Super Bowl XLVIII: Når Seahawks har bolden

NÅR SEATTLE KASTER BOLDEN

Russell Wilsons nedtur beskrives meget godt ved at vise Seattle-quarterbackens statistik før og efter 13. spillerunde, der blev vendepunktet – med negative fortegn.
I sæsonens første 12 kampe ramte han plet på 64,9 procent af alle kast for (i gennemsnit) 222 yards, i alt 22 touchdowns, seks interceptions og med en passer rating på 108,5 point til følge.

Men i de sidste seks kampe, hvor Wilson har været uskarp, har han kun fundet en modtager på 57,9 procent af sine kast for et snit af 167 yards pr kamp, fem touchdowns og tre interceptions. Og hans passer rating er faldet til 82,1 point. Ganske vist gjorde han det bedre i NFC-finalen mod San Francisco 49ers, men det har ikke fået tvivlerne til at droppe kritikken af Wilson som en quarterback, der ikke længere er så god, som han var tidligere i sæsonen.

Hvorfor er det gået sådan? Eksperterne, der har nærstuderet Wilson på optagelser, har ikke en logisk forklaring andet, end at sådanne nedture ind i mellem rammer sportsfolk. Og nu er turen så kommet til Wilson, der kaster mere tilfældigt, og som ikke er en rolig, afbalanceret ”pocket passer”, men som i stedet fornemmer og reagerer irrationelt på et pres, der ofte ikke er der, og han tør ikke i lige så høj grad som tidligere i sæsonen kaste ind i de små sprækker i forsvaret, som en NFL-quarterback skal turde gøre i en tid, hvor forsvarsspillerne dækker tættere end nogensinde før.

Men når Russell Wilson er bedst, er han farlig, fordi han kan improvisere og skaffe sig selv ekstra tid med fødderne, og han har for længst bevist, at han er en vindertype, som har karismaen og lederegenskaberne til at samle holdet omkring sig i tilspidsede situationer.

Flest ”play-fakes” i NFL
Typisk står Wilson og Seattle i ”11 personnel” med én running back, én tight end og tre wide receivers. Og Seattles kasteangreb er etableret omkring en bevægelig Wilson, der udnytter truslen fra Lynchs løb til meget ofte at kaste, mens han er i bevægelse på for eksempel ”bootlegs” eller efter ”play fakes”. 101 gange i denne sæson har Wilson kastet (eller været sacket) uden for lommen, og det topper NFL. Og i denne sæson brugte Seahawks ifølge ESPN Stats & Information i alt ”play-action” på 34 procent af alle kast, hvilket var flest i NFL, og de skaffede 8,5 yards pr. kast på de spil – det var flest i NFC. Seattle elsker ganske enkelt ”play fakes”.

Så truslen fra Lynch og Wilsons fødder er en faktor, der præger modstanderen, og samtidig er Seahawks-angrebet altid i stand til at lave det store spil på et ”shot play” – det vil sige ét enkelt dybt kast hist og her, hvor holdet forinden har bygget op til det store spil ved for eksempel at lade Lynch løbe tre gange med bolden.

Det dybe ”passing game” er en del af Seahawks-angrebet, som er ret godt etableret, for i 2013-sæsonen har Seahawks ramt plet på 46 procent af alle kast af mindst 20 yards – den største andel i NFL ifølge Pro Football Focus.

Den bedste, dybe trussel er wide receiver Golden Tate (64 catches, 898 yards, 5 TDs) der førte Seattle i receptions i den regulære sæson, og som ifølge Pro Football Focus har grebet syv af 18 ”Go”-ruter, hvor Tate bare skal sætte speederen i bund og sprinte ned af banen i forsøget på at komme væk fra den defensive back.

Ser man samlet på Seattle receiver-korps, mangler det dog en egentlig ”go-to-guy”, og mandskabet fra Washington er faktisk den første Super Bowl-deltager siden Chicago Bears i 2007, der ikke har en 1000 yard-receiver. Seahawks-receiverne er selv irriterede over, at de – med egne ord – ikke bliver respekterede nok, og det går især Doug Baldwin på. Han har brokket sig over det på Twitter.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *