Football For Folket!

Pregame Party – 19

Der er otte hold tilbage i NFL-sæsonen 2011. Draftday.dk går her tæt på divisional playoffs-runden og fortæller dét, du bør holde øje med:
——————————————————————————————————–
NEW ORLEANS SAINTS (13-3) AT SAN FRANCISCO 49ERS (13-3)
LØRDAG KL. 22.30

New Orleans Saints’ angreb er under quarterback Drew Brees ledelse i øjeblikket af en anden verden.

Bedste bevis på det?

Holdet har scoret så mange gange, at Saints’ punter Thomas Morstead ikke har afsluttet en Brees-ledet angrebsserie med et punt siden, der var syv minutter og seks sekunder tilbage af opgøret i 16. spillerunde mod Atlanta Falcons.

Det var den 26. december sidste år.

Siden har Saints spillet 117 minutter og 58 sekunder (både i angreb og forsvar), hvor Brees har været førstevalget, uden at punte så meget som én eneste gang. Det er i alt blevet til 18 angrebsserier, 12 touchdowns og to field goals. Derudover har Brees fået ét kast interceptet, holdet har to gange mistet bolden på fumbles, og så har Brees knælet én gang for at afslutte kampen.

New Orleans har med andre ord scoret på 14 af de seneste 18 angrebsserier, hvor Brees har stået bag center. Alene på de seneste 16 serier har Saints scoret ti touchdowns, og i de seneste to kampe – sejre over Panthers og Lions – har Brees og Co. sat i alt 90 point på tavlen. Og i sejren natten til i søndags over drengene fra Detroit skaffede Saints en NFL-slutspilsrekord 626 total yards oven på en regulær sæson, hvor New Orleans såmænd også lige satte en NFL-rekord for netop flest total yards.
– Når Saints’ spil fungerer offensivt, som det i store dele af tiden gør, er det svært at stoppe for ethvert forsvar, siger Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

Den ultimative duel
Nu møder Saints-angrebet så ude i San Francisco det forsvar i NFL, der har tilladt næstfærrest point, som har tilladt færrest total yards i NFC, og som man kan argumentere for er ligaens bedste defensiv anført af fire Pro Bowlers, nemlig defensive end Justin Smith, inside linebacker Patrick Willis, safety Dashon Goldson og cornerback Carlos Rogers. Derudover byder forsvaret også på All-Pro-linebacker Navorro Bowman og rookie-sensationen, linebacker Aldo Smith, der har lavet 14 sacks.

Saints vs 49ers. Det er en drømme-match for mange NFL-fans. Mødet mellem det eksplosive angreb og den brutale, hårdtslående ”old school”-defensiv.
– Det er den ultimative duel, mener Saints’ tight end Jimmy Graham.

49ers’ stærke forsvar skal forsøge at stoppe en offensiv, hvor Brees har et hav af våben at sende bolden i favnen på. Som netop Jimmy Graham (99 catches, 1310 yards), wide receiver Marques Colston (80 catches, 1143 yards) og de to running backs Darren Sproles (86 catches, NFL-rekord for flest all-purpose yards) og Pierre Thomas (562 rushing yards). Det kan blive en uoverkommelig opgave – selv for så stærk en defensiv.
– Hvis Harbaugh for eksempel har en måde at skærme af for Jimmy Graham i endzonen, har han så en fyr, der kan håndtere Darren Sproles, der på samme spil løber ud fra Saints’ backfield eller en Lance Moore, der løber henover midten? Og har han så stadig en fyr, der kan klare Colstons højde i hjørnet?, siger James Varney, der dækker Saints for avisen The New Orleans Times-Picayune, til Draftday.dk.

Udeholdet skal ikke på forhånd forvente at skaffe mange rushing yards mod ligaens bedste løbeforsvar, der kun har tilladt én 100 yard-rusher i de seneste 38 kampe.

Brees er bedst indendørs
Men James Varney mener faktisk, at især running back Chris Ivory, som modsat Pierre Thomas og Darren Sproles udelukkende løber med bolden, får en nøglerolle. For Ivory skal spille godt og holde løbeangrebet i gang, så Brees kan få succes med sine elskede ”play fakes”. På den måde kan gæsternes head coach Sean Payton udmønte mantraet ”ingen negative spil” til virkelighed.
– Hvis Ivory skaffer mange yards langs jorden, vædder jeg på, at Saints vinder, siger Saints-journalisten.

Det er i afdelingen for småting – og Drew Brees giver ikke meget for debatten – men faktum er, at Saints ikke er helt så stærke udendørs, som holdet er indenfor i arenaer som The Superdome. Det kan være den lille fordel, som San Francisco er nødt til at drage fordel af, når Saints lørdag aften lunter ud på et Candlestick Park i vindblæste San Francisco, der gennem tiderne i januar måned har været plaget af både mudderpøle, regn og kastevinde.

I denne sæson har Brees således kastet 37 touchdowns og otte interceptions indendørs, hvor han har nettet en passer rating på utrolige 119,4 point. Men i kampe udendørs har han ”kun” præsteret en passer rating på 95,7. Han har kastet ni touchdowns, men også seks interceptions. I nederlaget i oktober ude i Tampa kastede Brees således tre interceptions.

Men det var dengang. For siden skuffelsen mod Buccaneers har Brees kastet 36 touchdowns og kun fem interceptions. Og spørgsmålet er, om 49ers har nok folk til at stoppe Brees’ mange våben.
– Jeg forventer, at Saints spreder banen mod 49ers’ secondary. 49ers er ikke så dybe på cornerback-positionen, og modstanderen scorer mod deres forsvar ved at kaste på deres secondary, siger Adam Caplan fra Fox Sports til Draftday.dk.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Giver 20 point og takeaways en sejr?
Til gengæld er 49ers dygtige til at forcere turnovers – NFLs bedste i 2011. Og det er ikke helt uvæsentligt statistisk set. For en opsigtsvækkende statistisk fra ESPN viser nemlig, at Brees bliver helt menneskelig i de kampe, hvor modstanderen mister bolden på turnovers færre gange end Saints og samtidig scorer 20 point.

I Brees’ kampe i Saints-karrieren, hvor begge forhold er opfyldt, har Brees og Co. kun vundet sølle syv af 32 kampe. Faktisk har han også kun vundet 26 af 57 opgør, når modstanderen har scoret 20 point – herunder kun otte af 16 kampe de seneste to sæsoner.

Så der er statistisk set masser af håb for 49ers, hvis holdet kan fortsætte med at undgå fejl i angrebet, forcere takeaways og score mindst 20 point, som holdet har gjort det i alle hjemmekampe i denne sæson.

For San Francisco er det den første slutspilskamp på hjemmebane siden den legendariske comeback-kamp mod New York Giants den 5. januar 2003, hvor nogle af spillerne i angrebet hed Jeff Garcia, Terrell Owens, Garrison Hearst og J.J. Stokes. Nu hedder stjernerne Alex Smith, Frank Gore, Vernon Davis og Michael Crabtree.

Gore skal i gang
Det bedste, der kan ske for 49ers, er, at Frank Gore kommer i gang. Gore har ikke siden niende spillerunde løbet for flere end 100 yards, men kan han og running back-kollegaen Kendall Hunter igen og igen flytte kæderne, holder det Brees på bænken og giver 49ers en mulighed for at vinde.

San Franciscos stab med head coach Jim Harbaugh og offensive koordinator Greg Roman i spidsen er berygtede blandt ligaens andre trænere for at skifte rundt i personellet og løbeformationerne, som var offensiven bygget af mange, meget forskellige systemer. I det ene øjeblik er der tre offensive tackles på banen, det næste øjeblik en blokerende fullback, så kører holdet et ”power run” efterfulgt af et ”trap play”. Det kan blive en mundfuld for et Saints-forsvar, der har tilladt hele 5,0 yards pr. løb – hvis vel at mærke, at Frank Gore får gang i fødderne.

Frygten hos hjemmeholdet er naturligvis, at påpasselige Alex Smith, der i denne sæson har kastet færre interceptions end nogen anden quarterback, pludselig bliver tvunget til at presse bolden ned af banen, fordi løbeangrebet ikke kører. Det kan føre til fatale turnovers, som 49ers så dygtigt har undgået sæsonen igennem, hvor holdet takket være punter Andy Lee, der har haft en historisk god NFL-sæson, konstant har vundet kampen om udgangspositionen.

Duellen i duellen: Saints’ TE Jimmy Graham vs 49ers’ ILB Patrick Willis
Jimmy Graham (99 catches, 1310 yards, 11 TDs) var ét catch fra at nå 100 catches for sæsonen, og han er NFCs bedste tight end – og et farligt våben.

Lørdag vil super-atleten i store dele af kampen formentligt blive dækket tæt af en anden super-atlet, 49ers’ inside linebacker Patrick Willis. I denne sæson, hvor linebacker-makkeren Navorro Bowman er trådt i karakter og er blevet en stærk ”run stopper”, har All-Pro-valget ofte dækket tight ends. Det gjorde Willis eksempelvis i opgøret mod Detroit, hvor Lions’ Brandon Pettigrew ganske vist greb otte bolde, men kun snittede 5,3 yards pr. catch. Samme statistik kan 49ers formentligt sagtens leve med mod hurtige, smidige Graham, der normalt er en playmaker af de store.

”David vs Goliath”: Saints’ grebne interceptions vs 49ers’ kastede interceptions
I den forgangne, regulære sæson interceptede Saints kun ni bolde, selvom der blev kastet 626 bolde mod forsvaret. Den interception-procent på 1,43 procent var den dårligste i NFL. Cornerback Patrick Robinson interceptede fire af de bolde, men ellers formåede ingen andre at gribe flere end ét af modstanderens kast. I wild card-sejren over Detroit interceptede Jabari Greer dog to bolde.

Nu møder New Orleans så et angreb, der anført af quarterback Alex Smith kun kastede fem interceptions i den regulære sæson. Det er en NFL-rekord for færrest picks i grundspillet. Lørdag aften på Candlestick Park ligger det ikke i kortene, at Smith smider bolden meget væk.

Vidste du, at…: San Francisco trods de mange år udenfor slutspillet normalt hører hjemme i det forjættede ”januar-land”? Siden 1980 har holdet således vundet 15 divisionstitler – flest i NFL i den periode.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

DENVER BRONCOS (8-8) AT NEW ENGLAND PATRIOTS (13-3)
SØNDAG KL. 02.00

Las Vegas og eksperterne er ikke i tvivl. New England Patriots er storfavoritter til at besejre Denver Broncos – og endda ganske eftertrykkeligt.

Bookmakerne sætter nemlig Patriots til mellem 13 eller 14 point-favoritter i divisional playoffs-opgøret natten til søndag på Gillette Stadium, og en erfaren NFL-skribent, der har dækket 23 Super Bowls, er enig i den forudsigelse:
– Jeg tror ikke, at jeg kan give et logisk argument for, at Broncos overrasker Patriots, siger Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

Det så ellers i søndags ud til, at Patriots ville få endnu et opgør mod rivalerne fra Pittsburgh Steelers, men quarterbacken, fænomenet og USA's mest omtalte sportsmand, Tim Tebow, og Broncos chokerede Steelers i en dramatisk overtidssejr. Og for Patriots venter så i stedet ustabile Tebow og et Denver-mandskab, der til tider har lignet AFCs bedste hold, til andre tider har lignet konferencens ringeste mandskab. Sandsynligvis til glæde for patrioternes cheftræner Bill Belichick.
– Belichick ville aldrig sige. Han ville end ikke hviske til nogen, at han hellere foretrak at møde et hold frem for et andet. Men hvis han vidste, at svaret forblev privat, tror jeg, at han er glad for, at det er Broncos. Tebow er en vinder, og han har storpræsteret i nogle kampe, hvor der er sket mirakler. Men Steelers’ forsvar er langt bedre og meget sværere at løbe imod, siger Ian R. Rapoport, der dækker Patriots for avisen The Boston Herald, til Draftday.dk.

One and done…?
På papiret har New England et angreb, der anført af super-quarterbacken Tom Brady, de to top-tight ends Rob Gronkowski og Aaron Hernandez og den ultra-pålidelige wide receiver Wes Welker formentligt søndag vil kunne flytte kæderne hurtigt og effektivt. Sådan som det var tilfældet for fire uger siden mod netop Broncos, hvor Patriots kom bagud, men siden scorede mange gange i en 41-23-sejr. Og som det har været tilfældet i de seneste to kampe, hvor offensiven har indhentet modstanderens 21- og 17 point-store føringer.

Men i realiteten er New England blevet en svær størrelse at finde ud af, når det gælder de afgørende kampe i januar.

I de seneste seks sæsoner har holdet domineret i grundspillet og vundet i gennemsnit 11 kampe pr. sæson, men ikke siden 2007-sæsonen har Patriots vundet en slutspilskamp. I år er det så blevet til AFC-høje 13 sejre i grundspillet. Umiddelbart burde det gøre Patriots til favorit til at nå i Super Bowl, men efter to skuffende exitter de seneste to sæsoner, hvor Ravens og Jets blev endestationerne, er det ikke længere skåret i granit, at New England cruiser gennem slutspillet, som holdet i mange år var så dygtige til.

En anden faktor, der skal medregnes, er kvaliteten af sejrene i grundspillet. For Patriots slog faktisk ikke én eneste modstander i den regulære sæson, der vandt flere kampe, end holdet tabte. Detroit Lions er det eneste andet slutspilshold, der heller ikke besejrede sådan en modstander:

FAKTA: Hold – sejre mod hold med “winning records”:
Baltimore Ravens – 6
New Orleans Saints – 6
Green Bay Packers – 5
Pittsburgh Steelers – 4
Houston Texans – 4
San Francisco 49ers – 4
Atlanta Falcons – 2
Cincinnati Bengals – 1
Denver Broncos – 1
New York Giants – 1
Detroit Lions – 0
New England Patriots – 0

Spørgsmålet er derfor, om slutspilsversionen af New England Patriots er så godt et hold, som de 13 sejre indikerer?
– Et godt spørgsmål. Det er ét, som jeg selv har haft i mit hoved i stykke tid, siger Ian R. Rapoport til Draftday.dk.

Han forklarer, at tallene kan indikere, at Patriots ikke er i stand til at slå de allerbedste, hvilket nederlagene til Steelers (12-4) og Giants (9-7) beviser. På den anden side har New England slået seks hold, der hver især vandt lige så mange kampe (otte), som holdene tabte (otte).
– De er ikke blevet testet som andre hold. Men de er restituerede og har forsøgt sig med meget forskelligt. Og det er imponerende i NFL at vinde 13 kampe mod selv de 13 dårligste hold, forklarer Rapoport.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Tebow og McGahee skal stoppes
Nu venter så Denver Broncos (8-8), der paradoksalt nok heller ikke kan byde på en ”winning record”. Patriots kan altså nå hele vejen til AFC-finalen uden at have slået et hold med flere sejre end nederlag på kontoen. Til gengæld er der en god chance for, at et hold (Ravens), der virkelig er blevet testet gennem seks sejre mod hold med ”winning records”, er klar i AFC-finalen.

Ian R. Rapoport mener, at Broncos’ største chance for en lille sensation ligger i evnen til at løbe mod et Patriots-forsvar, der i mødet i december alene i første quarter tillod 167 rushing yards – og henover kampen tillod samlet 252 yards. Broncos’ angrebslinje havde især succes med at kollapse kanten af Patriots’ forsvarslinje, så der blev plads på ydersiden til NFLs bedste løbeangreb.
– Patriots er nødt til at stoppe Tim Tebow og running back Willis McGahee ved at lade de to defensive ends holde skansen på ydersiden, så det bliver sværere for running backs at gå på ydersiden. De må forcere alt indvendigt, hvor linebackerne og de defensive lineman er, deres største spillere. Stop den del af spillet, og så er der ikke problemer, fortæller han.

Tebow vs Brady
Det er nemlig umiddelbart svært at se, at Tebow – trods sine 301 yards og mange store spil i søndags mod Steelers – kan vinde en potentiel ”shootout” med Tom Brady. Dertil er andenårsspilleren for ustabil, som de sidste tre opgør i den regulære sæson beviste. Her fandt han en modtager på 30 af 73 kast (41 procent) for 439 yards, et touchdown og fire interceptions. Det gav en svag passer rating på 43,1 point.

Men i Denver insisterer de på, at holdet har muligheder mod en kasteoffensiv, der i den regulære sæson var NFLs næstsvageste, og som i Devin McCourty har en cornerback, der ifølge statistiksitet Pro Football Focus alene tillod sine direkte modstandere samlet 1004 receiving yards – næstflest i NFL.

I sæsonafslutningen mod Buffalo rykkede den tidligere Pro Bowler dog over som free safety – en position, han kan bemande igen mod Broncos, hvor han skal være med til at dæmme op for wide receiver Demaryius Thomas (fire catches, 204 yards, to TDs mod Steelers).
– Hvis du kan eliminere turnovers, spille en fornuftig kamp og udnytte mulighederne, tror jeg, at vi har en chance, forklarer Tebow.

Duellen i duellen: Patriots OTs Matt Light/Nate Solder vs Broncos’ pass rushers
Tom Brady er på alle måder en skræmmende quarterback, der kan splitte et forsvar totalt ad, men hvis Denver skal have en chance for at stoppe angrebsmaskinen fra Foxborough, er de nødt til at nå frem og genere den 34-årige superstjerne.

Det var det, som Miami havde stor succes med i første halvleg af opgøret i 16. spillerunde, hvor Dolphins sendte både fem og seks spillere efter Brady. I de første 30 minutter ramte Brady kun plet på syv af 19 kast for 87 yards med en passer rating på 51,9 point til følge. Problemet for Miami var bare, at Patriots i pausen ændrede lidt i sine ”game plan”, og selvom Miami i anden halvleg fortsatte med at blitze (på 13 af 27 touchbacks), var Brady nu skarp og effektiv (han nettede rating på 109,6 point).

Statistisk set er Brady nemlig ikke sårbar overfor en stor dosis blitzes – ligesom de andre top-quarterbacks i NFL heller ikke er det. Han finder huller i forsvaret og udnytter, at der er mere plads bag de frådende pass rushers. Men formår modstanderen at få lagt et intelligent pres på ham, som Giants og dets fire mand-forsvarslinje gjorde det i Super Bowl i 2008, er mulighederne for at knække Brady større.

Det er søndag derfor altafgørende for Broncos, at holdets to bedste pass rushers, Elvis Dumervil (11,5 sacks) og Von Miller (9,5 sacks), vinder deres direkte dueller mod Patriots’ offensive tackles, venstre tackle Matt Light og højre tackle Nate Solder, uden at Broncos behøver at gå totalt amok i en ”blitz”-rus for at stoppe Brady. For kan Broncos’ defensive koordinator Dennis Allen proppe midten af banen, hvor Brady gerne kaster, med forsvarsspillere – og stadig presse quartetbacken – er Denver nået langt.

”David vs Goliath”: De to holds forhold mellem takeaways/turnovers
New England har NFLs tredjebedste såkaldte ”ratio” – forholdet mellem takeaways og turnovers – der er på plus 17. Broncos har omvendt ligaens sjettedårligste ”ratio” på minus 12. Sagt med andre ord er der på forhånd en statistisk sandsynlighed for, at Broncos taber kampen om turnovers, og sker det, bliver det for alvor vanskeligt for Jim Fox’ mandskab at vinde selve kampen.

Vidste du, at…: New England kommende offensive koordinator, Josh McDaniels, der fungerer som offensiv assistent forud for opgøret mod Broncos, som head coach for Denver i 2010 var træner for flere end 30 af de spillere, der p.t. stadig er i Broncos’ trup?

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

NEW YORK GIANTS (9-7) AT GREEN BAY PACKERS (15-1)
SØNDAG KL. 22.30

Jason Pierre-Paul tror på sit hold. Selv mod de bedste af de bedste.

Den hurtige defensive end fra New York sagde efter søndagens sejr over Atlanta Falcons, hvor han selv lavede to sacks, at han er ”80 procent” sikker på, at Giants på søndag slår mægtige Green Bay Packers på Lambeau Field.

Siden ændrede Pierre-Paul det så til ”100 procent”.
– Vi børe vinde, siger han.

Den selvtillid er kendetegnende for et Giants-hold, der pludselig bliver sammenlignet med det Giants-hold, der i 2007-sæsonen slog sig vej på udebane til Super Bowl. Blandt andet ved at slå netop Green Bay.
– Lige nu peaker vi, vi former os, og vi spiller rigtig godt football, siger safety Atrel Rolle.

Der er noget om snakken.

Giants er hotte
Giants har i de seneste tre kampe – alle sejre – scoret 84 point og kun tilladt 53 point. Og dét mod tre modstandere (Jets, Cowboys, Falcons), der alle har vundet mindst otte kampe i sæsonen. Nu venter så et Packers-hold, der har vundet 15 kampe i denne sæson, som er manges favoritter til at vinde Super Bowl, og som i de to holds første møde i denne sæson vandt 38-35. Men som også kan komme i overraskende problemer mod de hotte giganter.
– Der er helt sikkert en mulighed for det. Giants matcher lige nu Packers lige så godt som noget andet hold i NFC, siger Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

NFLs potentielle MVP, Green Bays quarterback Aaron Rodgers, vil naturligvis få en hovedrolle søndag. I en sæson, hvor Rodgers har sat en rekord for bedste passer rating i en sæson og i øvrigt hentet flere andre NFL-rekorder, har han og offensiven, der snitter hele 35 point pr. kamp, til tider virket ustoppelig.
– Hvis Rodgers spiller, som han har spillet det meste af sæsonen, bliver Packers svære at slå, siger Dan Pompei.

Den 28-årige superstjernes arsenal af receivers i form af Greg Jennings, der vender tilbage efter en tre kampes skadespause, Jordy Nelson, Donald Driver, James Jones, Randall Cobb og Jermichael Finley, gør opgaven med at sænke farten på angrebet meget svær, og sidst Rodgers stod overfor Giants kastede han for hele 449 yards og fire touchdowns.

Men i den kamp var Giants’ forsvar ramt af flere skader, og mod en defensiv, der nu har flere slagkraftige midler til rådighed, kan Rodgers måske få sværere ved at finde plads at kaste på end han fik sidst, holdene tørnede sammen.

Pres er nøglen til sejr
Især presset fra Giants’ fire mands-linje – anført af Jason Pierre-Paul, Osi Umenyiora og Justin Tuck – kan, hvis det fungerer, være effektivt i forsøget på at hæmme Rodgers. I de seneste tre kampe er forsvarslinjen noteret for hele 12 af de 13 sacks, som New York’erne samlet set har lavet.
– Det er den største nøgle til kampens udfald. Green Bay er nødt til at give Rodgers tid, siger Tyler Dunne, som dækker Packers for avisen The Milwaukee Journal-Sentinel, til Draftday.dk.

En anden iagttager er enig, og han tror, at Giants’ kan skabe uro.
– Det her Giants-pass rush kan volde en skadesplaget Packers-angrebslinje problemer, fortæller NFL-journalisten Adam Caplan fra Fox Sports til Draftday.dk.

Det er naturligvis også værd at bemærke, at Packers i denne uge har været plaget af intern uro. Offensiv koordinator Joe Philbin er ude på ubestemt tid, efter at hans 21-årige søn i søndags faldt igennem isen og døde. McCarthy og de andre assistenttrænere har overtaget hans funktioner, mens han er væk.
– Han er hos sin familie, og han vender tilbage, når han er klar til at vende tilbage, siger McCarthy.

Har brug for sine backs
En anden måske overset, men ikke uvæsentlig note er i øvrigt, at Packers’ running back Ryan Grant i de seneste fire kampe har skaffet hele 5,8 yards pr. carry, hver gang han har løbet med bolden. Men den tidligere Giants-spiller skal søndag løbe mod et forsvar, der i sidste weekend holdt Michael Turner til sølle 41 yards.

Giants’ quarterback Eli Manning var hamrende effektiv mod Falcons og kastede tre touchdowns, og han fik overraskende meget hjælp fra en løbeoffensiv båret af Brandon Jacobs og Ahmad Bradshaw, der spillede bedre end længe set. Sådan en jordbaseret støtte vil være til stor gavn for Manning en januardag på råkolde, vindblæste Lambeau Field.

Green Bay Packers’ kasteforsvar har i denne sæson været svagt. Enheden har tilladt 4796 passing yards – flest i NFL – og nu møder forsvaret så en receiver-duo i Victor Cruz (82 catches, 1536 yards, ni TDs) og Hakeem Nicks (76 catches, 1192 yards, syv TDs), der er skræmmende stærke.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Tramon Williams’ skuffende sæson
Nicks scorede mod Falcons på et 72-yard-catch, og der er ingen grund til at tro, at Packers for alvor vil kunne stoppe Nicks og Cruz. Og en del af historien om Packers’ genvordigheder mod modstanderens luftbaserede angreb er også, at cornerback Tramon Williams, der i Green Bays Super Bowl-sæson blev regnet for at være én af ligaens bedste cornerbacks, i denne sæson er faldet helt sammen.
– Dette er et potentielt problem for Packers, fortæller Tyler Dunne.

Williams har ifølge statistik-sitet Pro Football Focus tilladt sine direkte modstandere flere receiving yards end nogen anden cornerback i hele NFL. Faktisk er de 1034 yards, som Williams har tilladt, det højeste antal yards, som nogen cornerback har nettet imod sig i Pro Football Focus’ historie. Williams har samtidig tilladt hele 17,0 yards pr. catch.

Og sidst, de to hold stod overfor hinanden, tillod Williams Nicks at gribe tre bolde for hele 97 yards.
– De har behov for, at Tramon Williams kommer stærkt igen i slutspillet, når der er så mange stærke wide receivers i NFC. For ét år siden var hans evne til at lukke ned for modstanderens bedste wide receiver dét, der tillod den defensive koordinator Dom Capers at være kreativ. Han kunne blitze mere og bruge (cornerback) Charles Woodson på forskellige måder. For at han skal have den frihed, må Williams holde Cruz eller Nicks under kontrol, siger Tyler Dunne til Draftday.dk.

Duellen i duellen: Packers LT Chad Clifton vs Giants’ DE Jason Pierre-Paul
Sidst de to hold mødtes var én af blot fire kampe i denne sæson, hvor Jason Pierre-Paul, der er noteret for 16,5 sacks, ikke hev modstanderens quarterback i jorden bare én gang.

Dengang hed den direkte modstander Marshall Newhouse. Han er nu praktisk talt bænket, og den oprindelige starter på venstre tackle, Chad Clifton, er tilbage i førstekæden, efter at han har misset alle kampe siden femte spillerunde og frem til 17. spillerunde på grund af en skade i låret. Clifton er en bedre spiller end Newhouse og har masser af slutspilserfaring, men han får noget af et comeback, når hans direkte modstander er Pierre-Paul, der så sent som i søndags lavede to sacks, og som var NFLs ”Defensive Player of the Month” i december.

En rusten Clifton kan få svært ved at holde Pierre-Paul væk fra Aaron Rodgers, og det kan få afgørende indflydelse på kampens udfald.

”David vs Goliath”: Giants’ tilladte sacks vs Packers’ defensive sacks
Green Bay Packers’ forsvar har i denne sæson kun lavet 29 sacks, hvilket er tredjefærrest, og den spiller med flest sacks er outside linebacker Clay Matthews, som er noteret for seks styk. Nu møder Packers en offensiv, der kun har tilladt 28 sacks, hvilket er syvendefærrest i ligaen. Det tegner ikke til at blive en dag, hvor Packers får Eli Manning særligt mange gange i jorden.

Vidste du, at…: Aaron Rodgers i den regulære sæson – på første down og ti – ramte plet på flere kast end nogen anden quarterback i NFL. Nemlig 121 af 166 kast svarende til hele 72,9 procent?

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

HOUSTON TEXANS (10-6) AT BALTIMORE RAVENS (12-4)
SØNDAG KL. 19.00

Det er to nærmest identiske filosofier, der søndag mødes.

Både Houston og Baltimore er anført af stærke løbeangreb og hårdføre, aggressive 3-4-forsvar. Og så har begge mandskaber nogle lidt ustabile herrer på quarterback-positionen.

Efter Texans’ første slutspilssejr nogensinde – i lørdags hjemme over Cincinnati – rejser texanerne nu nordpå til Maryland, hvor Ray Lewis og NFLs tredjebedste forsvar står klar i kulden til drengene fra Texas. Præcist som de også gjorde det den 16. oktober, hvor Baltimore vandt 29-14.
– De er gode til det, de gør. Det er det, der har bragt dem så langt og gjort dem så succesrige, som de er, siger Ravens’ head coach John Harbaugh om Houston.

For Houston bliver det altafgørende, at NFLs næstbedste løbeangreb sætter tempoet mod et forsvar, der har været AFCs bedste til at stoppe løbet. Det bliver et opgør mellem to stærke viljer, to stærke enheder.
– Nøglen til kampen bliver, om Houston kan flytte bolden og score mod Ravens’ forsvar. Hvis det er en lavt-scorende affære, sender det kampen i hænderne på Ravens, forklarer Dan Pompei fra websitet The National Football Post til Draftday.dk.

Winston vs Ngata
Det betyder med andre ord, at duoen Arian Foster (1234) og Ben Tate (942 yards) begge skal levere en dominerende præstation, som de gjorde mod Bengals, hvor offensiven nettede 188 rushing yards. Og det sker kun, hvis Texans’ angrebslinje vinder skyttegravskrigen med Baltimores ”front seven”, hvor især den defensive linje med Haloti Ngata, Terrence Cody og Cory Redding, som tilsammen vejer små 1000 pund (450 kilo), er svære at flytte.

Texans højreside, hvor Eric Winston er en stærk offensiv tackle, får en vigtig duel med Ngata. For netop i netop højresiden har Houston hentet mange yards.
– Det er målet: først og fremmest at stoppe løbet, lyder det kontant fra Redding, der kan varme sig i kulden ved at vide, at Texans kun løb for 90 yards i de to holds første møde.

Redding peger dernæst på, at Ravens skal lukke ned for wide receiver Andre Johnson, der har fået sæsonen en anelse spoleret af skader, men som med sin størrelse, hurtighed, smidig og gudbenådede hænder er en svær duel for alle. Johnson melder sig nu atter fit.

Texans var uden Andre Johnson, da de to hold sidst mødtes, og det var ikke helt uvæsentligt for kampens udfald, mener en anerkendt Texans-reporter.
– Den udspillede sig som ønsket, men de havde ikke Andre Johnson til rådighed, som de har nu, siger sportsjournalisten Lance Zierlein fra radiostationen KBME i Houston i et interview med Draftday.dk.

Ray Rice skal have mange bolde
Får Texans ikke gang i løbeangrebet, bliver det en lang aften for Houstons rookie-quarterback T.J. Yates, der ganske vist imponerede i wild card-sejren over Bengals, men som det tredjevalg på positionen, han reelt er, risikerer at falde sammen, hvis presset er stort.

Og presset kan være meget stort søndag foran 70.000 larmende tilskuere på M & T Bank Stadium, hvor Yates spiller karrierens største kamp mod en defensiv, hvor legender som Ray Lewis og Ed Reed står på den anden side af line of scrimmage. En defensiv, der har lavet AFC-høje 48 sacks i 2011, og som er en del af et Ravens-mandskab, der nu har vundet de seneste ti hjemmekampe i træk med en gennemsnitlig margen af hele 11,2 point.
– Det her bliver nok den ultimative test i forhold til støj ved samtidig at være i en slutspilskamp, mener Texans’ head coach Gary Kubiak.

Ravens’ offensiv er bygget op omkring running back Ray Rice, der kan skade et forsvar på mange måder, og som i det første møde skaffede 161 all-purpose yards. Han er lille, hurtig og svær at tackle. Og han kan forvente at få 20-25 boldberøringer i kampen, for når Rice ikke bliver involveret, taber Baltimore som regel. I alle de tre nederlag, som Ravens har lidt i denne sæson, har Rice haft færre end samlet 20 løb og catches.
– Texans er nødt til at stoppe løbeangrebet og holde Ray Rice fra at kontrollere kampen, siger Lance Zierlein.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Hvad så, Joe?
Rice’s opgør med de to Texans-linebackere DeMeco Ryans og Brian Cushing bliver en super interessant duel. Defensiv koordinator Wade Phillips’ forsvar er det fjerdebedste mod løb, men er altså tidligere blevet løbet over ende af Rice – det må ikke ske søndag.

Baltimores quarterback Joe Flacco har trods sine kun fire sæsoner i NFL allerede syv slutspilskampe på cv’et, men han leverer ikke altid i januar, og derfor vil der være meget fokus på ham på søndag.
– Dette er tidspunktet, hvor Joe skal gå fra at være en solid quarterback og så til at vandre ét niveau op, mener NFL-analytikeren Joe Theismann fra NFL Network.

Og især i en kamp som den søndag, hvor begge hold byder på stærke forsvar, kan få, store spil fra én af de to quarterbacks blive afgørende.

Ravens’ wide receiver Anquan Boldin er først lige kommet tilbage efter en knæoperation, der kostede to kampe, og det kan give flere muligheder til andre receivers som Torrey Smith og de to tight ends Dennis Pitta og Ed Dickson. Hos Houston vil Pro Bowl-cornerbacken Johnathan Joseph formentligt dække ”mand mod mand” meget af tiden, så Texans kan tillade sig at lægge et heftigt pres på Flacco, når han kaster.

Duellen i duellen: Texans’ LT Duane Brown vs Ravens’ OLB Terrell Suggs
I den regulære sæson tillod Duane Brown ifølge statistik-sitet Pro Football Focus kun ét eneste sack og kun fire quarterbacks hits. Nu møder han én af NFLs mest frygtede forsvarsspillere.

Suggs sluttede sæsonen med 14 sacks – flest i AFC – og han har vist, at han i slutspillet kan hæve sit spil yderligere. I to slutspilskampe i 2010-sæsonen lavede den 29-årige pass-rusher samlet fem sacks, og han har lavet mindst ét sack i seks af de seneste syv slutspilskampe, han har deltaget i.

Hvis Suggs er et ”beast” søndag, får Texans’ quarterback T.J. Yayes svært ved at få tid til at lave de play fakes, som holdet så dygtigt bruger. Det er derfor afgørende, at Duane Brown endnu engang lukker ned for en frygtet pass rusher, som han i parentes bemærket gjorde det den 16. oktober. Dengang var modstanderen Baltimore Ravens. Og den direkte duellant var netop Suggs, der sluttede med nul sacks og nul tacklinger.

”David vs Goliath”: Texans’ “red zone”-angreb vs Ravens’ “red zone”-forsvar
Houston har i for mange tilfælde i denne sæson måtte nøjes med et field goal. Angrebet har kun scoret et touchdown på 46,7 procent af alle serier, der er sluttet indenfor 20 yard-linjen – 25. bedst i NFL.

Søndag møder Texans så NFLs allerbedste “red zone”-forsvar. Ravnene giver ikke meget væk i egen redde, hvor Baltimore i denne sæson kun har tilladt 16 touchdowns på 42 angrebsserier indenfor 20 yard-linjen. Det svarer til sølle 38,1 procent af alle tilfælde.

Vidste du, at…: Ravens som det eneste hold i NFL har været i slutspillet i de sidste fire år i træk, men har ikke vundet en hjemmekamp i slutspillet siden den 31. december 2000?

Skriv et svar