Blog: 8 kommentarer før divisional playoffs

4. Broncos’ løbeangreb bliver altafgørende

Det er kun to sæsoner siden, at Denver Broncos havde NFL-historiens bedste kasteangreb anført af en Peyton Manning, der leverede den bedste sæson, som en quarterback nogensinde har leveret.

Det føles nu som længe siden. For i dag er Broncos-kasteoffensiven nærmest en skygge af det luftbårne angreb, der i 2013 bombarderede modstanderne med effektive kast, og som undervejs satte flere NFL-rekorder. I den regulære sæson, hvor Manning kastede 17 interceptions i bare 10 kampe, havde Broncos kun NFLs 25. bedste kasteangreb ifølge Football Outsiders’ rangering baseret på en række statistikker.

Løbeangrebet var en anelse bedre (rangeret 19), og ser man på Broncos’ sejre i denne sæson, vil man se, at holdet vinder, når løbeangrebet fungerer. I denne sæson har Broncos sejret i otte af ni kampe, hvor holdet har løbet for mindst 100 yards – inklusiv 210 yards forrige søndag mod San Diego, hvor holdet med en sejr sikrede sig hjemmebanefordel gennem AFC-slutspillet.

Lige nu er de to running backs, Ronnie Hillman og C.J. Anderson, ganske enkelt 39-årige Mannings bedste ven. Præcist som Terrell Davis var det for John Elway, da den nuværende Broncos-boss sidst i 1990’erne to gange vandt Super Bowl med netop Broncos. På det tidspunkt var Elway ikke længere den quarterback, som han var dengang, men han minimerede fejlede, lukrerede på Davis’ løb og gjorde lige nøjagtigt tilstrækkeligt i januar til at føre Broncos frem til sejrene.

Søndagens modstander fra Pittsburgh Steelers har dog ifølge Football Outsiders det femtebedste løbeforsvar i NFL. Og selvom der er meget fokus på Ben Roethlisberger og Steelers-angrebet og på holdets secondary vs Manning, Demaryius Thomas og Emmanuel Sanders, er virkeligheden, at meget bliver afgjort i mødet mellem Denvers løbeangreb og Pittsburghs ditto forsvar.

5. Da Carolina Panthers gik “no huddle”…

Et skifte til “no huddle”-angrebet før opgøret sidste december mod New Orleans Saints har vist sig at være afgørende for Carolina Panthers.

I offseason op til 2014-sæsonen havde quarterback Cam Newton døjet med flere skader, og derfor følte offensiv koordinator, Mike Shula, at holdet først for alvor var parat til at afprøve systemet kontinuerligt mod Saints sidste december. Det var en kæmpe succes, Saints-forsvaret var konstant på hælene, og Panthers smadrede værterne med 41-10. Det var samtidig den første i rækken af 18 sejre – en stime, der først sluttede, da Panthers for tre uger siden tabte til Atlanta.

I hele denne sæson har Panthers i store perioder stået i “no huddle”-angrebet, hvor Newton og Co. stormer frem til line of scrimmage – uden at stikke hovederne sammen forinden – og derved tvinger forsvaret til hurtigt at komme på plads oftest uden at få tid til at skifte ud. Og det angrebssystem krydret med Newtons formidable præstationer er en væsentlig årsag til, at Carolina i 2015 har NFLs sjettemest effektive angreb (ifølge Football Outsiders).

I Carolina mener de, at angrebet for det første er en stor fordel for Panthers, fordi Newton er en innovativ quarterback, der selv kan tage bolden i hænderne og hurtigt angribe en modstander på et svagt punkt, hvis forsvaret ikke er på plads. I college hos Auburn kørte han konstant den type angreb – som i 2010 på vej mod det natonale mesterskab. Samtidig er angrebslinjen spækket med lettere, mobile linemen, der kan håndtere de mange sprint op til line of scrimmage. Endelig har Panthers et multidimensionalt løbeangreb, hvor Newton udnytter de svagheder, som forsvaret måtte have, til at kalde de mest effektive løbespil, som især Jonathan Stewart har draget nytte af.

Carolina er ikke et hold, der konstant sender bolden hurtigt i gang, og holdet er kun nummer 19 i NFL i gennemsnitligt antal sekunder mellem hvert spil (28,13 sekunder). Men ligesom Peyton Manning i sine velmagtsdage i Indianapolis og Denver står Newton ved line of scrimmage og scanner herfra banen og finder det rette spil. Den strategi har været overraskende og enormt gunstig for NFCs på papiret bedste hold.

Resultatet har været 500 point – flest i NFL – 3,4 offensive touchdowns pr. kamp (flest i NFL) og 15 sejre i 16 kamp. Og det altså på trods af at holdets bedste receiver (Kelvin Benjamin) blev skadet inden sæsonen.

6. Arizona ultrastærke på egen bane

Det bliver ikke let for Green Bay at vinde i Arizona.

For selvom mange forbinder stærke hjemmebaner med New Englands, Denver eller Seattle, skal man ikke glemme Arizonas ditto. Siden begyndelsen af 2014-sæsonen har Arizona hjemme vundet 13 af 16 kampe svarende til 81,3 procent – tredjebedst i NFL og på en delt topplads i NFC (sammen med netop Packers).

Nu skal Arizona, der gennem flere år har været en underdog i slutspillet, dog bevise, at de kan håndtere presset som favorit med hjemmebanefordel. Et form-forbedret Packes-hold er ikke en let modstander, men Packers’ secondary er svækket af skavanker, og wide receiver Davante Adams udgik i søndags med en skade.

Arizona synes mere friske – og hjemmebanen gør altså en forskel, som historien viser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *