The All-American Cowboy

 

Mere hårdfør end Seau, Singletary og Ray Lewis
Året efter måtte Smith ifølge Sports Illustrated igen blive mindet om, at det var et “no go” at gå til den til Pro Bowl. Ingen skulle give sig mere end højst nødvendigt – det var den uskrevne regel og aftale spillerne i mellem.
– Du behøver dårligt at gå i bad efter kampen. Jeg sad tæt på Smith, og du kunne bare se, at han var ved at dø over måden, som kampen blev spillet på. Han er ”old school”. Han kan kun gå til den, siger en anonym træner fra NFCs 2010-mandskab.

Den attitude og ”ingen pis”-stil har San Francisco 49ers nydt godt af, siden holdet den 1. Marts 2008 lavede en aftale med den mobile, stærke defensive end fra Cincinnati Bengals. Smith er i dag forsvarets vigtigste spiller og selve symbolet på det hårdføre forsvar, som nu står i Super Bowl. Og i to år i træk er han blevet valgt til All-Pro-holdet som både defensive end og defensive tackle – han spiller reelt begge positioner. Et helt uhørt tegn på, hvor stærk han er.
– Jeg tror ikke, at jeg har kendt eller haft med en mere hårdfør spiller at gøre end Justin Smith, fortæller 49ers’ head coach Jim Harbaugh, der ellers gennem sine 15 år i NFL spillede sammen med så hårde drenge som Mike Singletary, Ray Lewis, Walter Payton, Junior Seau og Rodney Harrison.

Harbaugh fortsatte mandag stor-rosen og kaldte Smith ”én af NFL-historiens bedste spillere”.

Ikke alene trækker Smith konstant dobbeltblokeringer til sig, men han trykker de offensive linemen tilbage i kraft af sin styrke, sin særlige vilje og kraftfulde bull rush. Et bull-rush, der for alvor blev vist frem i divisional playoffs-opgøret mod New Orleans Saints i januar 2012, hvor Smith på tredje down og 17 havde sin karrierets foreløbige ”sginature play”.

The Signature Play
Her skubbede ham Saints’ Pro Bowl-tackle Jermon Bushrod flere yards tilbage, som var Bushrod en kommode på et trægulv – og direkte ind i Saints’ quarterback Drew Brees. Da Smith og forsvarsløse Bushrod nåede Brees, trak Smith armen over Bushrods højre skulder, tog fat i Brees’ trøje og flådede ham nedad, så Brees’ kast endte som en incompletion. Et helt vildt eksempel på styrke og vilje underskrevet Justin Smith.
– Det var utroligt, siger holdkammeraten, cornerback Carlos Rogers, om spillet.

I 12 sæsoner i NFL – de syv første hos Bengals – har Smith lavet 75,5 sacks. Udmærkede tal, men ikke vilde stats når man tænker på, at det svarer seks sacks pr. sæson for en mand, der er utroligt holdbar og har startet 185 kampe i karrieren. I år er det ”kun” blevet til tre sacks.

Men det også hans evne til at gøre holdkammeraterne bedre, der især får iagttagere til at rose Smith. Han er en meget uselvisk linemen, der hellere end gerne lader holdkammeraterne få æren for det store spil. Smith gør gerne det beskidte arbejde, der sjældent bliver bemærket eller får opmærksomhed fra den brede masse.
– Han jagter ikke stats. Hvis vi har brug for, at han slår hovedet ind i tre fyre, så en anden kan få plads, gør han det uden at blinke, siger defensive line coach Jim Tomsula.

Det har ikke mindst været tilfældet de seneste to sæsoner, hvor Smiths samarbejde med andenårsspilleren og stortalentet, 23-årige Aldon Smith, har været altafgørende for 49ers’ defensiv.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *