PFT: Intet i vejen med Pats-bolde før kampen

De 12 bolde, som New England Patriots stod for i AFC-finalen, blev tjekket på korrekt vis af dommerne inden kampen.

Det er NFLs konklusion, efter at ligaen har undersøgt forløbet, fortæller en kilde til Pro Football Talk. NFL undersøger netop nu, om Patriots har lukket luft ud af boldene – potentielt for at give quarterback Tom Brady bedre mulighed for at holde om bolden og kaste den i regnvejr, som det var søndag. Det er ulovligt.

NFL konkluderer, at der ikke var noget galt med boldene før kampen. Altså er det forhold efter godkendelsen, der har ført til lufttabet i 11 af 12 bolde, som Patriots havde med.

Samtidig fortæller kilden, at dommerne undervejs ikke opdagede, at der var noget galt, fordi det kan være svært at opdage, at boldene mangler luft af den mængde, der er tale om, hvis man ikke specifikt tjekker for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *