Football For Folket!

Training camp preview: Washington Redskins

Washington Redskins skal indarbejde nye ansigter på wide receiver-fronten, og det kan du læse om her. Find også ud af hvilke navne der er i spil til jobbet som starter på free safety.

Tid og sted: 25. juli – Redskins Park, Virginia

Hvordan bliver rotationen på wide receiver?
Redskins har opgraderet deres receiver-gruppe i offseason med signings af Pierre Garcon og Josh Morgan. Garcon har fået en stor, stor aftale og vil starte modsat Santana Moss. Morgans status er lidt mere tvivlsom. Han brækkede benet i oktober sidste år og mangler sit normale eksplosive antrit, og derfor skal han overbevise i training camp for at få betydelige snaps. Leonard Hankerson startede sidste år, men 2011-tredjerundevalget synes som udgangspunkt at være tredjevalg og blev også brugt som slot-receiver i minicamp, hvor han gjorde det godt. Anthony Armstrong og Terrence Austin skal forsøge at få mest muligt ud af deres begrænsede snaps for at sikre pladser i truppe og stige på depth charten. Der er masser at holde øje med i Redskins’ training camp på den front.

Hvem skal starte på free safety?
Der er tæt på at være åben kamp om jobbet som starter på free safety. Favoritten er Madieu Williams, der ifølge rapporter tog de fleste snaps med starterne i OTA og minicamp, men veteranen vil blive presset af Tanard Jackson og DeJon Gomes. Jackson er kommet til på en etårig aftale, og han har masser af talent men har været plaget af skader og været ramt af karantæne. Gomes startede flere kampe sidste år på strong safety og var ganske produktiv, men han er lige nu kun at betragte som outsider til starterjobbet.

Andre interessante spørgsmål er…
… hvor hurtigt rookie quarterback Robert Griffin III får helt styr på Kyle Shanahans angrebssystem… hvordan Redskins vil rotere deres running backs Tim Hightower, Roy Helu Jr. og Evan Royster, når alle tre er skadesfri… om Redskins beholder tre eller fire tight ends… de mange interne kampe om backupplader på den offensive linje… om kicker Graham Gano kan holde på sparkerjobbet i kamp med veteranen Neil Rackers…

Skriv et svar