Football For Folket!

Blog: 10 noter før 11. spillerunde i NFL

En grædende Tom Brady, fem, fede fyre står bag Dallas Cowboys’ chokstart, NFL er tilbage i Mexico på banen, hvor Diego Maradona for 30 år siden imponerede en hel verden, Ryan Tannehill spiller bedre end nogensinde, Jared Goff får omsider NFL-debut, og NFC East er historisk stærk i år.

Læs her 10 noter før 11. spillerunde i NFL.
——————————————————————————————————————————————————————————-

1. Fem bøffer bag Dallas Cowboys’ succes
Dak Prescott har slået Tony Romo af pinden som Dallas Cowboys’ ”franchise player”.

Og Ezekiel Elliott er den ”nye” Emmitt Smith.

De to, sensationelt gode rookies har fået massiv opmærksomhed efter Cowboys’ fantastiske 8-1-indledning på sæsonen, der har gjort Jerry Jones’ mandskab til NFLs på papiret bedste netop nu, og som i denne uge førte til den officielle degradering af Tony Romo som starter bag center.

Men opmærksomheden burde især rettes mod de fem, fede fyre foran Prescott og Elliott. For den helt store årsag til Cowboys’ succes skal ikke kun findes i Prescotts højrearm eller Elliotts hurtige fødder, men derimod hos de præstationer, som angrebslinjen har leveret. En enhed, der bringer mindelser om 1990’erne Cowboys-linje med navne som Nate Newton, Larry Allen, Mark Tunei og Erik Williams.
– Angrebslinjen er holdets livsblod, siger Drew Davison, der dækker Dallas Cowboys for avisen The Forth Worth Star-Telegram, til Draftday.dk.

Cowboys’ offensive linje er lige nu fantastisk, og enhedens blokeringer, der holder Prescott oprejst og skaber nogle opsigtsvækkende store huller, som Elliott kan løbe igennem, er en afgørende årsag til, at Cowboys er så stærkt et hold, som det er tilfældet.
– De er mange af grundene til, at Dak Prescott og Ezekiel Elliott har haft så stor succes i denne sæson, forklarer Drew Davison.

Venstre tackle Tyron Smith, center Travis Frederick og højre guard Zack Martin – alle tidligere førsterundevalg og All-Pro-valg – samt venstre guard Ronald Leary, der spiller karrierens bedste football, og den solide højre tackle Doug Free danner den bedste angrebslinje i NFL, og én af de bedste linjer, som ligaen har set i årevis. Hvis ikke nogensinde. Det mener i hvert fald en anonym general manager, som The Bleacher Report har talt med.

Og Cleveland Browns’ defensive koordinator, Ray Horton, skamroste for et par uger siden enheden.
– Det er år siden, at jeg har set en offensiv linje, der er så fantastisk på alle områder, sagde han før Browns’ møde med cowboyerne.

I de seneste uger har skamrosen nået en foreløbig kulmination, da tre NFL-skribenter – uafhængigt af hinanden – har argumenteret for, at Cowboys’ offensive linje bør kandidere til titlen som NFLs MVP 2016. Foran Tom Brady, foran Matt Ryan og foran Prescott og Elliott for den sags skyld.

Jep, det lyder utroligt, men det er faktisk muligt ifølge reglerne at give én enhed med fem spillere den fornemme hæder, som nyhedsbureauet AP står bag.
– Den offensive linje får alle til at se godt ud i dette angreb. De fortjener samlet set at kandidere seriøst til MVP-hæderen, skrev ESPNs Bill Barnwell.

Han peger blandt andet på, at Ezekiel Elliott i søndagens vilde sejr over Pittsburgh Steelers scorede tre touchdowns af samlet 129 yards inklusiv en afgørende 32-yarder. Og – skriver Barnwell – på de tre spil blev Elliott ikke én eneste gang rørt af en Steelers-forsvarsspiller. Det fortæller alt om, hvor meget plads angrebslinjen gav ham. Samlet truer Elliott NFL-rekorden for flest rushing yards af en rookie, som Eric Dickerson satte i 1983 med 1808 yards. P.t. er den 21-årige angrebsstjerne på vej mod 1787 yards. Det forklarer også hvorfor, at Dallas som det eneste hold i NFL løber mere med bolden, end holdet kaster den.

Og Prescott er kun blevet nedlagt af sacks på 4,41 procent af alle dropbacks – i rå tal over en hel sæson vil det med det nuværende tempo svare til 23 sacks. Det er det laveste antal, som Cowboys har tilladt siden 1999, og det er imponerende taget i betragtning, at Prescott som rookie ikke har samme timing og indbyrdes forståelse med angrebslinjen, som en mere erfaren starter ville have det. Siden 1970 har kun to rookie-quarterbacks, der har startet alle 16 kampe, været ramt af færre sacks, end Prescott er på vej mod. Nemlig Matt Ryan i 2008 (17) og Peyton Manning i 1998 (22).

Allerede i de foregående to sæsoner beviste angrebslinjen, at den gør en markant, afgørende forskel for hele holdet. I 2014 leverede DeMarco Murray én af historiens største sæsoner, da han løb for en franchise-rekord 1845 yards, før han sidste år signede med Philadelphia Eagles.

Men det fortæller alt om angrebslinjens betydning, at afløserne, Joseph Randle og Darren McFadden, i 2015 snittede lige så mange yards før første kontakt med modstanderen (2,7), som Murray snittede i 2014. Derfor lod Cowboys ham gå, for holdet vidste, at kombinationen Randle/McFadden kunne holde løbeniveauet bag den bulldozende enhed.

Og selvom Dallas samlet set skaffede færre rushing yards, snittede holdet i 2015 præcist det samme antal rushing yards pr. carry (4,63) som i Murrays fantomsæson året forinden. Til gengæld løb Dallas 100 færre gange med bolden. Og i år snitter Dallas faktisk endnu flere yards pr. løb (4,78) end i de foregående sæsoner. Kun én gang i holdets historie (i 2009) har det gennemsnit været højere, end det er nu.

Søndag kommer angrebslinjen på sæsonens største udfordring, når Baltimore Ravens og NFLs bedste forsvar – statistisk set – kommer til Texas. Ravens tillader kun 71,3 rushing yards pr. kamp – det sjettelaveste antal i NFL efter ti runder de seneste ti år – og kun 3,31 yards pr. carry, hvilket er klart bedst i NFL.

Det bliver én af de bedste ”bøffer vs bøffer”-dueller, vi har set i NFL i årevis. Og den vil formentligt afgøre kampen.

Uanset hvad er football-hypen lige nu større i Dallas, end den har været i mange år. For ”America’s Team” er lige nu NFLs bedste hold. Det ved de godt i Texas.
– Cowboys er meget optimistiske i forhold til deres chancer for at gå hele vejen til Super Bowl, og holdets interne kemi har ikke været så god i meget lang tid. Spillerne spiller godt sammen, de nyder at være sammen, og det smitter af på banen i form af succes, siger Drew Davison til Draftday.dk.

2. Hola Mexico! NFL er tilbage i nabolandet
Det kan godt være, at Donald Trump vil bygge en mur mellem USA og Mexico, men natten til næste tirsdag er der intet, der adskiller NFL og naboen mod syd.

Som en del af NFLs forsøg på at udbrede amerikansk fodbold til resten af verden og skabe flere indtægter til ligaen og dens ejere, spiller NFL nemlig den anden regulære sæsonkamp gennem tiderne i Mexico, når Oakland Raiders tørner sammen med Houston Texans på Estadio Azteca – den legendariske arena fra VM i fodbold i 1986, som Argentina vandt VM-finalen på, og hvor Diego Maradona i opgøret mod England brugte ”Guds hånd” til at score med.

Cardinals og Texans er to nøje udpegede hold med mange Latino-fans, og som derfor vil appellere til de mexicanske NFL-fans.

Og dem er der mange af. 

Football er nu den næstmest sete tv-sport i Mexico (med ni direkte NFL-kampe om ugen), det anslås, at cirka 20 millioner mexicanere ser Super Bowl hvert år, og det fortæller alt om interessen, at intet mindre end 100 (!) mexicanske journalister dækkede NFL-finalen i februar mellem Carolina Panthers og Denver Broncos. NFL vurderer, at der er cirka fem millioner ”die-hards” af NFL i Mexico. Fans, der ved, at C.J. Prosise er en rookie-running back fra Seattle Seahawks, og at Blake Bortles er floppet i år for Jacksonville Jaguars.

Forklaringerne på populariteten, der overstiger de fleste europæiske lande, er mange.

Dallas Cowboys’ præsident og general manager, Ted Schramm, så i 1960’erne og 1970’erne et stort marked i landet syd for Texas, og han lod derfor flere mexicanske tv-stationer vise Cowboys’ kampe gratis. Det satte gang i interessen, og det forklarer, hvorfor Cowboys og et andet, stort hold fra dengang, Pittsburgh Steelers, er de klart mest populære hold i Mexico. Faktisk er Steelers’ største fanbase uden for Pittsburgh den, der bor i Mexico.

LÆS OGSÅ: Week 10 – 12 kommentarer efter de tidlige søndagskampe

Et halvt århundrede med football har gjort en forskel for mexicanerne, men samtidig bliver landet stadig mere amerikaniseret, fordi mange mexicanere – 11 procent af dem, der bliver født i landet – siden immigrerer til USA, og det betyder, at de to landes kulturer på nogle områder flyder sammen. Begge nationer er vilde med Taco Bell og football.

I 19 år har NFL faktisk haft et kontor i Mexico City, der med succes har boostet interessen, og i 2005 spillede ligaen så sin første regulære sæson-kamp i landet, da Arizona Cardinals slog San Francisco 49ers foran 103.467 tilskuere.

Det er én af de mest sete NFL-kampe nogensinde, og faktisk er de to NFL-kampe gennem tiderne, der er blevet overværet af flest tilskuere, spillet på selvsamme stadion. I 1994 tørnede Cowboys og Oilers tilskuere til en preseason-kamp sammen foran en NFL-rekord 112.376 mennesker, og fire år senere overværede 112.376 tilskuere preseason-kampen mellem Cowboys og Patriots.

I 2005 blev den første grundspilskamp så spillet, men siden har Mexico været ramt af NFL-tørke. NFL har i stedet satset på London, ligesom der har været spekuleret i, at ligaen har frygtet for spillernes sikkerhed i landet med meget kriminalitet, og at det er derfor, at man har holdt sig væk.

Nu er ”American Football” så tilbage, og forventningerne til Monday Night Football-kampen er enorme. Kampen blev udsolgt på få minutter, og flere end 110.000 tilskuere vil se hotte Oakland Raiders forsøge at vinde sæsonens ottende kampe mod AFC South-duksene fra Houston Texans.

3. Ryan Tannehill er bedre end nogensinde
Sæsonen er vendt på hovedet for Miami Dolphins (5-4), der efter fire nederlag i de første fem kampe nu har vundet fire på stribe – senest med 31-24 i en dramatisk sidste øjebliks-sejr i søndags i San Diego. Og nu er Miami, der søndag møder Los Angeles Rams i L.A., faktisk så tæt på det varme selskab, som holdet kan komme – som p.t. syvendesedet i AFC én plads fra en wild card-billet.

De fire sejre er kommet mod en række udmærkede modstandere i form af Pittsburgh Steelers, Buffalo Bills og San Diego Chargers, mens en uskøn triumf mod tamme New York Jets ikke var imponerende.

Men fælles for alle fire kampe var, at Dolphins undervejs mødte modgang, der i de foregående år – eller først i sæsonen – ville have ført til undergangen. I stedet kæmpede holdet sig ud af problemerne uden selv at skabe afgørende, nye problemer (en Dolphins-klassiker) og vandt siden kampene.
– De har været virkelig gode i slutningen af kampene, siger Alain Poupart, der er redaktør på magasinet ”Dolphin Digest”, til Draftday.dk

Og især quarterback Ryan Tannehills præstationer har vakt opsigt. I hans seneste fire kampe daterende tilbage til 6. spillerunde (Miami sad over for to uger siden), har det evigt ustabile “franchise-håb” samlet ramt plet på 67,0 procent af alle kast for 845 yards, fire touchdowns og vigtigst af alt – ingen interceptions. Tannehills passer rating for perioden på 102,4 point er imponerende, og præstationerne kan være et vidnesbyrd om, at Tannehill nu endelig ”klikker” i den nye head coach og offensive mastermind, Adam Gases, angreb.

FAKTABOKS: Ryan Tannehills formkurve i 2016

  Compl. % Passing yards pr. kamp TDs INTs Passer rating
1.- 5. runde 64,0 % 254,4 yards pr. kamp 6 7 83,6 point
6.-10. runde 67,9 % 211,0 yards pr. kamp 4 0 102,4 point

I sommer sagde flere eksperter, at man skulle frem til cirka midtvejs i sæsonen, før Gases arbejde med Tannehill for alvor ville kunne føre resultater med sig, ligesom trænerens arbejde med Tim Tebow, Peyton Manning og Jay Cutler tidligere har gjort det. Og efter en hård indledning på sæsonen, spiller Tannehill nu det måske bedste football, som han har spillet i karrieren, siden han blev valgt i 1. runde af draften i 2012.

Det kan han takke Adam Gase for, der for nylig sagde, at Tannehills dybe bold faktisk er mere præcis, end træneren havde fået at vide, den ville være.
– Han (Gase) har bragt Tannehill i en position til at få succes ved at udnytte Tannehills styrker, og quarterbacken har ikke gjort andet end at blive bedre, som sæsonen er skredet frem, fortæller Alain Poupart.

Men det kan quarterbacken også på anden vis takke sin træner for. Efter en miserabel indledning, hvor Tannehill blev sacket 17 gange i de første fem kampe – næstflest gange i NFL – var den nye mand på sidelinjen overraskende konsekvens og fyrede tre offensive linemen, Dallas Thomas, Billy Turner and Jamil Douglas.

Herefter byttede Miami rundt på bøfferne, fik spillere tilbage fra skader, og den nye sammensætning bestående af Branden Albert, Laremy Tunsil, Mike Pouncey, Jermon Bushrod and Ja’Wuan James har den seneste måned været virkelig stærk. Det har samtidig hjulpet running back-sensationen Jay Ajayi, der har to 200 yard-kampe på cv’et den seneste måned, der igen har hjulpet Tannehill, som i langt mindre grad end tidligere er blevet tvunget til at vinde kampene for Miami.

I Miamis seneste fire kampe er Tannehill samtidig kun tre gange blevet nedlagt af et sack – bedst i NFL i hele perioden. Og så længe han får plads og tid, har den 28-årige spiller bevist, at han kan være en rigtig god quarterback, der måske kan føre Dolphins i slutspillet.

Skriv et svar