2014 NFL Draft review: Pittsburgh Steelers

Pittsburgh Steelers er de sidste sæsoner blevet kritiseret for at mangle fart specielt på forsvaret, men det blev der gjort noget ved i årets draft.

Det kunne vi lide
Pittsburgh valgte den superhurtige linebacker Ryan Shazier – der løb 4,43 på 40-yard distancen – i første runde, og han giver Steelers masser af speed på indersiden. Shazier er er virkelig instinktiv og en dygtig blitzer, og jeg ser ham som et rigtig godt fit til Steelers’ forsvar. Kick returner og altmuligmanden Dri Archer giver dynamik på angrebet, ligesom wide receiver Martavis Bryant er en stor, atletisk type, der med sin 4.40-hastighed kan lave spil ned ad banen. Også linebacker Jordan Zumwalt i sjette runde giver Steelers mere fart på forsvaret, så alt i alt synes jeg, at Pittsburgh Steelers fik adresseret et af de helt store problemer ved at vælge hurtige, atletiske spillere.

Det kunne vi ikke lide
Cornerback var et stort behov for Pittsburgh, og det er det stadig. Godt nok valgte Kevin Colbert og co. Shaquille Richardson i femte runde, men det var efter min mening alt for sent. Steelers’ startere er fortsat den aldrende og 34-årige Ike Taylor og William Gay, og selvom der er et par unge talenter i truppen, så mangler der en virkelig profil, der kan tage modstandernes bedste receiver ud af kampen.

Sleeper
Jeg er vild med valget af Zumwalt i sjette runde, for han er i mine øjne en “rigtig” Steeler. Den tidligere UCLA-linebacker er en old school, fysisk type med en fantastisk vindermentalitet, og han giver sig altid 100% for sit hold. Hos the Bruins spillede Zumwalt i to sæsoner i Lou Spanos (Steelers’ defensive quality coach fra 1995-2009) forsvar, og han har et indgående kendskab til systemet. Jeg håber, at Zumwalts passion for spillet, hans  konkurrencegen og vilje ender med at give ham betydelige snaps på forsvaret.

2014 NFL Draft review: Tampa Bay Buccaneers

Det kunne vi lide
Jeg er ikke en fan af Johnny Manziel, som jeg ser flere ulemper ved end svagheder ved, og derfor, mener jeg, det var fornuftigt, at Buccaneers ikke lod sig friste og valgte “Johnny Football” med syvendevalget, selvom ejer Malcolm Glazer ifølge nogle kilder pressede på for, at holdet ville tage den karismatiske billetsælger. I stedet brugte Buccaneers topvalget på Manziels nære ven og tidligere holdkammerat, den store wide receiver Mike Evans, der nok er lettere upoleret (han løb de samme seks-syv ruter hos Texas A&M), men som har et fremragende potentiale. Evans er blevet kaldt en bedre version af Vincent Jackson, som han nu bliver medspiller med hos Tampa Bay, og de to giver Buccaneers en skræmmende, gigantisk receiver-duo, som begge er 6 fod 5 inches høje, og som derfor bliver stærke mål på ikke mindst de frygtede “back-shoulder”-kast, der hitter i NFL netop nu.

Det kunne vi ikke lide
Evans var den eneste wide receiver, som Buccaneers valgte i de første fem runder, og det forstår jeg slet ikke. Lige nu har holdet intet, de kan regne med, bag de to starters, og derfor var det overraskende, at holdet ikke fandt noget bedre dybde, før Robert Herron var valget i 6. runde. For eksempel var det opsigtsvækkende, at Buccaneers brugte 69. valget på running back Charles Sims, der nok er et spændende talent, men som kommer til en pakket backfield med Doug Martin i spidsen, og som derfor synes at være lidt af et luksusvalg for et hold, der endnu ikke har råd til den slags luksuriøse valg. Med 69. valget kunne Buccaneers i en meget dyb receiver-årgang have valgt wideouts som Donte Moncrief, John Brown (der allerede har imponeret i Cardinals’ rookie minicamp) Shaq Evans, Bruce Ellington, Kevin Norwood eller Devin Street. Men de forpassede muligheden for i stedet at tage en running back.

Sleeper
Femterundevalget, offensive tackle Kevin Pamphile, er en tidligere basketballspiller, der bevæger sig virkelig godt på banen, og som til Purdues Pro Day løb 40 yards på meget hurtige 4,94 sekunder – en tid, der ville have været blandt de hurtigste tider for en offensive lineman ved The Scouting Combine. Han spillede kun football ét år i high school, inden han kom til college som defensive tackle, og han er derfor stadig ved at lære positionen som offensive tackle at kende. Han har således kun startet 21 kampe som offensive takle. Buccaneers vil først og fremmest prøve ham af på kanten eller eventuelt indvendigt og var så vilde med hans talent, at de handlede op i 5. runde for at vælge ham.

2014 NFL Draft review: New Orleans Saints

Det kunne vi lide
New Orleans Saints havde for første gang i flere år brug for noget offensivt dynamik og fandt det i wide receiver Brandin Cooks, som holdet handlede op til 20. valget for at vælge. Cooks kan få den rolle som altmuligmand og “Joker”, der bliver flyttet rundt på banen, som Darren Sproles havde, og i nutidens NFL er hans værdi enorm, selvom han er en lille fyr. På det hurtige underlag i The Superdome vil hans 4,3-fart komme til sin ret, og derfor er Saints et suverænt match for Cooks – og omvendt.

Det kunne vi ikke lide
Der var lidt for mange sats i en lille draft-klasse med kun seks draft picks. Jeg kan godt lide andenrundevalget, Stanley Jean-Baptiste, som jeg personligt havde i 1. runde i min mock draft, og Saints fik ham med 58. valget. Men jeg anerkender de kritikere og de NFL-scouts, der påstår, at han har lang vej igen, og at man derfor ikke kan være sikker på, hvad man som minimum får. Og tre af de sidste fire draft picks, Khairi Fortt, Vinnie Sunseri og Ronald Powell, har alle alvorlige knæskader på cv’et (Powell har to gange revet korsbåndet over). Saints er naturligvis ikke voldsomt bekymret – for så ville ledelsen ikke have valgt dem – men det er ikke urimeligt at påstå, at fire af seks draft picks var mindre sikre valg sammenlignet med mange andre spillere, som holdet kunne have valgt. Det kan være én af draft-klasser, som viser sig at være blevet til meget lidt, når vi i 2017 ser tilbage på den.

Sleeper
Det er svært for alvor at kalde Stanley Jean-Baptiste en “sleeper” i traditionel forstand, for han er et så kendt navn, at han ikke flyver under radaren. Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis han om tre år bliver nævnt som en spiller, der burde være valgt i top 15 i denne draft, fordi han til den tid er så god. Altså en spiller, der overrasker positivt – en slags “top sleeper”. Som skrevet er han ikke flyvefærdig til NFL, men i kraft af sin højde (6’3) og evne til potentielt at være en effektiv “press coverage”-cornerback er han et stærkt fit til defensiv koordinator Rob Ryans system. Nebraska-spilleren er blevet sammenlignet med både Richard Sherman og Nnamdi Asomugha, og han var som Sherman tidligere en wide receiver. Potentialet er til stede, nu skal det indfries.

2014 NFL Draft review: Chicago Bears

Det kunne vi lide
Bears fik generelt god værdi med alle valgene, selvom man kan argumentere for, at 51. valget Ego Ferguson blev valgt lidt højere end forventet. Han er et projekt, men han har et godt potentiale, og man kan sagtens argumentere for, at han er draftens femtebedste defensive tackle, som hans draftstatus indikerer. Så der var ingen “Kyle Long”-overraskelser som i 2013, hvor Bears højst overraskende valgte Oregon-spilleren med 20. valget.

Det kunne vi ikke lide
Jeg kan rigtigt godt lide free safety Brock Vereen (valgt i 4. runde), som er en intelligent, adræt og arbejdsom free safety, der hurtigt kan slås om pladsen som starter med det tidligere tredjerundevalg, Chris Conte. Men var det ikke for sent, at Bears adresserede behovet for en safety? Og var det nok? General manager Phil Emery har sagt, at et hold aldrig kan forvente at lukke alle huller i en trup, selvom man som Bears sluttede med otte draft picks. Men Bears satser nu på en halvtynd safety-gruppe bestående af Conte, Ryan Mundy og M.D. Jennings, der alle havde i bedste fald middelmådige 2013-sæsoner samt altså så Vereen, som nogle scouts kun anser for at være en nickelback, og som af nogle bliver beskrevet som en safety, der ikke kan dække tight ends effektivt i NFL. Det overraskede mig, at Bears ikke mere aggressivt forsøgte at lukke holdets største hul. Det kan blive dyrt i en 2014-sæson, hvor Bears skal møde farlige tight ends som Rob Gronkowski, Vernon Davis, Jimmy Graham, Jason Witten og førsterundevalget Eric Ebron. Jeg ville have taget Calvin Pryor med 14. valget, selvom Kyle Fuller – isoleret set – var et glimrende valg.

Sleeper
Der er en lang vej forude for sjetterundevalget David Fales, men nu kommer han under vingerne hos quarterback-guruen Marc Trestman, og det vil gavne ham. Han er en lille quarterback (6’1, 212) uden særlige, fysiske evner, der dog kaster meget, meget præcist, og som på nogle områder af sit spil er blevet positivt sammenlignet med Cincinnati Bengals’ Andy Dalton. 49ers-træneren Jim Harbaugh var helt vild med Fales, og hans personlige quarterback-træner, Terry Shea, der har trænet quarterbacks som RG3, Sam Bradford og Geno Smith, fortalte i april til Draftday.dk, at Fales kan overraske positivt i NFL. Og det er værd at bemærke, at hans situation er blevet sammenlignet med Josh McCowns’. Sidstnævnte tog i 2013 over for en skadet Jay Cutler og er nu en potentiel starter i Tampa Bay. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Fales er Cutlers topreserve, når 2015-sæsonen begynder.