Super Bowl XLVIII: Når Seahawks har bolden

NÅR SEATTLE LØBER BOLDEN

Running back Marshawn Lynch (1257 yards, 12 TDs) er både en tung (215 pund), men også stærk, brutal back, som mange forsvarsspillere har slået sig på, når de har villet stoppe ham.

For er der noget, der kendetegner grundstenen i Seattle Seahawks’ angreb, er det, at han bryder tacklinger. Mange tacklinger. I denne sæson har Lynch brudt 75 tacklinger – flest i NFL – og alene i de sidste to uger i slutspillet har han brudt syv tacklinger i hvert opgør. Ifølge Pro Football Focus er det tredje år i træk, at Lynch er enten nummer ét eller to flest brudte tacklinger i NFL. Alene i denne sæson er 59 procent (752 yards) af Lynchs rushing yards kommet efter, at han har haft første kontakt med en modstander.

Marshawn Lynch er ganske enkelt en ”power back” i ordets bedste betydning, men samtidig har han tålmodigheden til at vente på, at blokeringerne udvikler sig, og han har overblikket til at finde det helt rette ”cutback”-hul i Seattles zoneblokeringssystem. Han laver sjældent de store løb – kun to carries i den regulære sæson var over 30 yards – men Lynch flytter kæderne og er hård at trække ned, og derfor er han så svær en modstander, og så har han en næse for endzonen. Siden begyndelsen af 2011-sæsonen har han scoret 39 total touchdowns – flest i NFL i den periode – og han har især været stærk i slutspillet, hvor han har snittet 93 yards pr. kamp i karrieren.

Lynch er en ”inside runner”, der i sin tid i Seattle har løbet mellem de to tackles på 80 procent af alle snaps. Men han løber også gerne til venstre bag venstre tackle Russell Okung, der har været skadet i store dele af sæsonen, men som nu er fit, og som hold har Seahawks løbet mere bag venstre tackle end noget andet hold i NFL i 2013.

Bag Okung skaffer Lynch ifølge Stats LLC i gennemsnit 4,0 yards pr. carry (på 101 carries), mens han snitter hele 4,9 yards pr. løb i højre side bag højre tackle Breno Giancomini.

Seahawks startede rookie Michael Bowie som venstre guard i divisional playoffs-runden mod New Orleans, mens det tidligere førsterundevalg, James Carpenter, var inaktiv. Det modsatte var så tilfældet i NFC-finalen, hvor Carpenter delte spilletid med Paul McQuistan. Det ventes, at de to sidstnævnte vil få tjansen i Super Bowl, hvor J.R. Sweezy er højre guard. Samlet set er det en ustabil enhed, der har været hårdt plaget af skader i 2013, og som aldrig helt har fundet rytmen.

Sejre mod de bedste løbehold
Robert Turbin er Lynchs primære reserve, og han er solid og en udmærket running back, mens rookie Christine Michael ikke har fået meget spilletid i 2013. Michael Robinson er ikke så god en fullback, som han var tidligere i karrieren, og det var blandt andet forklaringen på, at Seahawks havde fritstillet ham i training camp, inden han fik lov at komme tilbage. Han kan dog stadig levere en stærk blokering for Lynch, men er en absolut usynlig faktor på løb: I 2013 har han løbet én gang for nul yards.

Broncos’ løbeforsvar har i de seneste fire kampe spillet som en eliteenhed og har tilladt sølle 70 rushing yards pr. kamp – færrest i NFL i den periode. Samlet set har enheden kun tilladt 129 rushing yards i slutspillet, så det er et løbeforsvar, som er spækket med selvtillid, der møder Lynch og Seahawks.

I grundspillet har Broncos-mandskabet faktisk bevist, at det kan sejre mod stærke løbeangreb, for i denne sæson har Denver vundet fire af fem kampe mod angreb, der var i top 10 rushing yards. Og holdet har også godt fat i ”featured backs”, for Broncos har kun tilladt én eneste running back at skaffe flere end fem yards pr. carry i kampe, hvor denne back har fået bolden mindst 10 gange – nemlig Washington Redskins’ Alfred Morris i 8. spillerunde.

Én af årsagerne til de senere ugers succes har været middle linebacker Paris Lenon, der faktisk tilbage i 2001 i 12 dage var en del af truppen hos Seattle, inden han blev fyret, og som endda nåede at spille i den hedengangne, farverige XFL-liga og i NFL Europe for Amsterdam Admirals. 36-årige Lenon, som er finalens næstældste spiller, erstattede i 14. spillerunde Wesley Woodyard som middle linebacker, og det har skabt ro og resultater. Weakside linebacker Danny Trevathan, der leverede en stor præstation i AFC-finalen, og strongside linebacker Nate Irving står ved siden af Lenon.

Som forsvar ønsker Broncos at presse løbet ud mod siderne og væk fra ”The A-Gap” (over centeren) – og så er det planen, at linebackerne Lenon, Irving og Trevathan skal løbe ud til siderne og stoppe boldholderen dér. Statistikken viser da også, at Denver generelt har lukket ned for løb i midten af forsvaret. Modstanderen har ifølge Pro Football Focus således kun skaffet sølle 2,84 yards pr. carry på løb direkte over angrebets center, men til gengæld har linebackerne – set over hele sæsonen – ikke været hurtige nok yderst ude på kanterne, hvor Broncos i begge sider har tilladt flere end seks yards pr. carry.

Den helt store stjerne i Denvers forsvar er – netop nu – defensive tackle Terence ”Pot Roast” Knighton. Kælenavnet, som alle bruger om den 335 pund-tunge run stopper, stammer fra en flyrejse hjem fra en kamp i 2007 mod netop Seattle med hans daværende mandskab, Jacksonville Jaguars. Her bad Knighton om at få serveret oksekødsretten ”Pot Roast”, da han fik tilbuddet fra stewardessen, og det fik holdkammeraten i nabosædet, Clint Ingram, til at kalde Knighton for ”Pot Roast”. Siden har det hængt ved.

Mange ”read-options” i 2013
Knighton har domineret i de senere uger, og i AFC-finalen mod et Patriots-angreb, der forinden havde kørt over flere modstandere, lavede han fire tacklinger efter Patriots-gevinster af maksimalt én yard eller mindre, og han lavede også et stort fjerde down-sack på Tom Brady. Knighton, som Jack Del Rio trænede i Jacksonville, vil være en altafgørende faktor i Super Bowl, når Broncos skal forsøge at lukke ned for Lynch. Og han står over for en center i Max Unger, der især har været ustabil på løbespil i en sæson, hvor han har været generet af flere skader og derfor næppe er helt fit i Super Bowl.

Knightons værdi er ikke til at tage fejl af: Når han har været på banen i 2013 har Broncos ifølge ESPN Stats & Information kun tilladt 2,9 yards pr. carry. Når han har stået uden for, er det tal steget til hele 4,7 yards pr. carry.

I flere kampe i denne sæson – blandt andet i AFC-finalen mod Patriots – har Broncos i oplagte løbesituationer forladt 4-3-systemet for i stedet at stå i et 3-4-system med Shaun Phillips og Robert Ayers som de to stående outside linebackers.

Det kan meget vel være en formation, som Broncos vil stå ofte i mod Seattle. For Seahawks’ quarterback Russell Wilson løber gerne selv med bolden – enten fordi spillet bryder sammen, eller fordi han skal beholde bolden på et designet ”read-option”-løb. Og over for den type løb vil 3-4-forsvaret være den bedste formation at stå i.

I denne sæson har Seahawks kørt i alt 101 ”read-options” – fjerdeflest i NFL – og de har skaffet 4,8 yards pr. carry. Faktisk har procentvis flere af Seahawks’ løb i 2013 sammenlignet med 2012 været via ”read-options”, og holdet har også inkorporeret ”play action”-kast ud fra spillet.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *