Football For Folket!

Sådan her ender NFC East

Mestrene kommer til at regere NFC East i den kommende sæson, hvor specielt Dallas Cowboys og Washington Redskins får det svært.

1. New York Giants (12+ sejre)
Super Bowl-vinderne fra the Big Apple er stærkt besat over hele linjen. Quarterback Eli Manning hører til blandt NFLs elite, og han har en fremragende gruppe af receivers anført af Hakeem Nicks og Victor Cruz. Løbeangrebet er blevet opgraderet, så selvom den offensive linje er lidt suspekt, vil Giants score mange point. Forsvaret har skader på den bageste del, men den defensive linje vil lægge et voldsomt pres og minimere den svaghed.

2. Philadelphia Eagles (10+ sejre)
Eagles skuffede enormt sidste år, og holdet ved, at det skal præstere i denne sæson. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om quaterback Michael Vick kan holde sig skadesfri. Kan han det, bør Eagles kunne nå langt, for løbeangrebet er rigtig godt, receiverne solide og den defensive front med Jim Washburns “Wide 9” er uhyggeligt sack-orienteret. Middle linebacker DeMeco Ryans vil gøre en stor forskel, og Eagles bør nå slutspillet.

3. Dallas Cowboys (5-7 sejre)
Løbeangrebet er godt, men kan DeMarco Murray gentage successen fra 2011? På receiver-fronten er Miles Austin igen skadet, Dez Bryant har fået strikse regler og tight end Jason Witten har haft en flænge i milten.  Med andre ord kan Tony Romo hurtigt komme til at kaste til reserverne, og det med snaps fra en center med rygproblemer. Selvom forsvaret på papiret er godt, så skal det præstere på banen, og det gjorde det ikke helt i 2011.

4. Washington Redskins (4-5 sejre)
Mike Shanahan og Co. håber de har fundet deres franchise quarterback i Robert Griffin III. RG3 vil dog formentligt få det svært som rookie, for den offensive linje er kun én skade væk (Trent Williams) fra at være en katastrofe, og receiver-gruppen er middelmådig. Det aggressive 3-4 forsvaret vil kunne bære Redskins langt, men det er næppe nok til at overkomme de offensive mangler – med mindre RG3 altså laver en “Cam Newton”…

Følg mig på Twitter @JacobNoertov for flere analyser og kommentarer.

Fik du læst..?
Sådan her ender AFC East
Sådan her ender AFC West
Sådan her ender AFC North
Sådan her ender AFC South

Skriv et svar