Otte karantænedage til Anthony Hargrove

Green Bay Packers’ defensive lineman Anthony Hargrove må se den første halvdel af sæsonen fra sidelinjen.

Onsdag har den tidligere New Orleans Saints-spiller fået otte spilledages karantæne for sin rolle i Bountygate, og dermed kommer Hargrove tidligst i kamp den 4. november, når Packers i niende spillerunde møder Arizona Cardinals.

NFL suspenderer Hargrove, fordi de har fundet beviser for, at han “aktivt obstruerede” efterforskningen af Bountygate ved ikke at fortælle ligaens ansvarlige sandheden.

Hargrove skrev i marts under på en etårig aftale med Packers til en værdi af 825.000 dollars.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *