Football For Folket!

2016 NFL draft preview: Seattle Seahawks

Det er fire år siden, at Seattle Seahawks sidst har valgt i første runde, for de seneste tre år har general manager John Schneider handlet sit førsterundevalg før eller under draften.

Handlerne for Percy Harvin, ned i 2014 (tog wide receiver Paul Richardson) og for tight end Jimmy Graham har ikke givet bonus, så der er et vist pres på Schneider og co. for at ramme plet med det 26. valg.

2015 rekord: 10-6
Draft valg i de tre første runder: 26, 56, 90, 97
Tre største behov: OL, CB, DL
General manager: John Schneider (2010)
Head coach: Pete Carroll (2010)

Offensive line

Seahawks har sagt farvel til venstre tackle Russell Okung, og hans plads bliver besat af Garry Gilliam. Det efterlader et hul på højre tackle, som free agent-tilføjelsen Bradley Sowell (etårig aftale) som udgangspunkt skal udfylde. Seattle mangler dog en langtidsløsning på højre side, og derfor vil de overveje spillere som Germain Ifedi fra Texas A&M i første runde eller Jason Spriggs (Indiana) og Le’Raven Clark fra Texas Tech på andendagen. Center Patrick Lewis er også et svagt punkt, så Alabamas Ryan Kelly eller UCLA’s Jake Brendell er også værd at holde øje med.

Defensive tackle

Seahawks har forlænget med Ahtyba Rubin, men Brandon Mebane er væk, og Jordan Hill er free agent efter denne sæson. Samtidig spiller Sealver Siliga på en etårig aftale, så Seahawks skal finde mere hjælp til den inderste del af linjen i draften. Heldigvis er der masser af talent på netop defensive tackle, og man kan finde potentielle startere i fjerde runde. Seahawks vil se på eksplosive atleter som eksempelvis Louisvilles Sheldon Rankins, Ole Miss’ Robert Nkemdiche og Floridas Jonathan Bullard.

Edge

Det tidligere førsterundevalg, Bruce Irvin, er smuttet til Oakland Raiders, og Seahawks mangler en spiller, der kan udfylde rollen som defensive end/SAM-linebacker. Måske kan sidste års andenrundevalg, Frank Clark, løfte noget af opgaven, men Seahawks har brug for mere hjælp. Et naturligt valg i anden runde vil være Utah Stats Kyler Fackrell, men også Eastern Kentuckys Noah Spence og Penn States Carl Nassib kan passe på Seahawks’ profil.

Andre behov

Seattle har små behov hist og her blandt andet på running back. Thomas Rawls løbet meget fysisk og var skadet i sit første år som starter, og han er først klar til training camp. Christine Michael er tilbage, men han er tidligere blevet cuttet. En running back på tredjedagen virker logisk. Cornerback-positionen, som Seahawks vælger til hvert år, skal også adresseres, da Jeremy Lane og Tharold Simon har misset sammenlagt 40 kampe de sidste to sæsoner.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

Skriv et svar