Seattle Seahawks’ vej til Super Bowl XLIX

Seattle Seahawks er for andet år i træk i Super Bowl, hvor de skal forsvare den titel, de sikrede sig sidste år efter en knusende sejr over Denver Broncos.

Her følger en kort gennemgang af Seahawks’ vej til “The Big Dance”.

1. vs. Green Bay Packers: 36-16
Seahawks åbner sæsonen med et brag, da de hjemme på CenturyLink Field vinder stort over Packers. Marshawn Lynch løber for 110 yards og et par touchdowns, mens Percy Harvin netter 100 yards.

2. @ San Diego Chargers: 21-30
Mestrene kommer brat ned på jorden, da de i San Diego taber Chargers. Hjemmeholdet har bolden i mere end 42 minutter og holder Lynch til blot 36 yards rushing. Quarterback Philip Rivers kaster tre touchdowns til tight end Antonio Gates, der totalt dominerer Seahawks’ bageste forsvar.

3. vs. Denver Broncos: 26-20 (OT)
I en længe ventet rematch får Broncos delvist oprejsning for det store nederlag i Super Bowl. Seahawks fører 17-3 ved indgangen til fjerde quarter, men Peyton Manning skaffer overtid med et touchdown og two-point conversion blot 18 sekunder før tid. I overtid vinder Seahawks lodtrækningen og marcherer ned og scorer det afgørende touchdown på første serie.

4. @ Washington Redskins: 27-17
Percy Harvin får annulleret tre touchdowns, men det betyder ikke noget i en kamp, som Seahawks trods hele 13 straffe har totalt kontrol over. Russell Wilson løber hele 11 gange for 121 yards og et touchdown, og Marshawn Lynch netter samlet 117 yards og scorer også en enkelt gang.

5. vs. Dallas Cowboys: 23-30
Til trods for at Tony Romo bliver alvorligt skadet i sine ribben, kaster han to touchdowns i en imponerende comeback-sejr. Cowboys er bagud 20-23 i fjerde quarter, men running back DeMarco Murray sikrer sejren og løber i alt for 115 yards. Seahawks kan ikke få angrebet til at fungerer og har blot bolden i 22 minutter og skaffer sølle ni første downs.

6. @ St. Louis Rams: 26-28
I St. Louis dominerer Seahawks rent statistisk men er bagud med 6-21 ved pausen. Scoringer fra Wilson, tight end Cooper Helfet og Doug Baldwin bringer Seattle helt tæt med godt tre minutter tilbage, men Rams snyder Seahawks på deres sidste drive. På egen 18-yard linje overrumpler Rams med et trick spil, da punter Johnny Hekker kaster til en helt åben Benny Cunningham på fjerde down og tre. Rams løber tiden ud og vinder.

7. @ Carolina Panthers: 13-9
Seahawks balancerer på kanten af det tredje nederlag i træk, men nede med 6-9 i fjerde quarter finder Russell Wilson magien frem. Med blot 47 sekunder tilbage afslutter Wilson en ni spil lang serie over 80 yards med at finde tight end Luke Wilson for et 23-yard vindende touchdown.

8. vs. Oakland Raiders: 30-24
Seahawks mangler syv startere men har alligevel ikke de store problemer med at slå Raiders. Lynch netter i alt 143 yards og scorer to touchdowns, og linebacker Bruce Irvin bidrager med at returnere en interception for et 35-yard touchdown. Seahawks fører med 24-3 ved pausen, og selvom Raiders henter den store føring i anden halvleg, så træder mestrene lidt ekstra på gaspedalen og trækker afgørende fra.

9. vs. New York Giants: 38-17
Seahawks løber bogstaveligt talt over Giants og netter 350 yards langs jorden på 45 carries. Lynch er i storform og står for de 140 yards rushing og scorer samtidig hele fire touchdown. De to hold er helt lige 17-17 indtil fjerde quarter, hvor Seahawks scorer 21 point og afgør kampen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *