Football For Folket!

2016 NFL draft preview: Buffalo Bills

Siden Doug Whaley kom til i 2010 har Buffalo Bills generelt drafted rigtig godt og ramt plet med deres høje valg. Problemet for Bills er, at de fortsat mangler en franchise quarterback, og at dybden er presset på den forreste del af forsvaret.

I sin første sæson havde head coach Rex Ryan ikke spillerne til at køre sit eget forsvarssystem, men i den kommende sæson vil Bills gå over til et mere rendyrket 3-4 system.

Her mangler Bills de rigtige brikker, så forvent at forsvaret vil være i fokus i de første runder af årets draft.

2015 rekord: 8-8
Draft valg i de tre første runder: 19, 49, 80
Tre største behov: ILB, DT, OLB
General manager: Doug Whaley (2010)
Head coach: Rex Ryan (2015)

Inside linebacker

I et Ryan-system kan Bills ikke fremvise meget på inside linebacker-positionen. Preston Brown er det bedste kort, men Zach Brown spiller på en etårig og er et bedre fit som 4-3 weak side-linebacker. Kevin Reddick er tredjevalget, så Bills har hårdt brug for hjælp. Drømmevalget i første runde vil være Ohio States Darron Lee, der vil give Bills masser af speed og en spiller, der også kan dække tight ends og running backs. Alternativet i første runde er Alabamas Reggie Ragland, der mangler Lees fart men er en fremragende run stopper. Positionen er ifølge Whaley “top heavy”, så hvis de to spillere er væk, vil Bills formentligt vente med at adressere den position. I anden runde er USC’s Su’A Cravens interessant, og i tredje runde kunne Ohio States Joshua Perry være en mulighed.

Defensive line

Bills har to fremragende startere i Marcel Dareus og Kyle Williams, men sidstnævte er 33 år og missede 10 kampe sidste år på grund af en skade. Jarius Wynn rev korsbåndet over sidste sommer og missede hele 2015-sæsonen. Bills har brug for mindst én starter på linjen og skal også tænke på at finde fremtidens erstatning for Williams. Der er masser af talent i første runde, når Bills vælger. Alabamas A’Shawn Robinson har et stort potentiale og kan spille både 5-tech defensive end og 3-tech i 4-3 formationer. Han er kun 21 år og vil være et godt fit til Bills. Holdkammeraten Jarran Reed er mere run-stopper men også alsidig. Mississippi States Chris Jones er et boom/bust talent, der til tider spiller som et top 10 valg. Hold også øje med Louisiana Techs Vernon Butler.

Edge rusher

Selvom Bills vil gå med et mere traditionelt 3-4 system, så er de i nickelformationer i mere end 60 procent af tiden. Derfor har holdet brug for edge rusher, der både kan bruges som outside linebackers i base-formationer og med hånden i jorden i sub-formationer. Manny Lawson og Jerry Hughes passer på den profil, men det er stort set også, hvad Bills har. Der er enkelte edge rushers med værdi til første runde som Georgias Leonard Floyd og Eastern Kentuckys Noah Spence, men det er tvivlsomt, om Bills tør tage chancen så tidligt på Spence. Marylands Yannick Ngakoue er et spændende talent i anden runde med 21,5 college sacks på kontoen. Utah States Kyler Fackrell er en fremragende football, der lige nu ligner et valg i anden runde.

Andre behov

Whaley har sagt, at Bills vil drafte en quarterback, og det kan komme tidligere, end man regner med. Holdet er meget varme på Stanfords Kevin Hogan, men også Ohio States Cardale Jones kan være i billedet. Dybde til den offensive linje, safety og wide receiver kan også blive adresseret på anden- eller tredjedagen afhængigt af, hvordan draften udvikler sig.

Her kan du læse alle vores NFL draft preview

Skriv et svar