Football For Folket!

Training camp preview: Dallas Cowboys

Hvem skal erstatte Laurent Robinsons 11 touchdowns og 848 yards, og hvem skal ersatte Bradie James som startende inside linebacker. Det er to af de mest interessante spørgsmål forud for Dallas’ training camp, der også indeholder spændende kampe på guard og cornerback.

Tid og sted: 25. juli – Cowboys’ training facility, Irving, Texas/Oxnard, Cal

Hvem overtager jobbet som tredje receiver fra Laurent Robinson?
Efter fire relativt anonyme sæsoner hos Atlanta Falcons og St. Louis Rams fik Robinson de helt store gennembrud sidste år i fraværet af den skadede Miles Austin. Robinson greb 54 bolde for 848 yards og 11 touchdowns, og det sikrede ham en stor kontrakt hos Jacksonville Jaguars. Hvem der skal tage over for Robinson er et åbent spørgsmål. Ejer Jerry Jones har indikeret, at den 2011-undraftede Andre Holmes, er i førersædet, men den 6’5 og 223 pund store Holmes brugte hele sit rookieår på Dallas’ practice squad og har ingen kamperfaring. Nogle lokale medier mener da også, at den mere erfarne Kevin Ogletree er favorit til jobbet som tredjevalg. Ogletree startede en enkelt kamp sidste år og greb 15 bolde for 164 yards, og det kan hjælpe ham i kampen om jobbet. Sidst er der Dwayne Harris, men han synes at være bag de to før nævnte.

Hvem skal starte ved siden af inside linebacker Sean Lee?
Lee, et andenrundevalg fra 2010, er stille og roligt ved at udvikle sig til en af ligaens bedste inside linebackers, men spørgsmålet er, hvem der skal starte ved hans side. Bradie James er taget til Houston Texans, så pladsen går til enten Bruce Carter eller Dan Connor. Carter, et andenrundevalg fra 2011 der faldt i draften på grund af en korsbåndskade, er tilbage for fuld styrke og har gjort det fremragende i forårets OTA, hvor han har vist “førsterunde talent”. Dallas er vilde med hans evner i coverage, og det kan give ham en fordel i forhold til Connor. Connor, der er kommet til fra Carolina Panthers på en toårig aftale, er en bedre run stopper, og det kan give ham en fordel på de tidlige downs. Training camp vil give svar på, hvem af de to der vinder jobbet som TED ved siden af Lee.

Andre interessante spørgsmål er…
… om quarterback Tony Romo modbevise sine kritikere og holde højt niveau… om de to tackles – på venstre side Tyron Smith og højre side Doug Free – når at blive komfortable på deres “nye” positioner, nu hvor de har byttet plads… om den undraftede guard Ronald Leary kan vinde jobbet på højre side… om defensive end Marcus Spears kan vende tilbage til fordums styrke, nu hvor han er tilbage på venstre end efter et katastrofeår på højre side… hvordan Dallas blander kortene på cornerback med Brandon Carr, Morris Claiborne, Mike Jenkins og Orlando Scandrick… om Mike Jenkins bliver handlet og overhovedet er med i kampen om snaps… hvorvidt Cowboys satser på punter Chris Jones eller om de i løbet af training camp vil re-signe Mat McBriar, der blev knæopereret i foråret…

Skriv et svar