Football For Folket!

Warren Sapp om “Bountygate”: Jeg ved hvem der sladrede

Den tidligere NFL-profil og nuværende analytiker hos NFL Network, Warren Sapp, hævder på Twitter at kende identiteten på den spiller, der sladrede til NFL om New Orleans Saints’ belønningsprogram.

Og Sapp har også sendt navnet ud i det sociale netværk: Den tidligere New Orleans Saints tight end Jeremy Shockey, der spillede for Saints i perioden 2008-2010.

I en tweet siger Sapp, at han ved hvem sladrehanken er, og da en bruger spørger “Shockey?”, svarer Sapp “BINGO!”.

Sapps tweets har siden fået Shockey til tasterne.

– Min bare… jeg er ikke en gang forsvarsspiller, ha ha, skriver Shockey til Sapp, der svarer, at det ikke er pointen.

Sapps udmelding er ikke blevet bakket op af andre medier.

Skriv et svar