NFLs onde hovedpine

Konflikten lever videre
NFL vil stadig ikke officielt anerkende, at der en sammenhæng mellem skader til hovedet og problemer i livet efter football, hvilket var én af konklusionerne i forliget til 765 millioner dollars med de pensionerede NFL-spillere, som blev indgået i august. Her accepterede spillerne et forlig med NFL, hvor NFL ikke fik skylden for sagsøgernes skader – heller ikke selvom nogle sagsøgende spillere – som Wayne Chrebet – hævdede, at de i årevis var blevet sendt tilbage til banen af trænerne eller lægerne, selvom de var blevet slået groggy eller endda helt ud af et hit.

Omvendt mener nogle forskere, at sammenhængen mellem football og demens, Alzheimers, depressioner og hjerneskader nu er så sikker, at man endda helt bør forbyde tacklinger i ungdoms-football. Og der er dem, der frygter, at et overvældende stort antal NFL-spillere lider af ”CTE”, fordi de selv mindre, tilsyneladende ubetydelige kollisioner i football kan være skadelige.

Én af dem er den tidligere special teamer i NFL, Sean Morey, som har givet tilladelse til at lade sin hjerne undersøge for spor af “CTE”, når han dør.
– Du er nødt til at spørge dig selv, hvor mange, som spiller dette spil i dag, der har det, uden at de ved det?, har han sagt.

Konflikten lever, og kampen om hovedet fortsætter.

For NFL er det den største hovedpine i mange år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *