Football For Folket!

2016 NFL draft preview: Carolina Panthers

Carolina Panthers har holdt sammen på deres Super Bowl-mandskab og har kun mistet punter Brad Nortman i free agency.

Derfor har panterne ikke mange umiddelbare huller frem mod den kommende sæson, men det er stadig vigtigt at opgradere, få dybde samt finde spillere til fremtiden og allerede til 2017-sæsonen, hvor flere starter er free agents.

2015 rekord: 15-1 (vinder af NFC-konference)
Draft valg i de tre første runder: 30, 62, 93
Tre største behov: OT, DL, RB 
General manager: David Gettleman (2013)
Head coach: Ron Rivera (2011)

Offensive tackle

Panthers’ offensive linje blev udstillet i Super Bowl mod Denver Broncos, og højre tackle Mike Remmers tillod tre sacks. Remmers er på vej ind i det sidste år af sin kontrakt og vil blive presset af sidste års fjerderundevalg Daryl Williams, men der er ingen garanti for, at Williams kan vinde jobbet. På venstre side er Michael Oher også free agent næste år, og han havde det også svært i finalekampen og er mere en overgangsfigur end franchise left tackle. Texas A&M’s Germain Ifedi er en 325 pund stor tackle, der med sine 36″ lange arme kunne være interessant for Panthers, ligesom Willie Beavers (6’5, 324 pund) fra Western Michigan og Stanfords Kyle Murphy kunne være det.

Defensive line

Panthers fik forlænget kontrakten med defensive end Charles Johnson men kun for en enkelt sæson. Modsat starter Kony Ealy, der imponerede i Super Bowl, men ellers er der ikke meget dybde. I midten er både Star Lotulelei og Kewann Short free agents næste år, og Panthers kunne godt bruge noget mere pass rush på indersiden. Gruppen af defensive linemen er enorm dyb, og Gettleman går typisk med den bedste spiller på sit bræt. Navne som Clemsons Shaq Lawson og Kevin Dodd, Oklahoma States Emmanuel Ogbah og Floridas Jonathan Bullard kunne være på Panthers’ radar i de første runder.

Running back

Jonathan Stewart er 29 år, og sidste års femterundevalg, Cameron Artis-Payne, viste ikke meget. Mike Tolbert er red zone-runner, mens Fozzy Whittaker er bedst i en rolle som tredje-down back. Panthers har ikke valgt en running back i første runde siden 2008, hvor de valgte Stewart, men det kan ændre sig i år. For angrebet har brug for en arbejdshest, der kan erstatte Stewart, der trods en fin sæson er skrøbelig og har misset alt for mange kampe på grund af skader. Panthers er et løbeorienteret hold, så hold øje med Alabamas Derrick Henry, Notre Dames C.J. Prosise og Arkansas’ Alex Collins.

Andre behov

Panthers har sagt farvel til aldrende Charles Tillman, og Bene’ Benwikere er ny starter modsat Josh Norman. Som minimum har Panthers brug for en ny nickelback, men det er langt fra sikkert, at Benwikere har starterkvalitet på flanken. En wide receiver sent på andendagen eller starten af tredjedagen ville heller ikke skade, selvom Panthers får Kelvin Benjamin tilbage fra en korsbåndskade.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

Skriv et svar