Football For Folket!

Pregame Party – 20

Der er kun fire hold tilbage i NFL-sæsonen 2011. Læs her fyldige optaker til de to konferencefinaler baseret på adskillige interviews med amerikanske eksperter.
—————————————————————————————————————–
BALTMORE RAVENS (12-4) AT NEW ENGLAND PATRIOTS (13-3) – SØNDAG KL. 21.00

Man kan snakke nok så meget om Joe Flacco, Ray Rice, Vince Wilfork og Jerod Mayo.

Men tag ikke fejl: AFC-finalen mellem New England Patriots og Baltimore Ravens søndag aften bliver først og fremmest afgjort, når hjemmeholdet har bolden. Det er de fleste af de amerikanske eksperter, som Draftday.dk i denne uge har interviewet om kampen, enige om.
– Det bliver et episk opgør, siger Ian R. Rapoport, der dækker Patriots for avisen The Boston Herald, til Draftday.dk.

Eksperterne forudser nemlig, at det bliver afgørende, at Ravens gør livet surt for New Englands angreb anført superstjerne, quarterback Tom Brady, der i slutspilsstorsejren i lørdags over Denver Broncos kastede en NFL-slutspilsrekord seks touchdowns.

Brady er p.t. så god, som han nogensinde har været, og massakrerer han Ravens’ forsvar, kan gæsternes offensiv med meget stor sandsynlighed ikke følge med i jagten på point til scoringstavlen. Og så vil Ravens for fjerde år i træk være ude af slutspillet, inden de to sidste, tilbageværende hold finder sammen til ”den største dans”.

For Ravens er ”ordet” pres et vitalt ord søndag. Pres på Brady. Pres på receiverne.

Pres på Brady
Quarterbacken skal nemlig ikke have tid til at kunne splitte Baltimores forsvar ad, men samtidig skal receiverne allerede ved line of scrimmage skubbes ud af kurs eller forsinkes i deres ruter.
– Den vigtigste faktor bliver, hvor meget pres Ravens kan lægge på Tom Brady for derved at bringe ham spil ud af fatning, siger Ian R. Rapoport.

Patriots-journalistens kollega fra The Baltimore Sun, Jeff Zrebiec, er enig.
– De vil forsøge at gøre det så surt for Brady som muligt ved at jagte ham og tage noget af den tid, han har til at kaste, væk, fortæller han i et interview med Draftday.dk.

Historien viser da også, at Brady har størst problemer, når han – statistisk set – har været sendt flest gange i jorden. For så er det, at han begynder at slå ud med armene og virke frustreret.

I de otte kampe i denne sæson (inklusiv slutspillet), hvor Brady slet ikke er blevet sacket, eller kun har været ramt af ét sack, har han ifølge Draftday.dk’s undersøgelse nettet en passer rating på samlet 116,4 point. Han har ramt plet på hele 67,3 procent af sine kast og har kastet i alt 24 touchdowns og syv interceptions.

Men når han for alvor kommer under pres – og bliver sacket mindst tre gange, hvilket er sket i seks kampe – bliver tallene mindre pæne. Så præsterer Brady ”kun” en passer rating af 97,4 point, og han finder kun en modtager på 64,5 procent af sine kast, samtidig med at han kaster 11 touchdowns og fire interceptions.
– Hvis de ryster ham, får spillere frem til hans fødder, forvirrer ham ved line of scrimmage og herefter presser ham til at tage hurtige beslutninger, som han ikke vil tage, slår de ham ud af kurs, fortæller Ian R. Rapoport.

Suggs skal levere
Ravens har gode muligheder for at presse Brady til fejl. Det har forsvaret med succes tidligere gjort – blandt andet i slutspillet i 2009-sæsonen – og det er værd at bemærke, at Ravens, der har NFLs tredjebedste forsvar, i den regulære sæson lavede 48 sacks (flest i AFC) og kun nettede en passer rating på 68,8 point imod sig (bedst i NFL).

Og når det gælder jagten på nummer ”12” er ingen søndag vigtigere end Ravens’ nummer “55”, outside linebacker Terrell Suggs.

Suggs har spillet sin karrieres bedste sæson, blev i grundspillet noteret for 14 sacks og er netop blevet kåret til magasinet Pro Football Weeklys ”Defensive Player of the Year”.
– Terrell Suggs må have en stor kamp og forcere Brady ud af kurs og til at lave fejl. Sker det ikke, kan Patriots blæse dem af banen, forklarer NFL Networks Jason La Canfora til Draftday.dk.

Det er dog værd at bemærke, at hele 13 andre Ravens-spillere er noteret for sacks i denne sæson – herunder talentfulde Pernell McPhee (seks sacks) og Paul Kruger (5,5 sacks). Og oppe foran kan defensive lineman Haloti Ngata (fem sacks) kollapse lommen på de fleste angrebslinjer.

Traditionelt set har Brady dog haft størst problemer overfor forsvar (som Giants’ defensiv), der formår at skabe et pres med så få pass rushers som muligt. Og gæsterne har i denne sæson sendt fem forsvarsspillere eller flere mod modstanderens quarterback i hele 39 procent af tiden.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Mange våben at kaste til
Længere nede af banen kommer Ravens’ forsvar på sæsonens største test.

Patriots’ offensiv har så mange våben at gøre godt med – som Denver oplevede det i lørdags – at det kan virke uoverskueligt at skulle dæmme op for dem alle sammen.

Ravens skal søndag finde forsvarsspillere, der kan tage sig af fænomenet Rob Gronkowski, som i den regulære sæson greb 90 bolde for en NFL-rekord for tight ends 1327 yards og en rekord 17 touchdowns, og som scorede tre touchdowns mod Broncos’ forsvarsløse mandskab. Han og hans tight end-kollega Aaron Hernandez (79 catches, 910 yards, syv TDs) er begge for hurtige til at dække for en linebacker og for store til at dække for en cornerback eller en safety.

Og selv hvis man finder en løsning på ”tight end”-problematikken, skal modstanderen stadig dække wide receiver Wes Welker. Welker? Det var ham, der førte NFL i catches med 122 receptions for 1569 yards og ni touchdowns. Læg dertil Deion Branch, som greb 51 bolde, og udtrykket “vælg din egen gift” begynder at give god mening.
– Patriots er ikke en god match-up for noget forsvar. Især ikke deres dynamiske tight ends, siger Jason La Canfora.

Men ifølge eksperterne kan det på en rigtig god dag lade sig gøre at sænke farten på patrioternes scoringsmaskine.

Ed Reed rost til skyerne
Og igen er ”pres” et nøgleord.

For det bliver nemlig vigtigt for gæsterne, at de allerede ved line of scrimmage får sat lapperne på receiverne. Welker, Gronkowski og Hernandez skal alle lige have et skub, der gør, at de atter skal finde fodfæstet og indlede ruten på ny. Især Ravens’ legendariske inside linebacker, Ray Lewis, ”chipper” modstanderen helt efter ”Footballs ABC”.

Ravens skal samtidig konstant skifte forsvarets udseende ud. Brady skal forvirres af mange forskellige forsvarskald, som Jets med succes har gjort det mod New England, og så er Ravens nødt til tro på, at spillerne i flere tilfælde kan spille ”man coverage”. Omvendt vil det bedste middel mod Rob Gronkowski være ”bracket coverage”, hvor to spillere konstant følger ham – enten på hver deres side af ham eller ved at lade en spille patruljere dybt, der skal holde øje med andenårsspilleren.

Den spiller kan meget vel være free safety Ed Reed, som fortsat er på toppen af sin karriere.

I denne uge har både Bill Belichick og Tom Brady i opsigtsvækkende stor grad rost den kommende Hall of Famer og ”ballhawk” til skyerne. Der er nemlig en stor frygt for spilleren med det forrygende instinkt, som altid er dér, hvor bolden er.
– Hver uge holder Belichick et møde for vores quarterbacks, hvor vi gennemgår vores modstanderes styrker og svagheder. Ed har ingen svage punkter, sagde Brady i onsdags.

Kan Ravens dække alle dem?
Især den anden safety, Bernard Pollard, der har lidt af den størrelse, der kan tæmme ”Gronk”, samt den fysisk stærke, velspillende rookie-cornerback Jimmy Smith kan dog også forvente at se masser til både Gronkowski og Aaron Hernandez. Cornerback Lardarius Webb, der i søndags i slutspilssejren over Texans lavede to interceptions, og Chris Carr vil samtidig skulle tage sig af Welker og Branch. Webb spiller på et Pro Bowl-niveau, men Carr er stilmæssigt bedre stillet til at skulle dække lille, vævre Welker.

Spørgsmålet er naturligvis, om Ravens i de nævnte navne har spillerne til at matche Patriots selv hvis, strategien er den rette? Igen er eksperterne, der følger holdene tæt, uenige.

Ian R. Rapoport fra The Boston Herald forudser, at Ravens er et skidt match.
– Ravens er ikke et godt møde for Patriots. De er hårdføre, fysiskbetonede, kreative og hurtige. Hvis nogen kan stoppe Patriots’ tight ends, så er det Ravens. I sidste ende tror jeg, at Patriots vinder. Men Ravens har en god chance for at stoppe dem, siger han til Draftday.dk.

Den tidligere NFL-safety, Matt Bowen, mener også, at gæsterne har sine muligheder.
– Ravens har to ting i deres favør: pres fra kanten og Ed Reed. Hvis Ravens kan forcere Brady til at kaste til sine ”hot reads”, begrænse det vertikale kasteangreb og tage de indvendige ruter væk, kan de begrænse produktionen fra tight end-positionen, siger Bowen, der er analytiker for websitet The National Football Post, til Draftday.dk.

Andre af Draftday.dk’s kilder peger på, at Ravens’ defensiv især har problemer gennem midten af banen, hvor Patriots netop er stærke.

– Selvom Ravens’ forsvar er godt, vil de ikke fuldt ud kunne stoppe Brady og alle hans våben, siger Jeff Zrebiec fra The Baltimore Sun til Draftday.dk.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Lewis’ tåskade generer
Det er især Ray Lewis – og hans form – der får nogle iagttagere til at forudse, at Ravens bliver sårbare mellem ”numrene” på banen.

36-årige Lewis er en leder, som er exceptionel god at have i en AFC-finale, men en tåskade, der har generet ham i store dele af sæsonen, kan koste dyrt mod Patriots. For selvom Lewis stadig er en fremragende forsvarsspiller i kasteopdækning, skal alle forsvarsspillere være helt fit og i topform, når modstanderen er netop den offensiv.
– New England vil forsøge at isolere Ray Lewis i kasteopdækning, og Baltimore må finde en måde at forsvare midten af banen, hvor Tom Brady laver sit bedste arbejde, fortæller Jason La Canfora til Draftday.

Lewis’ skade har ifølge iagttagere hindret ham i at vriste sig fri af blokeringer på et splitsekund – det er ellers hans måske største styrke. For Lewis har virket hæmmet af, at han ikke har kunnet trykke vægten ned på foden (og tåen) og skubbe fra sig, når han har skullet flytte blokerende linemen.

Dét til trods er der dog ingen grund til at tro, at Lewis ikke vil kunne stoppe Patriots’ løbeforsvar. Selvom Hernandez mod Broncos stillede sig om bag Brady og løb fem gange for 61 yards, har Patriots anført af Benjarvus Gree-Ellis, Stevan Ridley og Danny Woodhead ikke en løbeoffensiv, der bør kunne true Ravens’ løbeforsvar.

Flacco er ustabil
På den anden side af line of scrimmage skal Ravens’ quarterback Joe Flacco levere en kæmpe præstation, hvis Ravens skal kunne følge med Brady og Co.

Det er der bred enighed om.

For selv hvis Brady og arsenalet af våben bliver sløvet bare en smule – ved at tabe bolden på turnovers og blive holdt til ti angrebsserier eller færre – skal Ravens formentligt stadig score mindst 20 point for at kunne vinde. For kun én gang i denne sæson har værterne scoret færre end 20 point i en kamp. Det har Ravens præsteret at gøre seks gange – herunder i alle tre nederlag.

Flacco er en ustabil herre, der langt fra imponerede i sejren over Texans, selvom han dog heller ikke skuffede. Men en middelmådig præstation fra hans side er bare ikke godt nok mod Patriots, som Ed Reed også har antydet i denne uge, hvor han sagde, at det virkede til, at Flacco mod Ravens ”ikke havde styr på angrebet”.
– Joe Flacco skal levere én af sine bedste præstationer i karrieren for at matche en typisk præstation fra Tom Brady, siger Kerry J. Byrne fra websitet Cold, Hard Football Facts, og som også skriver for Sports Illustrated, til Draftday.dk.

Det gode for Reed og Flacco er dog, at quarterbacken søndag står overfor ét af NFLs – på papiret – svageste forsvar. Og NFL-historiens næstdårligste kasteforsvar.

Ti af de 11 bedste forsvar
Ganske vist har Patriots-defensiven oppet sig, men for en quarterback, der i denne sæson har mødt ti (!) af de bedste 11 forsvar i ligaen og trods alt i flere kampe leveret varen, er defensiven næppe skræmmende. Slet ikke når man tænker på, at hjemmeholdet i den regulære sæson eksempelvis tillod næstflest yards og flest første downs af noget hold i NFL.
– Hvis han kan finde en måde at udnytte et New England-forsvar, der får ordinære quarterbacks til at se rigtigt gode ud, har Ravens mere end en chance for at vinde i New England, mener Kerry J. Byrne.

Flacco har dog hårdt brug for, at hans receivers hjælper ham. Får han tid – og undgår at blive presset heftigt af Patriots’ pass rush anført af Mark Anderson (ti sacks) – kan man forvente, at han i hvert fald otte til ti gange vil sende bolden i retning af sin bedste playmaker, wide receiver Torrey Smith. Det kan føre store angrebsspil med sig.

Også den erfarne Anquan Boldin og den hurtige, men stadig mindre værdifulde Lee Evans samt de to tight ends Dennis Pitta og Ed Dickson er angrebskort, som Flacco kan kaste mod, men fælles for Ravens’ kasteangreb er, at det generelt skal et niveau eller tre op, hvis der skal scores fire touchdowns eller mere. Selv mod Patriots.

Flaccos bedste ven søndag er running back Ray Rice.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Rice og Ricky
Når Ray Rice er meget involveret i en game plan og får mange boldberøringer, er Ravens’ angreb langt bedre, viser statistikken.

Rice er en lille (5’8, 212), men kompakt og hurtig herre, der kan lave spil via både løb (1364 yards) og catches (70 styk). Han er ubetinget udeholdets bedste angrebsvåben, og spiller han godt søndag, kan Flacco formentligt få mere ro til at kaste bolden – og undgå fejl. Reserven Ricky Williams, der med sin tid fortid i Miami kender Patriots særdeles godt, vil også få sin ration carries.
– Begge running backs, Ray Rice og Ricky Williams, skal have en stor kamp, siger Jeff Zrebiec.

En defensiv med nose tackle Vince Wilfork, linebacker Jerod Mayo og safety Patrick Chung i spidsen vil dog aftenen igennem jagte Rice og Williams – mod en angrebslinje, der var svag mod Texans, men som i folk som Pro Bowl-guard Marshal Yanda, guard Ben Grubbs og de to tackles, Bryant McKinnie og Michael Oher, har spillere, der på gode dage kan dominere modstanderen.

Samlet set er det bestemt muligt, at Flacco og Co. leverer en stærk, vindende præstation mod New Englands svage forsvar. For husk på:
– Sidste år tabte Patriots i slutspillet til Jets på en aften, hvor Mark Sanchez producerede dét, der var hans bedste, mest effektive præstation – statistisk set – i karrieren, som Kerry J. Byrne bemærker det.

Duellen i duellen: Patriots’ LT Matt Light vs Ravens’ OLB Terrell Suggs
Der er masser af interessante dueller i duellen mellem de to AFC-giganter, men ingen større end mødet mellem Light og Suggs. Skal Ed Reed og Ravens’ secondary have en chance mod Patriots’ mange receivers, er det væsentligt, at Ravens får lagt pres på Tom Brady – og det pres skal især komme fra Suggs.

Suggs har aldrig været bedre end nu, men Light var i søndags med til at lukke ned for Broncos’ pass rushers Elvis Dumervil og Von Miller. Light (tre sacks tilladt i 15 kampe i 2011) kan dog næppe helt alene håndtere Suggs, der i denne sæson har forceret syv fumbles, og selv med hjælp fra en running back eller en tight end bliver det svært. Men Suggs må ikke overtage kontrollen med kampen, som han tidligere har gjort det i denne sæson. For så vil Ravens have en god chance for at dæmme op for Patriots’ offensiv.

“David vs Goliath”: Patriots’ løbeangreb vs Ravens’ løbeforsvar
Patriots’ løbeangreb vil næppe have let ved at løbe gæsternes forsvar over ende – selvom New England har to Pro Bowl-guards i Logan Mankins og Brian Waters.

Løbeangrebet har således kun skaffet 4,0 yards pr. carry (nummer 24 i NFL) og møder et løbeforsvar anført af en trio på forsvarslinjen, som tilsammen vejer små 1000 pund, og som kun har nettet 3,5 yards imod sig – bedst i AFC.

Vidste du, at…: Ravens’ safety Bernard Pollard var manden, der i sæsonpremieren i 2008 smadrede Tom Bradys knæ på et hit og skadede Brady så alvorligt, at han ikke kom på banen mere i den sæson? Dengang spillede han for Kansas City Chiefs.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

NEW YORK GIANTS (9-7) AT SAN FRANCISCO 49ERS (13-3) – MANDAG KL. 0.30

Finalen i NFC er et opgør mellem to mandskaber, der for godt 20 år siden begge var blandt konferencens bedste.

Det var dengang, hvor trænerne hedder Bill Walsh, George Seifert og Bill Parcells. Hvor stjernerne bar navne som Joe Montana, Jerry Rice, Phil Simms og Lawrence Taylor. Hvor Ronald Reagan var præsident, hvor Michael Jackson og popmusik storhittede, og hvor alle grinte af Eddie Murphy og Dan Aykroyd.

I en periode fra 1981 og til og med 1993-sæsonen mødtes 49ers og Giants hele seks gange, ligesom de også gjorde det i 2002-sæsonen i 49ers’ historiske comeback-sejr – og en halv time inde i den kommende uge, dansk tid, tørner de to gamle NFC-giganter så igen sammen. Det er en NFL-rekord ottende gang, at holdene banker mod hinanden i slutspillet.

49ers versus Giants i januar på Candlestick Park. Det lugter langt væk af football i NFC.

Græs og lammere
Ligesom dengang i firserne er Giants’ mandskab præget af en ”old school”-mentalitet, hvor blå mærker, lammere på låret og græs siddende fast på hjelmen kun er et plus. Men modsat tidligere er Giants’ offensiv nu præget af et eksplosivt kasteangreb, mens det er 49ers, der er stærkest langs jorden. Og værterne fra The Bay Area har samtidig skabt en hårdfør, disciplineret ”no bullshit”-filosofi, hvor holdet ikke giver én inch let væk.
– Jeg har en fornemmelse af, at det bliver en lavere scorende affære end dét, vi så i sidste uge, siger NFL Networks top-reporter, Jason La Canfora, til Draftday.dk.

På forhånd er San Francisco ifølge bookmakerne små favoritter, men sandheden er, at alt tegner til, at det her bliver en uhyggelig tæt kamp. Præcist som 49ers’ opgør i divisional playoffs-runden mod New Orleans også blev det. Her sejrede San Francisco i et vanvittigt drama til allersidst på det touchdown af Vernon Davis, der allerede er blevet legendarisk.

Giants imponerede omvendt alt og alle ved på Lambeau Field at tæmme og banke storfavoritterne fra Green Bay Packers med hele 37-20. Lige nu ligner Tom Coughlins tropper det hold, der i 2007-sæsonen sejrede sig vej på udebane til den Super Bowl, som holdet siden vandt.

I kampen mod Packers storspillede quarterback Eli Manning (tre TDs), og han får en nøglerolle igen mod 49ers. Det havde han også den 13. november, hvor netop 49ers og Giants mødtes på Candlestick Park, og hvor Manning til allersidst måtte se sit comeback-forsøg blive stoppet af San Franciscos jernmand, defensive end Justin Smith, der slog et kast i jorden.

Giants spækket med selvtillid
Men det var dengang. For nu udstråler glohede Giants, der har vundet fire kampe i træk, en selvtillid, som få hold har gjort det i denne sæson. Og Manning har på det seneste været NFLs måske allerbedste quarterback – i hvert fald statistisk set. I kampene i januar har Manning nettet en passer rating på hele 126,8 point, og han har ramt plet på hele 69,4 procent af sine kast for 953 yards, ni touchdowns og kun én enkelt interception.
– Giants’ angreb er hot, og Eli Manning kaster touchdowns frem for at lave turnovers, fortæller Cam Inman, der dækker 49ers for The Bay Area News Group, til Draftday.dk.

Samarbejdet med de tre wide receivers, Victor Cruz (82 catches, 1536 yards, ni TDs), Hakeem Nicks (76 catches, 1192 yards, syv TDs) og Mario Manningham (39 catches, 523 yards, fire TDs) er fremragende, og Nicks har i slutspillet lignet en All-Pro-receiver. Han har grebet samlet 13 bolde for 280 yards og fire touchdowns – herunder af 72 og 66 yards. Cruz’ duel med 49ers’ Pro Bowl-cornerback Carlos Rogers bliver samtidig uhyre interessant.

Men kasteangrebet fungerer ikke, hvis modstanderen får lagt et massivt pres på Manning, som Washington formåede at gøre det i 15. spillerunde. Her blev den 31-årige quarterback både sacket og interceptet tre gange. Nu skal Giants’ angrebslinje så holde Manning fri for et endnu mere heftigt pass rush end det, som enheden stod over for mod rødhuderne. 
– Den vigtigste nøgle for Giants bliver at holde 49ers’ farlige pass rush væk fra Eli Manning, siger Ralph Vacchiano, der dækker Giants for avisen The New York Daily News, til Draftday.dk.

Justin Smith vs Giants
Han mener, at 49ers’ pass rush, der i sidste uge pressede Drew Brees hårdt, er det bedste, som gæsterne har set igennem længere tid.

Og især én spiller kan få afgørende betydning for Mannings succes eller mangel på samme: Justin Smith.

Det 285 pund-store og stærke energibundt, der har viljestyrke, som få kan matche, er fleres kandidat til titlen som årets forsvarsspiller i NFL, og hans præstation mod Saints var i særklasse.

Statistik-sitet Pro Football Focus noterede, at ekstremt hårdføre Smith lavede én sack, fem quarterback pressures og fire quarterback hits. 32-årige Smith sætter tempoet for et pass rush, der også tæller rookie-fænomentet Aldon Smith (14 sacks), og spørgsmålet er derfor, om en ellers formstærk angrebslinje (kun to tilladte sacks i slutspillet) kan holde presset fra Manning?
– Jeg tvivler på det, hvis Smith fører an i samme totalangreb, som 49ers præsterede mod en Saints-angrebslinje, der ellers er proppet med Pro Bowlers, fortæller Dan Arkush, der dækker NFC West for Pro Football Weekly, til Draftday.dk.

Men hvis 49ers’ forsvar, der er NFLs næstbedste målt i antal tilladte point, ikke kommer frem til Manning, er situationen en anden.
– Hvis Giants kan beskytte ham, vil han være i stand til finde åbne receivere ned af banen, som han har gjort det hele sæsonen, siger Ralph Vacchiano.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skørt at løbe mod 49ers
Det bliver op til trioen, venstre tackle David Diehl, venstre guard Kevin Boothe og center David Baas, at beskytte Manning fra Smith og Smith.

På forhånd mener den legendariske Giants-quarterback, Phil Simms, at New York’erne helt skal undlade at tro på, at de kan løbe bolden mod 49ers. Kampen skal vindes gennem luften.
– Det er skørt at tro, at du kan stille dig op og sige: “Vi klarer det ved at løbe med bolden”. Det kan du ikke, mener han.

Han peger på, ar 49ers’ forsvar i den regulære sæson kun tillod i gennemsnit 77 rushing yards pr. kamp – hele 15 yards færre end det næstbedste hold i den kategori. Samtidig mener Simms, at 49ers’-forsvaret, der også byder på hele to All-Pro-inside linebackere, de lynhurtige Patrick Willis og Navorro Bowman, Pro Bowl-safety Dashon Goldson og hard hitter Donte Whitner er mere imponerende fysisk set end alle andre holds spillere.
– Det er utroligt, når jeg ser dem. Alle ser ud til lige at være kommet ud af vægtrummet, parate til at spille, siger han.

Giants’ løbangreb var uden running back Ahmad Bradshaw, da holdene sidst mødtes, og et løbeangreb, der statistisk set var NFLs allerdårligste, er kommet mere i gang i slutspillet, hvor Brandon Jacobs har vist lidt af fordums styrke.

Effektiv mellem numrene
San Franciscos quarterback Alex Smith står bag center i NFC-finalen efter karrierens største præstation.

For han var manden bag comebacket mod Saints, hvor Smith i løbet af de sidste to minutter og 11 sekunder både scorede på et spektakulært 28 yard-løb og fandt Vernon Davis på et ultrapræcist 14-yard kast i endzonen, der afgjorde det hele. Især op gennem midten af banen, hvor Vernon Davis inklusiv sejrsscoringen greb ni bolde for en NFL-slutspilsrekord for tight ends 180 yards, var quarterbacken effektiv.

Smith ramte mellem ”numrene” på banen plet på 13 af 19 kast for 199 yards og tre touchdowns, og de to wide receivers, Michael Crabtree og Kyle Williams, er begge ikke bange for at gribe bolde tværs over grønsværen på ”slants” og ”crossing routes”. Og Davis har aldrig været bedre end nu, hvor det 250 pund-store muskelbundt, der løber 40 yards på lige godt 4,4 sekunder, er en skræmmende matchup for både linebackers, safeties og cornerbacks.
– Mod (Giants’) ”cover 2”-forsvar kan Davis udstille midten af banen mod middle linebackeren, splitte de to safeties ad på en invendig ”seam”-rute, og det kan føre til produktion, forudser websitet The National Football Posts analytiker, den tidligere NFL-safety Matt Bowen, i et interview med Draftday.dk.

Alex Smith er som Vernon Davis i sit livs form, men der venter ham nu en langt sværere modstander end den modstander, han i lørdags kæmpede med.

Giants’ forsvar er nemlig forrygende for tiden og har i de seneste tre kampe, hvor modstanderens quarterbacks ellers har været Aaron Rodgers, Matt Ryan og Tony Romo, kun tilladt samlet 36 point og fire touchdowns. Mod Packers forcerede ”The G-Men” hele fem takeaways.

Giants’ pass rush er ikke som Saints’
Og det især holdets ”front seven”, der volder modstanderen problemer. Hele otte forskellige defensive linemen roterer ind og ud og er konstant friske, og de to lette, hurtige defensive ends, Osi Umenyiora (fem sacks de sidste tre kampe) og Jason Pierre-Paul (16,5 sacks i grundspillet), er to skræmmende forcer, der kan spolere dagen for ethvert angreb. De skal søndag blandt andre vriste sig fri af 49ers’ venstre tackle Joe Staley (seks tilladte sacks).
– Alex Smith er oppe mod et dominerende pass rush, der – modsat Saints’ pass rush – kan generere et pres uden at blitze, og vi har til tider set San Franciscos angrebslinje lide mod de bedre pass rushers, siger Jason La Canfora til Draftday.dk.

Og det er værd at bemærke, at værternes angrebslinje tillod fire sacks til Saints.
– Det vigtigste for Giants bliver, om deres forsvarslinje kan lægge pres på Alex Smith, forklarer Rivers McCown fra statistiksitet Football Outsiders.com til Draftday.dk.

Han mener, at det er væsentligt for udeholdet, at Alex Smith bliver presset til at træffe svære beslutninger.
– Hvis Giants’ forsvarslinje kan vinde kampen og forcere Smith til nogle ukomfortable “tredje og lang”-situationer, vil det putte en dæmper på et angreb, der frem til sidste uge ikke havde vist meget eksplosivitet, fortæller han.

San Francisco kan dog minimere presset på Smith, hvis Frank Gore og Kendall Hunter kommer i gang.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Turnovers, turnovers…
Det var overraskende for mange, at ellers løbestærke San Francisco mod Saints – og med en føring det meste af kampen – ikke løb mere, end det var tilfældet (42 kast, 22 løb). I de sidste møde med Giants nåede Gore kun at løbe seks gange med bolden (for nul yards), før han udgik med en knæskade, og hans tilstedeværelse i alle 60 minutter vil søndag være et enormt boost for offensiven og for Smith.

I hvert fald hvis Gore, der ikke siden niende spillerunde har løbet for flere end 100 yards, kan få gang i fødderne, og hvis Giants ikke konstant pakker ”boksen”, som Saints med succes gjorde det. Søndag skal han finde plads i et løbeforsvar anført af linebackerne Chase Blackburn og Michael Boley og safety Kenny Phillips, der ikke siden 14. spillerunde har tilladt en running back at løbe for flere end 58 yards.
– 49ers har altid haft til hensigt at have en balanceret offensiv. De vil gerne løbe bolden, noget de ikke har gjort særligt godt siden oktober, forklarer Cam Inman.

Spørger man Dan Arkush fra Pro Football Weekly er der dog især en faktor, der søndag på Candlestick Park overskygger alt andet.

Nemlig turnovers.
– Det hold, der vinder kampen om turnovers, vinder formentligt selve kampen, forudser han overfor Draftday.dk.

Ingen picks på 202 kast
49ers førte i den regulære sæson NFL i takeaways, forcerede yderligere fem mod Saints, og samtidig kastede holdet (læs: Smith) kun fem interceptions i grundspillet – færrest af et hold i NFL-historien. Og Smith har ikke kastet en interception på de seneste 202 kast i træk daterende tilbage til den 24. november.
– Han har hele sæsonen gjort et fantastisk stykke arbejde i forhold til at undgå fejl, mener Arkush.

Den kombination af et aggressivt, opportunistisk forsvar, der kæmper til sidst fløjt, og som griber og slår bolden løs, og en quarterback, der undgår fejl, har igen og igen givet 49ers en fordel i kampene. Ifølge Draftday.dks gennemgang har holdet i 15 af 17 kampe vundet kampen om turnovers. Én af de gange (mod Ravens), hvor holdet ikke vandt den duel, tabte 49ers.

Presser New York Giants søndag Alex Smith og Co. til sjældne fejl, og kan Eli Manning undgå brølere, som han ind i mellem laver i stimer (to kampe med tre interceptions i 2011), er gæsterne nået rigtigt langt i jagten på den anden Super Bowl på fem år.

Duellen i duellen: 49ers’ coverage-enheder vs Giants’ “return men”
San Francisco har i denne sæson været usædvanligt dygtige til at vinde kampen om udgangspositionen. Holdet indledte i gennemsnit en angrebsserie på deres egen 33,5 yard-linje, hvilket var bedst i NFL, og på hjemmebane begyndte 49ers' modstander serien helt nede på 24,3 yard-linjen. Klart dårligst i NFL.
Kicker David Akers og punter Andy Lee, der har haft en NFL-historisk god sæson, har begge "boomet" modstanderen tilbage og en række hurtige "cover men" i Blake Costanzo og C.J. Spellman har været hurtigt fremme ved boldholderen for at stoppe returneringen. Return-specialisten Ted Ginn er dog stærkt tvivlsom til Giants-opgøret med en knæskade – hans fravær vil være skidt for værterne, der i stedet vil ty til Kyle Williams.

Søndag møder 49ers et hold, der har en solid, men ikke farlig special teams-enhed. Vinder 49ers – igen – kampen om udgangspositionen, har værterne en ikke uvæsentlig fordel i jagten på en billet til Super Bowl.

"David vs Goliath”: Giants’ løbeangreb vs 49ers’ løbeforsvar
Det er stort set umuligt at se, hvordan gæsterne skal få held til at løbe mod 49ers’ ekstremt hårdføre og superhurtige forsvar.

I den regulære sæson løb Giants for færrest yards af alle 32 hold i NFL – og skaffede i gennemsnit også færrest yards pr. løb. Og nu skal Ahmad Bradshaw, Brandon Jacobs og Co. så hamre hovederne ind i NFLs ubetinget bedste løbeforsvar og ét af det bedste gennem historien – statistisk set. Et forsvar, der i gennemsnit både tillod færrest yards pr. kamp og pr. løb, og som kun har tilladt én 100 yard-rusher i de seneste 39 kampe.

Vidste du, at…: 49ers’ cornerback Carlos Rogers i opgøret mod Giants i november interceptede Eli Manning to gange?

Skriv et svar