stensikre hænder gør ham til et godt mål for Siemian. Sanders er en eksplosiv herre, der er virkelig farlig med bolden i hænderne. Selvom han for tredje år i træk greb for mere end 1000 yards, så har han det med at falde lidt ud af kampene. Således greb han for 54 yards eller færre i otte af 15 kampe sidste år.

Benny Fowler og Jordan Taylor er de næste i rækken, mens Cody Latimer – et tidligere 2014-andenrundevalg – har fået en sidste chance. Rookie Carlos Henderson er røget på injured reserve.

Tight end-gruppen har ikke leveret meget de seneste sæsoner. I foråret valgte Broncos Jake Butt i draften, og han kan på sigt udvikle sig til en rigtig produktiv NFL-spiller. Lige nu genoptræner han dog ovenpå en alvorlig knæskade.

Virgil Green har fået masser af chancer, men i en alder af 29 år er det tvivlsomt, om han nogensinde får et gennembrud. Sidste år greb han blot 22 bolde i 12 kampe. Jeff Heuerman kan levere store spil, men Broncos har endnu ikke set meget fra hans side.

Den offensive linje har fået en vitaminindsprøjtning med førsterundevalget Garrett Bolles. Han kommer til at starte på venstre tackle som bodyguard for Siemian. Bolles er virkelig atletisk og spiller med en rigtig god attitude, og han vil kun blive bedre med årene.

Matt Paradis var en af NFL’s bedste centere i 2016, hvor han specielt viste sit talent på løbespil. Han er en god styrmand på linjen, der starter Max Garcia eller Allen Barbre på venstre guard og Ron Leary (kommet til fra Dallas Cowboys) på højre guard.

Menelik Watson er hentet hos rivalerne fra Oakland Raiders, hvor han startede 37 kampe. Det tidligere andenrundevalg har aldrig helt levet op til sin draft status, men han kommer til starte på højre tackle. Donald Stephenson er en erfaren swing-tackle.

Forsvaret

Broncos’ forsvar rangerede som det fjerdebedste overall og i antal tilladte point, og nu er det op til Joe Woods at bygge videre på Wade Philips fremragende arbejde.

Det starter oppe foran med de to stærke defensive ends, Jared Crick og Derek Wolfe, der begge er solide run stoppere. I midten er kæmpestore Domata Peko Jr. kommet til fra Cincinnati Bengals, og han vil rotere på nose tackle sammen med den 334 pund tunge Zach Kerr.

Det tidligere førsterundevalg, Shane Ray, starter sæsonen på injured reserve og kan tidligst komme i kamp efter ottende spillerunde. Det betyder, at Broncos mangler noget pres fra flanken. Ray lavede otte sacks i sin anden sæson – en fordobling fra rookie sæsonen – og han er en eksplosiv herre.

Modsat er Von Miller stadigvæk NFL’s bedste til at jagte quarterbacken og umulig at håndtere én-mod-én. Han er en uhyggelig kombination af fart og fysik, og sidste år lavede han 13,5 sacks. Shaquil Barrett og rookie DeMarcus Walker er de umiddelbare reserver, der vil se mere spilletid, indtil Ray er tilbage.

I midten gjorde inside linebacker Todd Davis det solidt i sin første sæson som fuldtidsstarter og lavede 97 tacklinger. Davis er ganske god mod løbet, men han skal lave flere store spil. Det samme skal hans makker Brandon Marshall, der er en af NFL’s bedste run stopping linebackers. Corey Nelson er en god reserve, der også kan starte i kortere perioder.

Broncos har den måske bedste gruppe af cornerbacks i NFL og sidste år tillod enheden kun 55,4 procent completion. Klart bedst af alle hold.

Veteranen Aqib Talib er stadigvæk en top fem-cornerback, der sidste år forsvarede imponerende 12 kast og lavede tre interceptions. Talib er blevet 31 år, men han kan lukke modstandernes bedste receivers ned uden safety-hjælp.

Det samme kan starteren modsat, Chris Harris Jr., som igen i 2016 spillede som en af NFL’s allerbedste. Harris Jr. havde skulderproblemer sidste år, og det hæmmede hans spil sent på sæsonen, men alligevel holdt han et meget højt niveau. Bradley Roby, et tidligere førsterundevalg, er måske den bedste tredje-cornerback i hele NFL.

På safety har Broncos sagt farvel til T.J. Ward, der fortsætter karrieren hos Tampa Bay Buccaneers. Broncos vil uden tvivl savne den 30-årige Wards lederevner og store spil (fem forced fumbles over to sæsoner), men de håber, at Justin Simmons kan levere tæt på samme niveau. Darian Stewart fik en ny, fireårig aftale i november sidste år, og han er en glimrende run stopper, der bliver stadig bedre i coverage.

Special teams

Kicker Brandon McManus har en hamrende stærk ben og kan uden problemer banke boldene ind fra mere end 50 yards. Nogle gange halter præcisionen, og han missede fem af 34 spark. Punter Riley Dixon gjorde det virkelig godt i sin første sæson i NFL og snittede 45,7 yards pr. punt med et net average på 41,5. Cody Latimer får første forsøg som kick off-returner, mens rookie Isaiah McKenzie har fået en plads i truppen på grund af sine evner som punt returner.

Alt i alt

Broncos er ikke længere det bedste hold i AFC West – måske ikke en gang det næst bedste – og derfor får de svært ved at nå slutspillet. Siemian er en funktionel starter, men han vinder ikke mange kampe uden hjælp. Løbeangrebet kan næppe trække læsset over en hel sæson, og forsvaret er ikke nær så stærkt som tidligere. Broncos skal håbe på en sæson med otte-ni sejre, og det er næppe nok til at få en plads i slutspillet.

 

 

NFL preview 2017: Tennessee Titans

Tennessee Titans har ikke været i slutspillet siden 2008, hvor de senest vandt AFC South.

Men der er gode muligheder for at Nashville-mandskabet igen i år er tilbage i det fine selskab, der spiller “knald-eller-fald” kampe i januar.

Mike Mularkey gjorde det nemlig fremragende i sin første hele sæson som cheftræner for Titans og førte sit hold frem til en rekord på 9-7.

Så mange kampe havde Titans ikke vundet i én og samme sæson siden 2011, og det var en markant forbedring fra de to foregående år, hvor Titans blot vandt to og tre kampe.

Optimismen bunder også i, at Titans synes at have fundet en rigtig god formel for succes:

Løb bolden bag en fysisk, aggressiv offensiv linje, begræns turnovers og sørg for at modstanderne ikke scorer alt for mange point.

Det virkede godt sidste år.

Kun tre hold løb bolden mere end Titans, der snittede imponerende 4,8 yards pr. carry, og den offensive linje var en vigtig del af successen og blandt NFL’s allerbedste.

Samtidig forbedrede forsvaret sig markant og rangerede som det 16. bedste i tilladte point. Det var 11 pladser bedre end året før.

Løbet kommer også til at spille en stor rolle i år, hvor Terry Robiskie vender tilbage som offensiv koordinator. Den erfarne træner har dog en baggrund som receiver og receivers’ coach, så mon ikke at quarterback Marcus Mariota får mere ansvar og receiverne mere at lave.

Erfaring er der også på forsvaret, hvor den defensive koordinator Dick LeBeau fylder 80! år, når sæsonen går i gang. Sidste år forbedrede han Titans’ forsvar markant, og hans enhed rangerede næstbedst mod løb og sjettebedst på tredje downs.

Angrebet

I Marcus Mariota har Titans fundet den franchise quarterback, de har manglet siden tiden med Steve McNair.

Mariota, valgt som nummer to i 2015-draften, har i sine to første sæsoner udviklet sig i den helt rigtige retning, og han er en effektiv, præcis game manager med et stort udviklingspotentiale.

Det er lige, hvad Titans har brug for, og der er ingen tvivl om, at Mariota kun bliver bedre, jo mere erfaring han får.

Sidste år sluttede Mariota sæsonen med et brækket ben, men inden da havde han i 15 kampe kastet for 3426 yards, 26 touchdowns og kun ni interceptions.

Matt Cassel er en erfaren reserve, der har startet masser af kampe i sin karriere. Han kan overtage på den korte bane men er ikke en type, der kan gå mange kampe uden at lave alvorlige fejl.

Titans’ angreb løber igennem DeMarco Murray, der sidste år tromlede løs for 1287 yards (4,4 yards pr. carry) og scorede ni touchdowns. Murray viste ingen tegn på slid, men historisk har den 6’1 og 220 pund store running back fra tid til anden været småskadet, og i en alder af 29 år vil han være mere udset for skader.

Derrick Henry er en værdifuld reserve, der sagtens kunne starte i stedet for Murray. Sidste år fik Henry 110 carries og løb for 490 yards og fem touchdowns, og han vil med stor sandsynlighed få mere arbejde i år for at aflaste Murray.

Begge fungerer rigtig godt i klassiske formationer, og derfor passer Titans’ system dem virkelig godt. David Fluellen er en alsidig type, der også hjælper til på special teams.

Titans har opgraderet deres receiver-gruppe både i draften og free agency, og Mariota har et helt arsenal af mål til sin rådighed. Veteranen Eric Decker er kommet til, efter han blev fyret af New York Jets, og han giver Titans masser af erfaring og et fremragende mål i red zone.

I draften nappede Titans den talentfulde Corey Davis med det femte valg i første runde, og han kan hurtigt udvikle sig til Mariotas go-to receiver.

Davis var ekstremt produktiv i college, og han greb 27 touchdowns i de sidste to sæsoner. Førsterundevalget har virkelig god størrelse (6’3/209 pund), løber snorlige ruter og kombinerer det med hurtighed og sikre hænder.

Rishard Matthews kom til sidste år fra Miami Dolphins og leverede sin bedste sæson med 65 catches for 945 yards og ni touchdowns. Matthews vil igen i år være et vigtigt mål for Mariota ned ad banen. Tredjerundevalget fra årets draft, Taywan Taylor, er primært slot receiver og har allerede imponeret.

På tight end er 33-årige Delaine Walker stadig fast inventar, men hans niveau er faldende. Walker vil fortsat være en faktor tæt ved end zone. Rookie Junno Smith har et stort potentiale og minder på mange måder om en “yngre Walker”.

Den offensive linje er måske NFL’s bedste eller i hvert fald i top tre, og den er stor, fysisk og mand-mod-mand orienteret.

Titans har brugt førsterundevalg i 2014 og 2016 på tackle-positionerne, og derfor har de potentielt den allerbedste kombination i Taylor Lewan og Jack Conklin.

Begge er hårde nysere, der fysisk elsker at dominere deres direkte modstandere og ikke går af vejen for en god infight. Det har specielt kostet for Lewan, der har raget lidt for mange flag til sig, men de to sætter en aggressiv tone og er old school, no-nonsens i ordenes bedste forstand.

I midten er Ben Jones en glimrende center, der kom til sidste år efter fire år hos Houston Texans. Højre guard Josh Kline var aldrig den helt store succes hos New England Patriots, men også han leverede varen i sin første sæson hos Titans. På venstre guard er Quinton Spain en bedre pass end run blocker. Dennis Kelly og Tyler Marz er reserver.

Forsvaret

Defensive end Jurrell Casey har fået forlænget sin kontrakt med fire år efter endnu en Pro Bowl-sæson. Med sine 6’1 og 305 pund er Casey et godt fit på Titans’ linje, og sidste år blev det til fem sacks fra den 27-årige linemen. Casey er hurtig nok til at slippe forbi de offensive linemen og kan også holde blokeringer mod løb.

Modsat er DaQuan Jones en virkelig god run stopper, der sidste år dog tog et lille skridt tilbage i forhold til 2015, hvor han fik sit store gennembrud.

I midten er nose tackles Austin Johnson også stærk mod løb, mens Sylvester Williams – der er kommet til fra Denver Broncos – var svag i netop den kategori. Karl Klugg er en erfaren reserve.

Titans’ linebacker-gruppe føres an af Avery Williamson, der er en hårdtarbejdende, smart inside linebacker med begrænsede evner i opdækning. Derfor hører Williamson heller ikke til blandt de allerbedste på sin position, men han er en ledertype på Titans’ forsvar.

Ved hans side er Wesley Woodyard en produktiv starter, der har fået forlænget sin kontrakt med to sæsoner. Woodyard er blevet 31 år, men han er stadig aktiv og ofte at finde i nærheden af bolden. Rookie Jayon Brown har imponeret voldsomt i offseason og training camp, og femterundevalget vil få en større og større rolle på forsvaret, som sæsonen skrider frem.

På ydersiden har Brian Orakpo stadig masser af pass rush i støvlerne. Sidste år blev det til 10,5 sacks, og en stor del af forklaringen var, at Dick LeBeau var dygtig til at sætte Orakpo i scene. Det vil også ske i år, så forventningen er, at Orakpo igen vil se tocifret antal sacks.

Derrick Morgan oplevede også sin mest produktive sæson og lavede ni sacks, og han var en af de bedste pass rush-linebackers i NFL sidste år. Kevin Dodd, et 2016-andenrundevalg, var skadet det meste af sin rookie sæson. Han skal vise, at han er klar til en rolle bag Orakpo og Morgan. Aaron Wallace og Eric Walden er umiddelbare reserver, og så kan Titans vælge at holde på rookie Josh Carraway, der har imponeret.

Der har været skiftedag på cornerback, hvor Logan Ryan er kommet til fra New England Patriots og træder ind i rollen som førstevalg. Ryan har fået en treårig aftale til 30 millioner dollars, og nu skal han så forsøge at leve op til tilliden.

Den 5’11 og 195 pund store Ryan er en meget aktiv type, der både kan blitze og hjælpe til mod løb, men han kan få problemer mod de bedste receivers. Her er han ikke dygtig nok til at kunne dække mand-mand ned ad banen.

Titans valgte Adoree’ Jackson i første runde af årets draft, og på sigt kan han blive en stjerne. Han er vanvittig atletisk og vil allerede som rookie bidrage som returner, men i preseason er han blevet udstillet for sine manglende opdækningsevner. Der er stadig et stykke vej for Jackson.

LeBeau er vild med sidste års femterundevalg, LeShaun Sims, der imponerede som rookie, og han vil som udgangspunkt starte modsat Ryan. Brice McCain og Kalan Reed er reserver.

På safety er Johnathan Cyprien hentet hos rivalerne fra Jacksonville Jaguars, hvor han sidste år var enormt produktiv med 127 tacklinger og fire forsvarede kast.

Cyprien vil starte ved siden af allestedsnærværende free safety Kevin Byard, der kan blive den næste safety-stjerne i NFL, hvis han tager endnu et skridt i sin udvikling. Da’Norris Searcy vil også se masser af snaps, og når han er på banen, kan Titans vælge at bruge Cyprien som dime-linebacker.

Special teams

Kicker Ryan Succop er normalt en træfsikker sparker med et stærkt nok ben til at kunne hamre field goals ind fra 50+ yards. Sidste år missede Succop kun to spark. Punter Brett Kern er præcis og placerede sidste år 32 punts inden for 20-yard linjen. Hans net average var dog skuffende 38,6 yards, og han fik to punts returneret for touchdowns. Adoree’ Jakcson vil med det samme opgradere Titans’ return-spil.

Alt i alt

Titans er det “hotte” valg som favorit til AFC South og til en tur i slutspillet, og angrebet er også stærkt nok til at kunne sætte masser af point på tavlen. Problemet er forsvaret, hvor der stadig er for mange huller og specielt på cornerback-positionen. I en kasteorienteret liga kan det blive et problem. Ni sejre er realistisk, men det bliver de interne opgør mod specielt Houston Texans, der bliver afgørende for, om Titans kan vinde divisionen.

NFL preview 2017: Jacksonville Jaguars

Det er 10 år siden, at Jacksonville Jaguars senest har været i slutspillet, men håbet om at få vendt skuden lever i bedste velgående før 2017-sæsonen.

Ligesom det gjorde inden sidste sæson, der dog endte i en kæmpe skuffelse, en rekord på 3-13 og en fyring af head coach Gus Bradley.

Jaguars’ trup var på papiret langt bedre end de tre sejre men et hav af turnovers (29 styks) var svært at overkomme, og modstanderne scorede 69 point som resultat af Jaguars’ fejl.

Da Jaguars selv kun scorede 30 point på modstandernes turnovers, var de netto -39 point – sjette dårligst i NFL.

Doug Marone overtog kort før afslutningen på sæsonen, og han står også i spidsen for 2017-udgaven af Jaguars, der skal løfte niveauet betragteligt og være mere disciplinerede.

Jaguars har igen været aktive i free agency og har hentet store navne som cornerback A.J. Bouye, defensive lineman Calais Campbell og safety Barry Church – tre startere der kan løfte Jaguars’ defensiv endnu en tak.

Samtidig har de givet angrebet en ny dimension med valget af running back Leonard Fournette i første runde af årets draft. Det indikerer en ny angrebsfilosofi med fokus på boldkontrol.

Quarterbacks coach Nathaniel Hackett er blevet forfremmet til offensiv koordinator, efter han midlertidigt overtog jobbet i oktober sidste år. Han har masser at forbedre på et angreb, der sluttede som nummer 25 i antal point og 23 i offensive yards.

Todd Wash vender tilbage som defensiv koordinator, selvom hans enhed skuffende tillod ottende flest point (25 pr. kamp). Samtidig rangerede forsvaret sidst i NFL med kun syv interceptions.

Angrebet

Blake Bortles er stadig Jaguars’ quarterback, selvom han intet har gjort for at retfærdiggøre den startertjans.

Bortles er en turnover-maskine, der i sin karriere har fået 11 interceptions returneret for touchdowns (samme antal som kampe han har vundet), og sidste år tog han et gevaldigt skridt tilbage i sin udvikling.

Det tidligere top tre-valg gjorde det bedre i de sidste kampe, da Marone overtog styringen, men i training camp og preseason har Bortles igen skuffet.

Så meget, at Jaguars gav reserven Chad Henne mulighed for at vinde jobbet. En mulighed som han ikke greb, og derfor starter Bortles, når sæsonen går i gang.

Bortles har en god arm og fremragende mobilitet, men hans teknik er dårlig, og han har en langsommelig afvikling af sit kast. Samtidig træffer han dårlige beslutninger, og det koster Jaguars dyrt. Med 34 nederlag på kontoen som starter, er 2017 næsten med sikkerhed Bortles sidste år i Jacksonville – også selvom han er på kontrakt til og med 2018.

Henne har erfaring men er ikke andet end backup, og Brandon Allen har i sit andet år ikke været i stand til at vinde reservetjansen. Det siger noget om hans niveau.

Den elendige quarterback-situation betyder, at Jaguars vil lægge stor vægt på running back Leonard Fournette, der har mulighed for at være en sand arbejdshest. I college var Fournette en superstjerne, og det kan han også blive i NFL, hvis han kan holde sig fri af skader.

Fournette har med sine 6’0 og 240 pund fremragende størrelse til at løbe modstanderne i sænk, og han er samtidig virkelig hurtig og eksplosiv. Samtidig er han en langt bedre pass catcher, end han får kredit for. 20-25 touches pr. kamp er ikke umuligt for Fournette.

T.J. Yeldon, et tidligere andenrundevalg, er reserve og change-of-pace back. Yeldon har fået starterchancer uden at gribe dem, og nu er han degraderet til backup. Han er bedst som pass catcher. Chris Ivory er en erfaren spiller, der løber med god fysik.

Receiver-gruppen har masser af talent, men den har svære kår med Bortles bag center. Allen Robinson skuffede i 2016, hvor han kun greb for 886 yards og otte touchdowns – væsentligt dårligere produktion end året før, hvor han scorede 14 gange og greb for 1400 yards.

Robinson har rigtig god størrelse, men han har svært ved at slå dobbelt opdækning, noget han så mere af i 2017. Det skal han blive bedre til i den kommende sæson, hvis han skal tilbage til topniveauet.

Marquese Lee er endelig skadesfri og han er dygtig med bolden i hænderne. Lee har potentiale til at føre Jaguars’ i receiving yards. Allen Hurns er en god tredjemand, der i 2015 krydsede de 1000 yards men også skuffede sidst år med 477 yards i 11 kampe. Rookie Dede Westbrook har imponeret voldsomt i preseason og har lavet flere store spil, og han kan hurtigt få spilletid.

Tight end-positionen er ikke noget at skrive hjem om. Marcedes Lewis er en dygtig blocker, der kan bruges i red zone, men Jaguars har reelt ingen pass catching trussel.

Den offensive linje bør gøre det bedre end sidste år, hvor den blot var middelmådig. Rookie Cam Robinson er en stor, fysisk type, der formentligt kommer til at starte på venstre tackle, nu hvor Branden Albert er væk. Robinson har et stort potentiale men havde en tendens til at være for meget på jorden i college. Det går ikke i NFL.

Ved hans side ligner Patrick Omameh den foretrukne guard, og han har sin styrke som pass blocker. Center Brandon Linder er en fremragende run blocker, der heller ikke tillader meget i opdækning, og han var en af NFL’s allerbedste centere sidste år.

På højre side starter A.J. Cann og Jeremy Parnell på henholdsvis guard og tackle. Luke Bowanko, Tyler Shatley, Josh Wells og Earl Watford kan alle få snaps i rotation eller sågar i starterroller.

Forsvaret

Jaguars har brugt millioner af dollars og høje draftvalg på at sammensætte et topforsvar. Desværre har det endnu ikke båret frugt, men måske tager Todd Washs defensiv det et stort skridt frem i år.

I hvert fald forbedrede Wash forsvaret sidste sæson, hvor de tillod langt færre store spil og færre touchdowns end i 2015.

På linjen har defensive end Dante Fowler Jr. endnu ikke vist det talent, der gjorde ham til et top tre-valg i 2015-draften. Fowler Jr. lavede blot fire sacks sidste år, og han skal blive bedre til at nå ind til quarterbacken. Samtidig skal han holde sin sti ren uden for banen, hvor han i juli blev arresteret for at have slået en anden mand.

Yannick Ngakoue var som rookie Jaguars’ bedste pass rusher i 2016 og lavede otte sacks, og pilen peger opad for det tidligere tredjerundevalg. Calais Campbell styrker Jaguars’ forsvar mod løb, og han er en fremragende 5-tech defensive end, der også kan spille på indersiden.

Dawuane Smoot blev valgt i årets draft til at rushe quarterbacken, men han har ikke imponeret i sin første preseason.

I midten skaber defensive tackle Malik Jackson masser af postyr bag line of scrimmage, og han lavede seks sacks i sin første sæson i Jacksonville. Ved hans side starter Abry Jones med Sheldon Day som primær reserve.

Linebacker-gruppen er ganske stærk og føres an af Telvin Smith. Han er en virkelig aktiv type, der flyver rundt på banen og laver spil, men sidste sæson var han meget “hit eller miss” og missede 26 tacklinger. Det er der ikke råd til.

Unge Myles Jack var udset til at starte som middle linebacker, men alt tyder på, at Jaguars ikke er helt komfortable med Jack i den rolle. Derfor bliver det formentligt veteranen Paul Posluszny, der igen skal styre Jaguars’ tropper fra midten, som han har gjort i mange år.

Jack er en fremragende atlet og vil stadig spille på alle downs, men han vil have sit udgangspunkt fra strong side. Audio Cole er blevet fyret, så der er ikke meget dybde bag de tre startere.

Jaguars kan mønstre en virkelig god trio på cornerback anført af A.J. Bouye, der er kommet til fra Houston Texans på en kæmpe aftale. Bouye fik sit helt store gennembrud sidste sæson, og den tidligere undraftede cornerback skal nu forsøge at følge op på successen.

Modsat starter Jalen Ramsey, som Jaguars valgte i toppen af sidste års draft. Ramsey er en uhyggelig dygtig atlet, og han imponerede som rookie og spillede næsten alle defensiev snaps.

Ramsey kan dække de bedste receivers en-mod-en, og han vil kun blive bedre jo mere erfaring, han får. Aaron Colvin er nickelback og en af ligaens bedre i slot-positionen. Jalen Myrick er en speedster med masser af potentiale, men som en syvenderundevalgt rookie, har han stadig lang vej.

På safety træder Barry Church direkte ind i en starterrolle ved siden af Tashaun Gipson og overtager fra Jonathan Cyprien. Church var virkelig god sidste sæson for Dallas Cowboys, hvor han både gjorde det godt mod løb og kast og lavede 85 tacklinger i blot 12 kampe.

Gipson startede alle 16 kampe til trods for, at han var plaget af småskader. Det er en solid duo, der komplementerer hinanden godt. Peyton Thompson og Jarrod Wilson er de umiddelbare reserver.

Special teams

Kicker Jason Myers har haft en hård preseason og har misset flere spark. Derfor har Jaguars set nærmere på andre emner uden dog at lave nogen aftaler. Myers går sæsonen i møde som Jaguars’ kicker, men det kan være på lånt tid, hvis ikke han leverer varen. Punter Brad Nortman kom til sidste år og har et stærkt ben. Dede Westbrook kommer til at returnere punts, mens Marquise Lee er kick off-returner.

Alt i alt

Vi har hørt det før: Det bliver i år, at Jaguars endelig vinder flere kampe, end de taber. Men som så mange gange før, vil vi se det, før vi tror på det. Quarteback-situationen er fortsat blandt NFL’s værste, og selv ikke store signings til forsvaret ændrer på det. I AFC South er Jaguars svagere end både Houston Texans og Tennessee Titans, og derfor kommer de ikke til at spille med om divisionen. En håndfuld sejre plus det løse er nok mest realistisk for Jaguars i den kommende sæson.

 

NFL preview 2017: Indianapolis Colts

De seneste to sæsoner har Indianapolis Colts været et resultatmæssigt synonym på middelmådighed.

Både i 2015 og 2016 har Chuck Paganos tropper end med en rekord på 8-8 og har i begge sæsoner misset slutspillet.

Og chancen for at det ændrer sig i den kommende sæson, og for at Colts løfter sig ud fra at være den bløde mellemvare, er ikke stor.

Faktisk er der større chancer for, at Colts tager et skridt tilbage igen i år og taber flere kampe end de vinder.

Det store problem er nemlig, at quarterback Andrew Luck fortsat ikke er klar til at spille ovenpå en skulderoperation i januar.

Hele foråret og forsommeren insisterede Colts ellers på, at Luck ville blive klar til sæsonstart, men alt peger på, at stjernen ikke bliver klar til premieren. Og der er lige nu ingen tidshorisont på, hvornår Colts sender Luck på banen.

Strategien er logisk nok, for Colts skal ikke risikere Lucks langvarige helbred ved at tænke kortsigtet, men det efterlader holdet angrebsmæssigt amputeret.

Angrebet – med Luck – fungerede ellers godt i 2016 og scorede 25,4 point pr. kamp og var det 10. bedste i NFL. Forsvaret var derimod forfærdeligt og rangerede som det tredjedårligste og tillod 382,9 yards og 24,5 point pr. kamp.

Rob Chudzinsky vender tilbage som offensiv koordinator, og Ted Monachino har ligeledes fået genvalg som defensiv koordinator trods enhedens svage præstation i 2016.

Angrebet

Colts’ angreb kan hamle op med de allerbedste, når Luck er på banen og rammer sit topniveau.

Selv i en skadesplaget 2016-sæson kastede Luck 31 touchdowns og blot 13 interceptions, og han er en både præcis og intelligent quarterback, der sjældent laver de store fejl.

Sidste år var Luck under enormt pres og blev sacked karriere værste 41 gange, og de mange hits over de seneste sæsoner har kostet dyrt. Både i forhold til den nuværende skulderskade men også alvorlige skader som en flænset nyre og delvist overrevet brystmuskel.

Hvornår Luck er tilbage i startopstillingen ved ingen, men det vil ikke overraske, hvis han starter sæsonen på PUP-listen og misser de første seks kampe.

Reserverne er lysår fra Lucks niveau, og hverken Scott Tolzien eller Stephen Morris har særlig store chancer for at vinde kampe for Colts. Hvis Luck starter på PUP-listen åbner det en plads for at Colts kan tilføje en veteran.

Løbeangrebet føres fortsat an af erfarne Frank Gore, der ganske ubemærket løb for flere end 1000 yards og i alt nettede 1302 offensive yards med otte touchdowns til følge.

Gore snittede kun 3,9 yards pr. carry, og han er nu blevet 34 år og har ikke meget tilbage i tanken. Han er dog stadig en dygtig receiver og kan tage de yards, den offensive linje giver.

Robert Turbin er førstereserve, men han har begrænset potentiale og snittede kun 3,5 yards pr. carry i 2016. Fremtiden kan tilhøre rookie Marlon Mack, som Pagano har sammenlignet med Jamaal Charles på grund af hans blik for spillet og “glidende” løbestil. Troymaine Pope kan få en plads i truppen.

På wide receiver er T.J. Hilton den store stjerne, men hans produktion vil formentligt blive ramt, hvis ikke Luck er bag center.

Hiltons styrke er hans hurtighed og evne til at lave spil ned ad banen, og det er tvivlsomt om Tolzien eller Morris kan levere de præcise bolde, det kræves. Sidste år greb Hilton 91 bolde for 1448 yards og seks touchdowns, og det er svært at se, hvordan han skulle kunne komme i nærheden af det uden Luck.

Donte Moncrief er talentet, der aldrig rigtigt slår igennem. Moncrief har med sine 6’2 og 216 pund udsøgt atletisk potentiale, men han har været alt for skadet og missede syv kampe i 2016. Når han er på banen, laver han primært spil på de mellemlange distancer, og så er han en magnet i red zone.

Kamar Aiken og Chester Rogers er de næste i rækken, mens det tidligere førsterundevalg Phillip Dorsett er i alvorlig fare for at blive fyret, hvis ikke Colts får held til at handle ham. Under alle omstændigheder er det svært at se ham få en plads i den endelige trup.

På tight end har Colts handlet Dwayne Allen til New England Patriots, og derfor går Jack Doyle sæsonen i møde som starter. Doyle er ikke særlig spektakulær, men han er bundsolid og har et godt samarbejde med Luck. Sidste år fik Doyle sit store gennembrud med 59 catches for 584 yards og fem touchdowns.

Colts kører mange sæt med to tight ends, og her vil Erik Swoope stille op med Doyle. Swoope er dog plaget af en knæskade og er tvivlsom til premieren.

Den offensive linje er et kæmpe problem for Colts, fordi den har været ramt af for mange skader og dybden ikke har været god nok.

Det er kun blevet værre af, at center Ryan Kelly er ude i op til otte uger på grund af en operation i foden. Brian Schwenke, der kom til i foråret fra Tennessee Titans, vil starte i stedet for Kelly, men det er langt fra ideelt.

På venstre tackle er Anthony Castanzo en udmærket run blocker, og guard Jake Mewhort var også solid i de 10 kampe, han spillede. På højre guard leverede Joe Haeg en undermiddel præstation som rookie, men det bør blive bedre i hans anden sæson.

På højre tackle har Jeremy Vujnovich slået Le’Raven Clark i kampen om starterjobbet. Vujnovich er en tidligere undrafted free agent, der aldrig har startet en NFL-kamp. Det er et meget svagt punkt.

Dybden er stadig ikke ideel, og den offensive linje er stadig ung og ikke helt sammespillet. Rookie Zach Banner og Denzelle Good er primære reserver.

Forsvaret

Colts forsvar var skidt mod løb sidste år og tillod 4,7 yards pr. carry, hvilket var tredjedårligst af alle hold.

Der er grund til at tro, at det bliver meget bedre i år, for i foråret snuppede Colts nemlig defensive tackle Jonathan Hankins fra New York Giants, og han er en virkelig god run stopper.

Samtidig har Colts signet Al Woods, en 6’4 og 330 pund stor nose tackle, der blev fyret af Tennessee Titans.

De to vil sammen med T.Y. McGill rotere på den defensiv linje, hvor de kan stille op på flere positioner og i forskellige formationer.

På defensive end er Henry Anderson endelig tilbage for fuld styrke. Han rev korsbåndet over som rookie og var aldrig helt klar i 2016. Hassan Ridgeway, Grover Stewart og rookie Margus Hunt er også en vigtig del af en defensiv linje, der bør være markant bedre end sidste år.

Linebacker-gruppen er på indersiden ikke just spækket med playmakers og talent. Fjerderundevalget fra sidste år, den 6’1 og 232 pund store Antonio Morrison, er en two-down linebacker, der har sin styrke mod løbet og kommer langt på vilje.

Jon Bostic startede karrieren i 2013 som et andenrundevalg hos Chicago Bears men slog ikke igennem dér eller hos New England Patriots i 2015. Sidste år var Bostic på injured reserve hos Detroit Lions. Bostic har atletisk talent, men han har haft en skuffende karriere. Sean Spence kan nappe et starterjob, når han er tilbage fra en muskelskade i baglåret.

Colts’ pass rush skal komme fra outside linebacker John Simon, der er kommet til fra Houston Texans på en treårig aftale til 13,5 millioner dollars. Simon stod for masser af hurries sidste år, men det store spørgsmål er, om han blot var et produkt af et ultra talentfuld Texans-forsvar.

Jabaal Sheard skuffede i Cleveland men blomstrede til tider hos New England med 13 sacks i to sæsoner. Det landede ham en aftale til 25,5 millioner dollars med Colts. Sheard er ikke nogen super pass rusher, men han er dygtig til det meste og kan bruges flere forskellige steder. Akeem Ayers er en solid run stopper mens rookie Tarell Basham har et kæmpe potentiale men er meget, meget rå.

Colts har store problemer på cornerback-positionen, hvor Vontae Davis er ude med en lyskeskade. Han risikerer at misse flere kampe, og det efterlader Colts meget tyndt besat.

Normalt holder Davis et højt niveau og kan matche de bedste receivers, men nu er Rashaan Melvin, tidligere undrafted, Colts’ mest erfarne kort. Han er dog næppe meget bedre end rookies Quincy Wilson og Nate Hairston, der meget vel kan starte i første spillerunde.

Under alle omstændigheder er Colts hårdt ramt på det bageste forsvar, der i 2016 tillod 4200 passing yard (sjette flest) og 27 touchdowns (10. flest).

Colts kan dog glæde sig over, at de i aprils draft var utrolig heldige med at safety Malik Hooker faldt ned til dem i første runde. Hooker var et potentielt top fem-valg, men Colts valgte ham med det 15. valg. Den tidligere Ohio State-playmaker har genoptrænet fra en sportsbrok-skade og blev i juli taget PUP-listen, og han skal levere fra dag ét.

Når Hooker er skadesfri, er han en suveræn free safety, der kan dække et stort område og patruljere den bageste del af banen. Han har fra tid til anden problemer med tacklinger, men han er et kæmpe talent, som sagtens kan ende i Pro Bowl år efter år.

Darius Butler er en konverteret cornerback, der nu starter som strong safety. T.J. Green er tredjevalg på positionen og kan også bruges som cornerback. Matthias Farley får formentligt også en plads i truppen.

Special teams

44-årige Adam Vinatieri vender endnu en gang tilbage som Colts’ kicker. Han er stadig en af ligaens mest driftssikre og missede kun fire af 31 field goal-forsøg. Jeff Locke kæmper med rookie Rigoberto Sanchez om jobbet som Colts’ punter. Chester Rogers er punt returner, når han er skadesfri, mens Josh Ferguson kan få et job i den endelige trup som kick off-returner.

Alt i alt

Det står og falder med Andrew Luck. Så enkelt kan det siges. Hvis ikke Luck spiller i den første del af sæsonen – eksempelvis hvis han starter på PUP – er der en reel mulighed for, at Colts taber fire-fem kampe og allerede er uden chance for at nå slutspillet, når Luck vender tilbage. Med Luck har Colts et hold, der potentielt kan kæmpe om et wild card, men uden stjernen bag center, vinder Colts næppe meget mere end en håndfuld kampe.

NFL preview 2017: Houston Texans

Football spiller en sekundær rolle i Houston kort før starten på 2017-sæsonen.

Orkanen “Harvey” har efterladt store dele området i smadret tilstand, og set i det perspektiv virker football ret ligegyldigt.

Og så alligevel ikke.

For som man også så det i New Orleans med orkanen “Katrina” tilbage i 2006, kan football i en krisetid samle en by.

Det kan blive den korte stund, hvor man glemmer dagligdagens problemer og i stedet kan glæde sig over og støtte de lokale Texans.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Texans står bag og støtter deres by.

Mest af alt personificeret ved superstjernen J.J. Watts nødhjælpsindsamling, der har indsamlet flere millioner dollars og hjælper til den vej.

Midt i katastrofen skal Texans gøre sig klar til en 2017-sæson, hvor de har gode chancer for igen at nå slutspillet.

Fokus i offseason har været på at finde en ny franchise quarterback – DeShaun Watson – og handle Brock Osweiler, der var forfærdelig i 14 kampe som starter. Texans betalte endda Cleveland Browns et andetrundevalg i draften for at tage Osweiler og hans store kontrakt. Så er der nye toner på angrebet, hvor head coach Bill O’Brien fortsat vil kalde spil.

På forsvaret er Mike Vrabel blevet forfremmet til defensiv koordinator efter tre succesfulde år som linebackers coach, og han vil fortsætte Romeo Crennels fremragende arbejde med 3-4 forsvaret.

Angrebet

Fremtiden tilhører quarterback DeShaun Watson, men her og nu vil Tom Savage være bag center, når Texans åbner sæsonen.

Savage er kommet langt i sin udvikling, siden Texans valgte ham i fjerde runde af 2014-draften, og nu får han endelig chancen efter en rigtig god training camp.

Den 6’4 og 230 pund store Savage er en klassisk drop-back quarterback, der arbejder bedst fra lommen, og han har en virkelig stærk arm og solid teknik. Problemet for Savage har været skader, og han missede kampe sidste år på grund af en albueskade og en hjernerystelse.

Derfor kan Watson sagtens se snaps som rookie, men ideelt set kommer førsterundevalget ikke i kamp. Watson har “it” faktor og er en naturlig leder, men han er stadig meget rå og har brug for at lære. Specielt skal Watson arbejde på sin præcision ned ad banen, hvor han ofte misser selv meget åbne receivers.

Brandon Weeden, et tidligere førsterunde bust, er den erfarne reserve, der kan træde til og starte enkelte kampe, hvis det kræves.

O’Brien vil gerne etablere løbet, og derfor hentede han sidste år running back Lamar Miller på en stor fireårig aftale til 26 millioner dollars. Miller fik tonsvis af carries i begyndelsen af sæsonen, men han blev kørt træt og slog ikke helt til. Samtidig sluttede han den regulære sæson med en ankelskade og missede de to sidste kampe.

I alt løb Miller for 1073 yards (4,0 yards pr. carry), og O’Brien erkendte i foråret, at Texans overbrugte den 26-årige running back.

Miller vender tilbage som starter, men han vil blive aflastet af rookie D’Onta Foreman, som Texans valgte i tredje runde. Foreman kan meget vel være fremtidens mand, for selvom Miller har kontrakt til og med 2020, kan Texans komme ud af kontrakten efter denne sæson.

Hvis Miller spiller op til sit bedste, er han en dynamisk back, der har power og hurtighed til at lave de helt store spil, og Texans håber, at de ser mere af det i år. Miller er også goal line-back og vil se carries tæt ved end zone. Alfred Blue er tredjevalg, mens Tyler Ervin er en playmaker med return-evner. Fullback Jay Prosch har fået forlænget sin kontrakt.

Wide receiver DeAndre Hopkins havde en trist 2016-sæson og greb skuffende 78 bolde for 954 yards og fire touchdowns. Med til historien hører dog, at Hopkins i den grad blev ladt i stikken af upræcise Osweiler, og derfor vil Hopkins præstere meget bedre i år med Savage bag center. Kort før sæsonstart har han fået en ny, femårig aftale.

2016-førsterundevalget Will Fuller skuffede generelt som rookie og tabte alt for mange bolde. Det var også et problem i college, og Fuller skal virkelig forbedre sig på den konto. Han har hurtigheden til at løbe fra de fleste forsvarsspillere, men det nytter ikke meget, hvis ikke han kan hive boldene ind. Fuller starter formentligt sæsonen på injured reserve på grund af et brækket kraveben.

Braxton Miller og Bruce Ellington kan begge arbejde fra slot-positionen, mens Jaelen Strong er en stor possession receiver, der aldrig har udlevet sit fysiske talent. Måske kommer gennembruddet i år. Dres Anderson er en interessant spiller, der har imponeret med sin hurtighed og sikre ruter.

Tight end C.J. Fiedorowicz gjorde det godt sidste år med 54 catches for 559 yards og fire touchdowns, og han er et udmærket mål for Savage. Ryan Griffin er en dominerende inline blocker, mens Stephen Anderson er en bedre pass catcher, der kan aflaste Fiedorowicz.

Den offensive linje er det helt store problem for Texans’ angreb, og den skal spille bedre end sidste år, hvis Savage skal præstere.

Venstre tackle Duane Brown er utilfreds med sin kontrakt, og han har ikke deltaget i training camp. Det store spørgsmål er, om han møder op til sæsonstart. Det er endnu uvist.

Brown missede de første fire kampe af 2016-sæsonen, og det kunne mærkes, og hvis Texans må undvære ham i længere tid, er det et stort problem. Som udgangspunkt vil Kendall Lamm, der har startet syv kampe de seneste to sæsoner, overtage for Brown.

Guards Xavier Su’a-Filo og Josh Allen er funktionelle run blockers, der lader meget tilbage at ønske i opdækning, hvor de tillader for meget pres. Det samme gør højre tackle Chris Clark, og derfor kan Breno Giacomini eller rookie Julian Davenport sagtens få masser af spilletid. I midten starter Nick Martin med Greg Mancz som en solid reserve.

Forsvaret

Texans’ helt store styrke ligger på forsvaret, der sidste år var NFL’s bedste i antal tilladte yards (301,3) pr. kamp, og det er en skræmmende enhed, som Mike Vrabel koordinerer.

Det starter oppe foran, hvor J.J. Watt er tilbage efter at have misset 13 kampe i 2016 på grund af en rygskade. Watt i topform er potentielt NFL’s allerbedste spiller, og han er nærmest umuligt at håndtere en-mod-en.

Det tidligere førsterundevalg er ekstremt hurtig af snappet, og han er atletisk, instinktiv og en kæmpe playmaker. I 2014 og 2015 lavede Watt i alt 38 sacks, og hvis han er tilbage for fuld styrke, er 20 sacks ikke umuligt.

Modsat er Jadeveon Clowney næsten ligeså skræmmende et matchup for de offensive linemen. Clowney var plaget af skader i de første to sæsoner, men sidste år fik han sit gennembrud og lavede et tocifret antal hurries og seks sacks. Hans kombination af hurtighed og fysik ses formentlig ikke andre steder i NFL, og han kan overtage kampe, når han rammer dagsformen.

I midten har D.J. Reader overtaget jobbet som nose tackle fra Vince Wilfork, der har indstillet karrieren. Rookie Carlos Watkins og Christian Covington er alsidige defensive ends, der kan spille flere positioner på linjen.

Hvis ikke det var nok med Watt og Clowney på linjen – eller off the ball – så har Texans også masser af talent i linebacker-gruppen, selvom de har mistet produktive John Simon til Indianapolis Colts.

Whitney Mercilus er en dygtig pass rusher på flanken, men Texans skal have mere ud af Brennan Scarlett, der er dygtig til at stoppe løbet men er ineffektiv som rusher.

Brian Cushing er en erfaren veteran i midten, der stadig er eminent til at stoppe løbet. Ved hans side har Benardrick McKinney et stort potentiale og forventes at tage endnu et skridt i sin udvikling efter en rookie sæson med flere end 100 tacklinger. Rookie Zach Cunningham er en atletisk coverage linebacker, der kan få spilletid i sub-pakker.

Texans har sagt farvel til stortalentet, cornerback A.J. Bouye, der fortsætter hos Jacksonville Jaguars. I stedet vil Kevin Johnson træde ind i startopstillingen modsat  Johnathan Joseph, og de to danner en ganske solid duo.

Johnson har stadig et stort potentiale og kan udvikle sig til en sand shutdown corner, men der er stadig et stykke vej for 2015-førsterundvalget. Joseph er en erfaren herre, der arbejder suverænt i zone-opdækning.

Kareem Jackson fungerer som nickelback men kan også se spilletid som safety. Robert Nelson er fjerdevalg.

På safety er Quintin Demps væk mens Marcus Gilchrist er kommet til fra New York Jets. Gilchrist må tage til takke med en reservetjans bag starter Andre Hal, der efter glimrende spil de seneste to sæsoner har fået en kontraktforlængelse kort før sæsonstart. Både Hal og Gilchrist er dygtige i opdækning og har gode boldevner.

Corey Moore startede otte af 16 kampe sidste år men får nu chancen som fuldtidsstarter på strong safety. Han er en glimrende run stopper med begrænsede evner i coverage. Eddie Pleasant er Texans’ dime back.

Special teams

36-årige Nick Novak har fået forlænget sin kontrakt efter en glimrende 2016-sæson, hvor han ramte plet på 36 af 41 field goal-forsøg. Novak har et stærkt ben og kan sparke fra 50+ yards, og han er samtidig en dygtig kick off-specialist.

Punter Shane Lechler er blevet 41 år og hører ikke længere til blandt de bedste. Han er dog heller ikke blandt ligaens dårligste på positionen. Tyler Ervin håndterer normalt kick off-returns men vil også træde til som punt returner, så længe Will Fuller er ude.

Alt i alt

Texans nåede slutspillet sidste år med Brock Osweiler bag center, og de bør også nå slutspillet i år med Tom Savage som quarterback. På papiret er Texans det bedste hold i AFC South og vinder divisionen, hvis den offensive linje kan spille op til et nogenlunde niveau. Forsvaret er nemlig så stærkt, at det kan vinde flere kampe for Houston, og 10+ sejre i den regulære sæson er indenfor rækkevidde. Om Texans kan komme videre fra første slutspilskamp, må tiden så vise.

NFL preview 2017: Pittsburgh Steelers

Hvis Pittsburgh Steelers skal gøre sig forhåbninger om at vinde endnu en Super Bowl med quarterback Ben Roethlisberger ved roret, er det måske allersidste chance.

For tidligere i år overvejede den 35-årige Big Ben at indstille karrieren, og derfor kan 2017-sæsonen meget vel være Roethlisbergers sidste.

Har Steelers så holdet til at gå hele vejen?

Ja, det har de, og chancen er måske større end i de foregående år.

For det første er wide receiver Martavis Bryant tilbage efter halvandet år på sidelinjen på grund af karantæne. Det er en væsentligt styrkelse af angrebet, og der er ingen tvivl om, at den offensive koordinator Todd Haley er glad for endnu mere offensiv power.

For det andet har Steelers signet cornerback Joe Haden, der blevet fyret af rivalerne fra Cleveland Browns. Det styrker en position, som var Steelers’ klart svageste og giver den defensive koordinator Keith Butler mulighed for at spille langt mere mand-mand.

Så både offensivt og defensivt er Steelers blevet lige en tak bedre end 2016, hvor de tabte i AFC-finalen til New England Patriots. Så måske bliver det i år, at head coach Mike Tomlin og co. tager det sidste skridt til finalen – og så kan alt som bekendt ske.

Angrebet

Selvom Roethlisberger alvorligt har overvejet et karrierestop, er han stadig én af NFL’s bedste quarterbacks, så længe han er skadesfri. Og hvis han er det, kan han tage Steelers langt.

Det kræver dog også, at Roethlisberger rammer et mere konstant niveau, for han har haft tendenser til at spille svagere på udebane end hjemme på Heinz Field.

Sidste år completede han færre end 58,9 procent af sine kast i fem af Steelers’ udekampe, og det skal blive bedre. Når Big Ben rammer sit topniveau, har han en præcis, dyb bold, og hans store force er, at han med sine 6’5 og 240 pund er hamrende stærk og eminent til at vride sig ud af potentielle sacks.

Landry Jones er primær reserve og har fået forlænget sin kontrakt med to sæsoner. Han er en funktionel starter på den korte bane, hvis Roethlisberger bliver skadet, og han vil også kunne fungere som bridge-quarterback til rookie Josh Dobbs.

At have Martavis Bryant til rådighed igen giver Steelers’ angreb en helt ny dimension ned ad banen. Bryant er stor, fysisk og hurtig, og han har scoret 14 touchdowns i blot 21 kampe med et snit på 18,4 yards pr. catch. Sidst han spillede var i 2015, hvor han deltog i 11 kampe og greb for 765 yards. Han har alle dage haft en virkelig god kemi med Roethlisberger.

Bryants genkomst vil utvivlsomt også hjælpe Antonio Brown, der har fået forlænget sin kontrakt med fire år til rekordhøje 17 millioner dollars årligt. Brown og Bryant kan nemlig sagtens få succes sammen, for i 2015 – med Bryant – greb Brown for karrierebedste 1834 yards og for flere end 100 yards i ni kampe.

Når Brown har bolden i hænderne, er han fantastisk til at skaffe yards, og derfor er han også Roethlisbergers primære mål på de korte distancer.

Ud over de to har Steelers flere unge talenter. Den lille, hurtige Eli Rogers er primært slot-receiver, og han vil blive presset af rookien JuJu Schmidt-Schuster (andenrundevalg). Sammy Coates har potentiale men har alt for mange drops, og han kommer til at kæmpe om en plads i truppen. Darrius Heyward-Bey har fart i støvlerne til at gå dybt i banen.

På tight end er Steelers svagt besat med Jesse James og Vance McDonald, der er kommet til via en handel med San Francisco 49ers. Ingen af de ser ud til at kunne blive en væsentlig del af kasteoffensiven.

En stor del af Steelers’ angreb løber bogstaveligt talt igennem running back Le’Veon Bell, der meget vel kan være NFL’s bedste på sin position. Bell er en unik runner, der forstår at få det optimale ud af sine blokeringer og vente til det sidste øjeblik med at smutte igennem hullet.

Sidste år spillede Bell kun 12 kampe på grund af karantæne men nettede alligevel 1884 yards og scorede ni touchdowns, og han er med sine 25 år i sin allerbedste football-alder.

Bell spiller den kommende sæson på et franchise tag, idet parterne ikke har kunnet blive enige om en kontraktforlængelse. Teoretisk set kan det være Bells sidste sæson i Pittsburgh.

I forårets draft valgte Steelers den lokale James Conner i tredje runde – måske som fremtidig erstatning for Bell. Lige nu må han tage til takke med en reservetjans bag Fitzgerald Toussaint, der er primær reserve for Bell.

Den offensive linje er skolet til at hjælpe Bell så meget som muligt ved at holde deres blokeringer i længere tid, og det er en god sammenspillet enhed med masser af størrelse og fysik.

Venstre tackle Alejandro Villanueva er en gigantisk lineman på 6’9 og 320 pund, og selvom han ikke hører til blandt ligaens bedste, er han virkelig solid. Han har fået forlænget sin kontrakt med fire år.

Ved hans side er guard Ramon Foster hamrende stabil og misser sjældent spilletid. Midten styres med hård hånd af center Maurkice Pouncey. På højre side er Steelers også godt besat med guard David DeCastro og tackle Marcus Gilbert. Samlet hører de fem til blandt de bedste i NFL, men dybden på linjen er dog ikke specielt god.

Forsvaret

Dybde er der til gengæld på den defensive linje, hvor Steelers kan mønstre tre virkelig gode startere og et par kvalificerede reserver. Det starter med stjernen Cameron Heyward, der med sine 6’5 og 295 pund er et mareridt for selv de bedste offensive linemen.

Heyward fik i 2015 en ny, stor femårig aftale, og den har han til fulde levet op til med sit aggressive kaosskabende spil. Læg dertil at Heyward er en fremragende run-stopper, der også får fingrene på en masse bolde.

Modsat er Stephon Tuitt lige så god som sin makker, og Steelers vil gerne forlænge med den 6’6 og 303 pund store lineman. Tuitt lavede 10,5 sacks i 2016, og i en alder af 24 år har han stadig et kæmpe udviklingspotentiale.

I midten imponerede nose tackle Javon Hargrave som rookie til trods for, at han kom fra lavere college niveau hos South Carolina State. Hargrave er aggressiv og bomstærk, og han vil både blive brugt i traditionelle 3-4 pakker såvel som i Steelers’ two-nickel front. Dybden er god med det tidligere Jacksonville Jaguars-førsterundevalg Tyson Alualu og L.T. Walton.

Steelers har sagt farvel til linebacker Lawrence Timmons, og hans plads overtages af Vince Williams. Williams har primært været reserve og hjulpet til på special teams, men nu får han chancen som starter på BUCK-positionen.

På MACK-positionen er Ryan Shazier lynhurtig og atletisk, og Steelers har udnyttet deres fifth year-option til at holde på ham til og med 2018.

Shazier flyver rundt på banen og laver masser af tacklinger, når han er skadesfri, men det har knebet i de tre første sæsoner, hvor Shazier har misset 14 kampe. Nu håber linebackeren, at 2017 bliver året, hvor han spiller alle kampe. Tyler Matakevich er en kvalitetsreserve, der kommer langt på sin høje arbejdsmoral.

På ydersiden er James Harrison fortsat en giftig pass rusher, og han har forlænget sin kontrakt med to år. Der er dog ingen tvivl om, at den 39-årige Harrison får en begrænset rolle i denne sæson, selvom han var virkelig god i 2016.

Steelers valgte nemlig T.J. Watt i første runde af årets draft, og han kommer til at starte modsat Bud Dupree – et andet førsterundevalg fra 2015. Dupree tog et godt skridt fremad sidste sæson, hvor det blev til 4,5 sacks i blot otte kampe. Watt er ikke – endnu – nær så god som sin bror J.J. Watt, men han har allerede imponeret i preseason med store spil og sacks. Arthur Moats og Anthony Chickillo er god dybde.

Det bageste forsvar har fået et kæmpe løft med signingen af cornerback Joe Haden. Selvom Haden har skuffet de seneste sæsoner hos Browns, så er han stadig en klassespiller, og han giver Steelers en mand-mand corner, som de i den grad har manglet.

Det betyder også, at Artie Burns – sidste års førsterundevalg – nu kan udvikle sig stille og roligt og ikke skal være “overfrakke” for modstandernes bedste receiver. Burns er hurtig og meget atletisk, men teknisk skal han stadig forbedre sig meget. Dybden på positionen er ganske god med William Gay, Ross Cockrell og Coty Sensabaugh.

Safety Mike Mitchell er en hard hitter, der kan sætte tonen for hele forsvaret. Hans aggressive spillestil gør ham udsat for skader, og dem har han haft en del af i sin karriere. Ved hans side starter Sean Davis med Jordan Dangerfield og Robert Golden som reserver.

Special teams

Steelers’ special teams-enhed er ikke blandt NFL’s bedste, men kicker Chris Boswell er normalt knivskarp inden for 40 yards. På de længere distancer er hans præcision mere tvivlsom, og sidste år missede han begge sine forsøg fra over 50 yards. Punter Jordan Berry er blot middelmådig og har snittet 39,1 og 40,2 yards pr. punt i sine første to år i ligaen. Running back Knile Davis er Steelers kick off-returner, og Eli Rogers tager sig af punt returns.

Alt i alt

Det hele står og falder med, om Ben Roethlisberger kan holde en hel sæson, for Steelers har ikke råd til at tabe mange kampe, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vinde AFC North. På papiret har Steelers et af de bedste hold i AFC, og de bør som minimum vinde 11-12 kampe i den regulære sæson. Om de vinder nok kampe til at få hjemmebanefordel i slutspillet må tiden så vise, men det vil være en skuffelse, hvis ikke Steelers mindst når tilbage til AFC-finalen.

NFL preview 2017: Cincinnati Bengals

Cincinnati Bengals skuffede i 2016 og missede slutspillet for første gang i seks år.

Skader, specielt på angrebet, satte en kæp i hjulet for Marvin Lewis’ tropper, der blot scorede 20,3 point pr. kamp – 24. bedst i ligaen – og det var én af grundene til, at Bengals kun vandt seks kampe.

For at styrke angrebet gik Bengals benhårdt efter offensive playmakers i årets draft og valgte den lynhurtige wide receiver John Ross i første runde og den kontroversielle running back Joe Mixon i anden runde.

Begge spillere har et kæmpe potentiale og kan blive stjerner i Ken Zampeses angreb, der dog har mistet to værdifulde offensive linemen i tackle Andrew Whitworth og guard Kevin Zeitler.

På forsvaret gjorde den defensive koordinator Paul Guenther et godt stykke arbejde specielt i den sidste del af sæsonen, hvor kun to modstandere scorede flere end 20 point.

Samlet set rangerede Bengals’ forsvar som det ottende bedste i antal tilladte point, og langt de fleste startere fra sidste år er også at finde i 2017-udgaven.

Angrebet

I Andy Dalton har Bengals fundet en bundsolid franchise quarterback, der gør dem i stand til at kæmpe med om divisionstitler og slutspilspladser. Dalton er ikke flashy, men han laver få fejl og har blot kastet 15 interceptions i de seneste to sæsoner.

Sidste år kastede han for flere end 4200 yards og for 7,5 yards pr. forsøg, og det til trods for, at han ikke havde mange mål at arbejde med. Det bliver langt bedre i år, og derfor bør Dalton også kaste flere end de 18 touchdowns det blev til i 2016.

Den 29-årige quarterback mangler den helt store armstyrke, men han er præcis på de korte og mellemlange ruter, og så er han meget mobil. Den mobilitet bruger Bengals ofte til at skabe plads og i red zone, hvor Dalton flere gange selv er løbet ind for touchdowns.

Reserven er A.J. McCarron som har kvalitet nok til at kunne kæmpe om starterjobs andre steder i ligaen. Bengals har dog ingen interesse i at handle McCarron, der har to år tilbage af sin kontrakt.

Dalton kan glæde sig over, at han i år har et helt arsenal af mål at kaste til.

Superstjernen, wide receiver A.J. Green, missede sidste år seks kampe på grund af skader, men han er nu tilbage for fuld styrke. Når den 6’4 og 210 pund store Green er i topform, er han måske ligaens allerbedste receiver, og han er et godt bud på at føre NFL i receiving yards i denne sæson.

Green er både hurtig, smidig og har enormt stærke hænder, og derfor er han et stensikkert mål for Dalton. Sidste år greb Green for 964 yards og fire touchdowns, selvom han kun spillede 10 kampe.

Brandon LaFell er en solid possession receiver modsat Green, men han er generelt for ustabil i sit spil. LaFell kan den ene uge lave spektakulære ting for så at tabe flere lette bolde i den næste kamp. Sidste sæson greb han seks touchdowns og for 862 yards.

Bengals har fået masser af fart ved at drafte John Ross i første runde af årets draft. Ross satte i februar rekord med en tid på 4,22 sekunder på 40-yard distancen ved Scouting Combine, og der er ikke mange – hvis nogen – der kan følge med ham, når han sætter i højeste gear. Den tidligere Washington-receiver er spinkelt bygget, og der er en risiko for skader på den konto, men han giver Bengals’ angreb en helt ny dimension.

Tyler Boyd er i sit tredje år, men han har endnu ikke vist det helt store. Cody Core, Josh Malone og Alex Erickson kan alle få en plads i truppen.

Bengals kan glæde sig over, at tight end Tyler Eifert er tilbage ovenpå en alvorlig rygskade og -operation. Sidste år spillede Eifert kun otte kampe, og han var stærkt savnet specielt i red zone, hvor han i 2015 scorede størstedelen af sine 13 touchdowns.

Eifert giver Bengals en stærk pass catcher ned gennem midten, og den 6’6 og 255 pund store tight end er også en dygtig blocker på linjen. Tyler Kroft og C.J. Uzomah er god dybde.

Bengals’ løbeangreb skuffede sidste år og snittede samlet set kun 4,0 yards pr. carry. Jeremy Hill løb 222 gange for 839 yards (3,8 yards i snit) og scorede ni touchdowns, men hans manglende evne til at skabe noget på egen hånd var åbenlys.

Hill vender tilbage som starter men vil blive presset af rookie Joe Mixon, som Bengals valgte i anden runde af årets draft. Mixon er et kæmpe talent, der i sin sidste college sæson snittede syv yards pr. carry, og han er en sand “three down”-back, der både kan løbe og gribe. Gio Bernard rev korsbåndet over i november men er tilbage og vil også få sine carries og catches.

Den offensive linje har mistet erfarne Andrew Whitworth, der er taget til Los Angeles Rams, og det efterlader et stort hul på venstre tackle.  Cedric Ogbuehi overtager jobbet, men han har på grund af skader og svagt spil intet vist, siden Bengals valgte ham i første runde af 2015-draften.

Jake Fisher starter på højre tackle, men han kan let blive flyttet til modsatte side, hvis det kikser med Ogbuehi. Andre Smith er reserve for de to tackles, men han starter som udgangspunkt på højre guard efter tabet af Kevin Zeitler til rivalerne fra Cleveland Browns.

På den anden guard-position er Clint Boling en solid starter, mens Russell Bodine sidder på center-jobbet. Trey Hopkins, Eric Winston og Christian Westerman kæmper om et par pladser i truppen.

Forsvaret

For andet år i træk rangerede Bengals’ forsvar i 2016 i top 10 i tilladte point. Og langt de fleste startere vender tilbage.

På den defensive linje er nose tackle Domata Peko taget til Denver Broncos, og ny starter er den 6’1 og 325 pund store Andrew Billings. Det er et åbent spørgsmål, hvad Billings kan, idet han missede hele sin rookie sæson med en knæskade. Ved hans side er Geno Atkins en kaosskabende 3-tech tackle, der har lavet 20 sacks! i de seneste to sæsoner. Pat Sims og Ryan Glasgow er de umiddelbare reserver.

På flanken er Michael Johnson og Carlos Dunlap et par rutinerede defensive ends. Ingen af de to her exceptionelle pass rushers, men de skal nok få lavet en 20 sacks til sammen. Rookie Jordan Willis og Wallace Gilberry udgør dybden på defensive end.

Weak side linebacker Vontaze Burfict er den store stjerne på forsvaret og ham, der sætter tonen. Burfict er en fremragende sidelinje-til-sidelinje linebacker, der uddeler hårde hits og går lige til grænsen – og nogle gange lidt over.

Burficts aggressive spillestil har tidligere kostet dyrt for Bengals, og linebackeren er suspenderet i de første tre kampe af sæsonen på grund af et voldsomt hit i preseason.

I midten er Kevin Minter kommet til fra Arizona Cardinals på en etårig aftale. Han kan spille alle tre downs og skubber Vincent Rey ud på bænken. Rey vil dog starte, så længe Burfict er i karantæne. Nick Vigil var overmatched som rookie, men han får chancen som starter på strong side. Vigil er en alsidig type, der var enormt produktiv i college, og han har vist gode takter i offseason.

Den fjerderundevalgte rookie, Carl Lawson, er en interessant spiller, der vil få masser af chancer i sit første år både som off the ball-linebacker og pass rusher med hånden i jorden.

Bengals har en virkelig god gruppe af cornerbacks og tillod sidste år en passer rating på blot 83.1 point (femtebedst i NFL).

Adam Jones er en meget erfaren starter, men han er i karantæne i sæsonens første kampe. Når han vender tilbage, kan Bengals dog mønstre en på papiret rigtig stærk kvartet af tidligere førsterundevalg.

Dre’ Kirkpatrick har fået forlænget sin kontrakt med fem sæsoner, og han er nu en nøglespiller på det bageste forsvar. Han kan dække modstandernes receivers en-mod-en ned ad banen.

To andre førsterundevalg, Darqueze Denard (2014) og William Jackson III (2016) skal begge træde i karakter i denne sæson. Denard har skuffet i sine første tre sæsoner, mens Jackson III missede hele sin rookie sæson på grund af en skade. Begge er uerfarne men deres potentiale er stort, og de kan få et gennembrud i denne sæson.

Bengals er hårdt ramt på safety-positionen, hvor Shaun Williams næppe bliver klar til sæsonstart på grund af en albueskade. Den anden starter, George Iloka, har døjet med en knæskade i det meste af august, men han forventes at blive klar til sæsonstart. Josh Shaw startede 12 kampe sidste år og vil se flere snaps på safety.

Special teams

Bengals’ special teams-enhed tog et skridt tilbage sidste år, og en del af forklaringen var kicker Mike Nugent. Han missede seks af 29 field goal-forsøg og seks ekstra point, og derfor vender han ikke tilbage i år. I stedet kæmper rookie Jake Elliott med veteranen Randy Bullock om jobbet som Bengals’ sparker. Punter Kevin Huber er solid uden at være speciel på nogen områder. Wide receiver Alex Erickson er Bengals’ kick off-returner, og det kan sikre ham en plads i truppen. Ellers vil Mixon få chancen. Adam Jones har i mange år været en giftig punt returner.

Alt i alt

Der er mange ting, der taler for, at Cincinnati Bengals når tilbage i slutspillet i år. Angrebet, der sidste år var den store akilleshæl, er blevet styrket med flere playmakers, og derfor bør Bengals pointmæssigt kunne følge med de fleste hold. Forsvaret er stadig godt, og kan det matche niveauet fra anden halvdel af sæsonen, kan enheden blive dominerende. Sidste år var Bengals 1-5-1 i kampe, der blev afgjort inden for fem point, så hvis blot halvdelen af de kampe bliver vundet i år, er slutspillet klart inden for rækkevidde.

NFL preview 2017: Baltimore Ravens

Baltimore Ravens har misset sluttet i tre ud af de fire sæsoner, siden de vandt Super Bowl i 2012.

Alligevel er der intet pres på head coach John Harbaugh før den kommende sæson.

Cheftræneren har fået forlænget sin kontrakt, der ellers udløb i 2018, og det er en klar besked fra Ravens’ ledelse om, at de fortsat tror på Harbaugh.

Om 2017 bliver sæsonen, hvor Ravens igen når i slutspillet er stærkt tvivlsomt. Offseason har igen været plaget af et hav af skader, og derfor går Harbaughs lilla tropper sæsonen i møde tyndt besat på flere positioner.

Angrebet vil fortsat blive styret af den offensive koordinator Marty Mornhinweg, der overtog i oktober sidste år, da Mark Trestman blev fyret. Det giver ro på en position, hvor Ravens ellers har skiftet ud fem gange de seneste fem sæsoner.

Håbet er, at stabiliteten kan hjælpe angrebet til at præstere bedre end sidste år, hvor det sluttede som det 21. bedste i antal scorede point (21,4) og femtedårligst i antal touchdowns (32).

Dean Pees er fortsat defensiv koordinator, og han har siden 2012 gjort et solidt job med sit 3-4 forsvar. Sidste år rangerede Ravens’ forsvar som det niende bedste i antal tilladte point, hvilke var en klar forbedring fra 2015, hvor det var nummer 24 i den kategori.

Angrebet

Joe Flacco hører ikke til blandt NFL’s bedste quarterbacks, men han er funktionel og laver normalt få fejl.

Den 6’7 store quarterback har en kanon af en arm og er ganske mobil, og Flacco er bedst, når Ravens’ løbeangreb fungerer, og han kan bruge play actions.

Sidste år kastede Ravens for NFL-flest 672 gange, men det var primært short-passing, og Flacco kastede kun for 4317 yards, 20 touchdowns og 15 interceptions. Samtidig var hans average nede på 6,4 yards pr. kast.

Det er ikke sådan, at Ravens skal bruge Flacco, og man må håbe, at de i denne sæson lægger mere vægt på at få løbet sat op, så de kan spille på Flaccos styrker og gå mere dybt i banen.

Flacco har dog været – er – plaget af en ryskade, og han har ikke trænet i flere uger. Håbet er stadig, at han bliver klar til sæsonstart.

Ryan Mallet er reserve, men han har gjort det ganske forfærdeligt i preseason. Han får formentligt en plads i truppen af mangel på bedre.

I Terrance West har Ravens en udmærket running back, der sidste år startede 13 af 16 kampe. West snittede 4,0 yards pr. carry og scorede fire gange, og han er zone-runner med begrænset hurtighed. West skaber ikke meget på egen hånd men er god til at tage, hvad den offensive linje blokerer.

Danny Woodhead kommet til fra Los Angeles Chargers, hvor han missede næsten hele 2016-sæsonen med et overrevet korsbånd. Selvom Woodhead er blevet 32 år, er han stadig en af ligaens allerbedste pass catchers, og han giver Flacco et godt sikkerhedsnet på de korte distancer.

Sidste års fjerderundevalg, Kenneth Dixon, er skuffende ude for sæsonen på grund af en knæskade. Dixon har et stort potentiale men næste år bliver et “make-it-or-break-it” år for Dixon, der også har karantæne i de fire første kampe.

Den undraftede rookie Taquan Mizzell har imponeret i preseason og kan have spillet sig til en plads i truppen på grund af sine evner som pass catcher. Han kommer til at kæmpe med Buck Allen om en af de yderste pladser. Lorenzo Taliaferro er Ravens’ fullback

Steve Smith Sr. har indstillet karrieren, og hans plads overtages af Jeremy Maclin. Maclin spillede fire sæsoner i Marty Mornhinweg-angreb, da de sammen var hos Philadelphia Eagles fra 2009-2012, så han kender systemet virkelig godt.

Sidste år greb han for 536 yards og to touchdowns hos Kansas City Chiefs, men han bør kunne præstere bedre i et mere vertikalt angreb. Maclin vil dog stadig gribe mange bolde underneden og være et sikkert mål for Flacco.

Mike Wallace kom til sidste år efter en skuffende sæson hos Minnesota Vikings, men han leverede varen og greb for 72 bolde for 1071 yards og fire touchdowns. Selvom Wallace er blevet 31 år, har han stadig hurtigheden til at gå dybt i banen.

Ravens håber også, at det tidligere førsterundevalg Breshad Perriman endelig slår igennem. Det kræver dog, at den 6’2 og 215 pund store Perriman kan holde sig skadesfri. Han missede hele sin rookie sæson i 2015 og startede kun én af 16 kampe sidste år, hvor han greb for 499 yards og tre touchdowns.

Quincy Adeboyejo, Chris Moore, Michael Campanaro og Keenan Reynolds er dybde.

På tight end er Ravens igen hårdt ramt. Dennis Pitta har indstillet karrieren efter en ny, alvorlig hofteskade, og Crockett Gillmore er ude for sæsonen på grund af en knæskade. I stedet skal Ravens håbe på, at enten Nick Boyle, Maxx Williams eller 36-årige Benjamin Watson kan løfte opgaven.

Den offensive linje er ikke så solid, som den tidligere har været primært på grund af manglende dybde. Guards Alex Lewis og rookie Nick Siragusa er begge ude for sæsonen, og center John Urschel har overraskende indstillet karrieren. Samtidig er højre tackle Ricky Wagner taget til Detroit Lions i free agency.

Venstre tackle Ronnie Stanley har stort potentiale, og ved hans side ser det ud til at James Hurst kommer til at starte på guard. I midten løber Ryan Jensen med jobbet som center. Han kan dog blive presset af Jeremy Zuttah, der blev handlet til San Francisco 49ers i foråret, så fyret og nu har lavet en ny kontrakt med Ravens. Højre tackle Austin Howard er ikke nær så god som Wagner. Rookie Jermaine Eluemunor er primær reserve.

Forsvaret

På papiret har Ravens fortsat et rigtig godt forsvar, selvom det er langt fra tidligere tiders styrke. Sidste år rangerede Dean Pees’ tropper i top 10 i både tilladte point og yards, og der er ingen grund til at tro, at det ikke kan ramme samme niveau i år.

Den defensive linje er bomstærk med nose tackle Brandon Williams som den store stjerne. Williams er en altdominerende run-stopper, og i foråret fik han fuldt fortjent en ny, stor femårig kontrakt til 52,5 millioner dollars.

Den 340 pund store Williams bevæger sig uhyggeligt godt for sin størrelse, og sidste år blev det også til 4,5 sacks.

Ved hans side starter Michael Pierce, en tidligere 2016 undrafted free agent, der fik spilletid i alle 16 kampe som rookie. Pierce er en kaosskabende type, der i sit første år flere gange viste sit hurtige antrit. Tredjeårsspilleren Brent Urban er som udgangspunkt tredjemand på linjen.

Bronson Kaufusi, Carl Davis og Chris Wormley sidder på de næste pladser. Willie Henry kæmper for en plads i truppen. Patrick Ricard kan måske få en rolle, da han også kan bruges som fullback.

Linebacker-gruppen har mistet produktive Zach Orr, der i januar indstillede karrieren efter blot tre sæsoner på grund af en nakkeskade. Erstatningen i midten bliver enten Patrick Onwuasor eller Kamalei Correa, og lige nu ser det ud til, at Onwuasor vinder det job. Han har gjort det fremragende i preseason, hvor han med sin aggressive spillestil har imponeret.

Det presser Correa, der oprindeligt blev drafted som outside linebacker i anden runde af 2016-draften. Correa skuffede enormt som rookie og lavede blot fire tacklinger i ni kampe, inden han blev placeret på injured reserve. Han skal hæve sit niveau, hvis han skal vinde et starterjob på indersiden ved siden af C.J. Mosley.

Den 25-årige Mosley leverede sidste år endnu en god sæson, og han hører til blandt de allerbedste inside linebackers i NFL. Mosley har et fremragende instinkt, kan spille på alle downs og leverer altid en topprofessionel indsats.

Sidste år manglede Ravens pass rush og sluttede med kun 31 sacks – niende færrest i NFL. Der er dog håb om, at det bliver meget bedre i den kommende sæson.

34-årige Terrell Suggs skal nok lave sine 8-10 sacks, men han har set sine bedste dage, og Ravens har brug for at yngre kræfter også bidrager.

Og det burde der være gode muligheder for.

Za’Darius Smith ser i sit tredje år ud til at have fundet melodien, og Ravens vil forsøge at scheme ham til masser af pres i kombination med de defensive linemen. Tyus Bowser, valgt i anden runde af årets draft, er hamrende atletisk og meget eksplosiv. Han har dog stadig meget at lære, men hans potentiale er kæmpestort.

Det mest konsistente pass rush skal måske komme fra tredjerundevalget, Tim Williams. Den tidligere Alabama-stjerne har et uhyggeligt antrit, og han kan blive et alvorligt mismatch for de offensive linemen. Williams dumpede flere dopingprøver i college, og derfor faldt han et par runder i draften, for hans talent var uden tvivl til at blive valgt i første runde.

På cornerback må Ravens desværre undvære Tavon Young, der ellers gjorde det fremragende som rookie men er ude for sæsonen på grund af et overrevet korsbånd.

Heldigvis vender Jimmy Smith tilbage. Han sluttede ellers 2016-sæsonen på injured reserve på grund af en ankelskade men er klar igen klar. Smith er en dygtig mand-mand cornerback, der kan lukke modstanderens bedste receiver ned, og det kræves ofte i Pees’ system.

Modsat starter Brandon Carr, der er kommet til fra Dallas Cowboys, men han vil hurtigt blive presset af rookie Marlon Humphrey, som Ravens valgte i første runde af årets draft. Humphrey er fysisk type, der kan skygge receivers ned ad banen. Brandon Boykin er en virkelig god slot-corner.

På safety danner Eric Weddle og Tony Jefferson en fremragende duo. Weddle lavede 89 tacklinger i sin første sæson for Ravens, og nu får han selskab af Jefferson, der er kommet til fra Arizona Cardinals. Den 25-årige Jefferson startede 14 af 15 kampe sidste år og er først ved at forløse sit store potentiale. Lardarius Webb er en konverteret cornerback, der nu skifter til safety.

Special teams

Kicker Justin Tucker hører til blandt de absolut bedste i NFL – hvis han da ikke er den bedste. Tucker missede kun ét af 39 spark i 2016, og han hamrede også et field goal ind fra 57 yards. Han har både præcisionen og styrken. Punter Sam Koch sænkede 37 spark indenfor modstanderens 20-yard linje. Koch er blevet 35 år men er stadig bund solid. Michael Campanaro og Chris Moore vil returnere kick offs og punts.

Alt i alt

Ravens har et solidt hold, men det ligner ikke et mandskab, der kan vinde nok kampe til at nå i slutspillet. Divisionen er stærk, og umiddelbart er Ravens ikke favorit til at vinde AFC North. Forsvaret er ganske udmærket, men der mangler pass rush, og det kan koste over en hel sæson. Angrebet er ikke stærkt nok til at kunne følge med de allerbedste i NFL. Det ligner en sæson, hvor Ravens skal være glade for at gå 8-8.