2016 NFL draft preview: Green Bay Packers

Green Bay Packers er sjældent aktive i free agency, og derfor bygger de holdet op gennem NFL-draften. I år har general manager Ted Thompson rigtig gode muligheder for at finde talent til truppen, da Packers har hele seks valg blandt de første 137 valg.

Thompson er kendt for at være tro mod sit draft board og tage den bedste spiller på brættet uanset position, men han vil alligevel kigge mod at fylde nogle af de behov, Packers har her og nu.

2015 rekord: 10-6
Draft valg i de tre første runder: 27, 55, 88
Tre største behov: ILB, DL, G 
General manager: Ted Thompson (2005)
Head coach: Mike McCarthy (2006)

Inside linebacker

Packers har flyttet Clay Matthews til ydersiden, og derfor er Jake Ryan og Sam Barrington lige nu projekterede startere på inside linebacker. Ryan er i sit kun andet år, og Barrington missede stort set hele 2015-sæsonen, så der er brug for masser af hjælp og dybde på positionen. Det er tvivlsomt, om Packers vil gå den vej i første runde, for værdien på positionen ligger mere i den midterste del af draften, men hvis Alabamas Reggie Ragland skulle falde til Packers, vil de med stor sandsynlighed slå til. Ellers er det værd at holde øje med Clemson’s B.J. Goodson, Nick Vigil fra Utah State og West Virginia’s Nick Kwiatkoski, der ligger i området anden til fjerde runde.

Defensive line

Den store nose tackle B.J. Raji har – for nu – indstillet karrieren, og Mike Pennel er i karantæne de første fire kampe af sæsonen. Samtidig har Packers flyttet Datone Jones til en defensive end/outside linebacker hybridrolle, og derfor skal Packers finde både startere og dybde til den defensive linje. Heldigvis for Thompson er draften fyldt med talentfulde defensive linemen, og derfor er der en god mulighed for, at Packers går den vej i første runde. En spiller som Alabamas A’Shawn Robinson vil passe godt som midtermand hos Packers, og det samme vil hans holdkammerat Jarran Reed.

Guard

Packers har to glimrende startere i T.J. Lang og Josh Sitton men begge er free agents efter denne sæson. Kan Packers forlænge med begge? Selvfølgelig men tackle David Bakhtiari er ligeledes free agent, så der er stor sandsynlighed for, at Packers ikke kan holde på både Sitton og Lang. Erstatningen kan komme fra dette års draft, hvor der er en solid gruppe af guards. Christian Westerman fra Arizona State (hvor Ted Thompson har drafted spillere fra de sidste to år) er et godt fit på andendagen. Behovet vil dog formentligt blive adresseret på tredjedagen.

Andre behov

Man kan aldrig få nok pass rushers,. Selvom Packers har forlænget med Nick Perry, stadig har Julius Peppers og rykker Clay Matthews til ydersiden, er der fortsat brug for hjælp. Det kan komme så tidligt som første runde, hvis værdien er til det. Et par ekstra hænder på wide receiver-positionen vil også pynte, da det meste af Packers’ receiver-gruppe var plaget af større eller mindre skader sidste år. De ekstra hænder kan også komme fra en tight end, selvom Packers har signet Jared Cook.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

Skriv et svar