Football For Folket!

PFT: Ansat tog bolde med på toilettet

Den ansatte hos New England Patriots, som skulle fragte boldene fra dommerrummet til banen før AFC-finalen mellem Patriots og Indianapolis Colts, var en tur på toilettet på sin vej til banen.

Det erfarer Profootballtalk.com.

Sent mandag dansk tid kunne FOX Sports’ Jay Glazer rapportere, at NFL i efterforskningen af “Deflategate” har rettet deres fokus mod en ansat hos Patriots, der tog boldene fra dommerummet og til et “andet område af stadion”, inden han fragtede boldene videre ud på banen.

Og det “andet område” er, ifølge kilder som Profootballtalk.com har talt med, altså et toilet, hvor den ansatte var i omkring 90 sekunder med to sække med Patriots’ 12 bolde og Colts’ 12 bolde.

Det var Patriots selv, der gjorde NFL opmærksom på overvågningsbillederne og tidligt i forløbet gav dem til ligaen.

NFL’s efterforskning forsøger stadig at kaste lys over, hvorfor Patriots’ bolde havde et lavere tryk end det tilladte i første halvleg af kampen mod Colts.

 

Skriv et svar