Football For Folket!

Training camp preview: Tennessee Titans

Kan Jake Locker true Matt Hasselbecks job som starter på quarterback? Læs mere her og også om status på Titans’ wide receivers og Kenny Britt.

Tid og sted: 28. juli – Baptist Sports Park, Tennessee

Kan quarterback Jake Locker vinde starterjobbet?
Matt Hasselbeck er fortiden; Jake Locker er fremtiden. Det store spørgsmål er, hvem der er nutiden, og det vil Titans finde ud af i training camp. Lokale medier mener, at Hasselbeck ikke kan “tabe jobbet” før sæsonen, men det er andre eksperter uenige i. Locker besidder langt mere mobilitet og en stærkere arm, og det vil være svært for head coach Mike Munchak at holde sidste års førsterundevalg fra snaps, hvis han imponerer tidligt i training camp. Midt i juli understregede den offensive koordinator Chris Palmer, at Hasselbeck og Locker var “helt lige”, og sidstnævnte passer bedre til det offensive system, som bliver mere kasteorienteret. Kampen mellem Hasselbeck og Locker kan blive en af denne sommers fedeste historier, hvis de to virkelig får lov at kæmpe.

Hvad gør Titans med Kenny Britt og wide receiver-positionen?
Britt, et tidligere førsterundevalg, er i alle former for problemer. For det første genoptræner han efter en korsbåndsskade og har gennemgået tre knæoperationer i løbet af det sidste år. Oveni hatten blev Britt tidligere på måneden igen arresteret – denne gang for spirituskørsel – og det var hans syvende anholdelse, siden han kom ind i NFL. Skader og en mulig karantæne fra NFL betyder, at Titans ikke kan regne med Britt i training camp og måske heller ikke i de første kampe. Training camp giver Titans vigtige uger til at finde ud af, hvordan de strikker deres offensiv sammen, og førsterundevalget fra i år, Kendall Wright, vil formentligt overtage Britts job som “flanker”. Nate Washington, der starter modsat, blev selv knæopereret i apil men deltog dog i OTA. Titans må håbe, at Washington forbliver klar og kan gennemføre training camp uden setbacks. Damien Williams er som udgangspunkt slot-receiver og tredjevalg men vil blive presset af Lavelle Hawkins.

Andre interessante spørgsmål er…
… om running back Chris Johnson kan fortsætte den fine form, han viste i OTA og minicamp… hvad tilføjelsen af guard Steve Hutchinson betyder for den offensive linje… om center Eugene Amano kan holde på jobbet i kamp med spillere som Kevin Matthews, Fernando Velasco, Jon Copper og William Vlachos… hvem af Sen’Derrick Marks, Shaun Smith, Mike Martin og Karl Klug der får flest snaps ved siden af defensive tackle Jurrell Casey… om cornerbacks Chris Hawkins eller Coty Sensabaugh kan presse Tommie Campbell for snaps i nickel pakker…

Skriv et svar