Football For Folket!

Patriots: NFL smadrer Tom Bradys omdømme

NFL forsøger at smadre Tom Bradys omdømme.

Sådan lyder det fra Bradys hold, New England Patriots, der tirsdag aften kommenterede på nyheden om, at NFLs commissioner Roger Goodell har opretholdt en karantæne på fire spilledage for Bradys rolle i “Deflategate”.
– Vi er ekstremt skuffede over dagens afgørelse foretaget af commissioner Goodell. Vi kan ikke forstå ligaens position i denne sag, udtaler holdet officielt.

Holdet skriver, at det fuldt ud støtter og tror på Brady.
– Ligaen forsøger at ødelægge omdømmet hos én af sine bedste spillere og repræsentanter, lyder det.

Brady har nu sagsøgt NFL i sagen. Patriots er allerede blevet dømt en bøde på én million dollars samt tab et førsterundevalg i draften i 2016.

Skriv et svar