Football For Folket!

Training camp preview: San Francisco 49ers

Èn erfaren wide receiver har imponeret voldsomt i foråret, mens en anden – en rookie – har skuffet. Læs her om to offensive 49ers-spillere der hver især står foran en vigtig training camp.

Tid og sted: 26. juli – 49ers’ practice facility, Santa Clara, Californien

Er der hold i rygterne om en Randy Moss i topform?
Sidst den mangeårige superstjerne spillede NFL-bold var i 2010, da han startede sæsonen hos New England Patriots, blev handlet til Minnesota Vikings og sluttede hos Tennessee Titans. Efter den skuffende sæson valgte Moss at indstille karrieren, men nu er en af NFL-historiens bedste wide receivers tilbage og i 49ers-uniform. De tidlige rapporter fra foråret går på, at Moss er i superform, er dedikeret og ligner sit “gamle jeg”, men én ting er OTA og minicamp i shorts; noget andet er training camp i 30 graders varme og fuldt udstyr. Moss er blevet rost til skyerne af head coach Jim Harbaugh men training camp vil give svaret på, om Moss virkelig er i den topform, han rygtes at være.

Hvilken form er rookie førsterundevalget, wide receiver A.J. Jenkins, i?
Mens Moss har haft en forrygende offseason, så har Jenkins fået en kedelig start på sin NFL-karriere. Jenkins mødte op ude af form til forårets tidlige workouts og i minicamp tabte han bolde, gled og løb forkerte ruter. Derfor hviler der et stort pres på Jenkins for at præstere i training camp, specielt efter han mandag forklarede til medierne, at han var i form. Også fordi at Jenkins har afvist en invitation fra den legendariske 49ers-receiver Jerry Rice om at løbe “The Hill” – en 2,5 mil lang bakkerute, som Rice og flere andre 49ers-legender har brugt til at holde sig i form karrieren igennem. Jenkins skal derfor præstere i camp, så han ikke blot får en plads i truppen på grund af sin draftstatus, men derimod fordi han med rette er ligeså god som Kyle Williams og Ted Ginn Jr.

Andre interessante spørgsmål er…
… om quarterback Colin Kaepernick kan holde Josh Johnson bag sig i kampen om jobbet som førstereserve til Alex Smith… hvordan 49ers vil rotere deres fem running backs Frank Gore, Kendall Hunter, Brandon Jacobs, LaMichael James og Anthony Dixon… hvor mange wide receivers 49ers beholder… hvem af Daniel Kilgore og Alex Boone der kommer til at starte på højre guard… om defensive end Demarcus Dobbs også vil se snaps som tight end, som han gjorde i minicamp… hvor klar outside linebacker Cam Johnson er ovenpå sin knæskade… hvilken rolle cornerback Perrish Cox, der har imponeret i offseason, får…

Skriv et svar