2014 NFL Draft review: Tampa Bay Buccaneers

Det kunne vi lide
Jeg er ikke en fan af Johnny Manziel, som jeg ser flere ulemper ved end svagheder ved, og derfor, mener jeg, det var fornuftigt, at Buccaneers ikke lod sig friste og valgte “Johnny Football” med syvendevalget, selvom ejer Malcolm Glazer ifølge nogle kilder pressede på for, at holdet ville tage den karismatiske billetsælger. I stedet brugte Buccaneers topvalget på Manziels nære ven og tidligere holdkammerat, den store wide receiver Mike Evans, der nok er lettere upoleret (han løb de samme seks-syv ruter hos Texas A&M), men som har et fremragende potentiale. Evans er blevet kaldt en bedre version af Vincent Jackson, som han nu bliver medspiller med hos Tampa Bay, og de to giver Buccaneers en skræmmende, gigantisk receiver-duo, som begge er 6 fod 5 inches høje, og som derfor bliver stærke mål på ikke mindst de frygtede “back-shoulder”-kast, der hitter i NFL netop nu.

Det kunne vi ikke lide
Evans var den eneste wide receiver, som Buccaneers valgte i de første fem runder, og det forstår jeg slet ikke. Lige nu har holdet intet, de kan regne med, bag de to starters, og derfor var det overraskende, at holdet ikke fandt noget bedre dybde, før Robert Herron var valget i 6. runde. For eksempel var det opsigtsvækkende, at Buccaneers brugte 69. valget på running back Charles Sims, der nok er et spændende talent, men som kommer til en pakket backfield med Doug Martin i spidsen, og som derfor synes at være lidt af et luksusvalg for et hold, der endnu ikke har råd til den slags luksuriøse valg. Med 69. valget kunne Buccaneers i en meget dyb receiver-årgang have valgt wideouts som Donte Moncrief, John Brown (der allerede har imponeret i Cardinals’ rookie minicamp) Shaq Evans, Bruce Ellington, Kevin Norwood eller Devin Street. Men de forpassede muligheden for i stedet at tage en running back.

Sleeper
Femterundevalget, offensive tackle Kevin Pamphile, er en tidligere basketballspiller, der bevæger sig virkelig godt på banen, og som til Purdues Pro Day løb 40 yards på meget hurtige 4,94 sekunder – en tid, der ville have været blandt de hurtigste tider for en offensive lineman ved The Scouting Combine. Han spillede kun football ét år i high school, inden han kom til college som defensive tackle, og han er derfor stadig ved at lære positionen som offensive tackle at kende. Han har således kun startet 21 kampe som offensive takle. Buccaneers vil først og fremmest prøve ham af på kanten eller eventuelt indvendigt og var så vilde med hans talent, at de handlede op i 5. runde for at vælge ham.

2014 NFL Draft review: New Orleans Saints

Det kunne vi lide
New Orleans Saints havde for første gang i flere år brug for noget offensivt dynamik og fandt det i wide receiver Brandin Cooks, som holdet handlede op til 20. valget for at vælge. Cooks kan få den rolle som altmuligmand og “Joker”, der bliver flyttet rundt på banen, som Darren Sproles havde, og i nutidens NFL er hans værdi enorm, selvom han er en lille fyr. På det hurtige underlag i The Superdome vil hans 4,3-fart komme til sin ret, og derfor er Saints et suverænt match for Cooks – og omvendt.

Det kunne vi ikke lide
Der var lidt for mange sats i en lille draft-klasse med kun seks draft picks. Jeg kan godt lide andenrundevalget, Stanley Jean-Baptiste, som jeg personligt havde i 1. runde i min mock draft, og Saints fik ham med 58. valget. Men jeg anerkender de kritikere og de NFL-scouts, der påstår, at han har lang vej igen, og at man derfor ikke kan være sikker på, hvad man som minimum får. Og tre af de sidste fire draft picks, Khairi Fortt, Vinnie Sunseri og Ronald Powell, har alle alvorlige knæskader på cv’et (Powell har to gange revet korsbåndet over). Saints er naturligvis ikke voldsomt bekymret – for så ville ledelsen ikke have valgt dem – men det er ikke urimeligt at påstå, at fire af seks draft picks var mindre sikre valg sammenlignet med mange andre spillere, som holdet kunne have valgt. Det kan være én af draft-klasser, som viser sig at være blevet til meget lidt, når vi i 2017 ser tilbage på den.

Sleeper
Det er svært for alvor at kalde Stanley Jean-Baptiste en “sleeper” i traditionel forstand, for han er et så kendt navn, at han ikke flyver under radaren. Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis han om tre år bliver nævnt som en spiller, der burde være valgt i top 15 i denne draft, fordi han til den tid er så god. Altså en spiller, der overrasker positivt – en slags “top sleeper”. Som skrevet er han ikke flyvefærdig til NFL, men i kraft af sin højde (6’3) og evne til potentielt at være en effektiv “press coverage”-cornerback er han et stærkt fit til defensiv koordinator Rob Ryans system. Nebraska-spilleren er blevet sammenlignet med både Richard Sherman og Nnamdi Asomugha, og han var som Sherman tidligere en wide receiver. Potentialet er til stede, nu skal det indfries.

2014 NFL Draft review: Chicago Bears

Det kunne vi lide
Bears fik generelt god værdi med alle valgene, selvom man kan argumentere for, at 51. valget Ego Ferguson blev valgt lidt højere end forventet. Han er et projekt, men han har et godt potentiale, og man kan sagtens argumentere for, at han er draftens femtebedste defensive tackle, som hans draftstatus indikerer. Så der var ingen “Kyle Long”-overraskelser som i 2013, hvor Bears højst overraskende valgte Oregon-spilleren med 20. valget.

Det kunne vi ikke lide
Jeg kan rigtigt godt lide free safety Brock Vereen (valgt i 4. runde), som er en intelligent, adræt og arbejdsom free safety, der hurtigt kan slås om pladsen som starter med det tidligere tredjerundevalg, Chris Conte. Men var det ikke for sent, at Bears adresserede behovet for en safety? Og var det nok? General manager Phil Emery har sagt, at et hold aldrig kan forvente at lukke alle huller i en trup, selvom man som Bears sluttede med otte draft picks. Men Bears satser nu på en halvtynd safety-gruppe bestående af Conte, Ryan Mundy og M.D. Jennings, der alle havde i bedste fald middelmådige 2013-sæsoner samt altså så Vereen, som nogle scouts kun anser for at være en nickelback, og som af nogle bliver beskrevet som en safety, der ikke kan dække tight ends effektivt i NFL. Det overraskede mig, at Bears ikke mere aggressivt forsøgte at lukke holdets største hul. Det kan blive dyrt i en 2014-sæson, hvor Bears skal møde farlige tight ends som Rob Gronkowski, Vernon Davis, Jimmy Graham, Jason Witten og førsterundevalget Eric Ebron. Jeg ville have taget Calvin Pryor med 14. valget, selvom Kyle Fuller – isoleret set – var et glimrende valg.

Sleeper
Der er en lang vej forude for sjetterundevalget David Fales, men nu kommer han under vingerne hos quarterback-guruen Marc Trestman, og det vil gavne ham. Han er en lille quarterback (6’1, 212) uden særlige, fysiske evner, der dog kaster meget, meget præcist, og som på nogle områder af sit spil er blevet positivt sammenlignet med Cincinnati Bengals’ Andy Dalton. 49ers-træneren Jim Harbaugh var helt vild med Fales, og hans personlige quarterback-træner, Terry Shea, der har trænet quarterbacks som RG3, Sam Bradford og Geno Smith, fortalte i april til Draftday.dk, at Fales kan overraske positivt i NFL. Og det er værd at bemærke, at hans situation er blevet sammenlignet med Josh McCowns’. Sidstnævnte tog i 2013 over for en skadet Jay Cutler og er nu en potentiel starter i Tampa Bay. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Fales er Cutlers topreserve, når 2015-sæsonen begynder.

2014 NFL Draft review: Dallas Cowboys

Det kunne vi lide
Vi får nok aldrig helt den fulde sandhed at vide, om Jerry Jones virkelig overvejede Johnny Manziel, mens Dallas Cowboys var “on the clock”. Men den karismatiske Cowboys-ejer lod meget fornuftigt “Johnny Football” være “Johnny Football” og undgik et endnu større cirkus i Dallas – og tog i stedet en offensive lineman i Zack Martin, da Cowboys’ tre andre targets, Anthony Barr, Ryan Shazier og Aaron Donald, var af tavlen. Martin har Pro Bowl-potentiale som guard, men kan også være effektiv som højre tackle, hvorefter Doug Free kan skubbes indvendigt. Det var ikke et sexet valg – det var faktisk “anti-Manziel” – men det kan få en langt større, positiv betydning. Jeg elsker, at Jones fortsatte opbygningen af angrebslinjen med den tredje offensive lineman valgt i 1. runde siden 2010, og valget af Martin med 16. valget er ganske enkelt god værdi. Bravo!

Det kunne vi ikke lide
Det var noget overraskede, at Iowas linebacker Anthony Hitchens røg af brættet i top 120 (119, 4. runde). Han er en Cowboys-type linebacker, der passer fint til systemet, men generelt lyder bedømmelsen, at han savner et godt instinkt og football-intelligens til at få den store succes, og derfor så nogle eksperter ham kun som free agent. Jerry Jones er vild med, at Hicthens rammer modstanderen så hårdt, og han skal være reserve for Sean Lee, men en 40 yard-tid på 4,74 sekunder er bekymrende.

Sleeper
Wide receiver Devin Street røg helt ned til 5. runde, men i mange andre år med en mindre stærk receiver-gruppe kunne han have været et andendagsvalg. Street startede 40 kampe hos Pittsburgh og ejer skolerekorden for flest receptions, og han er allerede en intelligent receiver, som er dygtig til at finde de bløde områder i modstanderens forsvar, og som med sin størrelse (6 feet 3 inches) kan hjælpe i “The Red Zone”. Her og nu er han ikke mere end en reserve, men han minder nogle om Chargers’ Keenan Allen, som i 2013 var tæt på at vinde titlen som årets offensive rookie i NFL, selvom han – som Street – ikke har nogen iøjnefaldende fysiske evner.

2014 NFL Draft review: Philadelphia Eagles

Det kunne vi lide
Philadelphia valgte to wide receivers inden for de første 86 draft picks og adresserede dermed et behov, der er tydeligt, efter at DeSean Jackson blev fyret. Jordan Matthews (2. runde) og Josh Huff (3. runde) er begge solide talenter, der kan være kommende anden- og tredjereceivers hos Eagles. Matthews, der er fætter til selveste Jerry Rice, har været meget produktiv i SEC-konferencen og har et godt potentiale, mens Huff med 24 catches af mindst 20 yards i college-karrieren hos Oregon, hvor han blandt andre blev trænet af Eagles-træneren Chip Kelly, har bevist, at han er eksplosiv.

Det kunne vi ikke lide
Førsterundevalget af Marcus Smith. Jeg har svært ved at se det som andet end et risikabelt valg. Eagles handlede ned til 26. valget, men tog en spiller, der generelt ikke var anset for at være et førsterundevalg værdigt, og som i min bog er for stort et projekt netop nu til at berettige et så højt valg. Eagles savnede en pass rusher, men jeg ville have valgt DeMarcus Lawrence, som er mere poleret, end Smith, som ganske vist lavede 14,5 sacks som senior, men mange af dem kom i den svage AAC-konference i situationer, hvor sacket – ifølge Jon Gruden – blev skubbet i Smiths retning. Han var quarterback i high school, og han har derfor meget at lære endnu. Potentialet er der altså. Men – som historien har vist med andre “one hit wonders” – er én god sæson ikke altid nok til at bedømme en spiller.

Sleeper
Oregons defensive end Taylor Hart (5. runde), som Kelly også har ledet, er en fyr, der altid giver sig 100 procent, og som ikke vil underpræstere. Han er ikke noget fysisk set stort talent, men han knokler løs og har bragt mindelser om Steelers’ Brett Keisel – og den tidligere Steelers-profil, Aaron Smith, som ikke havde navnet, men som gjorde det beskidte arbejde effektivt som “five techqniue”. Det samme kan Hart gøre.

2014 NFL Draft review: Arizona Cardinals

Det kunne vi lide
Arizona Cardinals var ét af de hold, der i hvert fald på papiret lukkede alle de vigtigste huller. De fandt en edge rusher, en safety, to wide receivers og en ung quarterback, der kan udvikles bag Carson Palmer. Samtidig skaffede de et tredjerundevalg i draften ved at handle ned i 1. runde. Godt arbejde.

Det kunne vi ikke lide
Jeg er ikke helt imponeret over Cardinals’ førsterundevalg af safety Deone Bucannon. Jeg ved udmærket godt, at historien fra Arizona-land er, at holdet nu har det perfekte match med en stærk “box safety” (Bucannon) og en free safety, der kan patruljere bagved (Tyrann Mathieu). Men jeg ville have taget Ha Ha Clinton-Dix, som jeg anser for at være en bedre ren safety end Bucannon, fordi førstnævnte er klart bedre i kasteopdækning, hvor Bucannon har sine store begrænsninger. Det er mere vigtigt end nogensinde at kunne dække kastet i NFL, og det er ikke Bucannons force. Cardinals-fans vil pege på, at Cardinals nu har deres potentielle version af Seahawks-duoen, Kam Chancellor og Earl Thomas. Men Mathieu, der oven i købet er på vej tilbage fra en korsbåndsskade, er ikke Thomas, der er i en klasse for sig selv som “single high safety”, og Bucannon er ikke Chancellor. Og få hold kan køre en klassisk “strong/free safety”-duo som Seahawks. Og som en anonym scout sagde til The Milwaukee Journal-Sentinel: Bucannons begrænsninger i kasteopdækning betyder, at hans hold i opgør mod Bucannons hold konstant vil angribe ham med det holds tight end. Cardinals kunne have fundet en “box safety” senere i draften, for faldet fra Deone Bucannon til de næstbedste (som Dez Southward) var ikke markant stort, og så kunne de have fundet bedre værdi på andre positioner med 27. valget.

Sleeper
Quarterback Logan Thomas fra Virginia Tech er fysisk set helt fantastisk. Han er en stor fyr (6’6, 251), der samtidig er en fremragende atlet (40 yards på 4,59 sekunder), og som ifølge nogle iagttagere vil have den stærkeste kastearm, når han lander i NFL (!), men han er bare hamrende ustabil. Men Thomas får nu tid til at lære af en quarterback-guru i Bruce Arians og bag en veteran i Carson Palmer og måske – bare måske – kan han være en artig overraskelse i 2016. Det er også værd at bemærke, at han spillede under tre, forskellige offensive koordinatorer hos Virginia Tech – ikke optimalt. Som minimum kan han – som Mel Kiper har bemærket – med sin fysik være en fremragende “skuespiller” for forsvaret at teste sig imod til træning, når Cardinals møder 49ers med Colin Kaepernick og Seahawks med Russell Wilson.