Stjernen, der blev slukket

Lille forskel mellem elite og exit
Alle de spillere var i sidste sæson etablerede førstevalg på deres positioner, men forsvandt nærmest fra NFL-overfladen, da det blev offseason, og da deres kontrakter enten blev revet over ellers ikke forlænget.
– Forskellen mellem en elitespiller og en spiller, der bliver fyret i slutningen af training camp, er så lille, siger spilleragenten JR Rickert, der blandt andre har Browns’ Joshua Cribbs, Dolphins’ Kevin Burnett og Seahawks’ Jordan Babineaux blandt sine klienter, til Draftday.dk.

Især frygten for, at den ældre spiller fremover vil døje med skader, afholder mange gange hold fra at signe en spiller, der ellers var en starter i sæsonen forinden. Det fortæller en kilde fra super-agentbureauet Athletes First, der blandt andre har Clay Matthews, Mark Sanchez, Reggie Wayne og Ray Lewis i dets fold, til Draftday.dk:
– Man kan forvente, at jo ældre en spiller bliver, jo mere sandsynligt er det, at han får skader eller er mere sårbar overfor skader, siger agentbureauets director of clients, Spiro Pettas.

Veteranen er dyrere
Problemet for den aldrende, skades-sårbare spiller er, at han skal have mere i løn end den unge, men uerfarne andenårsspiller. For den unge spiller skal kun have minimum 450.000 dollars årligt. En spiller, der har været mindst ti sæsoner i NFL, er sikret minimum 910.000 dollars årligt.
– Hvis en veteran bliver skadet efter den første kamp i sæsonen, er hans kontrakt garanteret, og holdene kan ikke lide at bruge penge på én, der er skadet, siger sportsagenten Jack Bechta, der er agent for blandt andre Chiefs’ Tony Moeaki og Browns’ Eric Steinbach, til Draftday.dk.

Han forklarer, at nogle veteran-spillere i karrierens efterår ønsker at have endnu mere, end de ifølge NFLs regler som minimum bør få. Og det betyder, at de spillere i nogle tilfælde aldrig sætter en fod i NFL igen. De vil ganske enkelt ikke indse, at de ikke længere er så gode, som de var dengang, hvor de var i Pro Bowl eller blev hyldet på forsiden af Sports Illustrated.
– Nogle stjerner eller veteraner tillader deres eget ego at sende dem ud af ligaen. De ønsker at tjene næsten lige så meget, som de tjente, da de var på toppen af karrieren. Holdene ønsker ikke at tage så stor en chance, forklarer Jack Bechta.

Andrew Brandt peger samtidig på, at det kan være svært for en ældre spiller at erobre en reserve-plads, selvom spilleren umiddelbart synes god nok til den – og selvom holdet måske ser gennem fingre med den højere løn, han er tvunget til at få.
– I forhold til reserve-positioner er det efter min mening mere fornuftigt at have en spiller, som man udvikle til fremtiden, frem for bare at have én, der spiller sin karriere færdigt, fortæller han til Draftday.dk.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *