Football For Folket!

Training camp interview: Baltimore Ravens

Hvilken veteran har været den bedste spiller i Baltimore Ravens’ training camp? Og hvad er holdets største bekymring i campen? Få her svarene fra en journalist, der følger Ravens’ camp time for time.

Draftday.dk har stillet Jeff Zrebiec fra The Baltimore Sun tre spørgsmål:

1. Hvem har indtil nu imponeret dig mest i Ravens’ training camp?

“Det er lidt sjovt at sige, at en fyr, der er på vej ind i sin 14. sæson, og som har været i fem Pro Bowls, har imponeret mest, men det er tilfældet med wide receiver Steve Smith. Vi var bare ikke sikre på, hvad vi kunne forvente med Smith, der havde en skuffende sæson i 2013, og som selv har erkendt, at han ikke er den samme spiller, han var engang. Men ud fra det, vi har set indtil nu i training camp, har han stadig meget tilbage at give. Han har været den bedste spiller på banen og har grebet alt, der er kastet i hans retning. Han har også bragt hårdførhed og lederevner til et angreb, der savnede begge dele. Defensivt set har middle linebacker og førsterundevalg C.J. Mosley været ret imponerende. Han bevæger sig naturligt på banen, og han synes altid at være det rette sted på banen, hvilken er en særegenskab for en rookie.”

2. Hvad er lige nu den største bekymring?

“Den største bekymring har hele denne offseason været, hvor lang tid det vil tage for quarterback Joe Flacco at mestre (den nye offensive koordinator) Gary Kubiaks angreb, så det er en bekymring, der stadig er der, indtil Ravens begynder at spille kampe. Én bekymring, der er poppet op i de seneste 10 dage, er dybden i Ravens’ cornerback-gruppe. Ravens erstattede ikke Corey Graham, der skiftede til Buffalo efter de seneste to sæsoner at have været holdets tredje-cornerback. Den fyr, der skulle erstatte ham, Chkyie Brown, har virkelig haft det svært i campen. En anden potentiel tredje-cornerback, Aaron Ross, rev akillessenen over, inden campen begyndte, og han er ude for sæsonen. Og oven i købet har Ravens’ bedste cornerback, Lardarius Webb, været ude i en uge med en rygskade. Så holdets ledelse bliver stadig mere bekymret for, hvad de har på cornerback-positionen.”

3. Kan du nævne en mindre kendt spiller, der er fløjet under radaren, som kan få en plads i truppen og bidrage i 2014?

“Jeg kan give dig to navne. I angrebet er det wide receiver Michael Campanaro, som Ravens tog i syvende runde, og som kan bidrage enten i angrebet eller på special teams. Ravens har deres fire bedste receivers på plads i form af Torrey Smith, Steve Smith, Jacoby Jones og Marlon Brown, men Campanaro laver hver dag spil i training camp. I forsvaret har undrafted free agent-cornerback Tramain Jacobs været virkelig imponerende. Ravens har plads til, at en cornerback kan udvikle sig.”

Skriv et svar