Football For Folket!

Sådan her ender NFC North

Green Bay Packers tog sig af NFC North sidste år, men I år får de kamp til stregen og kan ikke holde duksepladsen.

1. Chicago Bears (12+ sejre)
Den offensive linje er det store problem for Bears, men håbet er, at den offensive koordinator Mike Tice kan få styr på den. Under alle omstændigheder er Bears loadet på angrebet med to gode running backs, Jay Cutler/Brandon Marshall-duoen, Devin Hester og den gribesikre Alshon Jeffery. Selvom forsvaret ikke hører til blandt de allerbedste, skal der scores mange point mod Bears for at slå dem.

2. Green Bay Packers (11+ sejre)
Packers forsvar var bund elendigt sidste år og var ligaens dårligste, og den defensiv er ikke blevet opgraderet væsentligt. Offensiven har ikke klikket i træningskampene, og selvom Aaron Rodgers fortsat er en af ligaens allerbedste quarterbacks, er det aldrig godt, når din quarterback er den førende rusher i preseason. Venstre tackle Marshall Newhouse har været ramt af en hjernerystelse, og i en benhård NFC North er Packers ikke garanteret duksepladsen.

3. Detroit Lions (9-10 sejre)
Lions er hotte, men de kan ikke længere komme snigende, som det var tilfældet sidste år.  Derfor må de nøjes med at kæmpe om et wild card. Løverne har fortsat en fantomduo med Matthew Stafford og Calvin Johnson samt en fremragende tight end i Brandon Pettigrew, men løbeangrebet er en skade eller to væk fra et være meget skidt. Forsvaret tillod flere end 24 point pr. kamp sidste år, og det helt store problem i en kasteorienteret division er en svag gruppe af cornerbacks.

4. Minnesota Vikings (max 5 sejre)
Det er svært at forestille sig, Vikings vinde mange interne kampe i divisionen. Quarterback Christian Ponder har ikke mange mål ud over Percy Harvin, og running back Adrian Peterson er først nu på vej tilbage efter en alvorlig korsbåndsskade. Forsvaret tillod næst flest point af alle hold sidste sæson, og det er ikke blevet forstærket. Derfor får Vikings det svært i den kommende sæson.

Skriv et svar