Patriots bolde fik ikke noteret lufttryk

Før AFC-finalen mellem New England Patriots og Indianapolis Colts blev alle 24 kampbolde godkendt. Men da boldene i pausen blev vejet og målt, var 11 af 12 Patriots-bolde under den tilladte grænse på 12,5 psi i lufttryk, mens Colts’ bolde var inden for de tilladte normaler.

Ifølge NFLs dommerchef, Dean Blandino, er det dog umuligt for NFL konkret at bevise, hvordan boldenes tryk var før kampen. Blandino sagde nemlig torsdag på et pressemøde, at lufttrykket af boldene ikke blev bogført før kampstart. Dommernes proces består udelukkende i at godkende eller ikke godkende boldene.

Der er derfor ikke mulighed for definitivt at klarlægge, hvor meget under grænsen Patriots’ bolde var inden kampen, og om de var under grænsen.

Blandino fastholdt, at boldene var tjekket ordentligt inden kampen:
– Vi har kigget på, hvad der skete før kampen, og ifølge det vi har vurderet, samt den information vi har fået, er boldene blev testet ordentligt før kampen.

At NFL mangler de præcise målinger er en svækkelse af bevismaterialet i “Deflategate”-sagen, men ligaen har stillet lavere krav til en bevisførelse i netop denne sag. Det er en del af ligaens regelsæt, at sager, der “underminerer spillets integritet” ikke kræver samme bevismængde som andre sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *