Football For Folket!

Training camp preview: Indianapolis Colts

Hvilke roller får Indianapolis Colts’ tight end-duo, Coby Fleener og Dwayne Allen, og hvordan ser det ud på det bageste forsvar. Training camp vil give svar på de og andre interessante spørgsmål omkring Colts.

Tid og sted: 25. juli – Anderson University, Indiana

Hvilke roller vil rookie tight ends Coby Fleener og Dwayne Allen få?
Colts’ angreb vil undergå en forvandling i den kommende sæson. Ikke så meget fordi quarterbacken nu hedder Andrew Luck men mere fordi, Colts i højere grad vil gøre brug af formationer med to tight ends – de to rookies Coby Fleener og Dwayne Allen. Det interessante bliver at se, hvilke roller Fleener og Allen vil få, og det vil training camp give en indikation på. Ved slutningen af minicamp i juni arbejdede Allen med førsteenheden, mens Fleener tog snaps med reserverne, men der er ingen tvivl om, at de to ofte vil være på banen samtidig. Allen er en all-round type, der både griber og blokerer godt, mens Fleener er udpræget pass catcher og på mange måder minder om en receiver. Colts vil kunne flytte Allen rundt, fordi han har erfaring som motion tight end og H-back, mens Fleener i større grad vil blive brugt som traditionel pass catching tight end. Hvem der bliver Lucks primære mål, og hvem der får hvilke roller – ja det vil de tre ugers camp give svar på.

Hvem skal starte på cornerback?
Head coach Chuck Pagano ynder at spille sine cornerbacks fast i hver deres side, og på højre flanke tyder meget på, at Jerraud Powers sætter sig på jobbet som starter. Modsat peger alting mod, at Kevin Thomas vil få chancen, men på grund af skader han har kun deltaget i ni kampe, siden han blev valgt i tredje runde af draften i 2010. Thomas og Powers har trænet som startere i foråret, men Colts har været heftigt ude med snøren efter Dallas Cowboys’ cornerback Mike Jenkins, og det vil ikke være en større overraskelse, hvis parterne laver en handel i training camp. Det vil i så fald gøre Jenkins til øjeblikkelig starter. Justin King, der startede 12 kampe for St. Louis Rams sidste år samt Chris Rucker, der startede fire kampe for Colts i 2012 vil presse Powers og Thomas, mens Terrence Johnson og Cassius Vaughn primært er nickel back og returner.

Andre interessante spørgsmål…
… hvor hurtigt Andrew Luck kan få styr på Colts’ angreb… om running back Donald Brown virkelig får en fremtrædende rolle… om venstre tackle Anthony Castonzo, der er blevet opereret i anklen i foråret, er helt klar til training camp… hvem der vinder jobbet som starter på nose tackle af Antonio Johnson og Brandon McKinney… hvordan Robert Mathis og Dwight Freeney klarer omstillingen til outside linebacker… om det tidligere førsterundevalg, Jerry Hughes, kan holde pladsen som backup for Mathis… om sackkongen fra CFL,outside linebacker Justin Hickman, får en plads i truppen…

Skriv et svar