Football For Folket!

Salary cap – sådan fungerer NFL’s lønloft

NFL’s salary cap kan være svær at holde styr på. Her får du et hurtigt overblik over de mange begreber som signing bonus, cap hit, garanterede penge.

Hvad er salary cap

Salary cap er en aftale mellem NFL og spillerforeningen om, hvor mange penge et hold må bruge på spillerlønninger i en enkelt sæson. NFL’s salary cap, der blev indført i 1994, er med til at skabe lighed mellem de 32 hold, så økonomisk stærke hold ikke uden videre kan betale sig til de største stjerner.

Fra ligaårets start i marts måned og til sæsonen slutter, skal alle hold være under den øvre løngrænse. De skal samtidig være over den nedre grænse.

Det betyder, at et hold maksimalt kan tynge deres salary cap med 168 millioner dollars.

Men de skal – som spillerforeningen har krævet det for at sikre, at der bliver signet spillere – bruge 89 procent af det samlede beløb for perioden.

I 2017 er NFL’s salary cap fastsat til 168 millioner dollars.

Hvordan udregnes salary cap

NFL’s salary cap bliver udregnet efter en kompliceret formel, der tager højde for mange ting.

Herunder holdenes indtægter som rettigheder til tv og billetsalg samt udgifter til for eksempel spillerpension og forsikringer.

Alle kontrakter skal godkendes af NFL.

På den måde sikrer de, at et hold med den pågældende kontrakts værdi holder sig inden for lønrammen.

Alle spillerne – herunder dem på holdets practice squad – koster på lønbudgettet. Uden for sæsonen er det kun de 51 bedst betalte spillere i truppen.

Med den nyeste overenskomst kan et hold også føre ubrugt “cap plads” over til næste års salary cap.

I 2016 brugte Oakland Raiders kun omkring 147 millioner dollars af den fastsatte salary cap på godt 155 millioner dollars.

Det betyder, at Raiders kan overføre 8 millioner dollars til 2017 og lægge oveni den fastsatte cap på 168 millioner dollars. I alt altså 176 millioner dollars.

Her kan du se, hvor mange penge de enkelte hold har overført til 2017.

Hvad er basisløn / maksimal værdi

Basisløn eller grundløn er den løn, som spilleren får år for år, ligesom en helt almindelig ansat i en virksomhed får sin månedsløn.

Oftest får spilleren dog ikke samme løn hvert år, men i stedet bliver lønnen fordelt udover årene – med hver sin størrelse udbetaling.

Og typisk vil kontrakten være ekstra dyr i de sidste år af aftalen (kaldet “backloaded”).

Det betyder, at spilleren tjener mere i de sidste år af kontrakten, end han gør i de første.

Basislønnen er ikke garanteret

Forklaringen er, at basislønnen ikke er garanteret.

Det vil sige, at den ikke skal udbetales og således ikke tynger holdets salary cap, når spilleren ikke længere er på holdet.

Så hvis spilleren bliver fyret efter to sæsoner i en femårig kontrakt, har holdet altså kun betalt løn for de første to sæsoner.

De sidste tre år bliver annulleret, og derfor kan det være en fordel for holdet, hvis den største del af basislønnen for udbetales i de sidste tre år.

Det er altså penge, der ikke bliver udbetalt, men som på papiret har “boostet” aftalens samlede værdi, da spilleren skrev under på kontrakten.

“Maksimal værdi” skal tages med et gran salt

Basislønnen er nemlig oftest den største del af dét, som holdene og spillernes agenter kalder for “maksimal værdi”.

Altså dét, som spilleren maksimalt kan tjene, hvis han spiller på samme kontrakt i alle de aftalte år.

Agenten vil typisk lægge stor vægt på den enorme størrelse. Virkeligheden er dog, at de færreste spillere når igennem en hel gigantkontrakt, inden den bliver ændret, eller spilleren bliver fyret.

Så det pågældende “maksimal værdi”-tal skal typisk tages med et gran salt.

Hvad er signing bonus

Signing bonus eller sign-on bonus er den portion penge, en spiller får, når han underskriver sin kontrakt.

Spillerne accepterer ofte høje basislønninger i slutningen kontrakten, så længe de får en stor portion af pengene i form af en signing bonus.

Det giver dem et væsentligt beløb up-front.

Det er vigtigt for spillerne, der eksempel risikerer at blive skadet eller kan underpræstere og blive fyret.

Signing bonus er garanteret

En signing bonus er garanteret – det vil sige, at spilleren får udbetalt hver eneste dollar, uanset om han bliver fyret eller ej. Samtidig tynger hele spillerens signing bonus på holdets salary cap.

Spilleren får udbetalt signing bonus med det samme. Fordelen for holdet er, at bonussen kan splittes ud over flere kontraktår på salary cappen (maksimalt fem år).

Det er en altafgørende del af forståelsen af NFL’s salary cap og måden hvorpå, at holdene arbejder med den.

Får en quarterback for eksempel en signing bonus på 25 millioner dollars i en kontrakt over fem år, er det et “cap hit” (belastning af salary cap) på fem millioner dollars pr. år.

Den pågældende quarterback får altså langt flere penge ind på kontoen i det allerførste kontraktår (25 millioner dollars), end han i samme år tynger cappen med (fem millioner dollars).

For holdet er det afgørende – cap-mæssigt: De kan lokke en free agent med en kæmpe signing bonus, men skal altså i år ét kun tynge cappen med en vis andel af den gigantiske sum.

Washington brugte løs

Det forklarer, hvordan Washington Redskins tilbage i 2000 kunne gå “shop amok”.

De investerede i en legendarisk free agency-klasse og betale spillere i alt 92 millioner dollars i 2000.

Samtidigt tyngede de kun salary cappen med 67 millioner dollars det år.

For nyerhvervelserne som Deion Sanders, Bruce Smith og Jeff George blev “lokket” og betalt i 2000.

Men de mange “cap hits” blev fordelt udover de efterfølgende sæsoner. Her gjorde det så til gengæld gjorde ekstremt ondt på Redskins.

Signing bonus kan give “cap hit”

En væsentlig information er dog også, at en signing bonus giver et øjeblikkeligt “cap hit” på hele den resterende del af bonussen, når en spiller bliver fyret eller stopper karrieren.

Så falder hammeren med det samme.

For eksemplets skyld: Quarterback A får en signing bonus på 30 millioner dollars.

Den skal fordeles ligeligt over fem sæsoner – altså et “cap hit” på seks millioner dollars pr. år.

Men efter år 2 i kontrakten ryger Quarterback A i unåde hos sit hold, der derfor fritstiller ham.

På det tidspunkt har der allerede været et “cap hit” på samlet 12 millioner dollars i de første to sæsoner (seks + seks millioner dollars).

Men i det tredje år, fordi Quarterback A nu er fyret, får holdet et øjeblikkeligt “cap hit” på 18 millioner – altså den resterende del af signing bonussen på 30 millioner dollars.

Det gør av!

49ers blev et skrækeksempel

Det mest berømte eksempel på ”betal og vind nu og tag så hittet senere”-filosofien stod San Francisco 49ers for i 1994-sæsonen.

Her lokkede de stjerner som Deion Sanders, Ken Norton Jr., Rickey Jackson, Bart Oates og Richard Dent til San Francisco.

Samme vandt de Super Bowl med ét af historiens stærkeste mandskaber, der også talte Steve Young, Jerry Rice og Ricky Watters.

Men regningen kom i de efterfølgende år, hvor 49ers sad i et ”cap-helvede”, som holdet først for alvor kom ud af i 00’erne.

I 1994 blev 49ers’ ledelse anset for at være salary cap-guruer, der fandt en genial måde at få stjernerne passet ind under den stramme cap.

I slutningen af 1990’erne, da konsekvensen stod klar for NFL-verdenen, var den model et skrækeksempel på, hvordan man ikke skal omgås cappen og sende regningen videre til senere tider…

Hvad betyder ”Dead money”?

“Dead money” – de døde penge – er de penge, der tynger et holds salary cap i en sæson, hvor spilleren ikke længere er på holdet.

I tilfældet fra før med Quarterback A, ville hans “dead money” i det tredje år være 18 millioner dollars.

Det beløb belaster altså salary cappen, selvom han spiller for et helt andet hold end det oprindelige.

For eksempel betalte Oakland Raiders i 2013 over 50 millioner dollars i såkaldt “dead money” til spillere, der ikke længere var på holdet. Herunder Richard Seymour, Carson Palmer, Rolando McClain og Tommy Kelly.

Hvad er garanterede penge?

Garanterede penge er et lidt luftigt, medieskabt begreb, men dækker over de penge, som spilleren med garanti får.

Det vil typisk sige signing bonussen plus den del af basislønnen, som et hold i kontrakten garanterer at betale spilleren. Det er dog langt fra alle, der får selv en lille del af basislønnen garanteret, men nogle gør.

Samtidig skal man tage det forbehold at nogle agenter, når de skal prale til en NFL-journalist om den nyskrevne kontrakt, medregner basislønnen i det første år som en del af de garanterede penge.

Ganske enkelt fordi de ikke forventer, at spilleren bliver fyret i samme sæson, som han har underskrevet kontrakten. Men teknisk set er basislønnen i det første år altså ikke garanteret.

Grundløn til signing bonus

Signing bonusser bruges også heftigt til at skabe friplads på et holds salary cap ud af den blå luft.

Det smuthul har i de senere år været meget populært blandt NFL-hold.

For holdene kan nemlig omdanne en spillers basisløn til en signing bonus og skabe mere plads på salary cappen de kommende år.

For nogle år siden gik Pittsburghs quarterback Ben Roethlisberger for eksempel med til at “restrukturere” sin aftalen for at hjælpe de “cap”-pressede Steelers.

“Big Ben”, der havde tre år tilbage af sin kontrakt, stod til at tjene 11,6 millioner dollars i basisløn i 2013.

Men han accepterede i stedet at få ni millioner dollars i hænderne i en signing bonus og så “nøjes” med en basisløn på 2,6 millioner dollars i 2013.

For Big Ben gav det samme resultat: Han tjente 11,6 millioner dollars i 2013 (basisløn + signing bonus).

Hans signing bonus på ni millioner dollars blev herefter helt efter reglerne fordelt på cappen de efterfølgende tre år.

Det vil sige tre millioner dollars pr. år.

For Steelers havde det en markant effekt i 2013. Holdet sparede med manøvren seks millioner dollars på cappen, fordi Roethlisbergers basisløn i 2013 nu var på 2,6 millioner dollars.

Dertil kom de tre millioner dollars, som bonussen i 2013 ramte cappen med. Altså 11,6 millioner minus 5,6 millioner dollars – det vil sige i alt seks millioner dollars.

Til gengæld kommer regningen så bare senere. Men den tid, den sorg som især netop Steelers og Cowboys er kendt for at tænke.