Football For Folket!

Set fra sofaen: Titans – Patriots

Så er der en ny omgang “Set fra sofaen”, og denne gang har jeg set nærmere på Tennessee Titans mod New England Patriots.

Indledende observationer
En ulige kamp hvor Patriots hurtigt trak fra takket være et effektivt angreb og en defensiv linje, der dominerede Titans’ offensive ditto. Quarterback Tom Brady og angrebet virker ligeså godt som forventet, mens defensiven også har fået et boost takket være et opgraderet løbeforsvar. Titans har mange spændende talenter, og det vil hjælpe når Kenny Britt kommer tilbage fra karantæne. Men hvis ikke de får gang i løbeangrebet, så venter der en lang sæson for Tennessee.

1. Patriots har ændret angrebsfilosofi
Jeg ved godt, det er tidligt på sæsonen, men jeg synes, det er tydeligt, at Patriots har ændret angrebsfilosofi. Efter tre år med Bill O’Brien og masser af dink’n’dunk til Wes Welker, er angrebet nu mere play-action orienteret med fokus på kast dybt i banen. I Stevan Ridley har Patriots en running back (ham vender jeg tilbage til), der skaffer positive yards og holder forsvaret beskæftiget, og det gør Brady i stand til at lave play-action og tage chancen ned ad banen. Mod Titans blev det koncept brugt flere gange og mod wide receiver Brandon Lloyd, mens Bradys go-to-guy de sidste mange år, Wes Welker, kun fik fem targets og greb tre bolde. Faktisk spillede Welker kun 40 snaps (63%), mens Julian Edelman fik 23 snaps (34%). Det tyder på, at Welker vil få en mindre rolle, i hvad der kan blive hans sidste år hos Patriots.

2. Førsterundevalgene gjorde deres indtog
I foråret valgte Patriots defensive end Chandler Jones og linebacker Dont’a Hightower i første runde af draften, og de leverede big time i deres debut. Det er tydeligt, at deres tilstedeværelse er en klar forstærkning af de forreste syv, og de herrer Jones og Hightower leverede stort på et spil i anden quarter nær Titans’ end zone. Med sine lange arme og stærke teknik lavede Jones et swim move over hovedet på den erfarne venstre tackle Michael Roos og nåede ind til quarterback Jake Locker og lavede en strip sack. Den løse bold blev samlet op af Hightower, der valsede i end zone for et touchdown. Jones er så atletisk, at han er svær at holde mand-mand, og derfor forventer jeg også at se mange dobbelt teams på ham de kommende uger. Det vil så bare give færre til nose tackle Vince Wilfork… pick you poison! Hightowers stats var måske ikke vildt imponerende, men det er tydeligt, at han kan bruges i mange roller, og hans tilstedeværelse frigjorde Jerod Mayo, der lavede 13 tacklinger.

Læs videre om Chris Johnson, Jake Locker og Stevan Ridley…

Skriv et svar