Football For Folket!

Sådan her ender NFC South

NFC South er som vanlig rigtig stærk, og som udgangspunkt ligner det en kamp om divisionen mellem New Orleans Saints og Atlanta Falcons.

1. New Orleans Saints (11+ sejre)
Karantæner eller ej, så har Saints et sammentømret hold, der til hver en tid kan score et hav af point. Drew Brees er en af ligaens to-tre bedste quarterbacks, og han har en fremragende receiver-gruppe og en fin trio af running backs til sin hjælp. Forsvaret er blevet opgraderet på linjen og linebacker-positionen synes bedre end længe. Sidste år gik Saints 8-0 i SuperDome med et snit på 41 point, og når man er så stærke hjemme, er det et godt udgangspunkt.

2. Atlanta Falcons (10-11 sejre)
Hvis alt går vel, kan Falcons’ angreb ende som et af de mest scorende. Quarterback Matt Ryan får nøglerne til at styre no-huddle offensiven, og wide receiver Julio Jones kan få det helt store gennembrud i år. Den offensive linje og running back-positionen med aldrende Michael Turner kan dog give problemer. Defensivt mangler Falcons noget pass rush ud over 34-årige John Abraham men har en stærk trio af cornerbacks – måske ligaens bedste..

3. Carolina Panthers (7-9 sejre)
Selvom Cam Newton var fantastisk som rookie, vandt Panthers kun seks kampe. I år får de lidt ekstra på kontoen, men de får svært ved at nå helt til tops. Dels vil det overraske, hvis Newton kan levere en kopi af 2011-sæsonen, og et forsvar, der sidste år tillod niende flest passing yards, har ikke fået tilført ekstra hjælp på linjen eller nede bagved. Panthers vil kæmpe med om et wild card, men en direkte slutspilsbillet… det bliver svært.

4. Tampa Bay Buccaneers (7-8 sejre)
Bucs lukkede 2011 med 10 nederlag på stribe, og holdets nye head coach Greg Schiano er i gang med et genopbygningsarbejde. Derfor bliver det næppe i år, at Bucs skal tænke på slutspil, men der er dog en del at glæde sig over. For det første ligner rookie running back Doug Martin den ægte vare, og angrebet har fået tilført en rigtig første receiver i Vincent Jackson. Forsvaret har dog mange unge startere, og den manglende erfaring kommer til at koste.

Skriv et svar