Football For Folket!

Training camp interview: Chicago Bears

Hos Chicago Bears har en wide receiver imponeret og slet ikke tabt en bold i training camp. 

Draftday.dk har stillet Hub Arkush fra ChicagoFootball.com tre spørgsmål om Bears’ training camp?

1. Hvem har indtil nu imponeret dig mest i Bears’ training camp?

“Alshon Jeffery har været Bears’ mest stabile og imponerende spiller indtil nu i training camp. Mens den mere kendte holdkammerat, Brandon Marshall, ind i mellem taber en bold, han burde gribe, og har droppet et par træninger til “veteranernes fridag”, har Jeffery grebet absolut alt, der er kommet i nærheden af ham, tager aldrig “fri” på en down – og han synes nærmest hver dag at lave mindst ét spektakulært catch.”

2. Hvad er lige nu den største bekymring?

“Bears synes at have talentmassen på angrebslinjen til at have ét af de bedste angreb i ligaen, men dybden på quarterback-, wide receiver- og offensive tackle-positionen er savnet. I forsvaret vil linjen formentligt blive bedre, men ingen er trådt frem på scenen for at tage den startende SAM-linebacker-plads eller én af de to safety-pladser. Bears vil også have fem nye starters på special-teams, hvor kun kicker Robbie Gould returnerer. Holdets punter, holder, long snapper, kickoff returner og punt returner vil alle være nye. Også her er ingen i training camp trådt frem og har snuppet én af de special teams-pladser.”

3. Kan du nævne en mindre kendt spiller, der er fløjet under radaren, som kan få en plads i truppen og bidrage i 2014?

“Undrafted rookie free agent-linebacker Christian Jones fra Florida State har langt igen i forhold til bare at blive en del af truppen og til i det hele taget at spille, men Jones synes at være den eneste, naturlige strong side/SAM-linebacker i truppen, og han kan meget vel starte, når vi når midtvejs ind i sæsonen.”

Skriv et svar